har givet dig mod: Bogst.: “har fyldt dit hjerte”. I denne sammenhæng indeholder det græske udtryk tanken om “at turde gøre noget; at indgive mod”. Det kan afspejle et hebraisk idiom der har samme betydning. For eksempel bliver det hebraiske udtryk “har fyldt sit hjerte” gengivet med “har vovet” i Est 7:5. Og i Præ 8:11 er dette idiom oversat med ‘hjertet får mod til at gøre det onde’.

Jehovas ånd: Udtrykket “Jehovas ånd” forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter. (Eksempler på det findes i Dom 3:10; 6:34; 11:29; 13:25; 14:6; 15:14; 1Sa 10:6; 16:13; 2Sa 23:2; 1Kg 18:12; 2Kg 2:16; 2Kr 20:14; Esa 11:2; 40:13; 63:14; Eze 11:5; Mik 2:7; 3:8). Udtrykket “Jehovas ånd” findes i Lu 4:18 og er en del af et citat fra Esa 61:1. Dér og andre steder i De Hebraiske Skrifter står tetragrammet sammen med ordet for “ånd” i den originale hebraiske tekst. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas ånd” i hovedteksten selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herrens ånd” i dette vers, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 5:9.

menighed: Dette er første gang det græske ord ekklesia forekommer. Ordet kommer af to græske ord, ek, der betyder “ud (af)”, og kaleo, der betyder “at kalde”. Det henviser til en gruppe mennesker der er samlet eller kaldt sammen i en bestemt hensigt. (Se Ordforklaring). Jesus forudsiger her dannelsen af den kristne menighed, som består af salvede kristne der som “levende sten” bliver “bygget op til at være et åndeligt hus”. (1Pe 2:4, 5) Det græske ord bruges mange gange i Septuaginta som en oversættelse af det hebraiske ord for “menighed”, der ofte henviser til hele Israels nation. (5Mo 23:3; 31:30) I ApG 7:38 bruges ordet ‘menighed’ om de israelitter der blev kaldt ud af Egypten. Og kristne der er ‘kaldt ud af mørket’ og ‘valgt ud af verden’, udgør “Guds menighed”. – 1Pe 2:9; Joh 15:19; 1Kt 1:2.

menigheden i ørkenen: Her bliver israelitterne, der blev kaldt ud af Egypten, omtalt som en ‘menighed’. I De Hebraiske Skrifter kommer det hebraiske ord qahal, der almindeligvis oversættes med “menighed” i Ny Verden-Oversættelsen, af et rodord der betyder “at kalde sammen; at træde sammen”. (4Mo 20:8; 5Mo 4:10) Dette ord anvendes ofte til at beskrive israelitterne som et hele, for eksempel i udtryk som “Israels menighed” (3Mo 16:17; Jos 8:35; 1Kg 8:14), “den sande Guds menighed” (Ne 13:1) og “Jehovas menighed” (4Mo 20:4; 5Mo 23:2, 3; 1Kr 28:8; Mik 2:5). I Septuaginta er det hebraiske ord qahal ofte gengivet med det græske ord ekklesia (eksempelvis i Sl 22:22 [21:23, LXX]), som er det ord der oversættes med “menighed” i De Kristne Græske Skrifter. – Se studienoter til Mt 16:18; ApG 5:11.

menigheden: Dette er første gang det græske ord ekklesia forekommer i Apostlenes Gerninger. Ordet kommer af to græske ord, ek, der betyder “ud (af)”, og kaleo, der betyder “at kalde”. Det henviser til en gruppe mennesker der er kaldt sammen i en bestemt hensigt, så ordet beskriver meget godt den nyoprettede kristne menighed. (Se Ordforklaring). Ordet ekklesia anvendes i Mt 16:18 (se studienote), hvor Jesus forudsiger dannelsen af den kristne menighed bestående af salvede kristne. De er “levende sten” der bliver “bygget op til at være et åndeligt hus”. (1Pe 2:4, 5) I De Kristne Græske Skrifter sigter udtrykket ikke kun til den kollektive gruppe af salvede kristne, men til alle kristne der lever i et bestemt geografisk område, eller kristne der udgør en lokal menighed. Ud fra sammenhængen kan man se at udtrykket i ApG 5:11 refererer til den kristne menighed i Jerusalem. – Se studienote til ApG 7:38.

undere: Eller “give varsler”. – Se studienote til ApG 2:19.

gøre undere: Eller “give varsler”. I De Kristne Græske Skrifter anvendes det græske ord teras konsekvent sammen med semeion (“tegn”), og begge udtryk i flertalsform. (Mt 24:24; Joh 4:48; ApG 7:36; 14:3; 15:12; 2Kt 12:12) Ordet teras betegner grundlæggende enhver handling eller ethvert fænomen der vækker ærefrygt eller undren. Men hvor det er tydeligt at ordet refererer til noget der vil ske i fremtiden, bliver den alternative oversættelse “varsel” angivet i en studienote.

Jehovas engel: I 1Mo 16:7 støder vi for første gang på dette udtryk, som ofte forekommer i De Hebraiske Skrifter, og som er en kombination af det hebraiske ord for “engel” og tetragrammet. Når det står i Zak 3:5, 6 i et tidligt eksemplar af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Dette fragment, der er fundet i en hule i Nahal Hever, Israel, i Judæas ørken, er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas engel” i hovedteksten, selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herrens engel” i dette vers, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3 introduktion; ApG 5:19.

forsamling af ældste: Eller “ældsteråd”. Det græske ord gerousia som er brugt her i verset, er beslægtet med ordet geron (bogst.: “gammel mand”), som findes i Joh 3:4. Begge udtryk forekommer kun én gang i De Kristne Græske Skrifter. Nogle mener at udtrykket “forsamling af ældste” er synonymt med Sanhedrinet, den jødiske højesteret i Jerusalem, som bestod af de øverste præster, de skriftlærde og de ældste. (Se studienote til Lu 22:66). Men i denne sammenhæng skal de to udtryk, “Sanhedrinet” og “forsamling af ældste”, åbenbart ses som to grupper der ikke er skarpt adskilt. Nogle medlemmer af ‘forsamlingen af ældste’ kan officielt have været medlemmer af Sanhedrinet, mens andre måske har fungeret som rådgivere for Sanhedrinet.

Israels folks: Bogst.: “Israels sønners”. Eller “israelitternes”. – Se Ordforklaring: “Israel”.

forsamling af ældste: Eller “ældsteråd”. Det græske ord presbyterion som er brugt i verset, er beslægtet med ordet presbyteros (bogst.: “ældre mand”), som i Bibelen hovedsageligt henviser til dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25 og ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Udtrykket “forsamling af ældste” refererer åbenbart her til Sanhedrinet, den jødiske højesteret i Jerusalem, som bestod af de øverste præster, de skriftlærde og de ældste. Disse tre grupper nævnes ofte sammen. – Mt 16:21; 27:41; Mr 8:31; 11:27; 14:43, 53; 15:1; Lu 9:22; 20:1; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand” og studienote til deres sanhedrinsal i dette vers.

tempelkommandanten: Se studienote til ApG 4:1.

tempelkommandanten: Omtales også i ApG 5:24, 26. I det første århundrede e.v.t. var den præst der havde denne stilling, den højeste embedsmand næst efter ypperstepræsten. Tempelkommandanten stod over de præster der tjente ved templet. Han sørgede også for at opretholde ro og orden i og omkring templet ved hjælp af et såkaldt tempelpoliti, der bestod af levitter. Der var kommandanter af lavere rang der førte tilsyn med de levitter som skulle åbne tempelportene om morgenen og lukke dem om aftenen. Disse vagter bevogtede templets skatkammer, opretholdt ro og orden og hindrede at nogen kom ind på de områder hvor der ikke var adgang. Levitterne var inddelt i 24 hold. Hvert hold tjente en uge ad gangen, to gange om året, og havde sikkert en kommandant over sig der var underordnet tempelkommandanten. Tempelkommandanterne var indflydelsesrige personer. De nævnes sammen med de øverste præster der konspirerede om at få Jesus slået ihjel. Den nat Jesus blev forrådt, kom de med deres styrker for at arrestere ham. – Lu 22:4 (se studienote), 52.

en pæl: Eller “et træ”. Det græske ord xylon (bogst.: “træ”) bliver her brugt som et synonym til det græske ord stauros (der gengives med “torturpæl”) og bruges som en betegnelse for det henrettelsesredskab Jesus blev naglet til. I De Kristne Græske Skrifter anvendte Lukas, Paulus og Peter ordet xylon i denne betydning fem gange tilsammen. (ApG 5:30; 10:39; 13:29; Ga 3:13; 1Pe 2:24) I 5Mo 21:22, 23 ifølge Septuaginta bliver det tilsvarende hebraiske ord ets (der betyder “træ; et stykke træ”) oversat med xylon i sætningen “og I hænger ham på en pæl”. Da Paulus i Ga 3:13 citerer dette skriftsted, bliver xylon brugt i sætningen: “Forbandet er enhver der er hængt op på en pæl.” Det græske ord forekommer også i Septuaginta i Ezr 6:11 (1 Esdras 6:31, LXX) som en oversættelse af det aramæiske ord a, der svarer til det hebraiske ord ets. I det vers står der hvad straffen ville være hvis man overtrådte den persiske konges dekret: “Der [skal] rives en bjælke ud af hans hus, og han skal selv hænges op på den.” Det faktum at bibelskribenterne brugte xylon synonymt med stauros, underbygger også den opfattelse at Jesus blev henrettet på en opretstående pæl uden tværbjælke, for det er dét xylon betyder i denne sammenhæng.

Hovedformidler: Det græske ord der bruges her (archegos), kan gengives med “anfører; en der går i spidsen”. Det bruges fire gange i Bibelen og refererer hver gang til Jesus. (ApG 3:15; 5:31; He 2:10; 12:2) Her står det sammen med titlen “Frelser”. – Se studienote til ApG 3:15.

Hovedformidler: Det græske ord der bruges her (archegos), kan gengives med “anfører; en der går i spidsen”. Det bruges fire gange i Bibelen og refererer hver gang til Jesus. (ApG 3:15; 5:31; He 2:10; 12:2) Det græske ord kan også henvise til en banebryder, som for eksempel en stifinder eller pioner, der går i forvejen og bereder vejen så andre kan følge den. Jesus er Mellemmand mellem Gud og mennesker og viser vejen til det evige liv, så man kan meget passende kalde ham en “pioner” der baner vejen for at vi kan få liv, eller livets Hovedformidler. Udtrykket der er gengivet med “Hovedformidler”, indikerer at den der fører an, har en officiel eller administrativ status som leder eller fyrste. (Et beslægtet ord bliver brugt om Moses i ApG 7:27, 35, hvor det er oversat med “leder”). Som ordet bruges her, indeholder det tanken om at Gud gør brug af en til at gennemføre sin vilje. Jesus blev “en dækkende løsesum” i bytte for mange. (1Ti 2:5, 6; Mt 20:28; ApG 4:12) Efter sin opstandelse kunne han som Ypperstepræst og Dommer forvalte værdien af løsesummen. Gennem løskøbelsen er det muligt for mennesker der viser at de tror på den, at blive befriet fra synd og død. Det er derfor gennem Jesus at opstandelsen af de døde vil finde sted. (Joh 5:28, 29; 6:39, 40) Det er sådan han baner vejen til evigt liv. (Joh 11:25; 14:6; He 5:9; 10:19, 20) Nogle bibeloversættere gengiver udtrykket med “Livets Kilde” eller “Livets Ophav”, men Bibelen viser tydeligt at de beskrivelser ikke passer på Jesus, for hans liv og myndighed stammer fra Gud, og han bliver brugt af Gud. – Sl 36:9; Joh 6:57; ApG 17:26-28; Kol 1:15; Åb 3:14.

blev de rasende: Eller “følte de sig ramt i deres inderste”. Det græske udtryk forekommer kun her og i ApG 7:54. Det betyder bogstaveligt “at blive gennemsavet”, men begge gange anvendes det i overført betydning til at beskrive en stærk følelsesmæssig reaktion.

Gamaliel: En lovlærer der omtales to gange i Apostlenes Gerninger, her og i ApG 22:3. Man mener at han er den samme som Gamaliel den Ældre, der er kendt fra ikkebibelske kilder. Gamaliel var sønnesøn, eller måske søn, af Hillel den Ældre, som tilskrives æren for grundlæggelsen af en mere liberal anskuelse inden for farisæisme. Folk havde så stor respekt for Gamaliel at han siges at være den første der fik ærestitlen “rabban”. Han fik stor indflydelse på datidens jødiske samfund fordi han oplærte mange sønner af farisæere, som for eksempel Saulus fra Tarsus. (ApG 22:3; 23:6; 26:4, 5; Ga 1:13, 14) Han fortolkede ofte Loven og traditionerne på en forholdsvis tolerant måde. Han siges for eksempel at have vedtaget love der beskyttede kvinder mod hensynsløse ægtemænd og enker mod hensynsløse børn. Man mener også at han argumenterede for at fattige ikkejøder skulle have samme rettigheder til at sanke afgrøder som fattige jøder. Denne tolerante holdning skinner også igennem i den måde Gamaliel behandlede Peter og de andre apostle på. (ApG 5:35-39) Rabbinske optegnelser viser imidlertid at Gamaliel lagde mere vægt på den rabbinske overlevering end på De Hellige Skrifter. Så samlet set var hans lære meget lig den som hans rabbinske forfædre og datidens religiøse ledere førte. – Mt 15:3-9; 2Ti 3:16, 17; se Ordforklaring: “Farisæere”; “Sanhedrinet”.

piskede: Eller “slog”. Disse slag refererer sikkert til den jødiske straf der bestod af “40 slag på nær ét”. – 2Kt 11:24; 5Mo 25:2, 3.

den gode nyhed: Den første forekomst af det græske ord euaggelion, som gengives med “evangeliet” i nogle danske bibler. Et beslægtet græsk udtryk, euaggelistes, der gengives med ‘evangelieforkynder’, betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

den gode nyhed: Det græske ord euaggelion, kommer af ordene eu, der betyder “god; godt”, og aggelos, “en der bringer nyt; en der forkynder (bekendtgør)”. (Se Ordforklaring). I nogle danske bibler gengives det med “evangeliet”. Det beslægtede udtryk der gengives med ‘evangelieforkynder’ (græsk: euaggelistes), betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

forkynde den gode nyhed: Det græske udsagnsord euaggelizomai, der anvendes her, er beslægtet med navneordet euaggelion, “god nyhed”. I De Kristne Græske Skrifter er et vigtigt aspekt af den gode nyhed tæt forbundet med Guds rige, som var det gennemgående tema i Jesus’ forkyndelses- og undervisningsarbejde, og med frelsen gennem tro på Jesus Kristus. I Apostlenes Gerninger forekommer det græske udsagnsord euaggelizomai mange gange, og det understreger vigtigheden af forkyndelsesarbejdet. – ApG 8:4, 12, 25, 35, 40; 10:36; 11:20; 13:32; 14:7, 15, 21; 15:35; 16:10; 17:18; se studienoter til Mt 4:23; 24:14.

fra hus til hus: Dette udtryk er en oversættelse af de græske ord kat oikon, der bogstaveligt betyder “[hus] efter hus (husvis)”. Ifølge adskillige leksika og bibelkommentatorer kan forholdsordet kata forstås distributivt. For eksempel står der i ét leksikon at sætningen refererer til “steder i række, distributiv brug ... fra hus til hus”. (A Greek-English Lexicon of the New Testament and Other Early Christian Literature, tredje udgave) Et andet opslagsværk siger at forholdsordet kata står “distributivt (Apostlenes Gerninger 2:46; 5:42: ... hus til hus/i de [enkelte] huse”. (Exegetical Dictionary of the New Testament, redigeret af Horst Balz og Gerhard Schneider) Bibelforsker R.C.H. Lenski har følgende kommentar: “Ikke et øjeblik ophørte apostlene med deres velsignede gerning. ‘Hver dag’ fortsatte de, og gjorde det åbent ‘i templet’, hvor Sanhedrinet og tempelpolitiet kunne se og høre dem, og naturligvis også κατ’ οἴκον, som er distributivt, ‘fra hus til hus’, og ikke blot adverbielt, ‘hjemme’.” (The Interpretation of The Acts of the Apostles, 1961) Disse opslagsværker støtter tanken om at disciplenes forkyndelse foregik fra hus til hus. Ordet kata bruges på lignende måde i Lu 8:1, hvor der er tale om at Jesus forkynder “fra by til by og fra landsby til landsby”. Denne måde at kontakte folk på – at besøge dem i deres hjem – gav enestående resultater. – ApG 6:7; se også ApG 4:16, 17; 5:28.