det der er i himlen: Paulus opfordrer de salvede kristne i Kolossæ til at fokusere på deres håb. I sit brev til filipperne nævner han “den sejrspris som Gud har kaldet [de salvede] til i himlen”, dvs. udsigten til at regere sammen med Kristus i Guds rige. (Flp 3:14; Kol 1:4, 5) Paulus formulerer opfordringen Hold jeres tanker rettet mod i nutid, hvilket understreger at det var noget de måtte fortsætte med at gøre. Hvis de blev ved med at have det rigtige fokus, ville det der er på jorden, som for eksempel menneskers filosofi og traditioner, ikke distrahere dem og svække deres tro så de mistede deres dyrebare håb. – Kol 2:8.

seksuel umoral: Bibelen bruger det græske ord porneia til at henvise til al seksuel omgang der ikke godkendes af Gud. Et leksikon definerer porneia som “prostitution og utugt” og tilføjer at ordet bliver brugt om “enhver slags ulovlig seksuel forbindelse”. Det indbefatter prostitution, utroskab og sex mellem ugifte, men også homoseksuelle handlinger og sex med dyr, der alt sammen fordømmes i Bibelen. (3Mo 18:6, 22, 23; 20:15, 16; 1Kt 6:9; se Ordforklaring). Jesus viste at seksuel umoral er noget ondt, ved at sidestille det med mord, tyveri og blasfemi. – Mt 15:19, 20; Mr 7:21-23.

urenhed: Eller “snavs; moralsk fordærv; uanstændighed”. Af de tre “kødets gerninger” der nævnes i det her vers, er “urenhed” (græsk: akatharsia) den der har den bredeste betydning. Det græske ord for “urenhed” forekommer ti gange i De Kristne Græske Skrifter. Bogstaveligt refererer ordet til noget der er fysisk urent eller snavset. (Mt 23:27) I overført betydning indbefatter det urenhed af enhver art – i forbindelse med det seksuelle, i tale, i handling og i åndelig forstand, som for eksempel afgudsdyrkelse. (Ro 1:24; 6:19; 2Kt 6:17; 12:21; Ef 4:19; 5:3; Kol 3:5; 1Ts 2:3; 4:7) “Urenhed” kan derfor dække over flere former for synd, og der er forskel på hvor alvorlige synderne er. (Se studienote til Ef 4:19). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. – Se Ordforklaring: “Uren; urenhed”.

alle slags urene handlinger: Det græske ord akatharsia, der her er oversat med “urene handlinger”, har en bred betydning. Her dækker det over enhver opførsel der er uren – i seksuelle forhold, i tale eller i åndelige anliggender. (Se også 1Kt 7:14; 2Kt 6:17; 1Ts 2:3). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. (Se studienote til Ga 5:19). Paulus kæder her urene handlinger sammen med begær. Det græske ord pleonexia, her oversat med “begær”, indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. Ved at tilføje ‘i begær’ viser Paulus at alvoren af urene handlinger kan variere. – Se studienote til Ro 1:29.

nedværdigende seksuelle lidenskaber: Det græske ord pathos sigter til et stærkt ønske, eller ukontrolleret begær. Ud fra sammenhængen kan man tydeligt se at der er tale om et seksuelt begær. Her beskrives begæret som “nedværdigende” (græsk: atimia, “vanære; skam”) fordi det er noget der nedværdiger, eller vanærer, en person.

grådige: Eller “begærlige”. Det græske ord pleonexia betyder bogstaveligt “det at ville have mere” og indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. Det græske ord bruges også i Ef 4:19; 5:3. Efter at have nævnt “begærlighed” i Kol 3:5 tilføjer Paulus at det “i virkeligheden er afgudsdyrkelse”.

begærlig – hvilket svarer til at dyrke afguder: En der er begærlig, gør de ting han ønsker sig, til sin gud og sætter dem over tilbedelsen af Jehova. Det vigtigste for ham i livet er at få det han begærer. (Ro 1:24, 25; Kol 3:5) Begær dækker ofte over en voldsom kærlighed til penge og materielle ting, men det kan også dække over et forkert og overdrevet ønske om mad og drikke, magt, ulovlig sex eller alt andet som kan ødelægge ens forhold til Jehova. – Se studienote til Ro 1:29.

gøre døde: Paulus bruger her et meget malende, symbolsk sprog for at understrege at man må gøre noget drastisk for at fjerne forkerte fysiske ønsker. (Ga 5:24) Det græske ord der er oversat med “gøre døde”, betyder bogstaveligt “dræbe” eller “komme af med”. – Se også Mt 5:29, 30; 18:8, 9; Mr 9:43, 45, 47.

seksuel umoral: Det græske ord porneia er et udtryk der dækker over alle seksuelle handlinger der ikke er tilladt ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og andre seksuelle synder. – Se Ordforklaring og studienote til Ga 5:19.

urenhed: Eller “snavs”, “moralsk fordærv”, “uanstændighed”. I overført betydning dækker det græske ord akatharsia over enhver form for urenhed – i seksuelle forhold, i tale, i handling eller i åndelige anliggender. (Se også 1Kt 7:14; 2Kt 6:17; 1Ts 2:3). “Urenhed” kan altså dække over flere former for synd, og der er forskel på hvor alvorlige synderne er. Ordet beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. – Se Ordforklaring: “Uren; urenhed” og studienoter til Ga 5:19; Ef 4:19.

ubehersket seksuel lidenskab: Se studienote til Ro 1:26; se også 1Mo 39:7-12; 2Sa 13:10-14.

begærlighed, som i virkeligheden er afgudsdyrkelse: Det græske ord pleonexia, der her er oversat med “begærlighed”, indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. (Se studienote til Ro 1:29). Paulus forklarer at begærlighed i virkeligheden er afgudsdyrkelse fordi en der er begærlig, gør de ting han ønsker sig, til sin gud og sætter dem over tilbedelsen af Jehova. Det vigtigste for ham i livet er at få det han begærer. – Se studienote til Ef 5:5.

bliver vrede: Paulus citerer her Sl 4:4 og viser at det ikke er forkert hvis en kristen bliver vred. Både Jehova og Jesus reagerer med vrede når de ser ondskab og uretfærdighed, men deres vrede er altid styret af retfærdighed og fuldkommen dømmekraft. (Eze 38:18, 19; se studienote til Mr 3:5). Kristne kan også føle retfærdig vrede, men Paulus siger: Synd ikke. De tillader ikke at deres vrede fører til ukontrollerede vredesudbrud, sårende ord og vold. (Ef 4:31) Sl 4:4 opfordrer Jehovas tjenere til at tale med Jehova i bøn om hvorfor de er vrede.

Lad ikke solen gå ned mens I stadig er vrede: Ifølge den jødiske kalender markerede solnedgangen slutningen på en dag og begyndelsen på den næste. Så Paulus siger altså at man ikke skal fortsætte med at være vred til den næste dag. Faktisk advarede Jesus sine disciple mod at blive ved med at være vrede på nogen. (Mt 5:22) Langvarig vrede kan føre til bitterhed, nag og splittelser mellem mennesker og i menigheden. (3Mo 19:18; Sl 36:4; Ga 5:19-21) Paulus kommer med praktiske råd der kan hjælpe kristne til at løse deres uoverensstemmelser, om muligt allerede samme dag. – Ro 12:17-21; Ef 4:2, 3.

slet ikke bør nævnes hos jer: Et vulgært sprog og “sjofle vittigheder” var helt normalt i Efesos. (Ef 5:4) Sjofel tale var en almindelig del af byens teaterforestillinger og endda religiøse festivaler, for eksempel Thesmoforia, en festival for den græske gudinde Demeter. Man sagde at sjofle vittigheder fik gudinden til at le. Paulus sagde at de kristne ikke skulle nævne, og slet ikke more sig over, den slags umoralsk tale. Det græske ordvalg indeholder også tanken om at de kristne aldrig skulle praktisere seksuel umoral. – Ef 5:3-5.

rådne ord: Det græske ord for “rådne” kan bruges til at beskrive fordærvet frugt, fisk og kød. (Mt 7:17, 18; 12:33; Lu 6:43) Udtrykket beskriver meget malende det upassende, nedbrydende og sjofle sprogbrug som kristne helt skal undgå. De skal i stedet kun sige “noget der er godt og opmuntrende”, og som kan “gavne dem der hører det”. Deres ord skal være “krydret med salt”. – Kol 4:6 og studienote.

fjerne alt dette: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der betyder at “afklæde sig noget” eller “lægge noget væk”, som for eksempel gammelt tøj. På den måde introducerer Paulus et billede han bruger i vers 9, 10, 12 og 14, nemlig det at tage et gammelt stykke tøj af og tage noget mere passende tøj på. Paulus vil gerne have at de kristne i Kolossæ betragter de fem ting han efterfølgende nævner, som beskidte stykker tøj som man har lyst til at smide ud. (Se de næste studienoter til det her vers). Den her passage (Kol 3:8-10, 12, 13) minder på mange måder om Ef 4:20-25, 31, 32. Det er med til at underbygge den opfattelse at Paulus skrev de to breve på omkring samme tidspunkt. – Ef 6:21; Kol 4:7-9.

vrede, hidsighed: De to ord Paulus bruger her, betyder næsten det samme. Nogle bibelforskere mener at det første ord, orge, oprindeligt beskrev en indre følelse af vrede, og at det andet ord, thymos, havde at gøre med hvordan følelsen kom til udtryk. Men det er muligt at den lille forskel var blevet udvisket på Paulus’ tid. Ved at bruge begge ord advarer Paulus både mod at lade vrede slå rod i hjertet og mod de vredesudbrud det måtte føre til. – Ef 4:31; se studienoter til Ef 4:26.

ondskab: Det græske ord kakia, der her er oversat med “ondskab”, kan indeholde tanken om ondsindethed og et ønske om at skade andre. Paulus kommer med en lignende opremsning i Ef 4:31, hvor han bruger samme græske ord i udtrykket “alt andet der gør skade”. (Se også Ro 1:29; 1Kt 14:20). Et opslagsværk beskriver ordet når det står i denne sammenhæng, som “en skadelig kraft der ødelægger enheden”.

sårende ord: Paulus bruger her det græske ord blasfemia, der ofte bliver gengivet med “blasfemi” når det henviser til at tale respektløst om Gud. (Åb 13:6) Oprindeligt sigtede ordet dog ikke kun til fornærmelser mod Gud. Ordet kan også henvise til at tale ondt eller sladre om et andet menneske, og sammenhængen peger på at det må være sådan Paulus bruger det her. (Se også Ef 4:31). Andre oversættelser gengiver ordet med “spot”, “hån” og “fornærmelser”. Et opslagsværk siger om ordet: “Det indeholder tanken om at man prøver at nedgøre andre og ødelægge deres gode rygte.”

sjofel snak: Dette græske udtryk findes kun her i De Kristne Græske Skrifter. Det henviser til at tale på en måde der er grov, vulgær og nogle gange fornærmende. Sjofel snak var almindeligt i teaterstykker og komedier der indeholdt seksuel umoral, og nogle betragtede den form for snak som morsom. Sjofel snak kunne også være forbundet med vrede, som Paulus også advarede mod. (Se studienote til vrede, hidsighed i det her vers). Paulus kom uden tvivl med den her advarsel for at hjælpe de kristne til ikke at lade sig påvirke af andres dårlige sprog. (Se studienote til Ef 5:3). I en lignende opfordring i Ef 4:29 (se studienote) siger Paulus til de kristne: “Lad ingen rådne ord komme ud af jeres mund.”

fjerne alt dette: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der betyder at “afklæde sig noget” eller “lægge noget væk”, som for eksempel gammelt tøj. På den måde introducerer Paulus et billede han bruger i vers 9, 10, 12 og 14, nemlig det at tage et gammelt stykke tøj af og tage noget mere passende tøj på. Paulus vil gerne have at de kristne i Kolossæ betragter de fem ting han efterfølgende nævner, som beskidte stykker tøj som man har lyst til at smide ud. (Se de næste studienoter til det her vers). Den her passage (Kol 3:8-10, 12, 13) minder på mange måder om Ef 4:20-25, 31, 32. Det er med til at underbygge den opfattelse at Paulus skrev de to breve på omkring samme tidspunkt. – Ef 6:21; Kol 4:7-9.

vores gamle personlighed: Eller “vores gamle jeg; den person vi engang var”. Bogst.: “vores gamle menneske”. Det græske ord anthropos betyder “menneske”, mand eller kvinde.

blev naglet til pælen sammen med ham: I evangelierne bruges det græske udsagnsord synstauroo bogstaveligt om dem der blev henrettet ved siden af Jesus. (Mt 27:44; Mr 15:32; Joh 19:32) Flere gange i sine breve nævner Paulus at Jesus blev henrettet på en pæl (1Kt 1:13, 23; 2:2; 2Kt 13:4), men her bruger han udtrykket i overført betydning. Han siger at kristne ved at tro på den pælfæstede Kristus har slået deres gamle personlighed ihjel. Paulus brugte udtrykket på en lignende måde i sit brev til galaterne, hvor han skrev: “Jeg er naglet til pælen sammen med Kristus.” – Ga 2:20.

Aflæg den gamle personlighed: Paulus fortsætter her illustrationen med at tage gammelt tøj af og noget nyt på. (Se studienote til Kol 3:8). Det ord der er gengivet med “personlighed”, betyder bogstaveligt “menneske”. Som et opslagsværk siger, bruger Paulus her ordet “menneske” i overført betydning: “Det ‘gamle menneske’ i det her vers og i Romerne 6:6 og Efeserne 4:22 betegner hele menneskets personlighed når det lader sig styre af synd.” (Se studienoter til Ro 6:6). Paulus’ ord viser at med hjælp fra Guds hellige ånd kan kristne ‘aflægge’ selv indgroede dårlige karaktertræk og forkerte handlinger.

den nye personlighed: Bogst.: “det nye menneske”. Ud over at aflægge “den gamle personlighed” (bogst.: “det gamle menneske”) med dens forkerte adfærd må en kristen også iføre sig “den nye personlighed”. Det kræver en fuldstændig forvandling. Den nye personlighed, “der er skabt i harmoni med Guds vilje”, genspejler Jehovas personlighed. (Kol 3:9, 10) Han ønsker at hans tjenere skal genspejle ham og efterligne hans smukke egenskaber, for eksempel dem der står i Ga 5:22, 23. – Se studienoter til Ga 5:22; Ef 4:23.

Aflæg den gamle personlighed: Paulus fortsætter her illustrationen med at tage gammelt tøj af og noget nyt på. (Se studienote til Kol 3:8). Det ord der er gengivet med “personlighed”, betyder bogstaveligt “menneske”. Som et opslagsværk siger, bruger Paulus her ordet “menneske” i overført betydning: “Det ‘gamle menneske’ i det her vers og i Romerne 6:6 og Efeserne 4:22 betegner hele menneskets personlighed når det lader sig styre af synd.” (Se studienoter til Ro 6:6). Paulus’ ord viser at med hjælp fra Guds hellige ånd kan kristne ‘aflægge’ selv indgroede dårlige karaktertræk og forkerte handlinger.

I skal derfor efterligne Gud: Paulus har lige nævnt nogle af Guds egenskaber, for eksempel venlighed, medfølelse og villighed til at tilgive. (Ef 4:32) Så ved at sige “derfor” viser han at når vi studerer om Guds smukke personlighed, kan det motivere os til at efterligne Ham som viser de egenskaber til fuldkommenhed. (Sl 103:12, 13; Esa 49:15; Ef 1:3, 7) Når Paulus bruger det græske ord der er oversat med “efterligne”, i forbindelse med Gud, betyder det ikke at kristne skal være kopier af Gud. Han siger at vi skal efterligne Gud “som elskede børn”. Et barn kan ikke efterligne sine forældre perfekt. Men når et barn gør alt hvad det kan for at efterligne sine forældre, vil det helt sikkert glæde dem. – Se også Sl 147:11.

bliver det menneske vi er indvendigt, fornyet: Paulus fremhæver at selvom det menneske vi er udvendigt, bliver “slidt ned”, giver Jehova hele tiden sine tjenere ny åndelig styrke, eller sørger for at de bliver fornyet dag for dag. (Sl 92:12-14) “Det menneske vi er indvendigt”, henviser til vores indre åndelige karakter og styrke. Formuleringen hænger sammen med “den nye personlighed” kristne tager på. (Kol 3:9, 10) Paulus tilskynder de kristne til at fokusere på “de usynlige” ting, Guds storslåede løfte om en fremtidig belønning. – Se studienote til 2Kt 4:18.

den nye personlighed: Paulus henviser her til det symbolske tøj der erstatter “den gamle personlighed”. (Se studienoter til Ef 4:24; Kol 3:9). “Den nye personlighed” består at smukke, positive egenskaber. Den genspejler Jehovas personlighed. Det græske ord Paulus bruger for “genspejler”, er det samme som bliver brugt om “billede” i 1Mo 1:26 i Septuaginta. Paulus minder her de kristne i Kolossæ om at mennesker, selvom de er ufuldkomne, er i stand til at efterligne Guds smukke egenskaber. – Se studienote til Ef 5:1.

der fornyes: Paulus bruger her et græsk ord der ikke forekommer i græsk litteratur fra før hans tid. Den form udsagnsordet står i, antyder at der ikke er tale om at man fornyer noget en enkelt gang, men at det er en fortsat proces. Hvis en kristen holder op med at gøre en indsats for at arbejde på den nye personlighed, vil den gamle personlighed højst sandsynligt dukke op igen. (1Mo 8:21; Ro 7:21-25) Paulus understreger her over for de kristne at de må blive ved med at anvende den nøjagtige kundskab de har fået om den nye personlighed. De må fortsætte med at arbejde på at vise gode egenskaber som dem han nævner i vers 12-15. – Se studienote til 2Kt 4:16.

udlændinge: Eller “ikkegrækere”. Nogle ældre bibeloversættelser gengiver det græske ord barbaros der er brugt her, med “barbarer”. Gentagelsen “bar bar” ledte tanken hen på det at stamme, plapre eller tale uforståeligt, og grækerne brugte oprindeligt dette udtryk om en udlænding der talte et andet sprog. Dengang var det ikke et udtryk der beskrev en person som uciviliseret, udannet eller uden manerer, og det blev heller ikke brugt på en nedladende måde. Ordet barbaros blev ganske enkelt brugt til at skelne ikkegrækere fra grækere. Nogle jødiske forfattere, deriblandt Josefus, anerkendte at folk brugte dette udtryk om dem. Romerne omtalte faktisk sig selv som barbarer inden de tog den græske kultur til sig. Så det var altså i denne helt neutrale betydning at Paulus brugte det græske ord barbaros da han henviste til alle mennesker med udtrykket “både grækere og udlændinge”.

udlænding: Bogst.: “barbar”. – Se studienote til Ro 1:14.

skyter: På Paulus’ tid henledte ordet “skyter” tankerne på et aggressivt og uciviliseret folk. Skyterne var primært nomader, og oldtidens forfattere forbandt dem med regionerne N og Ø for Sortehavet. Det ser ud til at de vandrede så langt som til det vestlige Sibirien tæt på grænsen til Mongoliet. I den græsk-romerske verden blev ordet “skyter” synonymt med noget frygtindgydende. Paulus nævner her forskellige grupper af mennesker sammen – grækere og jøder, omskårne og uomskårne, udlændinge og skytere, slaver og frie. Ved at sige at det ikke gør nogen forskel hvilken gruppe man tilhører, understreger Paulus at kristne der tager den nye personlighed på, ikke må gøre forskel på nogen på grund af etnicitet og religiøs, kulturel og social baggrund.

fjerne alt dette: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der betyder at “afklæde sig noget” eller “lægge noget væk”, som for eksempel gammelt tøj. På den måde introducerer Paulus et billede han bruger i vers 9, 10, 12 og 14, nemlig det at tage et gammelt stykke tøj af og tage noget mere passende tøj på. Paulus vil gerne have at de kristne i Kolossæ betragter de fem ting han efterfølgende nævner, som beskidte stykker tøj som man har lyst til at smide ud. (Se de næste studienoter til det her vers). Den her passage (Kol 3:8-10, 12, 13) minder på mange måder om Ef 4:20-25, 31, 32. Det er med til at underbygge den opfattelse at Paulus skrev de to breve på omkring samme tidspunkt. – Ef 6:21; Kol 4:7-9.

ydmyghed: Denne egenskab indebærer at man ikke er stolt eller arrogant. Ydmyghed kommer til udtryk i den måde man betragter sig selv på i forhold til Gud og andre. Det er ikke en svaghed men en sindsindstilling der glæder Gud. Kristne der er ydmyge, kan arbejde sammen i enhed. (Ef 4:2; Flp 2:3; Kol 3:12; 1Pe 5:5) I De Kristne Græske Skrifter oversættes ordet tapeinofrosyne med “ydmyghed”. Det er dannet af ordene tapeinoo, “at gøre lav; at fornedre”, og fren, “sind”. Det beslægtede ord tapeinos gengives med “ydmyg” (Mt 11:29) og “de ydmyge” (Jak 4:6; 1Pe 5:5). – Se studienote til Mt 11:29.

iføre jer: Paulus fortsætter her sin illustration om tøj, som han introducerede i Kol 3:8. (Se studienote). Her taler han om nogle specifikke egenskaber der er en del af “den nye personlighed” som alle Kristus’ disciple må tage på som tøj. (Kol 3:10) Egenskaberne opdyrkes i hjertet, men de er som tøj ved at de er synlige for andre. Flere bibelordbøger siger at Paulus’ opfordring er formuleret på en måde der antyder at det haster, og at man skal blive ved med at gøre det. Det antyder at kolossenserne skulle skynde sig med at følge hans vejledning og arbejde på at de her egenskaber blev en permanent del af deres personlighed.

ydmyghed: Se studienote til ApG 20:19.

tilgivet: Det græske ord afiemi betyder bogstaveligt “at sende bort” (Joh 11:44; 18:8), men det kan også have betydningen “at eftergive en gæld” (Mt 18:27, 32) og, i overført betydning, at “tilgive” synder (Mt 6:12). (Se studienoter til Mt 6:12). Udtrykket bruges også i Septuaginta i Sl 32:1 (31:1, LXX), som Paulus citerer fra her.

Bliv ved med at bære over med hinanden: Paulus opfordrer her de kristne i Kolossæ til at være tålmodige og finde sig i andres fejl og irriterende karaktertræk. I 1Kt 4:12 er samme græske udsagnsord brugt i udtrykket “finder vi os tålmodigt i det”. Fordi alle kristne er ufuldkomne og begår fejl (Jak 3:2), er det nødvendigt at have rimelige forventninger til andre (Flp 4:5).

selv hvis I har en grund til at klage over en anden: Paulus anerkender at nogle af de kristne i Kolossæ måske til tider har givet deres trosfæller en gyldig “grund til at klage”. Måske har de i en situation undladt at vise kristne egenskaber eller gjort noget der har såret andre. Også i sådan nogle situationer forsøger kristne at efterligne Jehova og frit at tilgive. – Mt 5:23, 24; 18:21-35; Ef 4:32; 1Pe 4:8.

Ligesom Jehova villigt har tilgivet jer: Bibelen nævner ofte at Jehova tilgiver menneskers synder. (4Mo 14:19, 20; 2Sa 12:13; Sl 130:4; Da 9:9) Der siges om ham at han er “parat til at tilgive” (Ne 9:17), er “villig til at tilgive” (Sl 86:5) og “vil tilgive i stort omfang” (Esa 55:7, fdn.). Det græske udsagnsord som er oversat med “villigt har tilgivet”, er ikke det ord der almindeligvis bliver brugt for “at tilgive” på græsk, og som for eksempel findes i Mt 6:12, 14 og Ro 4:7 (se studienote). Det er i stedet beslægtet med det græske ord charis, der ofte bliver gengivet med “ufortjent godhed” og “velvilje”. Når udsagnsordet bliver brugt om det at tilgive, indeholder det tanken om at gøre det frit, gavmildt, som hvis man giver en gave til en anden. Paulus bruger det samme udtryk i Kol 2:13, hvor han siger at Jehova “i sin kærlighed tilgav … os alle vores overtrædelser”. – Ef 4:32; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Kol 3:13.

iføre jer: Paulus fortsætter her sin illustration om tøj, som han introducerede i Kol 3:8. (Se studienote). Her taler han om nogle specifikke egenskaber der er en del af “den nye personlighed” som alle Kristus’ disciple må tage på som tøj. (Kol 3:10) Egenskaberne opdyrkes i hjertet, men de er som tøj ved at de er synlige for andre. Flere bibelordbøger siger at Paulus’ opfordring er formuleret på en måde der antyder at det haster, og at man skal blive ved med at gøre det. Det antyder at kolossenserne skulle skynde sig med at følge hans vejledning og arbejde på at de her egenskaber blev en permanent del af deres personlighed.

freden, det bånd der binder jer sammen: Det græske ord for “bånd der binder … sammen” bruges i sin bogstavelige betydning i Kol 2:19, hvor det er gengivet med “ledbånd”, de stærke bånd der binder knoglerne sammen. Fred binder, ligesom et ledbånd, menighedens medlemmer sammen. Denne fred indebærer mere end at der ikke er konflikt. Den bygger på kærlighed og kræver en indsats at bevare. (Ef 4:2) Paulus bruger det samme græske ord i Kol 3:14, hvor han kalder kærlighed “et fuldkomment bånd der binder jer sammen”.

være helt forenede: Eller “blive fuldkommengjort til ét”. I dette vers forbinder Jesus fuldkommen enhed med det at være elsket af Faren. Det er i harmoni med Kol 3:14, hvor der står: “Kærligheden er et fuldkomment bånd der binder jer sammen.” Denne fuldkomne enhed er dog relativ, for det betyder ikke at alle forskelle i personlighed, såsom individuelle evner, vaner og samvittighed vil blive udvisket. Det betyder derimod at Jesus’ disciple er forenede i handling, tro og lære. – Ro 15:5, 6; 1Kt 1:10; Ef 4:3; Flp 1:27.

iføre jer kærlighed: Se studienote til Kol 3:12.

et fuldkomment bånd der binder jer sammen: Bogst.: “fuldkommenhedens samlende bånd”. I Paulus’ brev til efeserne understreger han hvor vigtig fred er for enheden i menigheden. (Se studienote til Ef 4:3). Her fokuserer han på den smukke egenskab kærlighed og på hvor vigtig den er for menigheden. Det største eksempel på kærlighedens forenende kraft er båndet mellem Jehova og hans enestefødte Søn. Det bånd er det stærkeste bånd kærlighed nogensinde har dannet. (Joh 3:35) Aftenen før sin død bad Jesus sin Far om at hans disciple måtte opleve en lignende enhed. – Joh 17:11, 22; se studienote til Joh 17:23.

Kristus’: I nogle af de gamle håndskrifter står der “Guds” her. Visse oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (omtalt som J^{7, 8} i Tillæg C4) bruger her Guds navn. Men der er større belæg i håndskrifterne for at bruge ordlyden “Kristus’”.

Kristus’ fred: Dvs. den fred og indre ro som man får når man bliver en discipel af Kristus. Den kommer af at vide at Jehova og hans Søn elsker og godkender en. – Sl 149:4; Joh 14:27; Ro 5:3, 4.

styrer i jeres hjerter: Paulus opfordrer de kristne til at lade Kristus’ fred være den dominerende drivkraft i deres hjerte. Det græske udtryk der er gengivet med “styrer”, er beslægtet med ordet for en dommer der dømte i idrætskonkurrencer og tildelte præmier. Når fred i overført betydning fungerer som en dommer, eller styrer, i kristnes hjerte, vil de når de skal træffe beslutninger, overveje hvad der bidrager til enheden og freden med deres trosfæller.

efter at de havde sunget lovsange: Eller “efter at de havde sunget hymner (salmer)”. Ifølge en jødisk tradition sang eller reciterede man de første hallel-salmer (113, 114) under påskemåltidet, og de sidste fire (115-118) ved afslutningen af måltidet. De sidstnævnte indeholder profetier om Messias. Sl 118 begynder og slutter med ordene: “Tak Jehova, for han er god; hans loyale kærlighed varer evigt.” (Sl 118:1, 29) Dette kan meget vel have været de sidste ord Jesus sang sammen med sine trofaste apostle som lovsang aftenen før han døde.

tilskynde dem: Eller “vejlede dem; forme deres sind”. Det græske ord der er oversat med “tilskynde” (nouthesia), er sammensat af ordene for “sind” (nous) og “at lægge i” (tithemi). I den her sammenhæng viser ordet at kristne fædre skal hjælpe deres børn til at forstå hvad Guds syn er på tingene. De skal så at sige lægge Jehova Guds sind i deres børn.

salmer, lovprisning til Gud og åndelige sange: De kristne i det første århundrede blev ved med at bruge de inspirerede salmer til at prise Jehova. Det græske ord for “salme” (psalmos), der også bliver brugt i Lu 20:42; 24:44 og ApG 13:33, henviser til Salmerne i De Hebraiske Skrifter. Derudover ser det ud til at de kristne også har skrevet sange – “lovprisning til Gud og åndelige sange”, dvs sange med et åndeligt indhold. I sit brev til Kolossenserne siger Paulus at de kristne underviser og opmuntrer hinanden med “salmer, lovprisning til Gud og åndelige sange”. – Kol 3:16.

Syng … for Jehova: Det her og lignende udtryk, som man ofte finder i De Hebraiske Skrifter, indeholder tanken om at prise Jehova med sang. (2Mo 15:1; 1Kr 16:23; Sl 13:6; 96:1; 104:33; 149:1; Jer 20:13) Omkring en tiendedel af hele Bibelen består af sange der har at gøre med tilbedelsen af Jehova. De findes primært i Salmerne, Højsangen og Klagesangene. Det ser ud til at det at prise Jehova i sang også var almindeligt på Jesus’ tid. (Se studienote til Mt 26:30). Paulus’ udtalelse i 1Kt 14:15 antyder at sang var en fast del af de kristnes tilbedelse af Gud. – ApG 16:25; Kol 3:16; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Ef 5:19.

af hele jeres hjerte: Eller “i hjertet”. Når ordet “hjerte” bliver brugt billedligt i Bibelen, henviser det som regel til det menneske man er inderst inde, alle ens tanker, motiver, egenskaber og følelser. (Se også Sl 103:1, 2, 22). Det græske udtryk der bruges her og i Kol 3:16, har en bred betydning, og det kan også forstås sådan at man synger stille, inde i sig selv. Med andre ord kredser ens hjerte og sind om de åndelige tanker der kommer til udtryk i lovsange for Gud, og om melodierne. Men det græske udtryk kan også indeholde tanken om at man synger helhjertet, at man har den rigtige indstilling i sit hjerte.

Kristus’ ord: Det her udtryk, der kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter, henviser til det budskab der kommer fra Jesus og handler om ham. “Kristus’ ord” indbefatter det eksempel Jesus var i løbet af sit liv og sin tjeneste. Paulus siger at de kristne skulle lade sig fylde af alt det Kristus lærte, dvs. det skulle blive en del af dem. Det kunne de gøre ved at tænke dybt over Kristus’ budskab og være helt optaget af det. Et opslagsværk siger om Paulus’ udtalelse: “Kristus’ budskab må være en integreret og permanent del af [de kristne] og virke aktivt i dem. Det må ikke bare være noget de følger for et syns skyld eller som en rutine.”

Bliv ved med at undervise og opmuntre hinanden: Her opfordrer Paulus de kristne til at undervise, opmuntre og formane hinanden ved at synge sange med tekster der byggede på de inspirerede Skrifter. Nogle af de sange der blev brugt i de første kristnes tilbedelse, var salmer fra De Hebraiske Skrifter. Mange af salmerne opfordrede til at prise Gud, takke ham og glæde sig over ham. – Sl 32:11; 106:1; 107:1; se studienote til Mt 26:30.

opmuntre: Eller “formane”. Det græske ord (noutheteo) der er brugt her, er sammensat af ordene for “sind” (nous) og “at lægge i” (tithemi) og betyder bogstaveligt “at lægge sind i”. I den her sammenhæng kan opmuntringen indebære at man minder hinanden om trøstende tanker og vejledning fra Skrifterne. Det beslægtede navneord bliver brugt i Ef 6:4 (se studienote) og er oversat med “tilskynde”.

salmer, lovprisning til Gud og åndelige sange: Se studienote til Ef 5:19.

syng for Jehova: Se studienote til Ef 5:19; se også Tillæg C3 introduktion; Kol 3:16.

af hele jeres hjerte: Eller “i hjertet”. Se studienote til Ef 5:19.

det navn: I Bibelen henviser ordet “navn” ofte til mere end blot et egennavn. (Se studienote til Mt 24:9). “Det navn” Gud gav Jesus, står her for den stilling og myndighed som Jesus fik af sin Far. Sammenhængen i Filipperne, kapitel 2, viser at Jesus fik sit ophøjede navn efter sin opstandelse. – Mt 28:18; Flp 2:8, 10, 11; He 1:3, 4.

i Herren Jesus’ navn: I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange henvise til den person der bærer navnet, hans omdømme eller alt hvad han står for. “Herren Jesus’ navn” har at gøre med den myndighed Jesus har fordi han har løskøbt mennesker fra synd, og med hans stilling som konge i Guds rige. (Mt 28:18; ApG 4:12; 1Kt 7:22, 23; He 1:3, 4; se studienote til Flp 2:9). Uanset hvad kristne siger eller gør, skal det være “i Herren Jesus’ navn”, dvs. som repræsentanter for ham.

I skal underordne jer: Det græske udtryk kan betyde “underordne jer selv” og viser at det er noget man gør frivilligt og ikke af tvang. Paulus indleder det han siger om ægteskabet (Ef 5:22-33), med at sige at det samme princip gælder i den kristne menighed (Se også He 13:17; 1Pe 5:5). Selvfølgelig ønsker fredens Gud også at det princip bliver brugt i familien. – 1Kt 11:3; 14:33; Ef 5:22-24.

overvejede han ikke på noget tidspunkt at prøve at blive Guds ligemand: Eller “betragtede han ikke lighed med Gud som noget at gribe efter”. Paulus opfordrer her filipperne til at opdyrke samme enestående indstilling som Jesus havde. I Flp 2:3 siger Paulus til dem: “Vær ydmyge og betragt andre som nogle der betyder mere end jer selv.” I vers 5 fortsætter han: “Bliv ved med at have den samme indstilling som Kristus Jesus havde.” Jesus, der betragtede Gud som en der betød mere end ham selv, ‘prøvede ikke at blive Guds ligemand’. I stedet “ydmygede han sig og var lydig lige til døden”. (Flp 2:8; Joh 5:30; 14:28; 1Kt 15:24-28) Jesus havde en helt anden indstilling end Djævelen, der opfordrede Eva til at blive som Gud, at blive lig ham. (1Mo 3:5) Jesus efterlod et fuldkomment eksempel på det Paulus her taler om, nemlig hvor vigtigt det er at være ydmyg og lydig mod Skaberen, Jehova Gud. – Se studienote til prøve at blive i det her vers.

skal underordne jer: Paulus taler her om at en kristen hustru frivilligt underordner sig den myndighed hendes mand har fået af Gud. Den kristne ægtemand skal til gengæld følge Kristus’ eksempel i den måde han udøver sin myndighed på; han underordner sig også villigt Kristus’ myndighed. – 1Kt 11:3; Ef 5:22, 23; se studienote til Ef 5:21.

som disciple af Herren bør gøre: Paulus minder her kristne hustruer om at ved at leve op til den rolle de har ifølge Bibelen, glæder de deres Herre, Jesus Kristus, der selv var et fuldkomment eksempel ved ydmygt at underordne sig sin Far. – Ef 5:22; se studienote til Flp 2:6.

fortsatte med at adlyde: Eller “fortsatte med at underordne sig; fortsatte med at være lydig mod”. Den uafsluttede form af det græske udsagnsord viser at Jesus, efter at have imponeret lærerne i templet med sin forståelse af Guds ord, tog hjem med sine forældre og blev ved med ydmygt at adlyde dem. Den lydighed han viste, var ikke bare som den lydighed andre børn viste. Faktisk var dette en del af at han opfyldte Moseloven ned til mindste detalje. – 2Mo 20:12; Ga 4:4.

adlyd: Det græske udtryk kommer fra et udsagnsord der grundlæggende betyder “at lytte”. Her henviser det til at lytte til sine forældres vejledning og følge den i alle ting. Det betyder naturligvis alle ting der er i harmoni med Guds vilje. Paulus mente ikke at man skulle være lydig mod sine forældre hvis det ville betyde at man gik imod Guds bud. Dem Paulus skrev til, ville have forstået at den slags misforståede lydighed ikke ville være “det Herren ønsker”. – Se også Lu 2:51 og studienote; ApG 5:28, 29; Ef 6:1, 2.

I må ikke gøre jeres børn frustrerede: Eller “irritér (provokér) ikke jeres børn”. Paulus henviser ikke til et barns reaktion på kærlige forældres opdragelse. (Se også Ord 13:24). Han tænker derimod på den skade det kan medføre hvis forældre er urimelige eller hårde over for deres børn. Hvis forældre behandler deres børn på den måde, efterligner de ikke Jehova, der altid behandler sine tjenere på en afbalanceret måde (Sl 103:13; Jak 5:11), og som var kærlig og opmuntrende over for sin Søn (Mt 3:17; 17:5).

mister modet: Paulus bruger et ord som kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter. Det indeholder tanken om en tilstand af modløshed, en negativ følelse der kan blive så stærk at det er til skade for barnet. Som sammenhængen viser, kan denne form for modløshed komme hvis forældre behandler deres barn dårligt. Et opslagsværk siger om verset at den hårde behandling kan gøre et barn så ‘frustreret’ at det føler at det er umuligt at gøre forældrene tilfredse. Den følelse kan så føre til at barnet mister modet, bliver fortvivlet eller endda desperat. – Se studienote til I må ikke gøre jeres børn frustrerede i det her vers.

jeres jordiske herrer: Paulus opfordrer her kristne trælle til at være lydige mod deres “jordiske [bogst.: “kødelige”] herrer”. Både kristne trælle og deres jordiske herrer måtte huske at de havde en Herre i himlen der havde endnu større myndighed. – Ef 6:9.

Vær ikke kun lydige når andre ser jer, bare for at behage mennesker: Bogst.: “Vær ikke øjentjenere der vil behage mennesker”. Kristne trælle skulle ikke prøve at give et forkert indtryk ved kun at være lydige og hårdtarbejdende når deres herre var der. I stedet skulle de arbejde ‘af hele deres sjæl’ med dyb respekt for Jehova. – Ef 6:5-8; Kol 3:22-25.

dyb respekt for Jehova: Eller “frygt for Jehova”. Dette udtryk findes mange steder i De Hebraiske Skrifter som en kombination af det hebraiske ord for “frygt” og tetragrammet. (Nogle eksempler findes i 2Kr 19:7, 9; Sl 19:9; 111:10; Ord 2:5; 8:13; 9:10; 10:27; 19:23; Esa 11:2, 3). Men udtrykket “frygt for Herren” forekommer ikke noget sted i De Hebraiske Skrifter. Grunden til at Ny Verden-Oversættelsen her anvender Guds navn i hovedteksten selvom der i de fleste græske håndskrifter står “frygt for Herren” i ApG 9:31, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 9:31.

jordiske: Bogst.: “kødelige”. – Se studienote til Ef 6:5.

herrer: Her henviser det græske ord kyrios til mennesker der har myndighed over andre.

ikke kun når de ser jer, bare for at behage mennesker: Bogst.: “ikke med øjentjeneste som nogle der vil behage mennesker”. – Se studienote til Ef 6:6.

med dyb respekt for Jehova: Eller “med frygt for Jehova”. Det her udtryk sigter til en dyb respekt og ærefrygt for Gud og en sund frygt for at såre ham. Ærefrygt for Gud kommer af at man tror på ham og elsker ham, og den fører til at man gerne vil tjene og adlyde ham. De Hebraiske Skrifter taler ofte om det at frygte Gud. Eksempler på det finder man i 5Mo 6:13; 10:12, 20; 13:4; Sl 19:9; Ord 1:7; 8:13; 22:4. I De Kristne Græske Skrifter bliver det græske udsagnsord for “at frygte” ofte brugt i betydningen at have dyb respekt eller ærefrygt for Gud. – Lu 1:50; ApG 10:2, 35; Åb 14:7; se studienote til ApG 9:31; læs mere om brugen af Guds navn i Kol 3:22 i Tillæg C3 introduktion; Kol 3:22.

hele jeres sjæl: Det græske udtryk der er gengivet med “hele jeres sjæl”, forekommer to gange i De Kristne Græske Skrifter, her og i Kol 3:23. I den her sammenhæng henviser “sjæl” til hele mennesket med både dets fysiske og mentale evner. I nogle bibler oversættes det derfor med “helhjertet”. At arbejde af hele sin sjæl vil altså sige at man tjener med alt det man er, og med hele sit liv – at man bruger alle sine evner og hele sin styrke på den bedst mulige måde. – 5Mo 6:5; Mt 22:37; Mr 12:29, 30; se Ordforklaring: “Sjæl”.

hele jeres sjæl: Se studienote til Ef 6:6.

som for Jehova, og ikke for mennesker: Paulus understreger her at trælle altid skulle huske deres forhold til Jehova, uanset hvilket arbejde de udførte. Det betød at de skulle være lydige mod deres “jordiske herrer” og tjene dem “af et oprigtigt hjerte”, og på den måde ville de undgå at der blev “talt nedsættende om Guds navn”. (Kol 3:22; 1Ti 6:1) Paulus kommer med en lignende vejledning til trælle i sit brev til efeserne, der er skrevet omkring samme tidspunkt som brevet til kolossenserne. – Ef 6:6, 7; se “Introduktion til Kolossenserne”; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Kol 3:23.

en træl for Kristus Jesus: Det græske ord doulos, der gengives med “en træl”, henviser som regel til en person der ejes af en anden, ofte en købt træl. (Mt 8:9; 10:24, 25; 13:27) Udtrykket bruges også i overført betydning om helhjertede tjenere for Gud og for Jesus Kristus. (ApG 2:18; 4:29; Ga 1:10; Åb 19:10) Jesus købte alle kristnes liv da han gav sit eget liv som en løsesum. Derfor tilhører kristne ikke sig selv, men betragter sig som “trælle for Kristus”. (Ef 6:6; 1Kt 6:19, 20; 7:23; Ga 3:13) De der skrev de inspirerede breve i De Kristne Græske Skrifter og gav vejledning til menighederne, viste alle at de underordnede sig Kristus, deres Herre, ved mindst én gang at omtale sig selv som ‘trælle for Kristus’. – Ro 1:1; Ga 1:10; Jak 1:1; 2Pe 1:1; Jud 4; Åb 1:1.

det er fra Jehova I som løn vil få jeres arv: Gennem hele Bibelen bliver Jehova beskrevet som en Gud der belønner sine trofaste tjenere for det gode de gør. Det kan man se nogle eksempler på i Ru 2:12; Sl 24:1-5 og Jer 31:16. Jesus beskriver sin Far på en lignende måde. – Mt 6:4; Lu 6:35; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Kol 3:24.

Tjen som trælle for vores Herre, Kristus: Paulus minder her de kristne som var trælle, om at det var Kristus der var deres virkelige Herre. I Ef 6:5, 6 giver Paulus en lignende vejledning til trælle: “Vær lydige mod jeres jordiske herrer … Vær trælle for Kristus og gør Guds vilje af hele jeres sjæl.” Det at vælge at blive træl for Kristus vil ikke føre til hårdt, tungt arbejde, men tværtimod til at man får nye kræfter. – Mt 11:28-30; se også studienote til Ro 1:1.

Gud viser ikke partiskhed: Det græske ord for “partiskhed” (prosopolempsia) kan bogstaveligt gengives med “at tage imod ansigter”. (Et beslægtet ord behandles i studienoten til ApG 10:34). Ordet kommer fra det hebraiske udtryk nasa panim, der ordret betyder “at løfte ansigtet”, og som i 3Mo 19:15 gengives med “tage parti for”. Når man ifølge orientalsk skik skulle hilse på en af højere rang, bøjede man sig ydmygt og vendte ansigtet mod jorden. Personen af højere rang viste at han anerkendte og tog imod den der bøjede sig, ved at løfte ansigtet på ham. Udtrykket blev med tiden brugt nedsættende for at henvise til den forskelsbehandling der forekom når korrupte personer misbrugte skikken. Paulus understregede at Gud ikke favoriserer nogle frem for andre, at han ikke løfter ansigtet på nogle og ikke på andre. Han tager både imod jøder og grækere. Det er et tilbagevendende tema i Paulus’ breve. – Ef 6:9.

det gælder alle uden forskel: Eller “der er ingen partiskhed”. Verset viser at de der gør det forkerte, for eksempel herrer der behandler deres trælle dårligt, helt sikkert vil blive dømt for det. Lignende udtalelser i Ro 2:11 og Ef 6:9 viser at det er Gud der vil dømme den slags mennesker uden at gøre forskel eller favorisere nogen. – Se studienote til Ro 2:11 for oplysninger om det græske udtryk for “partiskhed”.