Ifølge Lukas 8:1-56

8  Kort efter rejste han fra by til by og fra landsby til landsby, og han forkyndte og talte om den gode nyhed om Guds rige.+ Og de tolv var med ham.  Det samme var nogle kvinder som Jesus havde befriet for onde ånder og helbredt for sygdomme: Maria der blev kaldt Magdalene,+ som var blevet befriet for syv dæmoner;  Johanna+ der var gift med Kuza, Herodes’ betroede mand; Susanna og mange andre kvinder, som sørgede for dem med det de havde.+  Da nu mange andre havde sluttet sig til dem der fulgte efter ham fra by til by, sagde han ved hjælp af en lignelse:+  “En landmand gik ud for at så korn. Noget af det han såede, faldt langs vejen og blev trådt ned, og himlens fugle åd det.+  Noget faldt på klippegrund, og efter at det var spiret, visnede det fordi der var for tørt.+  Noget faldt mellem tidsler, og tidslerne som voksede op sammen med det, kvalte det.+  Men noget faldt i den gode jord, og efter at det var vokset op, gav det et udbytte på 100 gange så meget som der var blevet sået.”+ Da han havde sagt det, hævede han stemmen og sagde: “Lad den der har ører at høre med, høre efter.”+  Men hans disciple spurgte ham hvad lignelsen betød.+ 10  Han sagde: “I har fået lov til* at forstå Guds riges hellige hemmeligheder, men de andre får kun lignelsen,+ så når de ser, ser de forgæves, og når de hører, får de ikke fat i meningen.+ 11  Her får I forklaringen på lignelsen: Kornet er Guds ord.+ 12  Når kornet falder langs vejen, betyder det at nogle hører budskabet, og så kommer Djævelen og tager det bort fra deres hjerte for at de ikke skal tro og blive frelst.+ 13  Når kornet falder på klippegrund, betyder det at nogle hører budskabet og med glæde tager imod det, men de har ingen rod. De tror i et stykke tid, men under prøvelser falder de fra.+ 14  Og når kornet falder mellem tidslerne, betyder det at nogle hører ordet, men de rives med af dette livs bekymringer, rigdom+ og fornøjelser+ så de bliver fuldstændigt kvalt og aldrig kommer til at bære moden frugt.+ 15  Men når kornet falder i den gode jord, betyder det at nogle hører ordet med et smukt og godt hjerte,+ bevarer det, holder ud og bærer frugt.+ 16  Ingen der har tændt en olielampe, skjuler den under et kar eller sætter den under en seng, men han sætter den på en stander så de der kommer ind, kan se lyset.+ 17  For der er intet skjult som ikke vil blive synligt, og heller intet omhyggeligt gemt som aldrig vil blive kendt og komme frem i lyset.+ 18  Vær derfor opmærksomme på hvordan I hører efter, for den der har, vil man give mere,+ men den der ikke har, fra ham vil man tage selv det han forestiller sig han har.”+ 19  Nu kom hans mor og hans brødre,+ men de kunne ikke komme i nærheden af ham på grund af de mange mennesker.+ 20  Så man sagde til ham: “Din mor og dine brødre står udenfor og vil tale med dig.” 21  Han svarede: “Min mor og mine brødre, det er dem der hører Guds ord og følger det.”+ 22  En dag gik han og hans disciple ombord i en båd, og han sagde til dem: “Lad os tage over til den anden side af søen.” Så sejlede de ud.+ 23  Mens de sejlede, faldt han i søvn. Og der kom et voldsomt stormvejr hen over søen, og båden begyndte at tage vand ind og var ved at synke.+ 24  Så de vækkede ham og sagde: “Lærer, Lærer, vi er ved at gå under!” Han rejste sig og råbte ad vinden og de voldsomme bølger, som så lagde sig, og der blev stille.+ 25  Han sagde til dem: “Hvor er jeres tro?” Men forfærdede og overraskede sagde de til hinanden: “Hvem er det menneske egentlig? Selv vindene og bølgerne giver han ordrer, og de adlyder ham!”+ 26  Og de sejlede ind til bredden i gerasenernes område,+ som ligger over for Galilæa. 27  Da Jesus gik i land, kom en dæmonbesat mand fra byen ham i møde. Manden havde i lang tid ikke haft tøj på, og han boede ikke i et hus, men mellem gravene.*+ 28  Ved synet af Jesus kastede han sig skrigende ned foran ham og råbte højt: “Hvad har jeg med dig at gøre, Jesus, Søn af Den Højeste Gud? Jeg beder dig, pin mig ikke.”+ 29  (Jesus havde nemlig befalet den urene ånd at komme ud af manden. Den havde taget magten over ham ved mange lejligheder,*+ og han var igen og igen blevet bundet med kæder og fodlænker og holdt bevogtet, men han sprængte det han var bundet med, og dæmonen drev ham ud på isolerede steder). 30  Jesus spurgte ham: “Hvad er dit navn?” Han sagde: “Legion”, for mange dæmoner var gået i ham. 31  Og de blev ved med at bede ham om ikke at sende dem ned i afgrunden.+ 32  Nu gik der en stor flok svin+ og rodede efter føde på bjerget, så dæmonerne bønfaldt ham om lov til at gå i svinene, og det gav han dem lov til.+ 33  Så kom dæmonerne ud af manden og gik i svinene, og flokken fór ud over skrænten og ned i søen, hvor de druknede. 34  Da svinehyrderne så hvad der var sket, flygtede de, og de fortalte om det i byen og på landet. 35  Så gik folk ud for at se hvad der var sket. De kom til Jesus og så manden der var blevet befriet for dæmonerne. Han sad ved Jesus’ fødder,+ påklædt og ved sin forstands fulde brug, og de blev bange. 36  De der havde set hvad der var sket, fortalte dem hvordan den dæmonbesatte var blevet gjort rask.* 37  Mange fra gerasenernes område bad nu Jesus om at forlade dem, for de var bange. Han gik så ombord i båden for at tage afsted. 38  Manden som dæmonerne var kommet ud af, blev ved med at spørge om han ikke måtte komme med ham, men Jesus sendte ham væk med ordene:+ 39  “Tag hjem, og bliv ved med at fortælle om hvad Gud har gjort for dig.” Han tog så afsted og fortalte overalt i byen hvad Jesus havde gjort for ham. 40  Da Jesus kom tilbage, tog hele folkeskaren godt imod ham, for de havde ventet på ham.+ 41  Og se, der kom en mand ved navn Jairus, som var forstander for synagogen. Han kastede sig ned for Jesus’ fødder og begyndte indtrængende at bede ham om at tage med ham hjem,+ 42  for hans eneste datter, der var omkring 12 år gammel, var ved at dø. Mens Jesus var på vej derhen, masede menneskemængden sig ind på ham. 43  I mængden var der en kvinde som i 12 år havde haft konstante blødninger,+ og der var ikke nogen som havde kunnet helbrede hende.+ 44  Hun nærmede sig Jesus bagfra og rørte ved frynsen* på hans yderklædning,+ og i samme øjeblik standsede hendes blødning. 45  Jesus sagde: “Hvem rørte ved mig?” Da ingen ville være ved det, sagde Peter: “Lærer, du er jo omgivet af mennesker der maser sig ind på dig.”+ 46  Men Jesus sagde: “Der var en der rørte ved mig, for jeg ved* at der udgik kraft+ fra mig.” 47  Da kvinden indså at hun var blevet opdaget, trådte hun skælvende frem og kastede sig ned for ham og fortalte mens alle hørte det, hvorfor hun havde rørt ved ham, og at hun var blevet helbredt i samme øjeblik. 48  Men han sagde til hende: “Datter, din tro har gjort dig rask.* Gå med fred.”+ 49  Mens han talte, kom der en mand fra synagogeforstanderens hus og sagde: “Din datter er død; du skal ikke ulejlige Læreren mere.”+ 50  Da Jesus hørte det, sagde han til ham: “Vær ikke bange, du skal blot have tro, så vil hun blive reddet.”+ 51  Han kom til huset, og han tillod ikke nogen at gå med ind, undtagen Peter, Johannes, Jakob og pigens far og mor. 52  Men alle græd og slog sig selv af sorg over hende. Så sagde han: “I skal ikke græde,+ for hun er ikke død, men sover.”+ 53  Så begyndte de at le hånligt ad ham, for de vidste at hun var død. 54  Men han tog hendes hånd og kaldte på hende med ordene: “Lille pige, stå op!”*+ 55  Og hun fik livet tilbage.+ Hun stod straks op,+ og han sagde at man skulle give hende noget at spise. 56  Hendes forældre blev ude af sig selv af glæde, men han sagde at de ikke måtte fortælle nogen hvad der var sket.+

Fodnoter

Eller “det privilegium”.
Eller “mindegravene”.
Eller muligvis: “I lang tid havde den holdt ham fanget”.
Eller “frelst; reddet”.
Eller “borten; kvasten”.
Eller “mærkede”.
Eller “frelst dig; reddet dig”.
Eller “vågn op!”

Studienoter

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds.

forkyndte: Se studienote til Mt 3:1.

Maria der blev kaldt Magdalene: Den kvinde der ofte omtales som Maria Magdalene, nævnes første gang her hvor Lukas beretter om det andet år af Jesus’ tjeneste. Hendes tilnavn Magdalene (der betyder “fra, eller tilhørende, Magdala”) stammer sandsynligvis fra byen Magdala. Denne by lå ved vestbredden af Galilæas Sø, ca. midtvejs mellem Kapernaum og Tiberias. Nogle har fremsat den tanke at Magdala var den by denne Maria kom fra, eller den by hun boede i. Maria Magdalene omtales mest i forbindelse med Jesus’ død og opstandelse. – Mt 27:55, 56, 61; Mr 15:40; Lu 24:10; Joh 19:25.

tjener: Her bruges det græske udsagnsord diakoneo som er beslægtet med navneordet diakonos (en tjener), der bruges om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. Navneordet bruges om Kristus (Ro 15:8), om tjenere for Kristus der forkynder om ham, både mænd og kvinder (Ro 16:1; 1Kt 3:5-7; Kol 1:23), om menighedstjenere (Flp 1:1; 1Ti 3:8), om tjenere i en husholdning (Joh 2:5, 9) og om myndighedspersoner. – Ro 13:4.

Johanna: Dette er en kort hunkønsform af det hebraiske navn Jehohanan, der betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”. Johanna, en af de kvinder der var blevet helbredt af Jesus, nævnes kun to gange i De Kristne Græske Skrifter og kun i Lukasevangeliet. – Lu 24:10.

Kuza: Herodes Antipas’ betroede mand, eller forvalter, muligvis den der førte tilsyn med husholdningen.

sørgede for dem: Det græske ord diakoneo kan henvise til det at dække nogens fysiske behov ved at skaffe mad, tilberede og servere den og så videre. Det anvendes på en lignende måde i Lu 10:40 (“pligter; arbejdet”), Lu 12:37 (‘varte op’), Lu 17:8 (‘sørge for’) og ApG 6:2 (“dele mad ud”), men det kan også referere til alle andre former for tjeneste af lignende personlig karakter. Her er det en beskrivelse af hvordan de kvinder der omtales i vers 2 og 3, sørgede for Jesus og hans disciple og på den måde hjalp dem til at udføre den gerning Gud havde betroet dem. Kvinderne herliggjorde derved Gud, og Gud viste at han værdsatte det, ved at tage beretningen om deres omsorgsfulde gavmildhed med i Bibelen så alle fremtidige generationer kunne læse om den. (Ord 19:17; He 6:10) Det samme græske ord anvendes om kvinder i Mt 27:55; Mr 15:41. – Se studienote til Lu 22:26, hvor det beslægtede navneord diakonos bliver forklaret.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

en lignelse: Se studienote til Mt 13:3.

klippegrund: Her er der ikke tænkt på stenet jord, men på et grundfjeld eller en klippeafsats hvor der kun er et tyndt jordlag. I parallelberetningen i Lu 8:6 står der også at noget af det der blev sået, faldt “på klippegrund”. En sådan jordbund ville hindre kornet i at slå rødder der var dybe nok til at de kunne suge vand op.

på klippegrund: Se studienote til Mt 13:5.

mellem tidsler: Det Jesus taler om, er ikke store tornebuske, men ukrudt der ikke var blevet fjernet efter at jorden var pløjet. Ukrudtet ville vokse og kvæle det nysåede korn.

mellem tidsler: Se studienote til Mt 13:7.

hellige hemmeligheder: I Ny Verden-Oversættelsen er det græske ord mysterion 25 gange gengivet med “hellig hemmelighed”. Her står det i flertal, og det henviser til nogle sider af Guds hensigt som ikke bliver kendt før Gud ønsker det. Når det er Guds vilje at gøre det, afslører han disse hemmeligheder helt, men kun for dem han vælger at give forståelse af hemmelighederne. (Kol 1:25, 26) Når Gud har løftet sløret for sine hellige hemmeligheder, skal de til gengæld gøres kendt i det størst mulige omfang. Dette fremgår af at Bibelen i forbindelse med Guds “hellige hemmelighed” bruger udtryk som “forkynde”, ‘gøre kendt’, ‘åbenbare’ og “åbenbaring”. (1Kt 2:1; Ef 1:9; 3:3; Kol 1:25, 26; 4:3) “Guds hellige hemmelighed” havde primært som formål at udpege Jesus Kristus som den der var det lovede “afkom”, eller Messias. (Kol 2:2; 1Mo 3:15) Men den hellige hemmelighed har mange andre facetter, for eksempel hvilken rolle Jesus har i Guds hensigt. (Kol 4:3) Som Jesus viste ved denne lejlighed, er de “hellige hemmeligheder” forbundet med himlenes rige, eller ‘Guds rige’, den regering i himlen hvor Jesus vil herske som Konge. (Mr 4:11; Lu 8:10; se studienote til Mt 3:2). De Kristne Græske Skrifter bruger ikke ordet mysterion på samme måde som man gjorde i de gamle mysteriereligioner. Disse religioner, der ofte var baseret på de frugtbarhedskulter der var udbredte i det første århundrede e.v.t., lovede de tilbedende at de ville få udødelighed, direkte åbenbaringer og adgang til guderne når de gennemgik nogle bestemte, hemmelighedsfulde ritualer. Disse hemmeligheder var tydeligvis ikke baseret på sandhed. Den der blev indviet i mysteriereligionerne, måtte aflægge ed på at holde hemmelighederne skjult så de kunne blive bevaret som et mysterium. I modsætning til dette skulle de hellige hemmeligheder i kristendommen forkyndes vidt og bredt. Nogle få steder bruges udtrykket i forbindelse med falsk tilbedelse, og her kunne det også gengives med “mysterium”. – Om de tre steder hvor mysterion bruges om falsk tilbedelse: Se studienoter til 2Ts 2:7; Åb 17:5, 7.

hellige hemmeligheder: Se studienote til Mt 13:11.

en olielampe: På Bibelens tid brugte man små lamper i husholdningen der var lavet af lertøj og fyldt med olivenolie.

en olielampe: Se studienote til Mt 5:15.

brødre: Dvs. Jesus’ halvbrødre. Navnene på dem findes i Mt 13:55 og Mr 6:3. – Se studienote til Mt 13:55 angående betydningen af udtrykket “bror”.

Min mor og mine brødre: Jesus skelner her mellem sine kødelige brødre, hvoraf nogle åbenbart manglede tro på ham (Joh 7:5), og sine åndelige brødre, altså disciplene. Han understreger at uanset hvor stærke familiebåndene er, er båndet til dem der hører Guds ord og følger det, endnu stærkere.

den anden side: Dvs. den østlige bred af Galilæas Sø.

et voldsomt stormvejr: Dette udtryk kommer af tre græske ord der bogstaveligt kan oversættes med “en kraftig stormvind”. (Se studienote til Mt 8:24). Markus var ikke selv til stede, så hans levende beskrivelse af stormvejret og de andre detaljer han kommer med i denne beretning, kan tyde på at han fik oplysningerne fra Peter. – Angående Peters indflydelse på Markus’ evangelium, se “Introduktion til Markus”.

et voldsomt stormvejr: Dette udtryk kommer af to græske ord der bogstaveligt kan oversættes med “en stormvind” (Se studienote til Mr 4:37). Sådanne storme er ikke usædvanlige på Galilæas Sø. Den befinder sig ca. 210 m under havets overflade, og luften er varmere her end på de omkringliggende plateauer og bjerge. Derfor opstår der forstyrrelser i luften over søen, og de kraftige vinde kan hurtigt piske bølger op.

gerasenernes: I parallelberetningerne der beskriver denne hændelse (Mt 8:28-34; Mr 5:1-20; Lu 8:26-39), bliver der brugt forskellige navne for hvor den fandt sted. Der er også forskellige læsemåder i gamle håndskrifter for hver beretning. Ifølge de bedste tilgængelige håndskrifter anvendte Matthæus oprindeligt udtrykket “gadarenernes”, men Markus og Lukas skrev “gerasenernes”. Men som det fremgår af studienoten til gerasenernes område i dette vers, henviser begge udtryk til det samme område.

gadarenernes område: Et område på den anden (den østlige) bred af Galilæas Sø. Det kan have været det område der strakte sig fra Galilæas Sø til Gadara, som lå 10 km fra søen. Noget der taler for det, er at mønter fra Gadara ofte er præget med billedet af et skib. Markus og Lukas omtaler stedet som “gerasenernes område”. (Se studienote til Mr 5:1). De forskellige områder kan have overlappet hinanden. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.

gerasenernes: I parallelberetningerne der beskriver denne hændelse (Mt 8:28-34; Mr 5:1-20; Lu 8:26-39), bliver der brugt forskellige navne for hvor den fandt sted. Der er også forskellige læsemåder i gamle håndskrifter for hver beretning. Ifølge de bedste tilgængelige håndskrifter anvendte Matthæus oprindeligt udtrykket “gadarenernes”, men Markus og Lukas skrev “gerasenernes”. Men som det fremgår af studienoten til gerasenernes område i dette vers, henviser begge udtryk til det samme område.

gerasenernes: Se studienote til Mr 5:1.

gerasenernes område: Et område som ligger over for Galilæa, dvs. på den østlige bred af Galilæas Sø. I dag ved man ikke hvor dette områdes grænser gik, og man kan ikke med sikkerhed identificere det. Nogle forbinder “gerasenernes område” med egnen omkring Kursi, der ligger i nærheden af de stejle skråninger på østbredden af Galilæas Sø. Andre mener at der kan have været tale om det store område omkring byen Gerasa (Jerash), der ligger ca. 55 km SSØ for Galilæas Sø. I Mt 8:28 bliver det kaldt “gadarenernes område”. (Se studienoter til Mt 8:28; Mr 5:1). Selvom der optræder flere forskellige navne, henviser de til det samme område på den østlige bred af Galilæas Sø, og de forskellige områder kan have overlappet hinanden. Så beretningerne modsiger altså ikke hinanden. – Se også Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø” og Tillæg B10.

gravene: Eller “mindegravene”. (Se Ordforklaring: “Mindegrav”). Disse grave var tydeligvis huler eller kamre udhugget i klipper og lå som regel uden for byerne. Jøderne undgik at komme ud på disse gravpladser på grund af den ceremonielle urenhed der var forbundet med dem, og derfor var de ideelle tilholdssteder for mennesker der var forrykte eller dæmonbesatte.

en dæmonbesat mand: Matthæus (8:28) nævner to mænd, men Markus (5:2) og Lukas omtaler kun én. Markus og Lukas henleder sandsynligvis opmærksomheden på den ene dæmonbesatte mand fordi det var ham Jesus talte til, og fordi han var særligt hårdt ramt. Det er muligt at denne mand var mere voldsom og havde lidt under dæmonbesættelsen i længere tid. Efter at de to mænd var blevet helbredt, har det muligvis kun været den ene af dem der ville følge Jesus. – Lu 8:37-39.

gravene: Se studienoter til Mt 8:28.

Hvad har jeg med dig at gøre, ...?: Eller “Hvad har jeg tilfælles med dig?” Ordret kan dette retoriske spørgsmål lyde: “Hvad til mig og til dig?” Dette semitiske idiom findes i De Hebraiske Skrifter (Jos 22:24; Dom 11:12, fdn.; 2Sa 16:10; 19:22; 1Kg 17:18; 2Kg 3:13; 2Kr 35:21; Ho 14:8), og et tilsvarende græsk udtryk bruges i De Kristne Græske Skrifter (Mt 8:29; Mr 1:24; 5:7; Lu 4:34; 8:28; Joh 2:4). Den præcise betydning kan variere alt efter sammenhængen. I dette vers (Mr 5:7) udtrykker det fjendtlighed eller afvisning, og nogle har foreslået følgende oversættelser: “Lad være med at plage mig!” eller “Lad mig være i fred!” I andre sammenhænge bliver det brugt for at vise at man er af en anden mening eller nærer modvilje mod det der foreslås, og her er der ikke tale om foragt, arrogance eller fjendtlighed. – Se studienote til Joh 2:4.

fangevogterne: Det græske ord basanistes, her gengivet med “fangevogterne”, har grundbetydningen “en der piner eller bruger tortur”, sikkert fordi fangevogtere ofte udsatte fangerne for tortur. Men ordet blev efterhånden anvendt om fangevogtere i al almindelighed, tydeligvis fordi indespærring blev betragtet som en form for pine, uanset om man blev udsat for tortur eller ej. – Se studienote til Mt 8:29.

Hvad har jeg med dig at gøre, ... ?: Se studienote til Mr 5:7.

pin mig: Et lignende græsk udtryk bliver brugt om “fangevogterne” i Mt 18:34. Så i denne sammenhæng kan “pinen” henvise til det at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”, som omtales i Lu 8:31. – Se studienote til Mt 18:34.

Legion: Det er ikke sandsynligt at det var den dæmonbesatte mands rigtige navn, men navnet antyder at han var besat af mange dæmoner. Muligvis var det den øverste af disse dæmoner der fik manden til at sige at hans navn var Legion. I det første århundrede e.v.t. bestod en romersk legion som regel af omkring 6.000 soldater, og det kan indikere at et stort antal dæmoner var involveret. – Se studienote til Mt 26:53.

pine os: Et lignende græsk udtryk bliver brugt om “fangevogterne” i Mt 18:34, så i denne sammenhæng henviser “pinen” til det at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”, som omtales i parallelberetningen i Lu 8:31.

afgrunden: Eller “dybet”. Det græske ord abyssos, der betyder “meget dyb” eller “bundløs”, henviser til et sted eller en tilstand hvor man holdes fanget eller indespærret. Det forekommer ni gange i De Kristne Græske Skrifter – her, i Ro 10:7 og syv gange i Åbenbaringens Bog. Det der står i Åb 20:1-3, beskriver hvordan Satan på et tidspunkt vil blive kastet i afgrunden i tusind år. Den legion af dæmoner der bad Jesus om ikke at sende dem “ned i afgrunden”, kan have haft denne fremtidige begivenhed i tanke. I vers 28 beder en af dæmonerne Jesus om ikke at pine ham. I parallelberetningen i Mt 8:29 spørger dæmonerne Jesus: “Er du kommet her for at pine os før den fastsatte tid?” Så det ser ud til at den “pine” dæmonerne frygtede, var at blive holdt fanget eller indespærret i “afgrunden”. – Se Ordforklaring og studienote til Mt 8:29.

svin: Svin var ifølge Loven urene dyr (3Mo 11:7), men der var et marked for svinekød blandt de mange ikkejøder der boede i området Dekapolis. Både grækere og romere betragtede svinekød som en delikatesse. Beretningen oplyser ikke om “svinehyrderne” var jøder der overtrådte Loven. – Lu 8:34.

bliv ved med at fortælle om hvad Gud har gjort for dig: Jesus’ plejede at sige til folk at de ikke skulle fortælle andre om hans mirakler (Mr 1:44; 3:12; 7:36; Lu 5:14), men denne mand fik besked på at fortælle sine slægtninge om hvad der var sket. Det kunne være fordi Jesus var blevet bedt om at forlade området og derfor ikke selv kunne forkynde dér. Mandens eget vidneudsagn kunne også være en måde at imødegå eventuelle negative historier om tabet af svinene på.

overalt i byen: I parallelberetningen i Mr 5:20 står der “i Dekapolis”. Så den by der nævnes her, henviser åbenbart til en af byerne i det område der hed Dekapolis. – Se Ordforklaring: “Dekapolis”.

en enestefødt søn: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. I Bibelen anvendes begrebet til at beskrive sønners og døtres forhold til deres forældre. (Se studienoter til Lu 7:12; 8:42; 9:38). I apostlen Johannes’ skrifter bliver dette udtryk udelukkende anvendt om Jesus (Joh 3:16, 18; 1Jo 4:9), men aldrig i forbindelse med Jesus’ fødsel eller hans liv som menneske. Derimod anvender Johannes udtrykket til at beskrive Jesus i hans førmenneskelige tilværelse som Logos, eller Ordet, den der ‘i begyndelsen var hos Gud’, endda “før verden blev til”. (Joh 1:1, 2; 17:5, 24) Jesus er den “enestefødte Søn” fordi han er Jehovas Førstefødte og den eneste som er blevet skabt direkte af Gud. Selvom andre åndeskabninger også kaldes “den sande Guds sønner” eller “Guds sønner” (1Mo 6:2, 4; Job 1:6; 2:1; 38:4-7), blev alle disse sønner skabt af Jehova gennem den førstefødte Søn (Kol 1:15, 16). Udtrykket monogenes refererer altså både til at Jesus er “den eneste af sin art eller slags; unik; uden sidestykke”, og til at han er den eneste Søn der er frembragt direkte af Gud selv. – 1Jo 5:18; se studienote til He 11:17.

enestefødte Søn: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. I apostlen Johannes’ skrifter bliver dette udtryk kun anvendt om Jesus. (Joh 1:14; 3:18; 1Jo 4:9; se studienote til Joh 1:14). De andre åndeskabninger der er frembragt af Gud, bliver også kaldt sønner, men det er udelukkende Jesus der kaldes den “enestefødte Søn”. (1Mo 6:2, 4; Job 1:6; 2:1; 38:4-7) Som Farens eneste direkte skaberværk er Jesus, den førstefødte Søn, noget helt særligt og adskiller sig derved fra alle Guds andre sønner. De blev alle skabt eller født af Jehova ved hjælp af denne førstefødte Søn. Det græske ord monogenes anvendes på lignende måde da Paulus skriver at Isak var Abrahams “eneste søn”. (He 11:17) Selvom Abraham havde fået Ismael med Hagar og flere sønner med Ketura (1Mo 16:15; 25:1, 2; 1Kr 1:28, 32), var Isak den “eneste” i særlig forstand. Han var den eneste søn Abraham fik som følge af Guds løfte, og den eneste søn der blev født af Sara. – 1Mo 17:16-19.

eneste: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. Begrebet anvendes til at beskrive både sønners og døtres forhold til deres forældre. I denne sammenhæng bruges det i betydningen enebarn. Det samme græske ord bruges også om den “eneste” søn en enke i Nain havde, og om en mands “eneste” søn, som Jesus helbredte. (Lu 7:12; 9:38) Den græske Septuaginta bruger monogenes i sin omtale af Jeftas datter. Om hende står der skrevet: “Og hun var hans eneste barn. Ud over hende havde han hverken sønner eller døtre.” (Dom 11:34) I apostlen Johannes’ skrifter bruges monogenes fem gange om Jesus. – Læs om betydningen af ordet når det bruges om Jesus, i studienoter til Joh 1:14; 3:16.

konstante blødninger: Sikkert en kronisk menstruationsblødning. Ifølge Moseloven var kvinden ceremonielt uren på grund af denne tilstand, og hun måtte derfor ikke røre andre. – 3Mo 15:19-27.

konstante blødninger: Se studienote til Mt 9:20.

Datter: Det eneste nedskrevne eksempel på at Jesus direkte tiltaler en kvinde som “datter”, måske på grund af den vanskelige situation og fordi hun trådte “skælvende” frem. (Mr 5:33; Lu 8:47) Ordet blev brugt som en kærlig tiltaleform og siger ikke noget om kvindens alder. Jesus understreger på denne måde sin inderlige medfølelse med hende.

Gå med fred: Dette idiom forekommer ofte i både De Græske og De Hebraiske Skrifter og har betydningen “må det gå dig godt”. (Lu 7:50; 8:48; Jak 2:16; se også 1Sa 1:17; 20:42; 25:35; 29:7; 2Sa 15:9; 2Kg 5:19). Det hebraiske ord der ofte oversættes med “fred” (shalom), har en bred betydning. Det betegner en tilstand hvor der ikke er krig eller uro (Dom 4:17; 1Sa 7:14; Præ 3:8), og det kan også indeholde tanken om et godt helbred, sundhed, sikkerhed (1Sa 25:6; 2Kr 15:5, fdn.; Job 5:24, fdn.), velfærd (Est 10:3, fdn.) og venskab (Sl 41:9). I De Kristne Græske Skrifter bliver det græske ord for “fred” (eirene) anvendt i den samme brede betydning som det hebraiske ord og udtrykker et ønske om velfærd, frelse og harmoni, foruden at man er forskånet for konflikter.

Datter: Se studienote til Mr 5:34.

Gå med fred: Se studienote til Mr 5:34.

er ikke død, men sover: I Bibelen sammenlignes døden ofte med søvn. (Sl 13:3; Joh 11:11-14; ApG 7:60; 1Kt 7:39; 15:51; 1Ts 4:13) Jesus ville give pigen livet igen, og han kan have udtrykt sig på denne måde for at vise at ligesom mennesker kan blive vækket af en dyb søvn, kan de blive bragt tilbage fra døden. Jesus’ kraft til at oprejse pigen kom fra hans Far, “der gør de døde levende og taler om det der ikke er her, som om det allerede var her”. – Ro 4:17.

er ikke død, men sover: Se studienote til Mr 5:39.

døde han: Eller “udåndede han”. Bogst.: “opgav han ånden”. Udtrykket “ånden” (græsk: pneuma) kan her henvise til “åndedrættet” eller “livskraften”, og den tanke støttes af at det græske udsagnsord ekpneo (bogst.: “at udånde”) forekommer i parallelberetningen i Mr 15:37 (hvor det er gengivet med “udåndede”). Nogle er af den opfattelse at brugen af det græske udtryk der kan oversættes med “opgav han ånden”, betyder at Jesus bevidst holdt op med at kæmpe for at holde sig i live fordi det hele nu var fuldført. (Joh 19:30) Han var villig til at ‘ofre sit liv’, eller ‘udgyde sin sjæl helt til døden’. – Esa 53:12, fdn.; Joh 10:11.

hun fik livet tilbage: Eller “hendes ånd [dvs. livskraft] vendte tilbage”. Det græske ord pneuma henviser højst sandsynligt her til den aktive livskraft i jordiske skabninger, eller simpelthen til det at trække vejret. – Se studienote til Mt 27:50.

Medieindhold

Lampestander
Lampestander

Tegningen af denne lampestander (1) er baseret på arkæologiske fund i Efesos og Italien fra det første århundrede. En lampestander som denne blev sandsynligvis brugt i mere velstående hjem. I fattigere hjem hang lampen fra loftet, stod i en fordybning i væggen (2) eller stod på en lampestander af ler eller træ.

Fiskerbåd fra det første århundrede
Fiskerbåd fra det første århundrede

Denne tegning er baseret på resterne af en fiskerbåd fra det første århundrede som blev fundet i mudderet ved bredden af Galilæas Sø, samt på en mosaik der blev fundet i et hus fra det første århundrede i kystbyen Migdal. Denne type båd har måske haft mast og sejl og et mandskab på fem personer – fire roere og en rorsmand der stod på det lille dæk ved agterstavnen. Båden var ca. 8 m lang, 2,5 m bred og 1,25 m dyb. Man mener at der kunne være 13 personer eller flere ombord.

Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa
Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa

En tørke i 1985/1986 fik vandstanden i Galilæas Sø til at falde, og resterne af en omkring 2.000 år gammel båd kom til syne i mudderet. Det der er tilbage af båden, er 8,2 m langt, 2,3 m bredt og 1,3 m på det højeste sted. Ifølge arkæologer er båden blevet bygget på et tidspunkt mellem det første århundrede f.v.t. og det første århundrede e.v.t. Animationen viser hvordan båden måske har set ud da den sejlede på søen for ca. 2.000 år siden. I dag er båden udstillet på et museum i Israel.

Klipper på østsiden af Galilæas Sø
Klipper på østsiden af Galilæas Sø

Det var på østsiden af Galilæas Sø at Jesus uddrev dæmoner fra to mænd og sendte dæmonerne i en flok svin.