Ordsprogene 1:1-33

1  Ordsprog af Salomon,+ Davids søn,+ Israels konge:+   Skrevet for at man kan få* visdom+ og vejledningog lære at tage visdomsord til sig,   for at man kan tage imod en undervisning*+ der fører til indsigt,retfærdighed,+ dømmekraft*+ og høj moral,*   for at gøre de uerfarne kloge,+for at give en ung mand kundskab og lære ham fornuft.+   Den vise hører efter og tager imod mere undervisning;+den fornuftige søger kloge råd.*+   Så vil han kunne forstå ordsprog og lignelser,*de vises ord og deres gåder.+   Ærefrygt* for Jehova er begyndelsen til kundskab.+ Kun tåbelige mennesker foragter visdom og retledning.+   Hør, min søn, på din fars belæring,+og giv ikke slip på din mors vejledning.*+   De vil være en smuk krans på dit hoved+og et fornemt smykke om din hals.+ 10  Min søn, giv ikke efter hvis syndere prøver at lokke dig,+ 11  hvis de siger: “Kom med os. Lad os lægge os i baghold for at slå nogen ihjel. Vi vil more os med at ligge på lur efter uskyldige ofre. 12  Vi vil sluge dem levende ligesom Graven* gør,opsluge dem helt, ligesom dem der går ned i dybet. 13  Lad os tage alle deres værdifulde ting;vi vil fylde vores huse med tyvekoster. 14  Slut dig til os,*så deler vi det vi stjæler.”* 15  Min søn, gå ikke med dem. Hold dig fra deres sti,+ 16  for de* løber afsted for at gøre noget ondt;de skynder sig for at udgyde blod.+ 17  Det nytter ikke at man spænder et net ud mens fuglen ser det. 18  Derfor ligger de i baghold når de vil udgyde blod;de ligger på lur for at tage andres liv. 19  Sådan handler de der vil skaffe sig penge på en uærlig måde,men det vil koste dem livet.+ 20  Sand visdom+ taler højt på gaden.+ På de offentlige pladser råber den.+ 21  På de travle gadehjørner kalder den. Ved byportenes indgange siger den:+ 22  “Hvor længe vil I uerfarne elske at være uerfarne? Hvor længe vil I der håner, more jer med at håne? Og hvor længe vil I tåber hade kundskab?+ 23  Lyt til min retledning.*+ Så vil jeg øse ud af alt det jeg kan give jer;jeg vil gøre mine ord kendt for jer.+ 24  Jeg kaldte, men I blev ved med at afvise mig,jeg rakte hånden frem, men ingen reagerede.+ 25  I blev ved med at ignorere alle mine rådog afvise min retledning. 26  Derfor vil jeg le når I bliver ramt af ulykke,jeg vil gøre nar når I bliver ramt af det I er bange for,+ 27  når det I er bange for, kommer som et uvejrog jeres ulykke rammer som en storm,når angst og problemer overvælder jer. 28  Til den tid vil de kalde på mig, men jeg vil ikke svare;de vil lede ivrigt efter mig, men de vil ikke finde mig,+ 29  for de hadede kundskab+og ville ikke vise ærefrygt for Jehova.+ 30  De afviste mine råd;de havde ingen respekt for min retledning. 31  Derfor må de tage konsekvenserne* af deres handlinger,+og de vil få nok af deres egne råd.* 32  De uerfarnes egenrådighed vil slå dem ihjel,og tåbernes selvtilfredshed vil ødelægge dem. 33  Men den der lytter til mig, vil bo trygt+og leve uforstyrret, uden frygt for noget ondt.”+

Fodnoter

Bogst.: “kende”.
Eller “retledning”.
Eller “retsbevidsthed”.
Eller “retskaffenhed; hæderlighed”.
Eller “henter klog vejledning”.
Eller “gådefuld tale”.
Eller “Frygt; Respekt; Ærbødighed”.
Eller “lov”.
Eller “Sheol”, dvs. hele menneskehedens grav. Se Ordforklaring.
Eller “Kast dit lod ind sammen med os”.
Eller “vi har alle fælles pung (pose)”.
Bogst.: “deres fødder”.
Eller “Vend om når jeg retleder”.
Bogst.: “spise frugten”.
Eller “onde planer”.

Studienoter

Medieindhold