Til galaterne 5:1-26

5  Det er denne frihed Kristus gav os da han befriede os. Derfor må I stå fast og ikke igen tage slaveriets åg på jer.  Jeg, Paulus, siger jer at hvis I bliver omskåret, vil I slet ikke have nogen gavn af Kristus.  Og jeg siger én gang til at enhver der bliver omskåret, forpligter sig til at holde hele Loven.  I har afskåret jer fra Kristus, I der prøver at blive erklæret retfærdige ved hjælp af Loven. I er kommet væk fra hans ufortjente godhed.  Hvad os angår, så lader vi os lede af ånden og venter ivrigt på den retfærdighed vi håber at opnå som følge af tro.  For dem der lever i forening med Kristus Jesus, har det ingen betydning om man er omskåret eller ikke er omskåret. Det der har betydning, er en tro der er aktiv i kærlighed.  I var begyndt at løbe godt. Hvem har hindret jer i at blive ved med at adlyde sandheden?  De der prøver at påvirke jer, kommer ikke fra Ham der kalder jer.  En lille smule surdej gennemsyrer hele dejen. 10  Jeg har tillid til at I der er disciple af Herren, ikke vil begynde at tænke anderledes. Men den der skaber uro blandt jer, hvem han end er, vil få den dom han fortjener. 11  Hvad mig angår, brødre, hvis jeg stadig forkyndte at man skal omskæres, hvorfor bliver jeg så stadig forfulgt? Så ville forkyndelsen om Jesus’ død på pælen jo ikke længere være nogen snublesten. 12  Jeg ville ønske at de mænd der prøver at bringe jer ud af ligevægt, ville kastrere sig selv. 13  I blev kaldet til frihed, brødre, men I må ikke bruge denne frihed som en anledning til at følge kødelige ønsker. I stedet skal I være trælle for hinanden i kærlighed. 14  Hele Loven er jo opfyldt i ét bud: “Du skal elske dit medmenneske som dig selv.” 15  Men hvis I bliver ved med at bide og angribe hinanden, så pas på at I ikke gør det helt af med hinanden. 16  Det jeg siger, er: Bliv ved med at følge den hellige ånds ledelse, så vil I ikke opfylde nogen kødelige ønsker. 17  Kødet står nemlig i modsætning til ånden på grund af sine ønsker, og ånden i modsætning til kødet. De modarbejder hinanden sådan at I ikke gør de ting I gerne ville gøre. 18  Og når I bliver ledet af ånden, er I ikke underlagt Loven. 19  Kødets gerninger er lette at få øje på. Det er seksuel umoral, urenhed, skamløs opførsel, 20  afgudsdyrkelse, okkultisme, fjendtlighed, konflikter, jalousi, hidsighed, stridigheder, splittelser, klikedannelse, 21  misundelse, drukkenskab,* vilde fester og den slags ting. Jeg advarer jer på forhånd, som jeg også har gjort før, om at de der lever på den måde, ikke kommer til at arve Guds rige. 22  Åndens frugt er derimod kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, tro, 23  mildhed og selvbeherskelse. Der er ingen lov mod noget af dette. 24  De der tilhører Kristus Jesus, har desuden naglet deres kød til pælen sammen med dets begær og ønsker. 25  Når vi lever efter Guds ånd, så lad os også blive ved med at følge åndens ledelse og leve et ordentligt liv. 26  Lad os ikke blive selvoptagede så vi begynder at konkurrere indbyrdes og bliver misundelige på hinanden.

Fodnoter

Eller “fuldskab”.

Studienoter

Det er denne frihed Kristus gav os da han befriede os: Ved at bruge de græske ord for “frihed” og “befri” flere gange i sit brev til galaterne understreger Paulus “den frihed vi har i forbindelse med Kristus Jesus”. (Ga 2:4) Han nævner denne frihed som en kontrast til det slaveri han havde omtalt i det foregående kapitel. Det ovennævnte udtryk kan også gengives med “Det er hendes frihed Kristus gav os da han befriede os”, som ville understrege at man kun kan opnå en sådan frihed ved at være børn af “det Jerusalem som er oventil”, den frie kvinde. – Ga 4:26.

slaveriets åg: Den Lov der blev givet til Israels nation, var retfærdig og hellig. (Ro 7:12) Ufuldkomne mennesker kunne derfor ikke overholde Loven til fuldkommenhed. Enhver der vendte tilbage til Loven efter at være blevet kristen, ‘tog igen slaveriets åg på sig’ fordi Loven ville fordømme ham som en synder og en slave af synd. Kristus’ løskøbelsesoffer gav frihed fra det “åg”. – ApG 15:10; Ga 5:1-6; se Ordforklaring: “Åg”.

et løb: Ordet “løb” er en gengivelse af det græske ord stadion, eller stadie. Det græske ord kan referere til det anlæg der blev benyttet til løb eller andre begivenheder, til en distance eller til selve løbet. I denne sammenhæng taler Paulus om et løb. Længden af en græsk stadion varierede fra sted til sted. I Korinth var den på omkring 165 m. Den romerske stadie var på omkring 185 m. – Se Tillæg B14.

I var begyndt at løbe godt: Paulus bruger her en metafor om at løbe for at fremhæve at de kristne galatere havde fulgt den kristne livsvej. Han udtrykker sig på lignende måde flere andre steder i sine breve. (Se også Ga 2:2; se studienote til 1Kt 9:24). Bibelen illustrerer ofte det at følge en bestemt kurs med at vandre eller at løbe. – 1Mo 5:22; 6:9.

surdej: En portion syrnet eller gæret dej man lagde til side og brugte næste gang man skulle bage, for at få en ny dej til at gære og hæve. (2Mo 12:20) I Bibelen bruges surdej ofte som et symbol på synd og fordærv. – Se studienote til Mt 16:6.

surdej: Se Ordforklaring og studienote til 1Kt 5:6.

gennemsyrer: Eller “breder sig til; påvirker”. Det græske udsagnsord der er brugt her, zymoo (at syrne), er beslægtet med navneordet for “surdej”, zyme, der også forekommer i dette vers. I 1Kt 5:6 bruger Paulus det samme udtryk (“En lille smule surdej gennemsyrer hele dejen”), som åbenbart var en kendt talemåde. Paulus’ pointe er at ligesom en lille smule surdej kan gennemsyre en hel dej, kunne falske lærere (i det her tilfælde dem der var fortalere for omskærelsen) og deres undervisning fordærve en hel menighed.

begyndte de at tage anstød på grund af ham: Eller: “begyndte de at snuble på grund af ham”. I denne sammenhæng hentyder det græske ord skandalizo til det at snuble i overført betydning. Det kunne også gengives “de nægtede at tro på ham”. I andre sammenhænge indeholder det græske ord tanken om at synde eller få andre til at synde. – Se studienote til Mt 5:29.

snublesten: Oprindeligt hentydede det græske ord skandalon, der gengives med “snublesten”, muligvis til en fælde. Nogle mener at det var den pind i fælden som man fastgjorde lokkemaden til. Med tiden kom udtrykket til at dække en hvilken som helst forhindring der kunne få en person til at snuble eller falde. I overført betydning henviser det til noget der får en person til at følge en forkert vej, til at snuble moralsk set eller til at synde. I Mt 18:8, 9 kunne det tilsvarende udsagnsord, skandalizo, der er oversat med ‘får til at snuble’, også gengives med “bliver en fælde; får til at synde”.

Det er denne frihed Kristus gav os da han befriede os: Ved at bruge de græske ord for “frihed” og “befri” flere gange i sit brev til galaterne understreger Paulus “den frihed vi har i forbindelse med Kristus Jesus”. (Ga 2:4) Han nævner denne frihed som en kontrast til det slaveri han havde omtalt i det foregående kapitel. Det ovennævnte udtryk kan også gengives med “Det er hendes frihed Kristus gav os da han befriede os”, som ville understrege at man kun kan opnå en sådan frihed ved at være børn af “det Jerusalem som er oventil”, den frie kvinde. – Ga 4:26.

en snublesten for jøderne: Loven sagde at en mand som blev hængt på en pæl, var “forbandet af Gud”. (5Mo 21:22, 23; Ga 3:13) Fordi Jesus døde på en uværdig og vanærende måde, mente jøderne altså ikke at han kunne være den lovede Messias. Det blev derfor “en snublesten” for dem.

Kristus’ død på pælen: Eller “Kristus’ torturpæl”. Jesus døde på denne måde for at mennesker ikke længere skulle være slaver af synden, men opnå et godt forhold til Gud.

nogen snublesten: Eller “årsag til anstød”. – Se studienoter til Mt 13:57; 18:7.

Jesus’ død på pælen ... snublesten: Jesus’ død på torturpælen var grundlaget for ophævelsen af Moseloven. Paulus og andre kristne forkyndte at tro på Kristus’ offer var det eneste der kunne give frelse. (Kol 2:13, 14; se studienote til Ga 5:1). De jøder der holdt på at omskærelse og overholdelse af Moseloven var nødvendigt for at opnå Guds godkendelse, tog anstød af det Paulus forkyndte, og det blev en snublesten for dem. – Se studienote til 1Kt 1:23.

pælen: Eller “torturpælen; henrettelsespælen”. – Se studienote til 1Kt 1:17.

kastrere sig selv: Eller “blive (gøre sig selv til) eunukker”. Bogst.: “afskære sig selv”. Paulus’ stærke og endda sarkastiske ordvalg skal ikke forstås bogstaveligt. Paulus gør brug af en hyperbel når han siger at han ville ønske at de der er fortalere for omskærelsen, ville gøre sig selv til bogstavelige eunukker. (Se Ordforklaring: “Eunuk”). Hvis de gjorde det, ville de ikke være kvalificeret til at gennemføre den Lov de var fortalere for. (5Mo 23:1) Derudover mener nogle kommentatorer at Paulus hentyder til hedenske kastreringsritualer og derved sammenligner dem der gik ind for omskærelsen, med afgudsdyrkere.

Det er denne frihed Kristus gav os da han befriede os: Ved at bruge de græske ord for “frihed” og “befri” flere gange i sit brev til galaterne understreger Paulus “den frihed vi har i forbindelse med Kristus Jesus”. (Ga 2:4) Han nævner denne frihed som en kontrast til det slaveri han havde omtalt i det foregående kapitel. Det ovennævnte udtryk kan også gengives med “Det er hendes frihed Kristus gav os da han befriede os”, som ville understrege at man kun kan opnå en sådan frihed ved at være børn af “det Jerusalem som er oventil”, den frie kvinde. – Ga 4:26.

er jo opfyldt: Det græske udtryk kan betyde to ting: En betydning kunne være at Moseloven “opfyldes” i det her ene bud. En anden mulighed er at den “kommer helt og fuldt til udtryk” i det her bud. Uanset hvad overholder en person hele Loven ved at vise kærlighed, for Loven er grundlagt på kærlighed. I det her vers citerer Paulus det bud der står i 3Mo 19:18. Han citerer det samme vers i Ro 13:9, hvor han slår fast at alle buddene i Loven “sammenfattes i denne ene udtalelse: ‘Du skal elske dit medmenneske som dig selv.’” Nogle bibeloversættelser bruger ordet “sammenfattet” her i Ga 5:14, hvilket også er en mulig gengivelse af det græske ord.

Kødets gerninger: I de foregående vers beskriver Paulus den konstante kamp der er mellem “kødet” og “ånden”. (Ga 5:13, 17) I dette og de efterfølgende vers (19-21) opregner Paulus 15 gerninger der har forbindelse til “kødet”, dvs. vores ufuldkomne tilbøjeligheder. (Se studienoter til Mt 26:41; Ga 5:13, 17). Hvis en person lader det ufuldkomne kød afgøre hvad han tænker på og gør, vil det føre til de “gerninger” Paulus nævner her. (Ro 1:24, 28; 7:21-25) I det sidste vers tilføjer Paulus udtrykket “og den slags ting” for at vise at det ikke var en opremsning af alle kødets gerninger. – Se studienote til Ga 5:21.

I blev kaldet til frihed: Paulus advarer her om at hvis de kristne fulgte kødelige, syndige ønsker, ville de misbruge den frihed de havde fået i forbindelse med Kristus. (Ga 2:4; 4:24-31) De der værdsætter den frihed, bruger den til at trælle for hinanden i kærlighed og ydmygt tjene andre. – Se studienoter til Ga 5:1, 14.

en anledning til at følge kødelige ønsker: Bogst.: “en anledning for kødet”. Det græske ord der kan gengives med “kødet” (sarx), forekommer flere gange i de efterfølgende vers. (Ga 5:16-19) Her henviser det til menneskers syndige natur. – Se studienote til Ga 5:19.

være trælle for hinanden i kærlighed: Paulus tilskynder de kristne til ikke at bruge deres liv på at stræbe efter selviske mål, men til at være trælle for deres trosfæller i kærlighed. Det at han bruger udtrykket “at være trælle”, leder tankerne hen på den måde en træl behandlede sin herre på, og det kan antyde at de ydmygt skulle behandle hinanden med værdighed og respekt. Udtrykket “være trælle for hinanden” kan også oversættes “ydmygt tjene hinanden”.

er jo opfyldt: Det græske udtryk kan betyde to ting: En betydning kunne være at Moseloven “opfyldes” i det her ene bud. En anden mulighed er at den “kommer helt og fuldt til udtryk” i det her bud. Uanset hvad overholder en person hele Loven ved at vise kærlighed, for Loven er grundlagt på kærlighed. I det her vers citerer Paulus det bud der står i 3Mo 19:18. Han citerer det samme vers i Ro 13:9, hvor han slår fast at alle buddene i Loven “sammenfattes i denne ene udtalelse: ‘Du skal elske dit medmenneske som dig selv.’” Nogle bibeloversættelser bruger ordet “sammenfattet” her i Ga 5:14, hvilket også er en mulig gengivelse af det græske ord.

Bliv ved med at følge den hellige ånds ledelse: Bogst.: “Bliv ved med at vandre ved ånd”. I den her sammenhæng betyder det at man villigt følger Guds ånds ledelse og lader den have indflydelse på sine tanker og handlinger. Selvom der kan opstå forkerte ønsker, afviser man dem med det samme og nægter at give næring til dem. På den måde undgår man at få for vane at synde. (Ro 8:4-6; Jak 1:14, 15) Paulus stiller en sådan adfærd op som modsætning til en adfærd der er styret af upassende, kødelige ønsker.

Kødet ... ånden: I det her kapitel beskriver Paulus ofte “kødet” og “ånden” som noget der strider mod hinanden. Her refererer “kødet” til menneskers syndige natur og “ånden” til Guds hellige ånd, selvom det også kan henvise til drivkraften i en person der lader sig lede af den hellige ånd. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Guds ånd hjælper hans tjenere til at være retfærdige, men det ufuldkomne kød fører konstant krig mod åndens indflydelse. I Ga 5:19-23 bliver kødets gerninger omtalt som en kontrast til åndens frugt. – Se også Ro 7:18-20.

kødet: I Bibelen betegner dette udtryk ofte det ufuldkomne menneske.

en anledning til at følge kødelige ønsker: Bogst.: “en anledning for kødet”. Det græske ord der kan gengives med “kødet” (sarx), forekommer flere gange i de efterfølgende vers. (Ga 5:16-19) Her henviser det til menneskers syndige natur. – Se studienote til Ga 5:19.

Kødet ... ånden: I det her kapitel beskriver Paulus ofte “kødet” og “ånden” som noget der strider mod hinanden. Her refererer “kødet” til menneskers syndige natur og “ånden” til Guds hellige ånd, selvom det også kan henvise til drivkraften i en person der lader sig lede af den hellige ånd. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Guds ånd hjælper hans tjenere til at være retfærdige, men det ufuldkomne kød fører konstant krig mod åndens indflydelse. I Ga 5:19-23 bliver kødets gerninger omtalt som en kontrast til åndens frugt. – Se også Ro 7:18-20.

og den slags ting: Dette udtryk viser at Paulus ikke opregner alle de gerninger der har forbindelse til “kødet”, dvs. vores ufuldkomne tilbøjeligheder. (Se studienote til Ga 5:19). Paulus bruger et lignende udtryk i slutningen af 1Ti 1:10. De kristne i Galatien måtte bruge “deres evne til at tænke” for at kunne identificere hvilke ting der var i samme kategori som dem Paulus lige havde nævnt. (He 5:14) For eksempel nævnes bagvaskelse ikke specifikt som en af kødets gerninger, men optræder ofte sammen med “fjendtlighed, konflikter, jalousi, hidsighed, stridigheder”, som nævnes i Ga 5:20. De der uden at angre gør noget der specifikt identificeres som en af “kødets gerninger” eller er en af “den slags ting”, vil ikke opleve velsignelserne under Guds rige.

Kødets gerninger: I de foregående vers beskriver Paulus den konstante kamp der er mellem “kødet” og “ånden”. (Ga 5:13, 17) I dette og de efterfølgende vers (19-21) opregner Paulus 15 gerninger der har forbindelse til “kødet”, dvs. vores ufuldkomne tilbøjeligheder. (Se studienoter til Mt 26:41; Ga 5:13, 17). Hvis en person lader det ufuldkomne kød afgøre hvad han tænker på og gør, vil det føre til de “gerninger” Paulus nævner her. (Ro 1:24, 28; 7:21-25) I det sidste vers tilføjer Paulus udtrykket “og den slags ting” for at vise at det ikke var en opremsning af alle kødets gerninger. – Se studienote til Ga 5:21.

seksuel umoral: Bibelen bruger det græske ord porneia til at henvise til al seksuel omgang der ikke godkendes af Gud. Et leksikon definerer porneia som “prostitution og utugt” og tilføjer at ordet bliver brugt om “enhver slags ulovlig seksuel forbindelse”. Det indbefatter prostitution, utroskab og sex mellem ugifte, men også homoseksuelle handlinger og sex med dyr, der alt sammen fordømmes i Bibelen. (3Mo 18:6, 22, 23; 20:15, 16; 1Kt 6:9; se Ordforklaring). Jesus viste at seksuel umoral er noget ondt, ved at sidestille det med mord, tyveri og blasfemi. – Mt 15:19, 20; Mr 7:21-23.

urenhed: Eller “snavs; moralsk fordærv; uanstændighed”. Af de tre “kødets gerninger” der nævnes i det her vers, er “urenhed” (græsk: akatharsia) den der har den bredeste betydning. Det græske ord for “urenhed” forekommer ti gange i De Kristne Græske Skrifter. Bogstaveligt refererer ordet til noget der er fysisk urent eller snavset. (Mt 23:27) I overført betydning indbefatter det urenhed af enhver art – i forbindelse med det seksuelle, i tale, i handling og i åndelig forstand, som for eksempel afgudsdyrkelse. (Ro 1:24; 6:19; 2Kt 6:17; 12:21; Ef 4:19; 5:3; Kol 3:5; 1Ts 2:3; 4:7) “Urenhed” kan derfor dække over flere former for synd, og der er forskel på hvor alvorlige synderne er. (Se studienote til Ef 4:19). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. – Se Ordforklaring: “Uren; urenhed”.

skamløs opførsel: Eller “fræk, respektløs opførsel; hæmningsløs opførsel”. I Bibelen bruges det græske ord aselgeia om handlinger der er en alvorlig overtrædelse af Guds love, og som afspejler en skamløs, respektløs eller fræk og overmodig indstilling. Ordet forekommer ti gange i De Kristne Græske Skrifter. (Mr 7:22; Ro 13:13; 2Kt 12:21; Ga 5:19; Ef 4:19; 1Pe 4:3; 2Pe 2:2, 7, 18; Jud 4) Ifølge et opslagsværk kan ordet beskrive en “udsvævende, uanstændig måde at leve på, dvs. at man er hæmningsløs i sin indstilling og opførsel i moralske spørgsmål”. Den jødiske historiker Josefus brugte det græske ord da han skrev om hvordan dronning Jezabel opførte et alter for Baal i Jerusalem. Det var en chokerende handling, en handling der skamløst gik imod den generelle opfattelse af hvad der var acceptabelt. – Jewish Antiquities, 8. bog, kapitel 13, afsnit 1 (Loeb 8.318); se Ordforklaring.

Kærligheden er ikke misundelig: Det græske udsagnsord zeloo indeholder tanken om en intens følelse der kan være enten positiv eller negativ. I det her vers er det gengivet med udtrykket “at være misundelig” fordi det indeholder tanken om en negativ følelse over for en man mistænker for at være en rival, eller en som man mener bliver favoriseret på en eller anden måde. Det tilsvarende navneord zelos, der ofte er oversat med “jalousi”, står blandt de ting der omtales som “kødets gerninger” i Ga 5:19-21. En sådan jalousi, eller misundelse, er selvisk og danner grobund for had, ikke kærlighed. Den kærlighed Gud ønsker vi skal vise, er ikke jaloux, eller misundelig, på en upassende måde, den er derimod forbundet med tillid og håb, og den får altid en til at handle på en måde der tager hensyn til andres interesser. – 1Kt 13:4-7; læs om en positiv betydning af det græske udsagnsord i studienoten til 2Kt 11:2.

sekt: Det græske ord der her er gengivet med “sekt”, hairesis (hvoraf det danske ord “hæretiker”, dvs. en kætter, er afledt), har grundbetydningen “et valg”. Det er sådan ordet anvendes i 3Mo 22:18 ifølge Septuaginta, hvor der tales om at israelitterne bringer “det der er valgt” som offergaver. I De Kristne Græske Skrifter refererer dette ord til en gruppe mennesker der holder sig til bestemte anskuelser eller læresætninger. Det bruges til at beskrive de to fremtrædende grene af jødedommen – farisæerne og saddukæerne. (ApG 5:17; 15:5; 26:5) Ikkekristne omtalte kristendommen som en “sekt” eller “nazaræernes sekt”, da de sikkert betragtede de kristne som en gruppe der havde skilt sig ud fra jødedommen. (ApG 24:5, 14; 28:22) Det græske ord hairesis blev også anvendt om de grupper der opstod inden for den kristne menighed. Jesus lagde stor vægt på enhed og bad i en bøn til Gud om at hans disciple altid måtte være forenet (Joh 17:21), og apostlene var levende interesseret i at bevare den kristne menigheds enhed (1Kt 1:10; Jud 17-19). Hvis menighedens medlemmer delte sig i grupper eller fraktioner, ville det ødelægge enheden. Det græske ord hairesis blev derfor med tiden brugt i en negativ forstand til at beskrive sådanne grupper, nemlig som en fraktion eller en splittende gruppe, en sekt. Uenighed i lærespørgsmål kunne føre til strid, splittelse og endda fjendskab. (Se også ApG 23:7-10). Sektdannelse skulle derfor undgås og blev regnet med blandt “kødets gerninger”. – Ga 5:19-21; 1Kt 11:19; 2Pe 2:1.

okkultisme: Eller “trolddom; spiritisme; brug af narkotiske stoffer”. Det græske navneord der her er gengivet med “okkultisme”, er pharmakia, der egentlig refererer til “brug af narkotiske stoffer”. Dette græske udtryk blev sikkert forbundet med okkultisme, magi og spiritisme fordi man brugte den slags stoffer når man påkaldte dæmoner i forbindelse med trolddom. I Septuaginta anvendes det græske ord pharmakia som en gengivelse af hebraiske ord for “magi”, “hemmelige kunster” og “trolddomskunster”. (2Mo 7:11, 22; 8:7, 18; Esa 47:9, 12) Her bruger Paulus ordet om det at praktisere okkultisme, hvilket man kan se af at han nævner “okkultisme” umiddelbart efter afgudsdyrkelse. (Se Ordforklaring: “Afgud; afgudsdyrkelse”). Det beslægtede navneord pharmakos er gengivet med “de der dyrker okkultisme” i Åb 21:8. – Åb 22:15; se Ordforklaring.

jalousi: Det græske ord zelos indeholder tanken om en intens følelse der kan være enten positiv eller negativ. Her bruger Paulus det i forbindelse med “kødets gerninger”. Så i den her sammenhæng henviser ordet til en negativ følelse over for en man mistænker for at være en rival, eller en som man mener bliver favoriseret på en eller anden måde. De kristne i det første århundrede blev kraftigt advaret mod at udvikle denne form for jalousi. – 1Kt 3:3; 2Kt 12:20; Jak 3:14, 16; se studienote til 1Kt 13:4.

hidsighed: Eller “vredesudbrud”. Paulus bruger her flertalsformen af det græske ord for “vrede”. Det indbefatter ikke kun ukontrollerede vredesudbrud, men også vrede som ulmer i ens hjerte og først kommer til udtryk senere. Hidsighed nævnes sammen med de andre frastødende kødets gerninger som for eksempel seksuel umoral, skamløs opførsel, afgudsdyrkelse, okkultisme og drukkenskab.

klikedannelse: Se studienote til ApG 24:5.

vilde fester: Det græske ord komos forekommer tre gange i De Kristne Græske Skrifter og altid i en negativ sammenhæng. (Ga 5:21; 1Pe 4:3) Det er blevet defineret som “drukfester der indebærer uhæmmet indtagelse af alkohol efterfulgt af en umoralsk opførsel”. I græske skrifter fra antikken blev dette ord brugt i forbindelse med løsslupne processioner hvor man festede og sang til langt ud på natten til ære for falske guder, såsom vinguden Dionysos (eller Bacchus). På apostlenes tid var det i græske byer, deriblandt byerne i Lilleasien, almindeligt udbredt med sådanne processioner og hæmningsløs opførsel. (1Pe 1:1) Peter skrev til trosfæller i de byer som før de blev kristne, “slog [sig] løs i ... ubehersket lidenskab og med overdrevet drikkeri, vilde fester, drikkeorgier og frastødende afgudsdyrkelse”. (1Pe 4:3, 4) Paulus regnede “vilde fester” med blandt “kødets gerninger” og tilføjede at de der tager del i sådan nogle handlinger, “ikke kommer til at arve Guds rige”. (Ga 5:19-21) I de vers hvor udtrykket “vilde fester” forekommer, nævner Paulus og Peter det sammen med ting som drukkenskab, umoralsk sex, seksuel umoral, urenhed, skamløs opførsel og ubehersket lidenskab.

Kødets gerninger: I de foregående vers beskriver Paulus den konstante kamp der er mellem “kødet” og “ånden”. (Ga 5:13, 17) I dette og de efterfølgende vers (19-21) opregner Paulus 15 gerninger der har forbindelse til “kødet”, dvs. vores ufuldkomne tilbøjeligheder. (Se studienoter til Mt 26:41; Ga 5:13, 17). Hvis en person lader det ufuldkomne kød afgøre hvad han tænker på og gør, vil det føre til de “gerninger” Paulus nævner her. (Ro 1:24, 28; 7:21-25) I det sidste vers tilføjer Paulus udtrykket “og den slags ting” for at vise at det ikke var en opremsning af alle kødets gerninger. – Se studienote til Ga 5:21.

vilde fester: Se studienote til Ro 13:13.

og den slags ting: Dette udtryk viser at Paulus ikke opregner alle de gerninger der har forbindelse til “kødet”, dvs. vores ufuldkomne tilbøjeligheder. (Se studienote til Ga 5:19). Paulus bruger et lignende udtryk i slutningen af 1Ti 1:10. De kristne i Galatien måtte bruge “deres evne til at tænke” for at kunne identificere hvilke ting der var i samme kategori som dem Paulus lige havde nævnt. (He 5:14) For eksempel nævnes bagvaskelse ikke specifikt som en af kødets gerninger, men optræder ofte sammen med “fjendtlighed, konflikter, jalousi, hidsighed, stridigheder”, som nævnes i Ga 5:20. De der uden at angre gør noget der specifikt identificeres som en af “kødets gerninger” eller er en af “den slags ting”, vil ikke opleve velsignelserne under Guds rige.

Der er ingen lov mod noget af dette: Eller “Der er ingen lov mod sådanne ting”. Der er ingen lov der kan begrænse hvor meget kristne kan opdyrke åndens frugt. Alle aspekterne af åndens frugt harmonerer fuldt ud med loven om kærlighed i Moseloven (3Mo 19:18; 5Mo 6:5) og i “Kristus’ lov” (Ga 6:2; Joh 13:34). Udtrykket “sådanne ting” antyder at den frugt Jehovas ånd frembringer, ikke er begrænset til de ni egenskaber der er nævnt her. Den kristne personlighed består af disse og andre egenskaber, der alle bliver opdyrket ved hjælp af den hellige ånd. – Ef 4:24, 32; 5:9; Kol 3:12-15; Jak 3:17, 18.

Kærligheden: I denne velkendte beskrivelse af kærligheden bruger Paulus det samme græske ord (agape) som vi finder i 1Jo 4:8-10, hvor Johannes skriver om “Guds kærlighed”. I vers 8 står der endda at “Gud er kærlighed”, hvilket betyder at Jehova er selve personificeringen af kærligheden. (Se studienote til Joh 3:16). Kristen kærlighed er en egenskab der defineres bedst ved at beskrive hvordan den kommer til udtryk i handling. Kristen kærlighed er synonym med uselviskhed, og den lader sig lede af principper. En kærlighed der er ledet af principper, er ikke altid forbundet med varme følelser – de der viser en sådan kærlighed, gør det fordi det er det rigtige at gøre. Eksempelvis kan det være at en person er blevet såret dybt, men han viser kristen kærlighed ved at vælge at han ikke vil ‘holde regnskab med forurettelser’. (1Kt 13:5) Den kærlighed Gud ønsker vi skal vise, og som Paulus her beskriver, er en kombination af varme følelser og en bevidst beslutning om at leve efter de retfærdige normer Gud har fastsat. – Se studienoter til Mt 5:44; 22:37.

elskede: Dette er den første forekomst af det græske udsagnsord agapao (“at elske”) i Johannesevangeliet. Dette græske udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) bliver brugt i alt 44 gange i dette evangelium – det er oftere end i de tre andre evangelier tilsammen. I Bibelen henviser agapao og agape ofte til en kærlighed der bygger på, eller lader sig lede af, principper. Det fremgår af den måde ordet bruges på i dette vers, fordi der siges at Gud elsker verden, dvs. verden af mennesker som har brug for at blive løskøbt fra synden. (Joh 1:29) Navneordet bliver brugt i 1Jo 4:8, hvor Johannes siger at “Gud er kærlighed”. Kærlighed (agape) er det første der nævnes som en del af “åndens frugt” (Ga 5:22), og den beskrives nærmere i 1Kt 13:4-7. Den måde som ordet beskrives på i Bibelen, viser at kærlighed ofte involverer mere end bare en følelsesmæssig reaktion over for et andet menneske. I mange sammenhænge er der tale om en bredere betydning; måden denne type kærlighed vises på, er ofte mere gennemtænkt og bevidst. (Mt 5:44; Ef 5:25) Derfor indbefatter den kærlighed som kristne skal opdyrke, også en moralsk sans, og pligt, principper og anstændighed forbindes med denne form for kærlighed. Men den er ikke uden følelser, for den indbefatter ofte varm personlig hengivenhed. (1Pe 1:22) Det fremgår af den måde ordet bruges på i Johannesevangeliet. Da Johannes skrev “Faren elsker Sønnen” (Joh 3:35), brugte han en form af ordet agapao, men da han nedskrev de ord Jesus brugte om det samme forhold, brugte han en form af det græske udsagnsord fileo (“at holde af”). – Joh 5:20.

Du skal elske: Det græske ord der her er oversat med “elske”, er agapao. Dette udsagnsord og det beslægtede navneord agape (kærlighed) forekommer mere end 250 gange i De Kristne Græske Skrifter. I 1Jo 4:8 anvendes navneordet agape i sætningen “Gud er kærlighed”, og i Bibelen omtales Gud som det ypperste eksempel i at vise en uselvisk kærlighed der er ledet af principper. Guds kærlighed kommer til udtryk på en betænksom og aktiv måde. Den indbefatter engagement og handling, ikke blot følelser. Mennesker der viser en sådan kærlighed, gør det som følge af et bevidst valg fordi de ønsker at efterligne Gud. (Ef 5:1) Det er derfor at mennesker kan få befalingen om at vise kærlighed, som det er tilfældet i de to største bud, der er henvist til i denne passage. Jesus citerer her fra 5Mo 6:5. I De Hebraiske Skrifter er det hebraiske udsagnsord ahev eller ahav (at elske) og navneordet ahavah (kærlighed) de ord der oftest bruges for at betegne kærlighed. De indeholder mange af de samme aspekter som de græske ord der er nævnt ovenfor. Når det drejer sig om at elske Jehova, udtrykker disse ord en persons ønske om at være fuldstændigt viet til Gud og tjene ham helhjertet. Jesus viste denne form for kærlighed til fuldkommenhed. Han viste at det at elske Gud, indbefatter mere end blot en følelse. Det indvirker på hele personens liv og har indflydelse på alle hans tanker, ord og handlinger. – Se studienote til Joh 3:16.

ikke uordenens men fredens Gud: Her nævner Paulus uorden som en kontrast til fred. Han omtaler Jehova som “fredens Gud” i Flp 4:9, 1Ts 5:23 og He 13:20 og som “den Gud der giver fred” i Ro 15:33 og 16:20. Den fred som Gud giver, er fundamentet for den orden og enhed der er i den kristne menighed. Det var ikke fordi Paulus antydede at organisering i sig selv førte til fred, men snarere at når deres tilbedelse var præget af orden, ville korintherne kunne glæde sig over den fredfyldte atmosfære der var ved møderne, og det ville være noget der ‘styrkede’ så ‘alle kunne blive opmuntret’. (1Kt 14:26-32) Når møderne foregik på en ordnet måde, ville det afspejle de egenskaber som fredens Gud har, og det ville være til ære for ham.

Der er kun én der er god, og det er Gud: Jesus viser her at han anerkender Jehova som den ultimative norm for godhed, den der har den suveræne ret til at bestemme hvad der er godt, og hvad der er ondt. Da Adam og Eva gjorde oprør og spiste af træet til kundskab om godt og ondt, prøvede de at tilrane sig denne ret. (1Mo 2:17; 3:4-6) I modsætning til dem overlader Jesus det til sin Far at fastsætte normer. Gud har defineret og formuleret hvad der er godt, gennem den vejledning han har givet i sit ord. – Mr 10:19.

tror på ham: Det græske udsagnsord pisteuo (beslægtet med navneordet pistis, der normalt oversættes med “tro”) har grundbetydningen “at tro”, men det kan udtrykke forskellige betydningsnuancer alt efter sammenhængen og den grammatiske opbygning. Der ligger mere i betydningen af dette udtryk end blot det at tro på eller anerkende at nogen eksisterer. (Jak 2:19) Det indbefatter en tro og tillid der fører til at man handler i lydighed. I Joh 3:16 bruges det græske udsagnsord pisteuo sammen med forholdsordet eis, “mod”. En bibelkommentator har sagt følgende om det græske udtryk: “Tro opfattes som noget aktivt, som noget man gør; man retter sin tro mod nogen.” (An Introductory Grammar of New Testament Greek, Paul L. Kaufman, 1982, s. 46) Jesus henviser tydeligvis til et liv karakteriseret af tro, ikke bare en enkelt handling i tro. I Joh 3:36 står det lignende udtryk “den der tror på Sønnen” som en kontrast til “den der ikke adlyder Sønnen”. “At tro” indbefatter altså i den sammenhæng at man viser sin stærke tro ved at være lydig.

Åndens frugt: Eller “Det ånden frembringer”. Det græske ord karpos, der er hentet fra landbruget og betyder “frugt”, forekommer ofte i Bibelen. Her bruges det billedligt om egenskaber som Guds hellige ånd, eller aktive kraft, kan frembringe i mennesker. (Ga 5:16) Ligesom et træ bærer frugt når det bliver dyrket rigtigt, vil en person frembringe “åndens frugt” når han lader ånden påvirke hans tanker og handlinger. (Se også Sl 1:1-3). Sådan nogle egenskaber genspejler Jehova Guds personlighed, for den hellige ånd kommer fra ham. (Kol 3:9, 10) De egenskaber der er nævnt her, er ikke en komplet liste over alle de egenskaber den hellige ånd frembringer i kristne. (Se studienote til Ga 5:23). Disse egenskaber kendetegner den nye personlighed. (Ef 4:24) Paulus bruger her det græske ord karpos, “frugt”, i ental. Bibelkommentatorer har bemærket at denne brug af entalsformen kan antyde at de gode egenskaber der nævnes her, udgør en helhed; de er alle vigtige at opdyrke, og de hører sammen.

kærlighed: Kristen kærlighed (græsk: agape) er en egenskab der bedst defineres ved at beskrive hvordan den kommer til udtryk i handling, som Paulus gør i 1Kt 13:4-8. (Se studienote til 1Kt 13:4). Johannes bruger det samme græske udtryk i 1Jo 4:8-10, hvor han skriver om “Guds kærlighed”. Johannes siger endda at “Gud er kærlighed”, hvilket betyder at Jehova er selve personificeringen af kærlighed. (Se studienote til Joh 3:16). Jesus sagde at kærlighed til Gud og medmennesket er de to største bud. – Mt 22:37-39; se studienote til Mt 22:37.

glæde: Den gode følelse der kommer af at forvente eller få noget godt; en tilstand af sand lykke. Det græske ord der er gengivet med “glæde”, betegner en stærk følelse der kommer fra hjertet. Jehova, “den lykkelige Gud”, er Kilden til glæde, og han ønsker at hans tjenere skal være glade. (1Ti 1:11) Ved hjælp af Guds hellige ånd kan en kristen bevare glæden selv når han oplever problemer, sorg eller forfølgelse. – Kol 1:11; He 12:2; Jak 1:2-4.

fred: Det græske ord der oversættes med “fred”, har en bred betydning. I den her sammenhæng indeholder “fred” tanken om den ro i sindet og hjertet der kommer af at have et nært forhold til Jehova, “fredens Gud”. (Flp 4:9; 1Ts 5:23; He 13:20; se studienote til 1Kt 14:33). Guds hellige ånd nævnes ofte sammen med fred. (ApG 9:31; Ro 8:6; 15:13) Ved hjælp af Guds ånd bidrager de der har fred med Gud, til harmoni, enhed og et godt forhold til andre. – Mt 5:9; 2Kt 13:11; Jak 3:18.

tålmodighed: Eller “langmodighed; udholdenhed”. Det græske ord kan oversættes direkte med “lang af ånd” (Kingdom Interlinear) og indeholder tanken om at man ikke hurtigt bliver vred, men roligt holder ud og bærer over med andre. Jehova Gud er det ypperste eksempel når det gælder tålmodighed. (Ro 2:4; 9:22; 1Ti 1:16; 1Pe 3:20; 2Pe 3:9, 15) Paulus nævner tålmodighed som en vigtig del af den kristne kærlighed. – 1Kt 13:4; se Tillæg A2.

venlighed: Det at man aktivt viser interesse for hvordan andre har det, og gør noget for at hjælpe dem. Jehova Gud viser venligt godhed selv mod de utaknemmelige og onde. (Lu 6:35; Ro 2:4; 11:22; Tit 3:4, 5) En form af det græske ord for “venlighed” bliver også brugt til at beskrive det skånsomme åg der er forbundet med at være en af Jesus’ disciple, et åg der er “let at bære; behageligt.” (Mt 11:30; fdn.) Kristne under det åg bliver opfordret til at iføre sig venlighed og godhed. – Ef 4:32; Kol 3:12.

godhed: Det at være god; at have en høj moralsk standard. Et leksikon definerer det græske ord for “godhed” som en “positiv egenskab der især kommer til udtryk ved at man interesserer sig for hvordan andre har det”. Så som kristne skal vi ikke kun være gode, men også gøre det gode. Selvom vi er ufuldkomne, kan vi opdyrke godhed ved at adlyde Jehovas befalinger og ved at efterligne hans godhed og gavmildhed mod andre. (ApG 9:36, 39; 16:14, 15; Ro 7:18; Ef 5:1) Jehova er god i absolut forstand. (Sl 25:8; Zak 9:17; Mr 10:18 og studienote) Han er virkelig en gavmild og hensynsfuld Gud. – ApG 14:17.

tro: “Tro” er oversat fra det græske ord pistis, der primært indeholder tanken om tillid, tiltro og fast overbevisning. I He 11:1 definerer Paulus under inspiration begrebet “tro”. Ligesom kærlighed kommer tro til udtryk gennem handlinger. (Jak 2:18, 22; se studienote til Joh 3:16). Bibelen indikerer at en kristens tro er noget der bør vokse. Jesus’ disciple sagde for eksempel: “Giv os mere tro.” (Lu 17:5) Paulus roste de kristne i Thessalonika og sagde: “Jeres tro bliver stærkere og stærkere.” (2Ts 1:3; se også 2Kt 10:15). I Galaterbrevet bliver “tro” omtalt mere end 20 gange, og for det meste henviser det til tillid til Gud eller Kristus, ligesom i det her vers. (Ga 3:6, 11) I 2Ts 3:2 siger Paulus: “Det er ikke alle der ejer troen.” For at have en stærk tro må man have Jehovas hellige ånd.

milde: Med denne egenskab beskrives de mennesker der villigt underordner sig Guds vilje og ledelse og ikke forsøger at dominere andre. Det græske ord sigter ikke til at en person er svag eller kujonagtig. I Septuaginta bruges det græske ord som gengivelse af et hebraisk ord der kan oversættes med “ydmyg”. Det bruges om Moses (4Mo 12:3), om mennesker der er lærevillige (Sl 25:9), om dem der kommer til at eje jorden (Sl 37:11), og om Messias (Zak 9:9; Mt 21:5). Jesus omtalte sig selv som mild og ydmyg. – Mt 11:29.

viser selvkontrol: Når atleter forberedte sig på at deltage i en idrætskonkurrence, viste de selvbeherskelse. Mange holdt en stram diæt, og nogle afholdt sig fra at drikke vin. Forfatteren Pausanias skrev at træningen til De Olympiske Lege varede i ti måneder, og man regner med at træningen til andre vigtige idrætskonkurrencer varede lige så længe.

mildhed: En indre ro og fred som præger de kristnes forhold til Gud og den måde de opfører sig på over for andre mennesker. (Ga 6:1; Ef 4:1-3; Kol 3:12) Mildhed er en del af Guds ånds frugt, og derfor kan man ikke opdyrke den ved viljestyrke alene. En kristen opdyrker mildhed ved at komme nær til Gud, bede om hans ånd og samarbejde med ånden. En der er mild, er ikke en kujon eller en svækling. Det græske ord for “mildhed” (praytes) indeholder tanken om blidhed koblet sammen med styrke, eller styrke under kontrol. Et beslægtet græsk ord (prays) bliver gengivet med “mild”. (Mt 21:5; 1Pe 3:4) Jesus omtalte sig selv som mild (Mt 11:29), men han var på ingen måde svag. – Se Mt 5:5 og studienote.

selvbeherskelse: Det græske ord der her er gengivet med “selvbeherskelse”, forekommer fire gange i De Kristne Græske Skrifter. (ApG 24:25; 2Pe 1:6) Denne egenskab er blevet defineret som “evnen til at kunne styre ens følelser, impulser og ønsker”. Det beslægtede græske udsagnsord forekommer i 1Kt 9:25 (se studienote), hvor Paulus siger i forbindelse med idrætskonkurrencer: “Alle der deltager i en idrætskonkurrence, viser selvkontrol i alt.” Det græske udsagnsord bliver også brugt i Septuaginta i 1Mo 43:31, hvor der står at Josef “havde ... sine følelser under kontrol”. Det hebraiske udsagnsord i 1Mo 43:31 bliver også brugt i Esa 42:14, hvor Jehova siger: “Jeg har ... behersket mig.” I stedet for at straffe syndere med det samme giver Jehova dem mulighed for at vende om og få hans godkendelse. – Jer 18:7-10; 2Pe 3:9.

Der er ingen lov mod noget af dette: Eller “Der er ingen lov mod sådanne ting”. Der er ingen lov der kan begrænse hvor meget kristne kan opdyrke åndens frugt. Alle aspekterne af åndens frugt harmonerer fuldt ud med loven om kærlighed i Moseloven (3Mo 19:18; 5Mo 6:5) og i “Kristus’ lov” (Ga 6:2; Joh 13:34). Udtrykket “sådanne ting” antyder at den frugt Jehovas ånd frembringer, ikke er begrænset til de ni egenskaber der er nævnt her. Den kristne personlighed består af disse og andre egenskaber, der alle bliver opdyrket ved hjælp af den hellige ånd. – Ef 4:24, 32; 5:9; Kol 3:12-15; Jak 3:17, 18.

blev naglet til pælen sammen med ham: I evangelierne bruges det græske udsagnsord synstauroo bogstaveligt om dem der blev henrettet ved siden af Jesus. (Mt 27:44; Mr 15:32; Joh 19:32) Flere gange i sine breve nævner Paulus at Jesus blev henrettet på en pæl (1Kt 1:13, 23; 2:2; 2Kt 13:4), men her bruger han udtrykket i overført betydning. Han siger at kristne ved at tro på den pælfæstede Kristus har slået deres gamle personlighed ihjel. Paulus brugte udtrykket på en lignende måde i sit brev til galaterne, hvor han skrev: “Jeg er naglet til pælen sammen med Kristus.” – Ga 2:20.

naglet ... til pælen: I evangelierne bruges det græske udsagnsord stauroo i forbindelse med Jesus Kristus’ henrettelse. Her bruger Paulus det i overført betydning. (Se også studienote til Ro 6:6). Det beskriver de drastiske skridt kristne må tage for at slå deres kød, deres ufuldkomne tilbøjeligheder, ihjel. Når en kristen overvinder og kontrollerer sit ufuldkomne køds “begær og ønsker”, er det som om de er døde og ikke længere har nogen magt over ham. (Ga 5:16) Paulus’ kommentar hænger sammen med de foregående vers og lægger vægt på at det er nødvendigt at de der tilhører Kristus, bekæmper de “kødets gerninger” der nævnes i Ga 5:19-21.

Lad os ikke blive selvoptagede: Efter at have stillet “kødets gerninger” op som en kontrast til “åndens frugt” (Ga 5:19-23) kommer Paulus med den tilskyndelse vi finder i det her vers. Det græske ord der er gengivet med “selvoptagede” (kenodoxos), indeholder bogstaveligt tanken om “tom ære; forfængelighed”. Det forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Et leksikon definerer det som “det at være alt for optaget af sig selv, indbildsk, pralende”. Det indeholder tanken om et stærkt ønske om at modtage ros fra andre af værdiløse, tomme grunde. Et beslægtet græsk ord er gengivet med “selviskhed” i Flp 2:3.

så vi begynder at konkurrere indbyrdes: Eller “så vi tvinger hinanden til en styrkeprøve”. Ifølge et leksikon betyder det græske ord der er anvendt her, bogstaveligt “at kalde nogen frem; at provokere, udfordre, ofte på en fjendtlig måde”. Et andet leksikon definerer det som “det at udfordre en til kamp eller konkurrence”.

Medieindhold