Det første brev til thessalonikerne 4:1-18

4  Til slut, brødre: I har jo allerede fået vejledning fra os om hvordan I skal leve for at blive godkendt af Gud,+ og det efterlever I også. Men nu beder vi jer om, ja, sammen med Herren Jesus appellerer vi til jer om at blive ved med at gøre det, bare endnu mere.  I kender jo den vejledning* vi har givet jer fra Herren Jesus.  Dette er Guds vilje: I skal være hellige+ og holde jer fra seksuel umoral.+  I skal hver især vide hvordan I kan have kontrol over jeres egen krop+ så I kan leve på en hellig+ og ærefuld måde  og ikke lade jer styre af grådig og ubehersket seksuel lidenskab+ ligesom folk fra nationerne der ikke kender Gud.+  Ingen bør overskride grænserne for hvad der er passende, og skade sin bror i den forbindelse, for Jehova vil straffe alle den slags handlinger, hvilket vi også tidligere har nævnt for jer og advaret jer kraftigt om.  Gud har jo ikke kaldet os til at leve et urent liv, men til at være hellige.+  Den der ignorerer dette, ignorerer altså ikke et menneske, men Gud,+ der giver jer sin hellige ånd.+  Når det gælder broderkærlighed,+ behøver vi til gengæld ikke at skrive til jer, for I er allerede oplært af Gud til at elske hinanden.+ 10  I viser jo kærlighed mod alle brødrene i hele Makedonien. Men vi tilskynder jer til at gøre det i endnu højere grad. 11  Sæt jer som mål at leve stille og roligt,+ at passe jeres egne sager+ og at arbejde med jeres hænder,+ sådan som vi har vejledt jer om. 12  Så vil de der ikke tilhører den kristne menighed, kunne se at I lever et anstændigt liv+ og ikke mangler noget. 13  Brødre, vi ønsker også at I skal vide hvordan det forholder sig med dem der sover i døden,+ så I ikke skal sørge på samme måde som dem der ikke har noget håb.+ 14  Ligesom vi tror på at Jesus døde og blev oprejst igen,+ ved vi at Gud også vil give dem der har fulgt Jesus, og som nu sover i døden, livet igen for at de kan være sammen med Jesus.+ 15  Dette siger vi jer fra Jehova selv: De af os der lever under Herrens nærværelse, vil på ingen måde komme forud for dem der allerede er sovet ind i døden, 16  for Herren selv vil stige ned fra himlen med et kommandoråb, med en ærkeengels+ stemme og med Guds trompet, og de der tilhørte Kristus da de døde, skal opstå først.+ 17  Derefter skal de af os der endnu lever, rykkes bort i skyer+ for at være sammen med dem og møde Herren+ i luften, og så skal vi altid være sammen med Herren.+ 18  I skal blive ved med at trøste hinanden med disse ord.

Fodnoter

Eller “de befalinger”.

Studienoter

seksuel umoral: Det græske ord porneia er et udtryk der dækker alle seksuelle handlinger der ikke er tilladt ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

I skal være hellige: Det græske udtryk der bruges her, kan også oversættes “I skal gøres hellige”. Det græske ord hagiasmos bruges to gange mere i den her passage, nemlig i 1Ts 4:4 og 4:7, hvor det oversættes med “hellig” og “hellige”. I De Kristne Græske Skrifter bliver ordene der er gengivet med “hellig” og “hellighed”, brugt til at beskrive det at være sat til side til tjenesten for Gud. Ordene indeholder også tanken om at have en moralsk ren adfærd. (Mr 6:20; 2Kt 7:1; 1Pe 1:15, 16) I den her sammenhæng henviser hellighed til at holde fra seksuel umoral, dvs. alle former for seksuelle handlinger der ikke er tilladt ifølge Bibelen. – Se Ordforklaring: “Hellig; hellighed”.

seksuel umoral: Se studienote til ApG 15:20.

jeres egen krop: Bogst.: “jeres eget kar”. Paulus sammenligner et menneskes krop med et kar. For at ‘have kontrol over sin krop så man kan leve på en hellig måde’, må man sørge for at ens tanker og ønsker er i harmoni med Jehovas hellige moralnormer. Det græske udtryk for “kar” bliver også brugt i overført betydning i ApG 9:15; Ro 9:22 og 2Kt 4:7.

ubehersket seksuel lidenskab: Udtrykket er en gengivelse af et græsk ord (pathos) der henviser til et stærkt ønske, eller ukontrolleret begær. Det samme græske ord findes i Ro 1:26 og Kol 3:5. I sit første brev til thessalonikerne kombinerer Paulus ordet med et andet udtryk (epithymia) der bogstaveligt betyder “ønske; begær, lyst”. Her henviser det til et begærligt ønske eller en upassende lyst og er derfor gengivet med grådig. Sammenhængen viser tydeligt at det sammensatte udtryk beskriver forkerte ønsker af seksuel art. Seksuelle ønsker er selvfølgelig helt på sin plads inden for ægteskabets rammer (1Kt 7:3, 5; He 13:4), men Paulus viser at “Jehova vil straffe” upassende seksuelle handlinger (1Ts 4:3-6).

skade sin bror i den forbindelse: Eller “udnytte sin bror i den forbindelse”. Det græske udtryk der her er gengivet med “skade”, er beslægtet med et ord for “grådighed” og henviser til et grådigt, egoistisk syn på sex. Ordet kan også oversættes med “berøve”, “bedrage” eller “snyde”. Her henviser det måske til det at en kristen der selvisk begår seksuelle synder, frarøver en trosfælle hans eller hendes rene samvittighed. Hvis en af parterne er gift, bliver den uskyldige ægtefælle frataget trygheden og lykken i ægteskabet. Den slags handlinger kan også skade de involverede personers, deres familiers og menighedens gode omdømme. Men som det mest alvorlige viser de der begår seksuel umoral, fuldstændig mangel på respekt for Jehova. – 1Ts 4:8.

for Jehova vil straffe alle den slags handlinger: Sætningen kan også gengives “for Jehova er den der hævner alle den slags handlinger”. Det ser ud til at Paulus indirekte henviser til Sl 94:1, hvor Jehova tiltales “du Gud som hævner”. De ældste har i menigheden ansvar for at udelukke syndere der ikke angrer (1Kt 5:1, 13), men Jehova vil til sin tid straffe dem der praktiserer seksuel umoral uden at angre. – Læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; 1Ts 4:6.

alle slags urene handlinger: Det græske ord akatharsia, der her er oversat med “urene handlinger”, har en bred betydning. Her dækker det over enhver opførsel der er uren – i seksuelle forhold, i tale eller i åndelige anliggender. (Se også 1Kt 7:14; 2Kt 6:17; 1Ts 2:3). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. (Se studienote til Ga 5:19). Paulus kæder her urene handlinger sammen med begær. Det græske ord pleonexia, her oversat med “begær”, indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. Ved at tilføje ‘i begær’ viser Paulus at alvoren af urene handlinger kan variere. – Se studienote til Ro 1:29.

urent liv: Se studienote til Ef 4:19.

broderkærlighed: Det græske ord filadelfia betyder bogstaveligt “hengivenhed for en bror”. Paulus bruger det tre gange – i Ro 12:10, i 1Ts 4:9 og i He 13:1. Peter bruger det tre gange i sine breve (én gang i 1Pe 1:22 og to gange i 2Pe 1:7), hvor det er gengivet med “broderlig kærlighed” og “broderkærlighed”. Det at Paulus og Peter bruger dette ord, viser at kristne skal have et tæt, stærkt og varmt forhold til hinanden ligesom i en familie.

broderkærlighed: Se studienote til Ro 12:10.

oplært af Gud: Udtrykket er en gengivelse af det græske ord theodidaktos, som kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter. Det består af de græske ord for “Gud” og for “oplært”. Måske henleder Paulus tanken på Esa 54:13, hvor den hebraiske tekst siger: “Dine sønner vil være oplært af Jehova.” Jesus citerer Esajas’ ord i Joh 6:45. Også andre steder i Bibelen omtales Jehova som den der oplærer sit folk. (5Mo 6:1; Esa 48:17) Mindst en oversættelse af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk bruger her Guds navn, og det gør nogle oversættelser til andre sprog også.

oplært af Gud til at elske hinanden: Gud skabte mennesker i sit billede med evnen til at vise kærlighed. (1Mo 1:27) Jehova lærer mennesker at vise kærlighed ved sit eget eksempel. (Mt 5:44, 45; ApG 14:17; 1Jo 4:9-11) Ifølge Jesus var et af de to vigtigste bud i Guds lov til Israel: “Du skal elske dit medmenneske som dig selv.” (Mt 22:39; 3Mo 19:18) Disciplen Jakob kaldte buddet for “den kongelige lov”. (Jak 2:8) Jesus uddybede dette bud ved at sige at kristne skal elske hinanden ligesom han elskede sine disciple. – Joh 13:34.

sover: I Bibelen sammenlignes døden ofte med søvn. (Sl 13:3; Mr 5:39; ApG 7:60; 1Kt 15:51; 1Ts 4:13) Jesus havde til hensigt at give Lazarus livet igen. Derfor kan han have sagt dette for at understrege at ligesom mennesker kan vækkes af dyb søvn, kan de også blive vækket til live fra døden. Kraften til at oprejse Lazarus kom fra Jesus’ Far, “der gør de døde levende og taler om det der ikke er her, som om det allerede var her”. – Ro 4:17; se studienoter til Mr 5:39; ApG 7:60.

sov han ind i døden: I Bibelen bruges udtrykket “at sove” både om bogstavelig søvn (Mt 28:13; Lu 22:45; Joh 11:12; ApG 12:6) og om dødens søvn (Joh 11:11; ApG 7:60; 13:36; 1Kt 7:39; 15:6, 51; 2Pe 3:4). Når udtrykket bruges om døden, gengiver oversættere det ofte med ‘at sove i døden’ eller simpelthen at vedkommende døde, så læserne ikke tager fejl af hvad der menes. I Bibelen sigter ordet “søvn” i overført betydning til dem der er døde på grund af synden og døden, der er nedarvet fra Adam. – Se studienoter til Mr 5:39; Joh 11:11.

dem der sover i døden: Bogst.: “dem der sover”. I Bibelen bruges udtrykkene “at sove” og “at falde i søvn” enten om bogstavelig søvn (Mt 28:13; Lu 22:45; Joh 11:12; ApG 12:6) eller om det at sove i døden (Joh 11:11; ApG 7:60; 13:36; 1Kt 7:39; 15:6, 51; 2Pe 3:4). Når sammenhængen viser at udtrykkene henviser til døden, bruger bibeloversættere ofte udtryk som “at sove i døden” eller ganske enkelt “at dø”. Den måde udtrykkene bruges på i Bibelen, er passende af mindst to grunde. For det første viser Bibelen at døden er som en søvn fordi man er uden bevidsthed. (Præ 9:5, 10; Joh 11:11, 13) For det andet giver Bibelens løfte om en opstandelse håb om at de der “sover i døden”, “vil vågne” til liv. – Da 12:2; se studienoter til Joh 11:11; ApG 7:60.

Jehovas ord: Baggrunden for dette udtryk findes i De Hebraiske Skrifter, hvor det forekommer som en kombination af Guds navn og et hebraisk ord der betyder “ord”. På grundsproget forekommer udtrykket “Jehovas ord” i omkring 200 vers. (Eksempler på det findes i 2Sa 12:9; 24:11; 2Kg 7:1; 20:16; 24:2; Esa 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jer 1:4; 2:4; Eze 1:3; 6:1; Ho 1:1; Mik 1:1; Zak 9:1). Dette udtryk forekommer i Zak 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med oldhebraiske bogstaver (). Dette fragment er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas ord” i hovedteksten selvom der i mange græske håndskrifter af ApG 8:25 står “Herrens ord”, bliver forklaret i Tillæg C3 introduktion; ApG 8:25.

spredt: Ordet er en gengivelse af det græske ord execheomai, der kun findes her i De Kristne Græske Skrifter. Det indeholder tanken om en lyd der spreder sig fra kilden og giver genlyd i alle retninger. Paulus er tydeligvis glad for at “Jehovas ord” er blevet spredt til de romerske provinser Makedonien og Akaja og endnu længere væk. Ved at rose de kristne i Thessalonika for det de har gjort for at udbrede den gode nyhed, indikerer Paulus at det ikke kun er apostlene men alle kristne der skal forkynde.

fra Jehova selv: Eller “med Jehovas ord”. Udtrykket henviser i bredere forstand til et budskab fra Jehova. – Se også studienoter til ApG 8:25; 1Ts 1:8; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; 1Ts 4:15.

Herrens nærværelse: Dvs. Jesus Kristus’ nærværelse. (1Ts 2:19; 3:13; 5:23) Et gammelt græsk håndskrift bruger ordlyden “Jesus’ nærværelse”.

Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?: Paulus citerer her fra Ho 13:14. Hoseas’ profeti indikerer ikke at de ulydige israelitter ville blive oprejst fra de døde. Den måde Paulus anvender Ho 13:14 på, viser derimod at profetien pegede frem til den tid hvor de døde ville få livet igen og Graven (Sheol, eller Hades) ville miste sit greb. Paulus citerer delvist fra Septuaginta, hvor der står: “Hvor er din straf, død? Hades, hvor er din brod?” Ved at stille disse retoriske spørgsmål til fjenden, Døden (1Kt 15:25, 26), siger Paulus egentlig: “Død, du vil ikke sejre igen! Død, din brod har ikke længere nogen virkning!”

Jeg er opstandelsen og livet: Jesus’ egen død og opstandelse banede vejen for at de døde kan få livet igen. Efter at Jesus var blevet oprejst, gav Jehova ham ikke blot kraften til at oprejse de døde, men også til at give evigt liv. (Se studienote til Joh 5:26). I Åb 1:18 kalder Jesus sig selv “den levende” og siger at han “har nøglerne til døden og Graven”. Jesus er derfor både de levendes og de dødes håb. Han har lovet at han vil åbne gravene og oprejse de døde – enten til liv i himlen som hans medregenter eller til liv på den nye jord, som vil være underlagt hans himmelske regering. – Joh 5:28, 29.

Herren: Dvs. Jesus Kristus.

vil stige ned fra himlen: Jesus vil i symbolsk forstand stige ned fra himlen ved at rette sin opmærksomhed mod jorden og udøve myndighed over den. I De Hebraiske Skrifter bliver udtryk som “gå ned” og “stige ned” brugt på lignende måde. (1Mo 11:5, fdn.; 18:21; Sl 113:6) For eksempel siges der i fodnoten til 1Mo 11:5 at Jehova ‘gik ned for at se’ byen Babel. Det gjorde han for at undersøge forholdene i Babel og afgøre hvad han skulle gøre ved dem.

et kommandoråb: Det græske ord der bruges her, forekommer kun denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Det kan henvise til en ordre der bliver givet til en hær om at angribe, eller en befaling givet af en konge. Det kommandoråb Jesus Kristus kommer med når han i symbolsk forstand stiger ned fra himlen, vil vække dem der tilhørte Kristus da de døde, dvs. de salvede der er døde. Andre steder viser Bibelen at “de døde skal høre Guds Søns stemme” (Joh 5:25), og at “alle [vil] blive gjort levende gennem Kristus” (1Kt 15:22). – Se studienote til 1Kt 15:55.

med en ærkeengels stemme: Det græske udtryk for “ærkeengel” (archaggelos) forekommer kun to gange i De Kristne Græske Skrifter og er altid i ental. Den græske forstavelse der er gengivet “ærke-”, betyder “øverste” eller “over-”, så “ærkeengel” betyder “øverste engel” eller “overengel”. Den anden gang ordet forekommer, er i Jud 9, hvor det kædes sammen med navnet Mikael. I Bibelen er det altså kun Mikael der kaldes “ærkeenglen”. Det er ham Gud har udnævnt til at stå over, eller være hoved for, alle englene. I 1Ts 4:16 siges der om Jesus at han har “en ærkeengels stemme” og magt til at oprejse de døde. (Se studienote til Joh 11:25). Så udtrykket “med en ærkeengels stemme” understreger åbenbart den myndighed Jesus giver sin kommando med. – Joh 5:26-29.

Guds trompet: Trompeter bliver brugt på forskellige måder i Bibelen. (Se Ordforklaring: “Trompet”). Her er formålet med at Jesus blæser i “Guds trompet”, at samle Jehovas folk. På lignende måde samlede man Israels 12 stammer på Moses’ tid ved at blæse i to sølvtrompeter. (4Mo 10:1-10) I 1Kt 15:52 forbinder Paulus lyden af en trompet med at de salvede bliver oprejst.

himlens skyer: Skyer gør det ofte vanskeligere, ikke lettere, at se noget, men man kan “se” med forstandens øjne. – ApG 1:9.

vil komme på samme måde: Det græske ord for “komme” (erchomai) bliver brugt mange gange i Bibelen og på forskellige måder. I nogle sammenhænge refererer det til at Jesus kommer for at afsige og eksekvere dom under den store trængsel. (Mt 24:30; Mr 13:26; Lu 21:27) Men dette græske ord anvendes også i forbindelse med Jesus ved andre lejligheder. (Mt 16:28 – 17:​2; 21:5, 9; 23:39; Lu 19:38) Altså er det sammenhængen der afgør hvilken betydning ordet “komme” har i dette vers. Englene sagde at Jesus ville “komme”, eller vende tilbage, på den samme “måde” (græsk: tropos) som han forlod dem. Ordet tropos henviser ikke til den samme skikkelse, eller krop, men til den samme måde. Som sammenhængen viser, blev måden Jesus steg op til himlen på, ikke bemærket af verden i almindelighed. Det var kun apostlene der var klar over at Jesus forlod jordens nærhed for at vende tilbage til sin Far i himlen. Jesus havde antydet at når han kom igen som Konge i “Guds rige”, ville det ikke være på en måde der var tydelig for alle – kun hans disciple ville vide at det var sket. (Lu 17:20; se studienote). Men det forholder sig anderledes med det ‘komme’ der er omtalt i Åb 1:7. Til den tid vil “alle ... se ham med deres øjne”. (Åb 1:7) Så når man læser ApG 1:11 i sin sammenhæng, lader det altså til at udtrykket “komme” refererer til Jesus’ usynlige komme som Konge i Riget ved begyndelsen af hans nærværelse. – Mt 24:3.

rykkes bort i skyer for at … møde Herren i luften: Her bliver både “skyer” og “luften” brugt i overført betydning. “Skyer” henleder ofte tanken på det usynlige. – Se studienoter til Mt 24:30; ApG 1:11.

møde Herren: Dvs. Herren Jesus Kristus, som sammenhængen viser. – 1Ts 4:15, 16.

være sammen med Herren: Dvs. Herren Jesus Kristus. – 1Ts 4:15, 16.

Medieindhold