Det første brev til thessalonikerne 2:1-20

2  I ved jo selv, brødre, at vores besøg hos jer ikke har været uden resultater.+  Efter at vi, som I ved, først var blevet mishandlet og udsat for ydmygende behandling i Filippi,+ tog vi med Guds hjælp mod til os og forkyndte Guds gode nyhed for jer+ til trods for stor modstand.  De tilskyndelser vi giver, udspringer ikke af forkerte opfattelser eller urene motiver, og vi er ikke ude på at bedrage jer.  Nej, vi er blevet godkendt af Gud og har fået den gode nyhed betroet, og derfor taler vi ikke for at behage mennesker, men Gud, som ser ind i vores hjerter.+  I ved jo at vi ikke på noget tidspunkt har prøvet at vinde jer med smiger eller har sat en facade op for at dække over grådighed.+ Gud er vores vidne!  Vi har heller ikke søgt ære fra nogen mennesker, hverken jer eller andre. Som Kristus’ apostle kunne vi ellers godt have været en økonomisk byrde for jer.+  Men i stedet behandlede vi jer blidt og nænsomt, som en ammende mor der ømt og kærligt tager sig af sine børn.  Vi holdt så meget af jer at vi var besluttet på ikke bare at give jer del i Guds gode nyhed, men også at give os selv helt og fuldt for jer+ fordi vi elskede jer så højt.+  Brødre, I kan sikkert huske hvor hårdt vi arbejdede. Vi sled i det nat og dag for ikke at lægge en økonomisk byrde på nogen af jer+ mens vi forkyndte Guds gode nyhed for jer. 10  Både I og Gud selv er vidner på hvor loyalt, ordentligt og rigtigt vi har behandlet jer som tror. 11  I ved også hvordan vi blev ved med at tilskynde, trøste og vejlede hver enkelt af jer,+ sådan som en far+ gør over for sine børn, 12  for at I skulle blive ved med at leve på en måde der er værdig for Gud,+ som kalder jer til sit rige+ og sin herlighed.+ 13  Derfor takker vi altid Gud,+ for da I hørte os forkynde Guds ord, tog I ikke imod det som ord fra mennesker, men som dét det i virkeligheden er, som Guds ord – og det virker i jer som tror. 14  Brødre, det er kommet til at gå jer ligesom de kristne i Guds menigheder i Judæa, for I er blevet mishandlet af jeres egne landsmænd+ på samme måde som de bliver det af jøderne. 15  Jøderne har endda dræbt Herren Jesus+ og profeterne, og de har forfulgt os.+ De gør ikke det Gud vil, og de modarbejder alle menneskers interesser, 16  for de prøver at hindre os i* at forkynde for folk fra nationerne så de kan blive frelst.+ Sådan bliver de ved med at synde i fuldt mål. Men Guds vrede er endelig kommet over dem.*+ 17  Brødre, da vi for en kort tid var adskilt fra jer (fysisk set, ikke i hjertet) og længtes meget efter at se jer, gjorde vi alt hvad vi kunne, for at møde jer ansigt til ansigt. 18  Ja, vi ønskede at komme til jer, og jeg, Paulus, prøvede både en og to gange, men Satan lagde hindringer i vejen for os. 19  Hvem er vores håb og vores glæde, vores jubels krone ved Herren Jesus’ nærværelse? Er det ikke netop jer?+ 20  Jo, I er vores herlighed og glæde.

Fodnoter

Eller “de bliver ved med at forbyde os”.
Eller “Guds vrede er kommet over dem i fuldt mål”.

Studienoter

frimodighed: Det græske ord parresia er også blevet gengivet med “stor frimodighed; tillid”. (ApG 28:31; 1Jo 5:14) Dette navneord, og det beslægtede udsagnsord parresiazomai, der ofte oversættes med “tale frimodigt”, og som også kan gengives med “optræde sikkert”, forekommer flere gange i Apostlenes Gerninger og viser hvad der kendetegnede de første kristnes forkyndelse. – ApG 4:29, 31; 9:27, 28; 13:46; 14:3; 18:26; 19:8; 26:26.

forkyndte: Grundbetydningen af det græske ord er “at bekendtgøre noget som offentlig budbringer”. Det betoner bekendtgørelsens form: almindeligvis en åben, offentlig proklamation snarere end en tale for en sluttet kreds. Temaet i denne forkyndelse var Guds rige. I Apostlenes Gerninger forekommer udtrykket “Guds rige” seks gange. Den første forekomst er i ApG 1:3, hvor Jesus taler om dette rige i løbet af de 40 dage efter at han er blevet oprejst, og inden han stiger til himlen. Guds rige fortsatte med at være det gennemgående tema i apostlenes forkyndelse. – ApG 8:12; 14:22; 19:8; 28:23.

trods mange prøvelser: Det henviser til den forfølgelse menigheden i Thessalonika blev udsat for kort efter at Paulus og Silas havde forkyndt den gode nyhed for dem. Fanatiske jødiske modstandere var rasende over at den gode nyhed blev udbredt, og derfor fik de en folkemængde til at angribe det hus hvor Paulus boede. Da de ikke kunne finde Paulus, slæbte de hans vært, Jason, og andre kristne hen til byens ledere og anklagede dem for at tilskynde til oprør. Brødrene opfordrede Paulus og Silas til at forlade byen om natten og rejse til Berøa. (ApG 17:1-10) Det er tydeligt at Jehovas hellige ånd hjalp de kristne i Thessalonika til at bevare glæden trods forfølgelse.

ydmygende behandling i Filippi: Paulus henviser her til begivenheder der er omtalt i ApG 16:12, 16-24. Paulus og Silas blev slæbt hen på byens torv, blev hurtigt dømt af byens embedsmænd, fik revet tøjet af sig, blev slået med stokke, blev kastet i fængsel og blev sat i gabestokken. Paulus kalder meget rammende det de blev udsat for, for en “ydmygende behandling”. Han bruger et stærkt ord som ifølge et opslagsværk kan henvise til “en behandling der bevidst har til formål offentligt at ydmyge og krænke en person”. Den slags mishandling gør det mod Paulus og Silas viste, endnu mere bemærkelsesværdigt.

tog vi med Guds hjælp mod til os: Til trods for den ydmygende behandling Paulus og Silas blev udsat for i Filippi, gav de ikke op. I stedet tog de mod til sig og fortsatte med at forkynde frimodigt. (ApG 17:2-10) Paulus erkender meget ydmygt at det ikke var på grund af deres egen indre styrke at de kunne være modige, men at det var fordi Gud hjalp dem. Salmisten David sagde noget lignende til Jehova: “Du gav mig mod og gjorde mig stærk.” (Sl 138:3; se også Ezr 7:28). Det græske udtryk der her er oversat med “tog … mod til os”, bliver flere gange brugt i forbindelse med Paulus’ tjeneste, og det indeholder ofte tanken om “at tale frimodigt”. – ApG 13:46; 14:3; 19:8; se studienoter til ApG 4:13; 28:31.

til trods for stor modstand: Kort efter at Paulus og Silas ankom til Thessalonika, mødte de hård modstand. (ApG 17:1-14; se studienote til 1Ts 1:6). Fordi Paulus elskede forkyndelsen, udholdt han modstand og blev modigt ved med at forkynde den gode nyhed. (Ro 1:14, 15; 2Ti 4:2) Det græske udtryk Paulus bruger her, kan muligvis også gengives “under megen kamp”, og det indikerer at Paulus og Silas aktivt kæmpede mod modstanden for at kunne forkynde frimodigt. Nogle gange blev udtrykket brugt om atleter i De Olympiske Lege, der kæmpede hårdt for at vinde over deres konkurrenter.

urene motiver:Paulus bruger her et græsk ord, akatharsia, der bogstaveligt betyder urenhed. I overført betydning indbefatter det græske ord urenhed af enhver art – i forbindelse med det seksuelle, i tale, i handling og i åndelig forstand. (Se også Ro 1:24; 1Kt 7:14; 2Kt 6:17; Ef 4:19; 1Ts 4:7). Her kan det henvise til dårlige eller urene motiver. – Se studienote til Ga 5:19.

urenhed: Eller “snavs; moralsk fordærv; uanstændighed”. Af de tre “kødets gerninger” der nævnes i det her vers, er “urenhed” (græsk: akatharsia) den der har den bredeste betydning. Det græske ord for “urenhed” forekommer ti gange i De Kristne Græske Skrifter. Bogstaveligt refererer ordet til noget der er fysisk urent eller snavset. (Mt 23:27) I overført betydning indbefatter det urenhed af enhver art – i forbindelse med det seksuelle, i tale, i handling og i åndelig forstand, som for eksempel afgudsdyrkelse. (Ro 1:24; 6:19; 2Kt 6:17; 12:21; Ef 4:19; 5:3; Kol 3:5; 1Ts 2:3; 4:7) “Urenhed” kan derfor dække over flere former for synd, og der er forskel på hvor alvorlige synderne er. (Se studienote til Ef 4:19). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. – Se Ordforklaring: “Uren; urenhed”.

smiger: Smiger er falsk, overdrevet ros som ikke er oprigtigt ment – ofte givet med det formål at indynde sig eller opnå materielle fordele. Bibelen fordømmer den hykleriske måde at tale på. (Sl 5:9; 12:2, 3) Et opslagsværk definerer det græske ord kolakia, der her er oversat med “smiger”, som “ros der bliver givet for at tilfredsstille nogens forfængelighed”. Det her er den eneste gang det græske ord forekommer i De Kristne Græske Skrifter. Paulus siger at ‘Gud er vidne’ på at han aldrig brugte smiger da han forkyndte for thessalonikerne. Når kristne går langt udenom smiger, følger de deres store forbillede, Jesus Kristus. Han irettesatte omgående en jødisk leder som kaldte ham “Gode Lærer”, fordi han åbenbart brugte det som en smigrende titel. – Mr 10:17 og studienote, 18; se også Job 32:21, 22.

facade: I den her sammenhæng indeholder det græske udtryk tanken om et påskud eller et skalkeskjul. Et opslagsværk definerer det som “noget der har til formål at fremstå på en bestemt måde for at skjule tingenes egentlige tilstand”. Paulus og hans medarbejdere var aldrig motiveret af grådighed, og de havde heller ikke selviske motiver som de var nødt til at skjule ved hjælp af smiger og bedrag.

Gode Lærer: Manden brugte åbenbart ordene “Gode Lærer” som en smigrende og formel titel fordi han vidste at de religiøse ledere normalt krævede at man viste dem en sådan ære. Jesus havde ikke noget imod at man brugte de passende betegnelser “Lærer” og “Herre” om ham (Joh 13:13), men han ønskede at al ære skulle gå til hans Far.

teltmagere: Her bruges det græske ord skenopoios til at beskrive Paulus’, Akvilas og Priskillas fag. Der er forskellige meninger om præcist hvilket fag der betegnes med dette ord (om det er en teltmager, en tæppevæver eller en rebslager), men mange bibelforskere mener at “teltmager” er den rigtige gengivelse. Paulus kom fra Tarsus i Kilikien, et område der var kendt for gedehårsstoffet cilicium, som man brugte til at sy telte af. (ApG 21:39) Blandt jøderne i det første århundrede satte man en ære i at lære en dreng et håndværk selvom han senere skulle have en højere uddannelse. Det er derfor sandsynligt at Paulus lærte at sy telte allerede som dreng. Det var ikke noget let arbejde, for cilicium siges at være stift og groft og derfor vanskeligt at skære til og sy i.

søgt ære fra nogen mennesker: Paulus var en ydmyg tjener der bestræbte sig på at efterligne Jesus, og måske har han her tænkt på Jesus’ ord: “Jeg tager ikke imod ære fra mennesker.” (Joh 5:41; 7:18; 1Kt 11:1) Paulus antydede ikke at det er forkert at vise andre i menigheden passende ære og respekt. (Se også Ro 12:10; 1Ti 5:17). Men han prøvede aldrig at få ære, prestige, berømmelse eller ros fra andre.

kunne … have været en økonomisk byrde: Paulus bad ikke engang om et lille økonomisk bidrag fra de kristne i Thessalonika så han kunne bruge mere tid i tjenesten. Da han var i Korinth, traf han samme valg selvom han senere forklarede at han ifølge Skrifterne havde ret til at modtage økonomisk hjælp. (1Kt 9:11-15, 18) 1Ts 2:9 nævner at Paulus “sled i det nat og dag” i Thessalonika, og måske arbejdede han med at lave telte ligesom han gjorde i Korinth. (Se studienote til ApG 18:3). Det kan også være at han gerne ville hjælpe de kristne i Thessalonika ved selv at gå foran med et godt eksempel. – 2Ts 3:7-12.

sådan som en far gør over for sine børn: Paulus sammenligner her sit forhold til thessalonikerne med det en far har til sine børn. En far giver sine børn kærlig vejledning, underviser dem og trøster dem. (Se også 5Mo 6:6, 7; Sl 78:5, 6). Det her billede supplerer det i 1Ts 2:7, hvor Paulus bruger sammenligningen med en ammende mor. (Se studienote). Begge billeder understreger at Paulus og hans medarbejdere var mere end bare hyrder med myndighed fra Gud. De havde som mål at skabe en kærlig, støttende atmosfære i menigheden som i en familie. – Se også 1Ti 5:1, 2.

behandlede vi jer blidt og nænsomt: Paulus og hans medarbejdere behandlede de kristne i Thessalonika blidt og nænsomt fordi de elskede dem og ønskede at det gik dem godt åndeligt. (1Ts 2:8) I nogle oversættelser står der “blev vi som små børn” eller “blev vi som spædbørn”. Grunden til forskellen er at der i nogle græske håndskrifter bruges et ord der betyder “blidt; nænsomt” (epioi), mens der i andre bruges et ord der betyder “små børn; spædbørn” (nepioi). Forskellen på de to græske ord er kun et enkelt bogstav. Nogle bibelforskere mener at forskellen i håndskrifterne kan skyldes at afskrivere er kommet til at kopiere det græske bogstav “n” fra det foregående ord – en fejl der kaldes dittografi. Men sammenhængen og det at Paulus lige efter kommer med sammenligningen med en ammende mor, taler for at “blidt og nænsomt” er den rigtige gengivelse. Det er også det der står i mange moderne oversættelser.

en ammende mor: Inden for nogle få vers bruger Paulus to malende billeder fra familielivet som viser noget om de varme følelser han og de kristne i Thessalonika havde for hinanden. (1Ts 3:6) Her sammenligner Paulus det nære forhold han og hans medarbejdere havde til menigheden, med det forhold “en ammende mor” har til sit barn. Hun elsker barnet og sætter dets behov før sine egne. I 1Ts 2:11 bruger Paulus billedet med en far. (Se studienote). Udtrykket der er gengivet med “ammende mor”, forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Men det bliver brugt i Septuaginta i Esa 49:23, hvor Jehova siger at han vil gøre fyrstinder til “ammer” for sit folk efter at han har ført dem tilbage fra eksil.

ømt og kærligt tager sig af: Eller “plejer”. Det græske udtryk der bruges her, betyder bogstaveligt “at varme”. I den her sammenhæng kan ordet have ledt tankerne hen på en mor der tager sig af sine børn ved at sørge for at de er varme og veltilpasse. I Septuaginta bliver ordet brugt i 5Mo 22:6 (for det hebraiske “ligger på”) og i Job 39:14 (“holder … varme”) for at beskrive den måde en fugl holder sine unger eller æg varme på.

holdt så meget af jer: Paulus beskriver hvordan han har det med de kristne i Thessalonika, ved hjælp af et græsk udsagnsord der ifølge et leksikon indeholder tanken om det “at have dybe følelser fordi man har en stærk, personlig tilknytning”. Et andet leksikon definerer det som “at have en stærk længsel” eller “at længes efter”.

besluttet på: Paulus og hans medarbejdere ‘holdt meget af’ dem i Thessalonika der havde taget imod den gode nyhed. De varme følelser fik dem til at give sig selv helt og fuldt for de nye kristne. Det græske udsagnsord der bruges her (bogst.: “glade for”), indeholder tanken om både at være besluttet på at gøre noget og at gøre det med glæde. Et opslagsværk siger om Paulus: “Det at udsagnsordet [på græsk] står i imperfektum, viser at Paulus blev ved med at være besluttet på at give sig selv for de omvendte kristne.” (Kursiveret af os).

give os selv helt og fuldt for jer: Eller “give jer vores sjæle; give jer vores liv”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

kunne … have været en økonomisk byrde: Paulus bad ikke engang om et lille økonomisk bidrag fra de kristne i Thessalonika så han kunne bruge mere tid i tjenesten. Da han var i Korinth, traf han samme valg selvom han senere forklarede at han ifølge Skrifterne havde ret til at modtage økonomisk hjælp. (1Kt 9:11-15, 18) 1Ts 2:9 nævner at Paulus “sled i det nat og dag” i Thessalonika, og måske arbejdede han med at lave telte ligesom han gjorde i Korinth. (Se studienote til ApG 18:3). Det kan også være at han gerne ville hjælpe de kristne i Thessalonika ved selv at gå foran med et godt eksempel. – 2Ts 3:7-12.

ikke at lægge en økonomisk byrde: Se studienote til 1Ts 2:6.

en ammende mor: Inden for nogle få vers bruger Paulus to malende billeder fra familielivet som viser noget om de varme følelser han og de kristne i Thessalonika havde for hinanden. (1Ts 3:6) Her sammenligner Paulus det nære forhold han og hans medarbejdere havde til menigheden, med det forhold “en ammende mor” har til sit barn. Hun elsker barnet og sætter dets behov før sine egne. I 1Ts 2:11 bruger Paulus billedet med en far. (Se studienote). Udtrykket der er gengivet med “ammende mor”, forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Men det bliver brugt i Septuaginta i Esa 49:23, hvor Jehova siger at han vil gøre fyrstinder til “ammer” for sit folk efter at han har ført dem tilbage fra eksil.

sådan som en far gør over for sine børn: Paulus sammenligner her sit forhold til thessalonikerne med det en far har til sine børn. En far giver sine børn kærlig vejledning, underviser dem og trøster dem. (Se også 5Mo 6:6, 7; Sl 78:5, 6). Det her billede supplerer det i 1Ts 2:7, hvor Paulus bruger sammenligningen med en ammende mor. (Se studienote). Begge billeder understreger at Paulus og hans medarbejdere var mere end bare hyrder med myndighed fra Gud. De havde som mål at skabe en kærlig, støttende atmosfære i menigheden som i en familie. – Se også 1Ti 5:1, 2.

leve på en måde der er værdig for Gud: Bogst.: “vandre på en måde der er værdig for Gud”. Paulus sammenligner her den måde kristne lever på, med at vandre og bruger et udtryk der ligner det der findes i Kol 1:10. – Se studienote.

leve på en måde der er Jehova værdig: Det græske udsagnsord der er oversat med “leve”, betyder bogstaveligt “gå; vandre”. Her bruges ordet om den måde man lever eller opfører sig på. Paulus bruger flere gange dette græske udsagnsord i overført betydning i sine breve. (Ga 5:16; Ef 5:2; Flp 3:17; Kol 2:6; 3:7; 4:5; 1Ts 2:12; 4:1) Et opslagsværk siger at ordet i de sammenhænge henviser til ens livsstil eller den måde man lever sit liv på. Den måde at bruge ordet på er kendt fra De Hebraiske Skrifter. Et eksempel på det findes i 1Mo 6:9, hvor der står: “Noa var en retfærdig mand. Der var ikke noget at udsætte på ham, og han skilte sig derfor ud fra sine samtidige. Noa vandrede med den sande Gud.” Så at vandre på en måde der er Jehova værdig, kædes sammen med at man lever op til Jehovas retfærdige normer og på den måde giver ære til ham. I 1Ts 2:12 bruger Paulus et lignende udtryk. – Læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Kol 1:10.

tog I ikke imod det som ord fra mennesker, men som … Guds ord: De kristne i Thessalonika tog imod Guds ord da de hørte Paulus og Silas forkynde om det. (ApG 17:1-4) De forstod at budskabet ikke kom fra mennesker men fra Jehova Gud, og at det byggede på De Hebraiske Skrifter. Fra Jesus’ tid og frem kom udtrykket “Guds ord” også til at omfatte den gode nyhed om at man kan opnå frelse gennem Jesus. (Ef 1:12, 13; Kol 4:3) Da De Kristne Græske Skrifter blev samlet, var Paulus’ første brev til thessalonikerne sikkert det første af hans breve der blev en del af Guds inspirerede ord. Apostlen Peter omtaler senere Paulus’ breve som en del af “Skrifterne”. – 2Pe 3:15, 16; se Ordforklaring: “Kanon (Bibelens kanon)”.

det virker i jer som tror: En form af det græske ord energeo, der her er gengivet “virker”, kan også oversættes med “styrker”. (Se studienote til Flp 2:13). Fordi det budskab Paulus og hans medarbejdere forkyndte, ikke bare var “ord fra mennesker” men “Guds ord”, havde det stor effekt på dem der havde ægte tro. (I He 4:12 bliver et beslægtet græsk udsagnsord gengivet “har kraft”). Under sin tjeneste så Paulus folk gøre nogle bemærkelsesværdige forandringer ved hjælp af kraften fra Guds ord. (1Kt 6:9-11; Ef 2:3; Tit 3:3) Paulus var selv et levende bevis på at kraften fra “Guds ord” kan ændre ens personlighed og måde at leve på. – Ga 1:13, 22, 23; 1Ti 1:12-14.

der styrker jer: Eller “der virker i jer”. Det græske ord energeo bliver brugt to gange i det her vers. Første gang bliver det oversat med “styrker”, og anden gang bliver det gengivet med “giver jer … kraften til at gøre det”. Guds hellige ånd, eller aktive kraft, er den stærkeste kilde til kraft, eller energi, i universet. Gud brugte den til at skabe alting. (1Mo 1:2; Sl 104:30; Esa 40:26) Ved hjælp af sin hellige ånd kan Gud give sine tjenere den kraft de har brug for når deres egen kraft ikke er stor nok. (Esa 40:31) Jehovas ånd kan også forbedre ens naturlige færdigheder alt efter hvad der er brug for. (Lu 11:13; 2Kt 4:7) Apostlen Paulus oplevede ofte selv den kombination af hans egen kraft og styrken fra Jehovas ånd. – Flp 4:13; Kol 1:29.

I er blevet mishandlet af jeres egne landsmænd: Se studienote til 1Ts 1:6.

trods mange prøvelser: Det henviser til den forfølgelse menigheden i Thessalonika blev udsat for kort efter at Paulus og Silas havde forkyndt den gode nyhed for dem. Fanatiske jødiske modstandere var rasende over at den gode nyhed blev udbredt, og derfor fik de en folkemængde til at angribe det hus hvor Paulus boede. Da de ikke kunne finde Paulus, slæbte de hans vært, Jason, og andre kristne hen til byens ledere og anklagede dem for at tilskynde til oprør. Brødrene opfordrede Paulus og Silas til at forlade byen om natten og rejse til Berøa. (ApG 17:1-10) Det er tydeligt at Jehovas hellige ånd hjalp de kristne i Thessalonika til at bevare glæden trods forfølgelse.

Gud, der ... har sørget for at vi er blevet forsonet med ham: Alle mennesker har brug for at blive forsonet med Gud fordi det første menneske, Adam, var ulydigt og gav synd og ufuldkommenhed videre til sine efterkommere. (Ro 5:12) Det førte til at de blev fremmede for Gud; de har fjendskab med Gud, hvis normer ikke giver rum for forkerte handlinger. (Ro 8:7, 8) De græske ord for “at forsone” og “forsoning” har grundbetydningen at “ændre; skifte ud”, og i denne sammenhæng refererer de til det at ændre et fjendtlig forhold til et venskabeligt, harmonisk forhold til Gud. Paulus viser her at Gud først forsonede dem Paulus omtaler som “vi” (dvs. Paulus, hans medarbejdere og alle salvede kristne), med ham gennem Kristus, dvs. gennem Kristus’ løsesum. Derefter siger Paulus at Gud ‘betroede dem den tjeneste at hjælpe andre til at blive forsonet med ham’. – Se studienote til Ro 5:10.

De gør ikke det Gud vil: De her ord gælder dem der forsøger at hindre andre i at blive forsonet med Gud og få et håb om at blive frelst og få evigt liv. (1Ts 2:16) Måske mente de at de i virkeligheden udførte en hellig tjeneste for Gud, ligesom Paulus troede han gjorde da han forfulgte de kristne. (Joh 16:2; Ga 1:13; 1Ti 1:13) Men sandheden er at de der forfølger de kristne, hverken har lært Gud eller Jesus at kende. – Joh 16:3.

de modarbejder alle menneskers interesser: Man kan sige at de der forfølger sande kristne, modarbejder alle menneskers interesser, for det er ved hjælp af forkyndelsesarbejdet, som Jesus påbegyndte, at ufuldkomne mennesker kan blive forsonet med Gud. – Se studienoter til 2Kt 5:18, 19.

en hel verden blev forsonet med ham: Menneskehedens verden har brug for at blive forsonet med Gud fordi det første menneske, Adam, var ulydigt og gav synd og ufuldkommenhed videre til sine efterkommere. (Se studienote til 2Kt 5:18). Gud gør denne forsoning mulig gennem Kristus, dvs. gennem Jesus’ sonoffer. (Ro 5:10; 2Kt 5:21; Kol 1:21, 22) Jehova har udnævnt dem der er forenet med Kristus, til at være “ambassadører” i en fjendtligt indstillet verden og har betroet dem “den tjeneste at hjælpe andre til at blive forsonet med ham”. – 2Kt 5:18, 20.

den tjeneste at hjælpe andre til at blive forsonet med ham: Det er muligt for mennesker at blive “forsonet med Gud fordi hans Søn døde for os”. (Ro 5:10) Den tjeneste der er omtalt, indbefatter et vigtigt budskab der skal hjælpe dem der er fremmede for Gud, til at få et fredeligt forhold til ham, at blive hans venner. – 2Kt 5:18-20; for at få en forklaring på udtrykket “tjeneste” (græsk: diakonia), se studienoter til ApG 11:29; Ro 11:13.

bliver de ved med at synde i fuldt mål: Her omtaler Paulus jøderne i det første århundrede som havde “dræbt Herren Jesus”, og som intenst forfulgte hans disciple. (1Ts 2:15) Modstanderne prøvede også at hindre de kristne i at “forkynde for folk fra nationerne”. Udtrykket “synde i fuldt mål” viser at de syndede så meget som overhovedet muligt. Ved at sige at de “bliver … ved med” at gøre det, antyder Paulus at de jødiske forfølgere fortsatte med at gøre det samme som deres forfædre havde gjort i hundredvis af år. – Se studienote til Mt 23:32.

Guds vrede: Bogst.: “vreden”. I nogle gamle håndskrifter står der her “Guds vrede”. Bøjningen af det græske udsagnsord der her er gengivet er … kommet, understreger at Guds vrede helt sikkert ville ramme jøderne. Kulminationen af Guds vrede var da romerne ødelagde Jerusalem og templet i år 70 e.v.t.

fuldfør det jeres forfædre begyndte på: Bogst.: “gør jeres forfædres mål fuldt”. Dette idiom betyder “at man fylder et mål, som nogle andre er begyndt at fylde op”. Jesus befalede ikke at de jødiske ledere skulle færdiggøre det deres forfædre var begyndt på, men ved hjælp af ironi forudsagde han at de ville slå ham ihjel, ligesom deres forfædre havde dræbt Guds profeter før i tiden.

en ammende mor: Inden for nogle få vers bruger Paulus to malende billeder fra familielivet som viser noget om de varme følelser han og de kristne i Thessalonika havde for hinanden. (1Ts 3:6) Her sammenligner Paulus det nære forhold han og hans medarbejdere havde til menigheden, med det forhold “en ammende mor” har til sit barn. Hun elsker barnet og sætter dets behov før sine egne. I 1Ts 2:11 bruger Paulus billedet med en far. (Se studienote). Udtrykket der er gengivet med “ammende mor”, forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Men det bliver brugt i Septuaginta i Esa 49:23, hvor Jehova siger at han vil gøre fyrstinder til “ammer” for sit folk efter at han har ført dem tilbage fra eksil.

sådan som en far gør over for sine børn: Paulus sammenligner her sit forhold til thessalonikerne med det en far har til sine børn. En far giver sine børn kærlig vejledning, underviser dem og trøster dem. (Se også 5Mo 6:6, 7; Sl 78:5, 6). Det her billede supplerer det i 1Ts 2:7, hvor Paulus bruger sammenligningen med en ammende mor. (Se studienote). Begge billeder understreger at Paulus og hans medarbejdere var mere end bare hyrder med myndighed fra Gud. De havde som mål at skabe en kærlig, støttende atmosfære i menigheden som i en familie. – Se også 1Ti 5:1, 2.

vi … var adskilt fra jer: Eller “vi … var berøvet jer”. Paulus anvender her et græsk udsagnsord (aporfanizo) som er beslægtet med det udtryk der i Jak 1:27 er gengivet med “forældreløse” (flertal af orfanos). Udtrykket i det her vers kan bogstaveligt oversættes “blevet gjort forældreløse”. Men det blev også brugt i bredere forstand om det at miste nogen i døden, som for eksempel når forældre mister et barn. I vers 7 og 11 i det her kapitel sammenligner Paulus sig selv med en ammende mor og med en far. Så det kan være at han har brugt udtrykket i verset for at vise at han og hans medarbejdere havde det som forældre der havde mistet deres børn – så stor var den sorg de følte over ikke at være sammen med deres elskede åndelige familie i Thessalonika. Her er endnu et eksempel på at Paulus bruger billeder fra familielivet for at beskrive sit forhold til sine trosfæller. – Se studienoter til 1Ts 2:7, 11.

for en kort tid: Paulus bruger her et idiom der kun forekommer denne ene gang i De Kristne Græske Skrifter. Det kan bogstaveligt gengives “hen imod en fastsat tid på en time”. Hans pointe ser ud til at være at selvom han lige havde set sine trosfæller i Thessalonika – måske bare nogle få måneder tidligere – længtes han efter at se dem igen. På den måde forsikrede han dem om at det ikke var med hans gode vilje at de var adskilt, og at han ville gøre alt hvad han kunne, for at se dem igen. Og for at trøste dem sendte han Timotheus. – 1Ts 3:1, 2.

Satan lagde hindringer i vejen for os: Det græske udtryk der her er gengivet med “lagde hindringer i vejen”, kan også oversættes med “blokerede vejen” eller “afskar vejen”. Paulus bruger det samme udsagnsord i Ro 15:22. Udsagnsordet blev også nogle gange brugt om det at ødelægge en vej så den bliver ufremkommelig, og om det at en hær bryder igennem fjendens linjer. Paulus kan måske have tænkt på det modstanderne i Thessalonika gjorde for at forhindre ham i at vende tilbage dertil. Uanset hvilke hindringer der var tale om, siger Paulus under inspiration at det var Satan der stod bag. Han vidste at han er “denne verdens gud”. – Se studienoter til Joh 12:31; 2Kt 4:4.

denne verdens hersker: Et lignende udtryk findes i Joh 14:30 og 16:11 og henviser til Satan Djævelen. I denne sammenhæng henviser ordet “verden” (græsk: kosmos) til den del af menneskeheden som er fremmed for Gud, og hvis opførsel ikke harmonerer med hans vilje. Det var ikke Gud der skabte denne uretfærdige verden, den er “i den ondes magt”. (1Jo 5:19) Satan og hans “onde åndemagter i det himmelske” er usynlige “herskere der styrer denne mørke verden” (eller “verdensherskerne [en form af det græske ord kosmokrator] i dette mørke”). – Ef 6:11, 12.

Denne verdens: Grundbetydningen af det græske ord aion er “tidsalder”. Det kan sigte til nogle særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder; en tingenes ordning. (Se Ordforklaring: “Verdensordning”). Da “denne verden” er domineret af Satan, har han sørget for at den er præget af en bestemt indstilling og nogle særlige karaktertræk. – Ef 2:1, 2.

vores jubels krone: Paulus kalder de kristne i Thessalonika for “vores jubels krone”. Måske har han tænkt på den tradition der var med at give en krone eller en krans som en hædersbevisning til en højtstående person der var på besøg, en fremtrædende embedsmand eller en atlet. Det græske ord der her er gengivet med ‘jubel’, indeholder tanken om at glæde sig, men det kan også indeholde tanken om at prale og være stolt. Paulus bruger det i en positiv betydning fordi han var glad for og stolt over at have haft det privilegie at være med til at oprette menigheden i Thessalonika. – 2Ts 1:4; se også Flp 4:1; se også studienote til 2Kt 10:17.

nærværelse: Det her er den første af seks gange Paulus nævner Jesus’ nærværelse i sine to breve til thessalonikerne. (Se Ordforklaring: “Nærværelse”; se også “Introduktion til 1. Thessaloniker”). Paulus ser frem til Herren Jesus’ nærværelse, og han glæder sig over at hans elskede trosfæller til den tid vil blive belønnet. Senere i brevet skriver han at han beder om at de må være “rene i hellighed over for vores Gud og Far under vores Herre Jesus’ nærværelse med alle hans hellige”. – 1Ts 3:13; se studienote til 1Kt 15:23.

under Kristus’ nærværelse: Dette udtryk forekommer første gang i Mt 24:3, hvor nogle af disciplene spørger Jesus om hvad der vil være “tegnet på [hans] nærværelse”. Det henviser til Jesus Kristus’ nærværelse fra det tidspunkt han blev indsat som messiansk Konge i det usynlige ved begyndelsen af de sidste dage for denne verdensordning. Det græske ord der er oversat med “nærværelse”, er parousia, og selvom mange oversættelser gengiver det med “komme”, betyder det bogstaveligt “det at være ved siden af”. Kristus’ nærværelse ville strække sig over en periode, og ikke kun beskrive det øjeblik hvor han kommer eller ankommer. Denne betydning af parousia bliver indikeret i Mt 24:37-39, hvor “Noas dage ... før Vandfloden” bliver sammenlignet med “Menneskesønnens nærværelse”. Paulus anvender desuden parousia i Flp 2:12 til at beskrive at han er “sammen med” nogen som kontrast til at han “ikke er sammen” med dem. (Se studienote til 1Kt 16:17). Så Paulus forklarer altså at opstandelsen til liv i himlen for dem der tilhører Kristus, dvs. Kristus’ salvede brødre og medarvinger, ville foregå noget tid efter at Jesus var blevet indsat som Konge i Guds rige i himlen.

hvis vi praler, skal det være af Jehova: Det græske udsagnsord for “prale” (kauchaomai) der bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter, kan også oversættes med “være stolt af; juble”. Det kan enten have en negativ eller en positiv betydning. Paulus siger for eksempel at vi kan “juble over [eller “prale af”] håbet om den herlighed Gud vil give os”. (Ro 5:2) At ‘prale af Jehova’ betyder at være stolt af at Jehova er vores Gud, og at juble over hans gode navn og omdømme. – Jer 9:23, 24.

Medieindhold

Paulus arbejder for at forsørge sig selv i Thessalonika
Paulus arbejder for at forsørge sig selv i Thessalonika

Første Thessalonikerbrev er det første af Paulus’ inspirerede breve. Paulus besøgte Thessalonika omkring år 50 e.v.t. under sin anden missionsrejse. Menigheden som blev oprettet der, kom hurtigt ud for modstand, og Paulus og Silas måtte flygte ud af byen. (ApG 17:1-10, 13) Paulus nævner at han og hans rejsefæller under deres ophold i Thessalonika “sled i det nat og dag” for ikke at blive en “økonomisk byrde” for de kristne der. (1Ts 2:5-9) Paulus var teltmager, så det kan være at han forsørget sig selv ved at arbejde inden for det fag. (ApG 18:2, 3) Selvom Paulus måtte arbejde for at tjene penge, er der ingen tvivl om at han stadig forkyndte flittigt for dem han mødte.