Ifølge Lukas 5:1-39

5  Engang da Jesus stod ved Genesaret Sø, maste folk sig ind på ham for at høre Guds ord.+  Og han så to både der lå ved søbredden. Fiskerne var gået i land og var ved at skylle deres net.+  Han gik ombord i en af bådene, nemlig Simons, og bad ham lægge lidt fra land. Så satte han sig ned og begyndte at undervise de mange mennesker fra båden.  Da han var færdig, sagde han til Simon: “Sejl ud hvor der er dybt, og kast jeres net i vandet.”  Men Simon sagde: “Lærer, vi har knoklet hele natten uden at fange noget,+ men fordi du siger det, vil jeg kaste nettene ud.”  Og da de gjorde det, fangede de så mange fisk at deres net begyndte at gå i stykker.+  De gjorde tegn til fiskerne* i den anden båd om at komme og hjælpe dem, og de fyldte begge både så de var ved at synke.  Da Simon Peter så det, faldt han på knæ foran Jesus og sagde: “Gå væk fra mig, Herre, for jeg er en synder.”  Både han og de der var med ham, var nemlig chokeret over den fangst de havde fået. 10  Det samme var Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner,+ som drev fiskeri sammen med Simon. Men Jesus sagde til Simon: “Du skal ikke være bange. Fra nu af er det mennesker du skal fange.”+ 11  Så roede de bådene i land, forlod alt og fulgte ham.+ 12  Ved en anden lejlighed befandt Jesus sig i en af byerne. En mand der var hårdt angrebet af spedalskhed, fik øje på ham, kastede sig ned og tryglede ham: “Herre, hvis bare du vil, kan du gøre mig rask.”*+ 13  Så rakte Jesus hånden frem og rørte ved ham. “Det vil jeg!” sagde han. “Bliv rask.”* Straks forsvandt spedalskheden fra ham.+ 14  Han gav manden besked på ikke at fortælle det til nogen+ og sagde til ham: “Gå hen og lad præsten undersøge dig, og bring et offer for at blive renset, sådan som Moses har foreskrevet,+ så det kan være et vidnesbyrd for dem.”+ 15  Men nyheden om ham blev spredt, og folk strømmede til for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme.+ 16  Alligevel gik han ofte ud til øde steder for at bede. 17  En dag mens han underviste, sad der farisæere og lovlærere som var kommet fra alle landsbyer i Galilæa og Judæa og fra Jerusalem, og Jehovas kraft var med ham så han kunne helbrede.+ 18  Nu kom der nogle mænd med en mand som var lam og lå på en båre, og de prøvede at komme ind så de kunne lægge ham foran Jesus.+ 19  Men det kunne de ikke på grund af de mange mennesker. Så de kravlede op på taget, og gennem tegltaget firede de båren med den lamme mand ned lige foran Jesus. 20  Da han så deres tro, sagde han: “Min ven, dine synder er blevet tilgivet.”+ 21  Så begyndte de skriftlærde og farisæerne at sige til hinanden: “Hvem er det der vover at sige noget så blasfemisk? Er det ikke kun Gud der kan tilgive synder?”+ 22  Men Jesus var klar over hvad de tænkte, og sagde til dem: “Hvad er det I tænker i jeres hjerte? 23  Hvad er lettest at sige: ‘Dine synder er blevet tilgivet’ eller ‘Rejs dig op og gå’? 24  Men for at I kan vide at Menneskesønnen har myndighed på jorden til at tilgive synder ...” Så sagde han til den lamme mand: “Jeg siger dig: Rejs dig op, tag din båre og gå hjem.”+ 25  Han rejste sig op for øjnene af dem, tog sin båre og gik hjem, mens han lovpriste Gud. 26  Og de var alle sammen ude af sig selv af begejstring.+ De begyndte at lovprise Gud, og fyldt med ærefrygt sagde de: “Vi har set de utroligste ting i dag!” 27  Derefter gik han udenfor, og han så en skatteopkræver ved navn Levi der sad på skattekontoret, og han sagde til ham: “Følg mig.”+ 28  Og han rejste sig, forlod alt og begyndte at følge ham.+ 29  Så serverede Levi et stort festmåltid for ham i sit hus, og der var rigtig mange skatteopkrævere og andre som spiste sammen med dem.+ 30  Det fik farisæerne og deres skriftlærde til forarget at spørge hans disciple: “Hvorfor spiser og drikker I sammen med skatteopkrævere og syndere?”+ 31  Jesus svarede dem: “De raske har ikke brug for en læge, men det har de syge.+ 32  Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige, men for at motivere syndere til at angre.”+ 33  De sagde så til ham: “Johannes’ disciple faster tit og beder, og det gør farisæernes disciple også, men dine spiser og drikker.”+ 34  Jesus sagde til dem: “Man kan ikke få brudgommens venner til at faste så længe brudgommen er sammen med dem, vel? 35  Men den dag kommer hvor brudgommen+ bliver taget væk fra dem. Til den tid vil de faste.”+ 36  Han brugte også en illustration: “Ingen skærer et stykke af en ny yderklædning for at lappe noget gammelt tøj. Hvis man gør det, vil den nye lap rive sig løs, og lappen vil ikke passe til det gamle tøj.+ 37  Og ingen fylder ny vin på gamle skindsække. Hvis man gør det, vil den nye vin sprænge skindsækkene og løbe ud, og skindsækkene bliver ødelagt. 38  Nej, man fylder ny vin på nye skindsække. 39  Ingen vil efter at have drukket den gamle vin have lyst til den nye vin, for man vil sige: ‘Den gamle er god.’”

Fodnoter

Bogst.: “deres partnere”.
Eller “ren”.
Eller “ren”.

Studienoter

Galilæas Sø, eller Tiberias Sø: Galilæas Sø blev nogle gange kaldt Tiberias Sø efter byen på den vestlige søbred som var opkaldt efter den romerske kejser Tiberius. (Joh 6:23) Navnet Tiberias Sø forekommer her og i Joh 21:1. – Se studienote til Mt 4:18.

Genesaret: En lille slette der er ca. 5 km lang og 2,5 km bred ved den nordvestlige bred af Galilæas Sø. I Lu 5:1 bliver Galilæas Sø omtalt som “Genesaret Sø”.

Genesaret Sø: Et andet navn for Galilæas Sø, en ferskvandssø i det nordlige Israel. (Mt 4:18) Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11) og Tiberias Sø. (Se studienote til Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred fra Ø til V, og den er ca. 48 m dyb på det dybeste sted. Genesaret er navnet på en lille slette ved den nordvestlige bred af søen. Nogle forskere mener at Genesaret kan være den græske form af det oprindelige hebraiske navn Kinneret. – Se studienote til Mt 14:34 og Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.

på bredden: Ved bredden af Galilæas Sø i nærheden af Kapernaum er der et sted der danner et naturligt amfiteater. Den gode akustik på dette sted gjorde det muligt for mange mennesker at høre Jesus tale til dem fra en båd.

undervise de mange mennesker fra båden: Se studienote til Mt 13:2.

fangede: Bogst.: “indesluttede”, som i et net.

lå syg med høj feber: Matthæus og Markus skriver at Peters svigermor lå “syg med feber”. (Mt 8:14; Mr 1:30) Det er kun Lukas, sandsynligvis fordi han var læge, der gør opmærksom på hvor syg hun var, idet han siger at hun havde “høj feber”. – Se “Introduktion til Lukas”.

En mand der var hårdt angrebet af spedalskhed: Den form for spedalskhed der er omtalt i Bibelen, var en alvorlig hudsygdom, men der er ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. (3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”). Da evangelieskribenterne Matthæus og Markus beskrev den samme hændelse, omtalte de blot manden som “spedalsk”. (Mt 8:2; Mr 1:40) Men lægen Lukas var klar over at sygdommen har flere stadier. (Kol 4:14) I dette tilfælde skriver Lukas at manden var “hårdt angrebet af spedalskhed”, åbenbart for at vise hvor fremskreden sygdommen var. – Se studienote til Lu 4:38, hvor Lukas beskriver graden af en anden sygdom.

rørte ved ham: Moseloven krævede at spedalske skulle i karantæne så andre blev beskyttet mod smitte. (3Mo 13:45, 46; 4Mo 5:1-4) Men jødernes religiøse ledere føjede ekstra regler til. For eksempel skulle man holde en afstand på fire alen, ca. 1,8 m, til en spedalsk, og når det blæste, skulle afstanden være 100 alen, ca. 45 m. Den slags regler gjorde at spedalske blev behandlet på en hjerteløs måde. Den jødiske overlevering taler rosende om en rabbiner der gemte sig for spedalske, og om en anden der kastede sten efter dem for at holde dem på afstand. I skarp kontrast til det blev Jesus så dybt rørt da han så den spedalske mands lidelser, at han gjorde noget som ville være utænkeligt for andre jøder – han rørte ved ham. Og han gjorde det selvom han kunne have helbredt manden ved bare at sige et ord. – Mt 8:5-13.

Det vil jeg: Jesus sagde ikke bare ja til det den spedalske bad ham om, men sagde også at han meget gerne ville gøre det, hvilket viser at han ikke kun var drevet af pligtfølelse.

rørte ved ham: Se studienote til Mt 8:3.

Det vil jeg: Se studienote til Mt 8:3.

lad præsten undersøge dig: Ifølge Moseloven skulle en præst bekræfte at en spedalsk var blevet rask igen. Den tidligere spedalske skulle rejse til templet og bringe de ofre som Moses har foreskrevet, og som findes i 3Mo 14:2-32.

lad præsten undersøge dig: Se studienote til Mr 1:44.

Mens han bad: Lukas lægger særligt vægt på bøn i sit evangelium. Flere af Jesus’ bønner bliver kun omtalt af Lukas. For eksempel bidrager Lukas med den detalje at Jesus bad da han blev døbt. Nogle af de vigtige ord han brugte i sin bøn ved den lejlighed, blev senere nedskrevet af Paulus. (He 10:5-9) Andre eksempler på Jesus’ bønner som kun er omtalt af Lukas, findes i Lu 5:16; 6:12; 9:18, 28; 11:1; 23:46.

at bede: Det er kun Lukas der tilføjer den detalje at Jesus bad i forbindelse med sin forvandling. Næste vers nævner også at Jesus var ved at bede. (Lu 9:29) Andre steder hvor Lukas som den eneste nævner at Jesus bad, er i Lu 3:21; 5:16; 6:12; 9:18; 11:1; 23:46.

gik han ofte ud til øde steder for at bede: Dette er et af flere tilfælde hvor det kun er Lukas der nævner at Jesus brugte tid på bøn. (Se studienoter til Lu 3:21; 9:28). Den form de græske udsagnsord står i her i verset, indeholder tanken om at Jesus regelmæssigt bad til Gud. Det græske ord der er gengivet med “øde steder” (eremos), betegner ofte en ørken eller en ødemark, men generelt kan det også betyde et sted der er øde eller forladt. (Mt 14:13; Mr 1:45; 6:31; Lu 4:42; 8:29) Jesus var ikke en der isolerede sig, han kunne godt lide at være sammen med andre. (Mt 9:35, 36; Lu 8:1; 19:7-10; Joh 11:5) Alligevel satte han tid af til at være alene fordi han elskede at være i selskab med sin Far mere end alt andet. Han ville være alene sammen med Jehova så han frit kunne tale til ham i bøn. – Mt 14:23; Mr 1:35.

Jehovas kraft: Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her anvendes ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Sammenhængen viser tydeligt at Kyrios henviser til Gud, og det græske ord dynamis, som kan oversættes med “kraft” eller “styrke”, forekommer i Septuaginta der hvor der i den hebraiske tekst henvises til Jehovas kraft, eller styrke, og tetragrammet anvendes i den forbindelse. – Sl 21:1, 13; 93:1; 118:15; se Tillæg C3 introduktion; Lu 5:17.

fjernede taget ... lavet en åbning: Tagene på mange huse i Israel i det første århundrede var flade, og man kunne komme derop via trapper eller en udvendig stige. I Markus’ beretning står der ikke noget om hvad taget på dette hus var lavet af, men et tag bestod ofte af træbjælker dækket af grene, siv og et lag jord der var lavet af en tyktflydende lermasse eller en blanding af ler og kalk. Nogle huse havde tegl på taget, og ifølge Lukas’ beretning blev manden firet ned “gennem tegltaget”. (Se studienote til Lu 5:19). Den lamme mands venner kunne let have lavet en åbning der var stor nok til at fire båren ned i det overfyldte rum under dem.

gennem tegltaget: Beretningen om Jesus der helbreder en lam mand, findes i Matthæus- (9:1-8), Markus- (2:1-12) og Lukasevangeliet. De tre beretninger supplerer hinanden. Matthæus nævner ikke noget om at manden blev sænket ned gennem taget, men Markus forklarer at mandens venner fjernede taget og lavede en åbning som de kunne fire manden på båren ned igennem. Lukas fortæller at manden blev firet ned “gennem tegltaget”. (Se studienote til Mr 2:4). Det græske ord der er oversat med “tegl” (keramos), kan betyde “ler”, det materiale som man lavede teglsten af, men her forekommer flertalsformen af det græske ord og ser ud til at henvise til tagsten. Der er vidnesbyrd om at man havde tegltage i det gamle Israel. Selvom det ikke er muligt at fastslå præcis hvilket slags tag der beskrives i Markus’ og Lukas’ beretninger, kan de enkelte teglsten have været placeret på eller i et jordlag på taget. Uanset hvordan det forholdt sig, viser beretningen tydeligt at den lamme mands venner gjorde en stor indsats for at få ham hen til Jesus. At de gjorde sig disse anstrengelser, var uden tvivl med til at vise hvor stærk deres tro var, for alle tre beretninger nævner at Jesus “så deres tro”. – Lu 5:20.

så deres tro: Stedordet, “deres”, står i flertal, og det viser at Jesus havde lagt mærke til hvor stor tro hele gruppen havde, og ikke kun hvor stor tro den lamme mand havde.

så deres tro: Se studienote til Mt 9:2.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

at tilgive synder ...: De tre prikker antyder at Jesus stoppede op midt i en sætning og derefter på magtfuld vis og for øjnene af alle beviste det han havde sagt, ved at helbrede manden.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

at tilgive synder ...: Se studienote til Mt 9:6.

Levi: I parallelberetningen i Mt 9:9 bliver denne discipel omtalt som Matthæus. Når Markus og Lukas refererer til ham som en tidligere skatteopkræver, bruger de navnet Levi (Lu 5:27, 29), men de bruger navnet Matthæus når de nævner ham som en af apostlene (Mr 3:18; Lu 6:15; ApG 1:13). Man kan ikke ud fra Bibelen se om Levi i forvejen havde navnet Matthæus før han blev en af Jesus’ disciple. Markus er den eneste evangelieskribent der oplyser at Matthæus Levi var søn af Alfæus. – Se studienote til Mr 3:18.

skattekontoret: Eller “toldboden”. Der kan være tale om en lille bygning eller en bod hvor skatteopkræverne sad og indkrævede skatter på eksport, import og varer som købmænd fragtede gennem et land. Levi, der også var kendt som Matthæus, arbejdede på et skattekontor der lå i eller i nærheden af Kapernaum.

Følg mig: Det græske udsagnsord der anvendes i denne opfordring, har grundbetydningen “at gå bagved, følge efter”, men her betyder det “at følge nogen som en discipel”.

Levi: I parallelberetningen i Mt 9:9 bliver denne discipel omtalt som Matthæus. Når Markus og Lukas refererer til ham som en tidligere skatteopkræver, bruger de navnet Levi (Mr 2:14), men de bruger navnet Matthæus når de nævner ham som en af apostlene (Mr 3:18; Lu 6:15; ApG 1:13). Man kan ikke ud fra Bibelen se om Levi i forvejen havde navnet Matthæus før han blev en af Jesus’ disciple. – Se studienote til Mr 2:14.

skattekontoret: Se studienote til Mr 2:14.

Følg mig: Se studienote til Mr 2:14.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

spiste: Eller “lå til bords”. At ligge til bords sammen med nogen var et udtryk for at man havde et nært fællesskab. Jøder på den tid ville normalt ikke ligge til bords med ikkejøder.

skatteopkrævere: Se studienote til Mt 5:46.

spiste: Se studienote til Mr 2:15.

faster: Dvs. afholder sig fra at spise i en periode. (Se Ordforklaring). Jesus befalede aldrig sine disciple at faste, men han påbød dem heller ikke at undgå denne praksis. Under Moseloven ydmygede oprigtige jøder sig for Jehova og viste at de søgte hans hjælp, eller at de angrede deres synder, ved at faste. – 1Sa 7:6; 2Kr 20:3.

Brudgommens venner: Bogst.: “Brudekammerets sønner”, et idiom der beskriver bryllupsgæsterne, men især brudgommens venner.

brudgommens venner: Se studienote til Mt 9:15.

vin på ... skindsække: På Bibelens tid var det almindeligt at opbevare vin i beholdere af dyreskind. (1Sa 16:20) Læderflasker blev lavet af hele huder af husdyr såsom får eller geder. Gamle skindsække blev med tiden hårde og mistede deres elasticitet. Nye skindsække var på den anden side mere smidige og kunne modstå det tryk der udvikledes som følge af vinens fortsatte gæring. – Se Ordforklaring: “Skindsæk”.

vin på ... skindsække: Se studienote til Mt 9:17.

god: Eller muligvis: “bedre”, ifølge nogle håndskrifter.

Medieindhold

Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa
Resterne af en fiskerbåd fra Galilæa

En tørke i 1985/1986 fik vandstanden i Galilæas Sø til at falde, og resterne af en omkring 2.000 år gammel båd kom til syne i mudderet. Det der er tilbage af båden, er 8,2 m langt, 2,3 m bredt og 1,3 m på det højeste sted. Ifølge arkæologer er båden blevet bygget på et tidspunkt mellem det første århundrede f.v.t. og det første århundrede e.v.t. Animationen viser hvordan båden måske har set ud da den sejlede på søen for ca. 2.000 år siden. I dag er båden udstillet på et museum i Israel.

Fiskearter i Galilæas Sø
Fiskearter i Galilæas Sø

Bibelen nævner fisk, fiskeri og fiskere en række gange i forbindelse med Galilæas Sø. Der lever ca. 18 fiskearter i Galilæas Sø. Fiskere har kun været interesseret i ti af dem. De ti fiskearter kan deles op i tre grupper af kommerciel betydning. Den første gruppe er biny, også kendt som barben (billedet viser Barbus longiceps) (1). De tre arter inden for denne gruppe har skægtråde omkring munden, deraf det semitiske navn biny, der betyder “hår”. Barben lever af bløddyr, snegle og småfisk. Den langhovedede barbe kan blive 75 cm lang og veje 7 kg. Den anden gruppe kaldes musht (billedet viser Tilapia galilea) (2), der på arabisk betyder “kam”, og som sigter til den kamlignende rygfinne der karakteriserer de fem fiskearter i denne gruppe. En type musht kan blive en halv meter lang og veje et par kilo. Den tredje gruppe er sardinen (billedet viser Acanthobrama terrae sanctae) (3), som ligner en lille sild. Lige fra gammel tid har man konserveret denne sardin ved at marinere den.

Fiskerbåd fra det første århundrede
Fiskerbåd fra det første århundrede

Denne tegning er baseret på resterne af en fiskerbåd fra det første århundrede som blev fundet i mudderet ved bredden af Galilæas Sø, samt på en mosaik der blev fundet i et hus fra det første århundrede i kystbyen Migdal. Denne type båd har måske haft mast og sejl og et mandskab på fem personer – fire roere og en rorsmand der stod på det lille dæk ved agterstavnen. Båden var ca. 8 m lang, 2,5 m bred og 1,25 m dyb. Man mener at der kunne være 13 personer eller flere ombord.