Til romerne 2:1-29

2  Hvem du end er, menneske,+ er du derfor uden undskyldning hvis du dømmer andre. Når du dømmer en anden, fordømmer du dig selv, for du som dømmer, gør selv de samme ting.+  Nu ved vi at Guds dom er i overensstemmelse med sandheden, og den vil ramme dem der gør sådanne ting.  Men du som dømmer dem der gør sådanne ting og selv gør det samme, forestiller du dig at du vil slippe for at blive dømt af Gud?  Eller er du ligeglad med Guds store godhed,+ overbærenhed+ og tålmodighed?+ Forstår du ikke at Gud i sin godhed prøver at få dig til at angre og vende om?+  Fordi du er så stædig og i dit hjerte ikke er villig til at angre, samler du vrede til dig selv på den dag Gud viser sin vrede og bekendtgør sin retfærdige dom.+  Og han vil give løn til enhver efter hvad han har gjort:+  De der søger herlighed, ære og uforgængelighed+ ved at gøre det gode med udholdenhed, vil få evigt liv.  Men til dem der er stridbare og ikke adlyder sandheden og i stedet gør det der er uretfærdigt, vil der være vrede og harme.+  Der vil komme trængsler og nød over ethvert menneske som gør det der er ondt, først over jøder og derefter også over grækere. 10  Men der vil komme herlighed, ære og fred til enhver som gør det der er godt, først til jøder+ og derefter også til grækere,+ 11  for Gud viser ikke partiskhed.+ 12  Alle der har syndet uden at være underlagt Loven, vil også gå til grunde uden Loven,+ men de der har syndet under Loven, vil blive dømt ud fra Loven.+ 13  Det er ikke dem der bare hører Loven, der er retfærdige hos Gud, men det er dem der overholder Loven, der vil blive erklæret retfærdige.+ 14  Når folk fra nationerne, som jo ikke har Loven,+ helt naturligt gør det Loven siger, viser de at de har en indre lov, selvom de ikke har Loven. 15  De viser selv at Lovens indhold står skrevet i deres hjerter. Deres samvittighed optræder som vidne, sådan at de bliver enten anklaget eller frikendt af deres egne tanker. 16  Ifølge den gode nyhed jeg forkynder, vil det jeg taler om her, ske den dag hvor Gud gennem Kristus Jesus vil dømme menneskene for det der er skjult hos dem.+ 17  Men hvis du kalder dig jøde+ og støtter dig til en lov og er stolt af dit forhold til Gud 18  og kender hans vilje og forstår hvad der er godt og rigtigt,* fordi du er blevet undervist ud fra Loven,+ 19  og hvis du er overbevist om at du er en vejleder for blinde, et lys for dem der er i mørke, 20  en opdrager for de uvidende og en lærer for små børn, og du mener at du har fat i hovedtrækkene i den kundskab og sandhed Loven indeholder 21  – glemmer du der underviser andre, så at undervise dig selv?+ Du som forkynder “Du må ikke stjæle”,+ stjæler du? 22  Du som siger “Du må ikke begå ægteskabsbrud”,+ begår du ægteskabsbrud? Du som udtrykker afsky for afguderne, stjæler du fra templer? 23  Du som er stolt af Loven, vanærer du Gud ved at overtræde den? 24  Det er jo som der står skrevet: “På grund af jer taler nationerne nedsættende om Guds navn.”+ 25  Det nytter kun at være omskåret+ hvis man overholder Loven.+ Hvis du overtræder Loven, er du blevet som en uomskåret selvom du er omskåret. 26  Og hvis en uomskåret+ overholder Lovens retfærdige bud, vil han så ikke blive regnet for at være omskåret selvom han er uomskåret?+ 27  Og den der fysisk set er uomskåret, og som overholder Loven, vil dømme dig der overtræder Loven selvom du både har den skriftlige lovsamling og er omskåret. 28  Man er ikke jøde fordi man er det i det ydre,+ og omskærelse er heller ikke noget ydre, noget rent fysisk.+ 29  Nej, en sand jøde er en som er det i sit indre,+ og hans omskærelse er en omskærelse af hjertet,+ som er foretaget ved hjælp af ånd og ikke på grund af en nedskrevet lov.+ Han får sin ros af Gud, ikke af mennesker.+

Fodnoter

Eller “ved hvad der er vigtigt”. Eller muligvis: “undersøger de ting der ikke stemmer”.

Studienoter

angre: Det græske ord der er brugt her, kan gengives “at skifte holdning”, tilkendegive en ændring i tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng vedrører det at “angre” en persons forhold til Gud. – Se studienoter til Mt 3:8, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

Vis ... i handling at I har angret: Hentyder til at de der lyttede til Johannes, i handling og gennem andre synlige tegn skulle vise at de angrede eller ændrede mening. – Lu 3:8; ApG 26:20; se studienoter til Mt 3:2, 11 og Ordforklaring: “Anger”.

I skal ... angre og vende om: Det græske ord metanoeo, der oversættes med “angre”, indeholder tanken om “at ændre sind” og betyder at man ændrer tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng indbefatter anger et ønske om at reparere eller genoprette sit forhold til Jehova. En der har syndet, og som angrer oprigtigt, fortryder inderligt det forkerte han eller hun har gjort, og er besluttet på ikke at begå synden igen. (2Kt 7:10, 11; se studienoter til Mt 3:2, 8). Ægte anger får også synderen til at “vende om” ved at holde op med at gøre det forkerte og i stedet leve på en måde som Gud synes om. Både på hebraisk og græsk betyder udsagnsordene der er oversat med “at vende om” (hebraisk: shuv; græsk: strefo; epistrefo), “at vende tilbage; at vende om” i bogstavelig forstand. (1Mo 18:10; 50:14; Ru 1:6; ApG 15:36) Når ordet bruges til at betegne en positiv åndelig udvikling, kan det betyde at man efter at have gjort noget forkert vender om og genopretter sit gode forhold til Gud. – 1Kg 8:33; Eze 33:11; se studienoter til ApG 15:3; 26:20.

angre: Det græske ord der bruges i denne forbindelse, kan bogstaveligt gengives med “at skifte holdning”, hvilket hentyder til at ændre tankegang, indstilling eller hensigt. I denne sammenhæng er opfordringen til at “angre” forbundet med udtrykket og vende sig til Gud og henviser derfor til en persons forhold til Gud. Hvis en person skal vise ægte anger, må han leve på en måde der stemmer med hans anger. Med andre ord må hans handlinger tydeligt vise en ændring i hans tankegang og indstilling. – Se studienoter til Mt 3:2, 8; Lu 3:8 og Ordforklaring: “Anger”.

overbærenhed: Eller “tolerance”. I De Kristne Græske Skrifter forekommer det græske ord anoche kun her og i Ro 3:25. Det betyder bogstaveligt “at holde tilbage” og kan også gengives med “selvbeherskelse”. I en række andre vers bruges et beslægtet græsk udsagnsord i forbindelse med svære omstændigheder i betydningen “at holde ud”, “at finde sig tålmodigt i” eller “at bære over med”. (Mt 17:17; 1Kt 4:12; Ef 4:2) Udsagnsordet bruges også i den græske Septuaginta om det at Jehova behersker sig. (Esa 42:14; 64:12, LXX) Op gennem menneskehedens historie har Gud vist usædvanligt stor kærlighed, overbærenhed og tålmodighed ved at finde sig i at hans navn er blevet vanæret, at hans Søn blev udsat for grusom tortur og henrettet, og at hans loyale tjenere er blevet dårligt behandlet. Grunden til at Gud viser disse egenskaber, er at han “prøver at få [folk] til at angre og vende om”. Det pointerede apostlen Peter også. – 2Pe 3:9.

at angre og vende om: Bogst.: “at skifte holdning”. Udtrykket bruges i Bibelen om det at skifte holdning, ændre sind og inderligt fortryde en tidligere måde at leve på, forkerte handlinger eller ting man har forsømt at gøre. I denne sammenhæng hentyder det til en persons ønske om at få eller genopbygge et godt forhold til Gud. Ægte anger ses i handling i form af en ændret adfærd. – Se studienoter til Mt 3:2, 8; ApG 3:19; 26:20 og Ordforklaring.

ethvert menneske: Eller “enhver menneskesjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

grækerne: I det første århundrede e.v.t. henviste det græske ord hellen, der betyder “græker”, ikke nødvendigvis kun til indfødte grækere eller personer af græsk afstamning. Når Paulus her taler om alle der har tro, og nævner “grækerne” sammen med “jøderne”, bruger han altså ordet “græker” i en bredere betydning om alle ikkejøder. (Ro 2:9, 10; 3:9; 10:12; 1Kt 10:32; 12:13) Det gjorde han uden tvivl fordi det græske sprog og den græske kultur var så dominerende i hele Romerriget.

grækere: Henviser her til alle hedninger, eller ikkejøder. – Se studienote til Ro 1:16.

ikke gør forskel på nogen: Det græske ord der oversættes med “ikke gør forskel på nogen”, kan bogstaveligt gengives “ikke er en der tager imod ansigter”. Gud, som er fuldstændigt upartisk, dømmer ikke ud fra folks ydre og gør ikke forskel på nogen på grund af race, nationalitet, social status eller andre ydre faktorer. At efterligne Gud på dette område indebærer at man ikke dømmer folk ud fra det man kan se, men er opmærksom på deres indre menneske og egenskaber, særligt dem der afspejler vores upartiske Skabers personlighed.

Gud viser ikke partiskhed: Det græske ord for “partiskhed” (prosopolempsia) kan bogstaveligt gengives med “at tage imod ansigter”. (Et beslægtet ord behandles i studienoten til ApG 10:34). Ordet kommer fra det hebraiske udtryk nasa panim, der ordret betyder “at løfte ansigtet”, og som i 3Mo 19:15 gengives med “tage parti for”. Når man ifølge orientalsk skik skulle hilse på en af højere rang, bøjede man sig ydmygt og vendte ansigtet mod jorden. Personen af højere rang viste at han anerkendte og tog imod den der bøjede sig, ved at løfte ansigtet på ham. Udtrykket blev med tiden brugt nedsættende for at henvise til den forskelsbehandling der forekom når korrupte personer misbrugte skikken. Paulus understregede at Gud ikke favoriserer nogle frem for andre, at han ikke løfter ansigtet på nogle og ikke på andre. Han tager både imod jøder og grækere. Det er et tilbagevendende tema i Paulus’ breve. – Ef 6:9.

Loven ... Profeterne: “Loven” henviser til de fem Mosebøger i Bibelen. “Profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Men når de to ord nævnes sammen, kan det samlede udtryk stå for alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. – Mt 7:12; 22:40; Lu 16:16.

i jeres Lov: Udtrykket hentyder her til de samlede Hebraiske Skrifter, ikke blot Moseloven. Citatet der følger, er fra Sl 82:6. Ordet “Lov” bruges i samme betydning i Joh 12:34; 15:25.

åndens lov ... syndens og dødens lov: I denne sammenhæng henviser ordet “lov” ikke til en bestemt lov, eller regel, som dem der fandtes i Moseloven. Det bruges her i en bredere betydning om et princip der styrer et menneskes handlinger – en stærk påvirkning der ligesom en lov får mennesker til at handle på en bestemt måde. (Se studienote til Ro 2:12). Paulus peger på kontrasten mellem to stærke påvirkninger: Guds ånds lov, der fører til liv, og det ufuldkomne køds lov, der fører til synd og død. Alle Adams efterkommere mærker den stærke påvirkning fra “syndens lov”, der gør dem tilbøjelige til at gøre forkerte ting. (Ro 7:23) Men i stedet for at lade sig styre af deres fysiske lyster kan de vælge at lade Guds ånds lov påvirke deres handlinger i en positiv retning. – Ro 7:21-25.

under Loven ... ud fra Loven: Dette er de to første gange i Paulus’ brev til romerne at det græske ord for “lov” (nomos) forekommer. Udtrykket uden Loven i dette vers er en oversættelse af det græske ord anomos. I denne sammenhæng henviser “Loven” til Moseloven, hvilket er tilfældet de fleste steder i Romerbrevet. I De Kristne Græske Skrifter bruges “lov” om (1) en enkelt eller specifik lov, (2) den Lov Gud gav sit folk gennem Moses, (3) hele eller dele af de inspirerede Hebraiske Skrifter eller (4) et princip der styrer et menneskes handlinger. – Se studienoter til Mt 5:17; Joh 10:34; Ro 8:2.

samvittighed: Det græske ord syneidesis er sammensat af ordene syn (med) og eidesis (viden). Det græske udtryk betyder altså bogstaveligt “medviden” eller “det at vide noget med sig selv”. Her forklarer Paulus at selv et menneske der ikke kender noget til Guds love, har en samvittighed, dvs. en evne til at vurdere og dømme sig selv ud fra sin adfærd. Men det er kun en samvittighed der er oplært efter Guds ord, og som tager Guds vilje i betragtning, der kan vurdere tingene korrekt. Bibelen viser at det ikke er alles samvittighed der fungerer rigtigt. En person kan have en samvittighed der er meget følsom (1Kt 8:12), en samvittighed der er ufølsom (1Ti 4:2), eller en samvittighed der er uren (Tit 1:15). Paulus forklarede hvordan hans egen samvittighed fungerede, da han skrev at hans samvittighed ‘bekræftede’ noget “under den hellige ånds ledelse”. (Ro 9:1) Paulus’ mål var at “bevare en ren samvittighed over for Gud og mennesker”. – ApG 24:16.

undervist: Det græske udsagnsord katecheo betyder bogstaveligt “at lyde ned” og kan indeholde tanken om mundtlig undervisning. Når man indprenter sandheden fra Guds ord i en elevs hjerte og sind, bliver han selv i stand til at undervise andre. – Se også Ga 6:6, hvor det samme græske ord bruges to gange.

undervist: Eller “undervist mundtligt”. Det græske udsagnsord katecheo betyder bogstaveligt “at lyde ned” og kan indeholde tanken om mundtlig undervisning. – Se studienote til ApG 18:25.

små børn: Her kan udtrykket henvise til mennesker der har brug for at få større kundskab og forståelse og blive mere modne.

hovedtrækkene: Det græske ord der her er gengivet med “hovedtrækkene”, morfosis, indeholder tanken om en form, en skitse eller et omrids. I denne sammenhæng henviser det åbenbart til de grundlæggende, eller væsentlige, ting i den kundskab og sandhed som Loven, Moseloven, indeholdt. Grunden til at man kan sige at Loven kun indeholdt hovedtrækkene, var at den ikke indeholdt hele sandheden om Gud, hans vilje og hans hensigt. Denne sandhed blev uddybet senere gennem Jesus. (Joh 1:17) Men trofaste jøder havde mulighed for at lære Jehova og hans retfærdige normer at kende ved at studere og undersøge principperne i Loven. I flere århundreder havde de derfor en særlig fordel frem for andre nationer. (5Mo 4:8; Sl 147:19, 20) Selvom Moseloven kun indeholdt “hovedtrækkene”, var den nødvendig for fuldt ud at kunne lære Jehova at kende og forstå hans hensigt.

umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder generelt til alle former for seksuel omgang der er ulovlige ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

begår ægteskabsbrud og er utro mod hende: Jesus forkaster her den tids rabbinske lære om at mænd havde lov til at skille sig fra deres hustru “af en hvilken som helst grund”. (Mt 19:3, 9) Tanken om at mænd kunne begå ægteskabsbrud mod deres kone, var helt fremmed for de fleste jøder. Ifølge deres rabbinere ville mænd aldrig kunne gøre sig skyldige i ægteskabsbrud mod deres kone – det var kun kvinder der kunne være utro. Ved at opstille de samme moralske forpligtelser for mænd som for hustruer bidrog Jesus til at højne kvindens stilling og værdighed.

begå ægteskabsbrud: Dvs. seksuel utroskab mod ens ægtefælle. I Bibelen betegner ægteskabsbrud det at en gift person frivilligt har seksuelt samvær med en anden end sin ægtefælle. – Se også studienote til Mt 5:32, hvor udtrykket “umoralsk seksuelt forhold”, der kommer af det græske ord porneia, bliver beskrevet, og studienote til Mr 10:11.

omskærelse af hjertet: “Omskærelse” bruges i overført betydning i både De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter. (Se Ordforklaring: “Omskærelse”). “Omskærelse af hjertet” var også et krav til de israelitter der allerede var omskåret rent fysisk. Ifølge en bogstavelig oversættelse af 5Mo 10:16 og 30:6 (se fodnoter) sagde Moses til Israel “I skal omskære jeres hjertes forhud” og “Jehova jeres Gud vil omskære jeres hjerte og jeres efterkommeres hjerte”. Jeremias sagde til den ulydige nation på hans tid at de skulle gøre det samme. (Jer 4:4) At “omskære [sit] hjerte” indebærer at “rense” det ved at fjerne alt i ens tankegang, følelser eller motiver der er forkert eller urent i Jehovas øjne, og som kan gøre hjertet uimodtageligt. Et øre der ikke er modtageligt over for Jehovas vejledning, bliver også omtalt som “uomskåret”. – Jer 6:10, fdn.; se studienote til ApG 7:51.

omskåret: Ifølge Moseloven var det et krav at alle mandlige tjenere for Jehova blev omskåret. (3Mo 12:2, 3; se Ordforklaring). Det var endda et krav at udlændinge blev omskåret inden de måtte spise af påskemåltidet. (2Mo 12:43-49) Men i år 49, kun syv år før Paulus skrev sit brev til romerne, besluttede det styrende råd i Jerusalem at det ikke var nødvendigt for ikkejøder der tog imod den gode nyhed, at blive omskåret og følge bestemmelserne i den jødiske lov. (ApG 15:1, 2, 28, 29) Da Paulus skrev Romerbrevet, støttede han op om beslutningen, der var blevet truffet under den hellige ånds ledelse, og inspireret af den hellige ånd forklarede han sagen yderligere her og i de efterfølgende vers. Under Lovpagten måtte omskærelse også være ledsaget af lydighed mod Loven. – 3Mo 18:5; 5Mo 30:16; Jer 9:25; se studienote til Ro 2:29.

jøde ... omskærelse: Her bruger Paulus disse udtryk billedligt for at understrege at nationalitet eller afstamning er uden betydning i den kristne menighed. – Se Ordforklaring: “Jøde”; “Omskærelse”.

og jeres hjerter og ører er lukkede: Bogst.: “og uomskårne på hjerter og ører”. Dette billedlige udtryk der betegner en der er stædig og uimodtagelig, har sin baggrund i De Hebraiske Skrifter. (3Mo 26:41, fdn.; Jer 9:25, 26; Eze 44:7, 9) I Jer 6:10 (fdn.) er sætningen der bogstaveligt lyder “deres øre er uomskåret”, oversat med “deres ører er lukkede”. Så hjerter og ører der ikke er lydhøre og modtagelige over for Guds vejledning, bliver omtalt som uomskårne.

jøde: Det græske udtryk ioudaios svarer til det hebraiske udtryk jehudhi og betyder “fra [tilhørende] Juda”, hvilket gengives med “jøde(r); jødisk(e)” i De Hebraiske Skrifter. Særligt efter jødernes eksil blev betegnelsen “jøde” brugt om et medlem af nationen Israel. (Se Ordforklaring: “Jøde”). I 1Mo 29:35 bliver navnet Juda knyttet sammen med det hebraiske udsagnsord der er gengivet med “prise”, hvilket viser at navnet betyder “priset; genstand for lovprisning”. Nogle mener at Paulus måske bruger et ordspil som er baseret på betydningen af det hebraiske ord for “jøde; Juda”. Det har han muligvis gjort for at vise at en sand “jøde” er en der får ros (eller bliver prist) af Gud fordi han har et omskåret hjerte og hans motiv til at tjene Jehova er godt og rent. (Se studienote til omskærelse af hjertet i dette vers). Paulus siger at Guds godkendelse, den største ros et menneske kan få, gives upartisk; den afhænger ikke af afstamning. De kristne i det første århundrede var altså åndelige jøder, medlemmer af “Guds Israel”. – Ga 6:16.

omskærelse af hjertet: “Omskærelse” bruges i overført betydning i både De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter. (Se Ordforklaring: “Omskærelse”). “Omskærelse af hjertet” var også et krav til de israelitter der allerede var omskåret rent fysisk. Ifølge en bogstavelig oversættelse af 5Mo 10:16 og 30:6 (se fodnoter) sagde Moses til Israel “I skal omskære jeres hjertes forhud” og “Jehova jeres Gud vil omskære jeres hjerte og jeres efterkommeres hjerte”. Jeremias sagde til den ulydige nation på hans tid at de skulle gøre det samme. (Jer 4:4) At “omskære [sit] hjerte” indebærer at “rense” det ved at fjerne alt i ens tankegang, følelser eller motiver der er forkert eller urent i Jehovas øjne, og som kan gøre hjertet uimodtageligt. Et øre der ikke er modtageligt over for Jehovas vejledning, bliver også omtalt som “uomskåret”. – Jer 6:10, fdn.; se studienote til ApG 7:51.

Medieindhold

Synagoge i byen Ostia
Synagoge i byen Ostia

Her vises et billede af resterne af en synagoge i Ostia, Roms havneby. Bygningen har været under ombygning og istandsættelse, men man mener at den oprindeligt blev bygget som en synagoge i den sidste halvdel af det første århundrede. Synagogens placering indikerer at der i lang tid levede jøder i nærheden af Rom. Selvom jøderne blev forvist fra Rom af kejser Claudius i år 49 eller 50, er det muligt at der var nogle jøder der blev i området. (ApG 18:1, 2) Efter Claudius’ død i år 54 vendte mange jøder tilbage til Rom. Da Paulus skrev sit brev til de kristne i Rom, omkring år 56, bestod menigheden af både jøder og ikkejøder. Det forklarer hvorfor Paulus henvendte sig til begge grupper og hjalp dem til at se hvordan de kunne leve sammen i enhed. – Ro 1:15, 16.

1. Rom

2. Ostia