Ifølge Johannes 3:1-36

3  Blandt farisæerne var der en mand som hed Nikodemus.+ Han var en af jødernes ledere.  Han kom til ham om natten+ og sagde til ham: “Rabbi,+ vi ved at du er kommet som lærer fra Gud, for ingen kan gøre de tegn+ du gør, hvis ikke Gud er med ham.”+  Jesus sagde til ham: “Jeg siger dig som sandt er: Den som ikke bliver født igen,+ kommer ikke til at se Guds rige.”+  Nikodemus sagde til ham: “Hvordan kan et menneske blive født når det er gammelt? Det kan da ikke komme ind i sin mors livmoder igen og blive født en gang til, vel?”  Jesus svarede: “Jeg siger dig som sandt er: Hvis et menneske ikke bliver født som følge af vand+ og ånd,+ kan det ikke komme ind i Guds rige.  Det der er født som følge af kødet, er kød, og det der er født som følge af ånden, er ånd.  Du skal ikke være forbavset fordi jeg sagde til dig at det er nødvendigt at I bliver født igen.+  Vinden blæser derhen hvor den vil, og du hører lyden af den, men du ved ikke hvor den kommer fra, og hvor den er på vej hen. Sådan er det med enhver der er blevet født som følge af ånden.”+  Som svar sagde Nikodemus til ham: “Hvordan er det muligt?” 10  Jesus svarede: “Er du en af Israels lærere, og alligevel ved du ikke dét? 11  Jeg siger dig som sandt er: Vi taler om det vi ved, og vi vidner om det vi har set,+ men I tager ikke imod vores vidnesbyrd.+ 12  Hvis I ikke tror når jeg fortæller jer om noget der har med jorden at gøre, hvordan vil I så tro når jeg fortæller jer om noget der har med himlen at gøre?+ 13  Desuden er ingen steget op til himlen+ undtagen den som steg ned fra himlen,+ Menneskesønnen. 14  Og ligesom Moses hævede slangen op i ørkenen,+ sådan må Menneskesønnen nødvendigvis hæves op+ 15  for at enhver som tror på ham, kan få evigt liv.+ 16  Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte Søn*+ for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men få evigt liv.+ 17  Gud sendte nemlig ikke sin Søn til verden for at han skulle dømme verden, men for at verden skulle frelses gennem ham.+ 18  Den der tror på ham, vil ikke blive dømt.+ Den der ikke tror, er allerede blevet dømt fordi han ikke tror på Guds enestefødte Søns navn.+ 19  Dette er grundlaget for dommen: Lyset er kommet til verden,+ men mennesker har elsket mørket mere end lyset, for deres handlinger har været onde.+ 20  Den som bliver ved med at gøre det der er forkert, hader lyset og kommer ikke til lyset for at hans handlinger ikke skal blive afsløret. 21  Men den som gør det der er rigtigt, kommer til lyset+ for at det kan blive kendt at hans handlinger er i harmoni med Guds vilje.” 22  Derefter gik Jesus og hans disciple ud til landsbyerne i Judæa, og der tilbragte han noget tid sammen med dem og døbte.+ 23  Men også Johannes døbte, i Ænon ved Salem, for der var meget vand,+ og folk blev ved med at komme for at blive døbt,+ 24  for Johannes var ikke blevet sat i fængsel endnu.+ 25  På et tidspunkt havde Johannes’ disciple en diskussion med en jøde om renselse. 26  De gik derfor til Johannes og sagde til ham: “Rabbi, den mand der kom til dig på den anden side af Jordanfloden, ham som du vidnede om,+ han døber, og alle kommer til ham.” 27  Johannes svarede: “Et menneske kan ikke gøre noget som helst hvis han ikke har fået det fra himlen. 28  I kan bevidne at jeg sagde: Jeg er ikke Kristus,+ men jeg er blevet sendt i forvejen for ham.+ 29  Den der har bruden, er brudgom.+ Men brudgommens ven, som står ved siden af, føler stor glæde når han hører brudgommens stemme. Så jeg er meget glad nu. 30  Han vil blive større, men jeg vil blive mindre.”+ 31  Den der kommer ovenfra,+ er over alle andre.* Den som er fra jorden, er fra jorden og taler om det der har med jorden at gøre. Den der kommer fra himlen, er over alle andre.+ 32  Han vidner om det han har set og hørt,+ men ingen accepterer hans vidnesbyrd.+ 33  Den der har accepteret hans vidnesbyrd, har bekræftet at Gud taler sandt.+ 34  Den som Gud har sendt, taler Guds ord,+ for Han er ikke tilbageholdende med at give af sin ånd.* 35  Faren elsker Sønnen+ og har lagt alt i hans hænder.+ 36  Den der tror på Sønnen, har evigt liv.+ Den der ikke adlyder Sønnen, skal ikke se livet,+ men Guds vrede forbliver over ham.+

Fodnoter

Dvs. den eneste som er skabt direkte af Gud.
Eller “alle ting”.
Eller “giver ikke ånden efter mål”.

Studienoter

Nikodemus: Det er kun Johannes der nævner at Nikodemus sammen med Josef fra Arimatæa gjorde Jesus’ lig klar til at blive begravet. – Se studienote til Joh 3:1.

Nikodemus: En farisæer og en af jødernes ledere, hvilket betyder at han var medlem af Sanhedrinet. (Se Ordforklaring: “Sanhedrinet”). Navnet Nikodemus, som betyder “folkebesejrer”, var almindeligt blandt grækerne, og nogle jøder havde også taget det til sig. Nikodemus bliver kun nævnt i Johannesevangeliet (Joh 3:4, 9; 7:50; 19:39), og i Joh 3:10 kalder Jesus ham “en af Israels lærere”. – Se studienote til Joh 19:39.

himlenes rige: Dette udtryk findes omkring 30 gange og kun i Matthæus’ evangelium. I Markus- og Lukasevangeliet bruges udtrykket “Guds rige” parallelt med dette, og det viser at “Guds rige” har sit regeringssæde i de åndelige himle og hersker derfra. – Mt 21:43; Mr 1:15; Lu 4:43; Da 2:44; 2Ti 4:18.

Guds rige: Dette udtryk forekommer 14 gange i Markusevangeliet. Matthæus bruger kun udtrykket fire gange (Mt 12:28; 19:24; 21:31; 21:43), men han anvender et lignende udtryk, “himlenes rige”, omkring 30 gange. (Sammenlign Mr 10:23 med Mt 19:23, 24). Riget var det gennemgående tema i Jesus’ forkyndelse. (Lu 4:43) Riget bliver omtalt mere end 100 gange i de fire evangelier, og i de fleste tilfælde er det i forbindelse med noget Jesus sagde. – Se studienoter til Mt 3:2; 4:17; 25:34.

født igen: Jesus fortæller Nikodemus at et menneske skal fødes igen for at kunne se Guds rige. Nikodemus’ svar i vers 4 viser at han tog Jesus’ ord bogstaveligt og troede at man rent faktisk skulle fødes endnu en gang som menneske. Jesus fortsætter dog med at sige at denne fødsel indebærer at man “bliver født som følge af ... ånd”. (Joh 3:5) Alle der skulle “blive Guds børn”, “blev ikke født som følge af kød og blod eller som følge af en mands vilje, men som følge af Gud”. (Joh 1:12, 13) I 1Pe 1:3, 23 bruger Peter et lignende bibelsk udtryk og siger at salvede kristne skal “blive født igen”. De fleste bibler bruger udtrykket “født igen”, men der er også nogle oversættelser der bruger udtrykket “født ovenfra”, hvilket også er en mulig gengivelse, for det græske ord anothen betyder som regel “ovenfra”. (Joh 3:31; 19:11; Jak 1:17; 3:15, 17) Begge gengivelser stemmer med den tanke at de der skal ind i Guds rige, vil opleve en ny fødsel fra Gud, altså ovenfra. (1Jo 3:9) Når man ser på Nikodemus’ svar, kan det græske ord i denne sammenhæng også betyde “igen; på ny”.

Guds rige: Dette udtryk forekommer kun to gange i Johannes’ evangelium. – Joh 3:5; se studienoter til Mt 3:2; Mr 1:15.

født som følge af vand og ånd: Nikodemus var højst sandsynligt kendt med de dåbshandlinger Johannes Døber udførte. (Mr 1:4-8; Lu 3:16; Joh 1:31-34) Så det virker fornuftigt at tro at Nikodemus var klar over at Jesus talte om det vand man bruger i forbindelse med dåb. Nikodemus har også været kendt med De Hebraiske Skrifters brug af udtrykket “Guds ånd”, dvs. Guds aktive kraft. (1Mo 41:38; 2Mo 31:3; 4Mo 11:17; Dom 3:10; 1Sa 10:6; Esa 63:11) Så da Jesus brugte ordet “ånd”, har Nikodemus forstået at han mente hellig ånd. Det Jesus selv oplevede i forbindelse med sin dåb, viser meget godt hvad han mente med det han sagde til Nikodemus. Da han blev døbt i vand, kom den hellige ånd over ham. Han blev altså “født som følge af vand og ånd”. (Mt 3:16, 17; Lu 3:21, 22) På den måde bekendtgjorde Gud at Jesus var hans Søn, og at han havde frembragt Jesus som en åndelig søn med udsigt til at komme ind i det himmelske rige. En discipel af Jesus som er “født som følge af vand”, er en der har vendt sig væk fra sit tidligere liv, angret sine synder og er blevet døbt i vand. De der er født som følge af både “vand og ånd”, er avlet, eller frembragt, af Gud som hans sønner med løfte om et liv som åndeskabninger i himlen og udsigt til at herske i Guds rige. – Lu 22:30; Ro 8:14-17, 23; Tit 3:5; He 6:4, 5.

ånd: Eller “aktive kraft”. Det græske ord pneuma henviser her til Guds aktive kraft. – Se Ordforklaring.

alle mennesker: Bogst.: “alt kød”. Dette udtryk findes også i Lu 3:6, som er et citat fra Esa 40:5, hvor der bruges et hebraisk ord med samme betydning. – Se også studienote til Joh 1:14.

Det der er født som følge af kødet, er kød: Det græske ord for “kød” (sarx) henviser her til et levende væsen med kødelige eller menneskelige træk samt de begrænsninger der følger med. – Se studienote til Joh 17:2.

er ånd: Henviser åbenbart til en åndelig søn af Gud, en der er salvet med Guds ånd.

ånd: Eller “aktive kraft”. Det græske ord pneuma henviser her til Guds aktive kraft. – Se Ordforklaring.

Vinden ... ånden: Det græske ord pneuma, der almindeligvis oversættes med “ånd”, forekommer to gange i dette vers. Den første forekomst i verset er det eneste sted i De Kristne Græske Skrifter hvor ordet gengives med “vinden”, selvom det tilsvarende hebraiske ord ruach gengives med “vind” omkring 100 gange. (1Mo 8:1; 2Mo 10:13; 1Kg 18:45; Job 21:18; Zak 2:6; se Ordforklaring: “Ånd”). Begge ord sigter til noget der er usynligt for mennesker, og som vidner om en kraft i bevægelse. Jesus bruger dette ord for at fortælle en dyb åndelig sandhed. Sidst i verset bruges pneuma i udtrykket enhver der er blevet født som følge af ånden, dvs. blevet salvet med Guds hellige ånd, eller aktive kraft. (Se studienote til Joh 3:5). Han fortæller Nikodemus at det at blive “født som følge af ånden” kan illustreres med det at vinden blæser. Nikodemus kunne høre, mærke og se vindens virkninger, men han forstod ikke hvor den kom fra, eller hvor den var på vej hen. Sådan er det også med dem der mangler åndelig indsigt. De vil have svært ved at forstå hvordan Jehova, gennem sin hellige ånd, kan få en person til at blive født igen, og de vil heller ikke kunne forstå den fremtid der venter dem der bliver født igen.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

sådan må Menneskesønnen nødvendigvis hæves op: Jesus sammenligner her sin død på pælen med slangen af kobber der blev hængt op på en pæl i ørkenen. De israelitter der blev bidt af de giftige slanger, skulle se på den kobberslange Moses havde sat op. Ufuldkomne mennesker der ønsker at opnå evigt liv, må også holde blikket rettet mod Jesus ved at vise at de tror på ham. (4Mo 21:4-9; He 12:2) For mange fik det at Jesus blev dræbt på en pæl, ham til at se ud som om han havde gjort noget forkert og var en synder; ifølge Moseloven anså man en som blev henrettet på en pæl, for at være forbandet. (5Mo 21:22, 23) Ved at citere fra denne del af Loven forklarer Paulus at Jesus skulle hænges op på en pæl for at befri jøderne “for Lovens forbandelse ved at han selv blev en forbandelse i stedet for [dem]”. – Ga 3:13; 1Pe 2:24.

verden blev til gennem ham: Her henviser det græske ord kosmos (“verden”) til menneskehedens verden, som det tydeligt fremgår af sidste del af verset, hvor der står: verden kendte ham ikke. Dette græske udtryk forekom nogle gange i ikkereligiøse skrifter som en henvisning til universet og skaberværket generelt, og apostlen Paulus kan have anvendt det i den betydning da han henvendte sig til et græsk publikum. (ApG 17:24) Men i De Kristne Græske Skrifter refererer udtrykket som regel til menneskehedens verden eller en del af den. Det er rigtigt at Jesus var med til at skabe alle ting, deriblandt himlen og jorden og alt hvad der findes der, men dette vers fokuserer på hans rolle i forbindelse med skabelsen af mennesket. – 1Mo 1:26; Joh 1:3; Kol 1:15-17.

en enestefødt søn: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. I Bibelen anvendes begrebet til at beskrive sønners og døtres forhold til deres forældre. (Se studienoter til Lu 7:12; 8:42; 9:38). I apostlen Johannes’ skrifter bliver dette udtryk udelukkende anvendt om Jesus (Joh 3:16, 18; 1Jo 4:9), men aldrig i forbindelse med Jesus’ fødsel eller hans liv som menneske. Derimod anvender Johannes udtrykket til at beskrive Jesus i hans førmenneskelige tilværelse som Logos, eller Ordet, den der ‘i begyndelsen var hos Gud’, endda “før verden blev til”. (Joh 1:1, 2; 17:5, 24) Jesus er den “enestefødte Søn” fordi han er Jehovas Førstefødte og den eneste som er blevet skabt direkte af Gud. Selvom andre åndeskabninger også kaldes “den sande Guds sønner” eller “Guds sønner” (1Mo 6:2, 4; Job 1:6; 2:1; 38:4-7), blev alle disse sønner skabt af Jehova gennem den førstefødte Søn (Kol 1:15, 16). Udtrykket monogenes refererer altså både til at Jesus er “den eneste af sin art eller slags; unik; uden sidestykke”, og til at han er den eneste Søn der er frembragt direkte af Gud selv. – 1Jo 5:18; se studienote til He 11:17.

elskede: Dette er den første forekomst af det græske udsagnsord agapao (“at elske”) i Johannesevangeliet. Dette græske udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) bliver brugt i alt 44 gange i dette evangelium – det er oftere end i de tre andre evangelier tilsammen. I Bibelen henviser agapao og agape ofte til en kærlighed der bygger på, eller lader sig lede af, principper. Det fremgår af den måde ordet bruges på i dette vers, fordi der siges at Gud elsker verden, dvs. verden af mennesker som har brug for at blive løskøbt fra synden. (Joh 1:29) Navneordet bliver brugt i 1Jo 4:8, hvor Johannes siger at “Gud er kærlighed”. Kærlighed (agape) er det første der nævnes som en del af “åndens frugt” (Ga 5:22), og den beskrives nærmere i 1Kt 13:4-7. Den måde som ordet beskrives på i Bibelen, viser at kærlighed ofte involverer mere end bare en følelsesmæssig reaktion over for et andet menneske. I mange sammenhænge er der tale om en bredere betydning; måden denne type kærlighed vises på, er ofte mere gennemtænkt og bevidst. (Mt 5:44; Ef 5:25) Derfor indbefatter den kærlighed som kristne skal opdyrke, også en moralsk sans, og pligt, principper og anstændighed forbindes med denne form for kærlighed. Men den er ikke uden følelser, for den indbefatter ofte varm personlig hengivenhed. (1Pe 1:22) Det fremgår af den måde ordet bruges på i Johannesevangeliet. Da Johannes skrev “Faren elsker Sønnen” (Joh 3:35), brugte han en form af ordet agapao, men da han nedskrev de ord Jesus brugte om det samme forhold, brugte han en form af det græske udsagnsord fileo (“at holde af”). – Joh 5:20.

verden: I den ikkereligiøse græske litteratur er det græske ord kosmos nært forbundet med menneskeheden, og det gælder også i høj grad i Bibelen. (Se studienote til Joh 1:10). I denne sammenhæng refererer kosmos til hele verden af mennesker der kan løskøbes, og som i Joh 1:29 beskrives som værende skyldig i “synd”, dvs. synden der er nedarvet fra Adam.

enestefødte Søn: Det græske ord monogenes, der ofte bliver oversat med “enestefødt”, er blevet defineret som “den eneste af sin art eller slags; noget der er unikt”. I apostlen Johannes’ skrifter bliver dette udtryk kun anvendt om Jesus. (Joh 1:14; 3:18; 1Jo 4:9; se studienote til Joh 1:14). De andre åndeskabninger der er frembragt af Gud, bliver også kaldt sønner, men det er udelukkende Jesus der kaldes den “enestefødte Søn”. (1Mo 6:2, 4; Job 1:6; 2:1; 38:4-7) Som Farens eneste direkte skaberværk er Jesus, den førstefødte Søn, noget helt særligt og adskiller sig derved fra alle Guds andre sønner. De blev alle skabt eller født af Jehova ved hjælp af denne førstefødte Søn. Det græske ord monogenes anvendes på lignende måde da Paulus skriver at Isak var Abrahams “eneste søn”. (He 11:17) Selvom Abraham havde fået Ismael med Hagar og flere sønner med Ketura (1Mo 16:15; 25:1, 2; 1Kr 1:28, 32), var Isak den “eneste” i særlig forstand. Han var den eneste søn Abraham fik som følge af Guds løfte, og den eneste søn der blev født af Sara. – 1Mo 17:16-19.

tror på ham: Det græske udsagnsord pisteuo (beslægtet med navneordet pistis, der normalt oversættes med “tro”) har grundbetydningen “at tro”, men det kan udtrykke forskellige betydningsnuancer alt efter sammenhængen og den grammatiske opbygning. Der ligger mere i betydningen af dette udtryk end blot det at tro på eller anerkende at nogen eksisterer. (Jak 2:19) Det indbefatter en tro og tillid der fører til at man handler i lydighed. I Joh 3:16 bruges det græske udsagnsord pisteuo sammen med forholdsordet eis, “mod”. En bibelkommentator har sagt følgende om det græske udtryk: “Tro opfattes som noget aktivt, som noget man gør; man retter sin tro mod nogen.” (An Introductory Grammar of New Testament Greek, Paul L. Kaufman, 1982, s. 46) Jesus henviser tydeligvis til et liv karakteriseret af tro, ikke bare en enkelt handling i tro. I Joh 3:36 står det lignende udtryk “den der tror på Sønnen” som en kontrast til “den der ikke adlyder Sønnen”. “At tro” indbefatter altså i den sammenhæng at man viser sin stærke tro ved at være lydig.

dømme: Eller “fordømme”. Jehova sendte ikke sin Søn til menneskehedens verden for at dømme den ugunstigt, eller fordømme den, men af kærlighed sendte han Jesus på den opgave at redde dem der viste tro. – Joh 3:16; 2Pe 3:9.

dømme: Eller “fordømme”. Jehova sendte ikke sin Søn til menneskehedens verden for at dømme den ugunstigt, eller fordømme den, men af kærlighed sendte han Jesus på den opgave at redde dem der viste tro. – Joh 3:16; 2Pe 3:9.

dømt: Eller “fordømt”. – Se studienote til Joh 3:17.

verden: Det græske ord kosmos henviser her til menneskehedens verden. I denne sammenhæng ser det ud til at udtrykket komme ind i verden primært refererer til det at Jesus gik ud blandt menneskene i tiden efter sin dåb, og ikke så meget tidspunktet hvor han blev født som menneske. Efter sin dåb udførte han den opgave han havde fået tildelt, og han bragte således lys til menneskehedens verden. – Se også Joh 3:17, 19; 6:14; 9:39; 10:36; 11:27; 12:46; 1Jo 4:9.

Lyset: Den første gang ordet “lyset” forekommer i dette vers, viser at Jesus personificerede lys i hans liv og undervisning, og at han reflekterede den forståelse og oplysning der kom fra Jehova Gud. I overført betydning omtales Jesus også som “lyset” i Joh 1:7-9. – En forklaring af udtrykket kommet til verden findes i studienote til Joh 1:9.

han ... døbte: Det lader til at dåben foregik under ledelse af Jesus, for i Joh 4:2 siges der at “det ikke var Jesus selv der døbte, men hans disciple”.

døbte: Eller “nedsænkede”. Det græske ord baptizo betyder “at dyppe; at neddykke”. Bibelen viser at dåb indebærer fuldstændig nedsænkning. Denne beretning fortæller os at Johannes døbte på dette sted fordi “der var meget vand”. (Se studienote til Ænon i dette vers). Da Filip døbte den etiopiske eunuk, gik de begge “ned i vandet”. (ApG 8:38) Det samme græske ord bruges i Septuaginta i 2Kg 5:14, hvor det beskrives at Naaman “dyppede sig syv gange i Jordan”.

Ænon: Et sted hvor der var meget vand. Det lå tæt på det sted som åbenbart var bedre kendt, nemlig Salem. Den nøjagtige beliggenhed er ukendt; men Eusebios giver udtryk for at det må være et sted i Jordandalen omkring otte romerske mil (12 km) S for Skythopolis (Bet-Shan). Nogle mener at Tell Ridgha (Tel Shalem) i dette område kan være identisk med Salem. I nærheden er der flere kilder, hvilket kan stemme med Eusebios’ beskrivelse af Ænon. Det er det eneste bibelvers der nævner de to steder, Ænon og Salem.

Betania på den anden side af Jordanfloden: Dvs. Ø for Jordanfloden. Denne by ved navn Betania, der kun nævnes én gang i De Kristne Græske Skrifter, er ikke den samme som den der lå i nærheden af Jerusalem. (Mt 21:17; Mr 11:1; Lu 19:29; Joh 11:1) Det er usikkert hvor dette Betania Ø for Jordanfloden lå. Nogle, som går ind for det traditionelle sted for Jesus’ dåb, mener at byen lå på den anden side af Jordan over for Jeriko. Men beretningen i Joh 1:29, 35, 43; 2:1 synes at angive et sted der lå tættere på Kana i Galilæa frem for et sted i nærheden af Jeriko. Byen må altså have ligget et sted S for Galilæas Sø, men det er ikke muligt at fastslå dette med bestemthed. – Se Tillæg B10.

på den anden side af Jordanfloden: Stederne Ænon og Salem som nævnes i Joh 3:23, var på den vestlige side af Jordanfloden, men Johannes døbte Jesus “i Betania på den anden side af Jordanfloden”, dvs. den østlige side. – Se studienote til Joh 1:28 og Tillæg B10.

brudgommens ven: På Bibelens tid fungerede en mand blandt brudgommens nære venner som hans juridiske repræsentant, og han havde den vigtige opgave at foretage de nødvendige forberedelser i forbindelse med det ægteskab der skulle indgås. Han blev betragtet som den der førte bruden og brudgommen sammen. På dagen for brylluppet ville bryllupsoptoget gå hen til brudgommens fars hus eller til brudgommens eget hus, hvor bryllupsfesten blev holdt. Ved bryllupsfesten ville brudgommens ven glæde sig over at høre brudgommens stemme når han talte med sin brud, for det ville betyde at han som brudgommens ven havde udført sin opgave på en vellykket måde. Johannes Døber sammenlignede sig selv med “brudgommens ven”. I dette tilfælde var Jesus brudgommen, og disciplene udgjorde som gruppe betragtet hans symbolske brud. Johannes Døber, som beredte vejen for Messias, førte de første medlemmer af “bruden” til Jesus Kristus. (Joh 1:29, 35; 2Kt 11:2; Ef 5:22-27; Åb 21:2, 9) Når “brudgommens ven” havde ført de to parter sammen, havde han fuldført sin opgave og var ikke længere en nøglefigur. I tråd med dette sagde Johannes om sig selv i forhold til Jesus: “Han vil blive større, men jeg vil blive mindre.” – Joh 3:30.

Den der kommer ovenfra: Ordene i Joh 3:31-36 lader til at være evangelieskribenten apostlen Johannes’ egne ord, ikke en fortsættelse af Johannes Døbers ord eller et direkte citat af Jesus. Sammenhængen viser at Jesus’ ord til Nikodemus slutter i Joh 3:21 og efterfølges af apostlen Johannes’ egne ord frem til Joh 3:25. Fra Joh 3:26 er der nedskrevet en samtale mellem Johannes Døber og hans disciple, og hans ord til dem slutter i Joh 3:30. Selvom ordene i Joh 3:31-36 ikke bliver fremholdt som om det er Jesus der siger dem, gengiver de uden tvivl sandheder som Jesus lærte apostlen Johannes.

har bekræftet: Bogst.: “har sat sit segl på”. Det græske ord for “at forsegle; at sætte sit segl på” bruges her symbolsk og gengiver tanken om at man bekræfter at en udtalelse er sand, ligesom et segl på et dokument bekræfter dets gyldighed. En person der accepterer Messias’ vidnesbyrd, anerkender at Gud taler sandt – i dette tilfælde angående sit profetiske ord om Messias. – Se også Ro 3:4.

tror på ham: Det græske udsagnsord pisteuo (beslægtet med navneordet pistis, der normalt oversættes med “tro”) har grundbetydningen “at tro”, men det kan udtrykke forskellige betydningsnuancer alt efter sammenhængen og den grammatiske opbygning. Der ligger mere i betydningen af dette udtryk end blot det at tro på eller anerkende at nogen eksisterer. (Jak 2:19) Det indbefatter en tro og tillid der fører til at man handler i lydighed. I Joh 3:16 bruges det græske udsagnsord pisteuo sammen med forholdsordet eis, “mod”. En bibelkommentator har sagt følgende om det græske udtryk: “Tro opfattes som noget aktivt, som noget man gør; man retter sin tro mod nogen.” (An Introductory Grammar of New Testament Greek, Paul L. Kaufman, 1982, s. 46) Jesus henviser tydeligvis til et liv karakteriseret af tro, ikke bare en enkelt handling i tro. I Joh 3:36 står det lignende udtryk “den der tror på Sønnen” som en kontrast til “den der ikke adlyder Sønnen”. “At tro” indbefatter altså i den sammenhæng at man viser sin stærke tro ved at være lydig.

tror på ... ikke adlyder: Se studienote til Joh 3:16.

Medieindhold