gennem kornmarkerne: Måske er der tale om stier der tjente som skillelinjer mellem jordlodderne.

sabbat: Se Ordforklaring.

gennem nogle kornmarker: Se studienote til Mt 12:1.

noget der er forbudt: Jehova havde sagt at israelitterne ikke måtte arbejde på sabbatten. (2Mo 20:8-10) De jødiske religiøse ledere påberåbte sig retten til at definere præcis hvad der var arbejde. Ifølge dem var Jesus’ disciple skyldige i at høste (plukke) og tærske (gnide mellem hænderne) korn. (Lu 6:1, 2) Men en sådan definition var at gå ud over Jehovas befaling.

noget der er forbudt: Se studienote til Mt 12:2.

Guds hus: Henviser her til telthelligdommen. Beretningen som Jesus refererer til (1Sa 21:1-6), fandt sted da telthelligdommen var i Nob, en by der højst sandsynligt lå i Benjamins område og tæt på Jerusalem. – Se Tillæg B7 (indsat kort).

de hellige brød: Eller “skuebrødene”. Det hebraiske udtryk betyder bogstaveligt “ansigtsbrød”. Brødet var i billedlig forstand foran Jehova som et regelmæssigt offer til ham. – 2Mo 25:30; se Ordforklaring og Tillæg B5.

Guds hus: Se studienote til Mr 2:26.

de hellige brød: Se studienote til Mt 12:4.

Herre over sabbatten: Jesus anvender dette udtryk om sig selv (Mr 2:28; Lu 6:5) og antyder dermed at han havde ret til at bruge sabbatten til at udføre det arbejde som hans himmelske Far havde bedt ham om. (Se også Joh 5:19; 10:37, 38). På sabbatten udførte Jesus nogle af sine mest fantastiske mirakler, der blandt andet indbefattede at helbrede dem der var syge. (Lu 13:10-13; Joh 5:5-9; 9:1-14) Det var tydeligvis en forsmag på den befrielse han vil sørge for under Rigets styre, der vil være som en sabbatshvile. – He 10:1.

Herre over sabbatten: Se studienote til Mt 12:8.

hvis højre hånd var lam: Tre af evangelieskribenterne omtaler at Jesus helbredte denne mand på en sabbat, men det er kun Lukas der nævner den detalje at det var mandens højre hånd der var lam, eller vissen. (Mt 12:10; Mr 3:1) Lukas medtager ofte lægelige detaljer som Matthæus og Markus ikke har med i deres beretninger. Noget lignende gør sig gældende når man sammenligner Mt 26:51 og Mr 14:47 med Lu 22:50, 51. – Se “Introduktion til Lukas”.

var klar over hvad de tænkte: Lukas fortæller at Jesus vidste hvad de skriftlærde og farisæerne tænkte, men Matthæus og Markus har ikke denne detalje med i deres beretninger. – Se også parallelberetningerne i Mt 12:10-13; Mr 3:1-3.

et liv: Eller “en sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

apostle: Eller “nogle der sendes ud”. Det græske ord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der betyder “at sende, sende ud”. (Mt 10:5; Lu 11:49; 14:32) Grundbetydningen kommer tydeligt til udtryk i det Jesus siger i Joh 13:16, hvor det gengives “en der er sendt”.

apostle: Se studienote til Mt 10:2.

den ivrige: Et tilnavn der adskiller apostlen Simon fra apostlen Simon Peter. (Lu 6:14) Det græske ord der er anvendt her og i ApG 1:13, zelotes, betyder “zelot; ivrig”. I parallelberetningerne i Mt 10:4 og Mr 3:18 anvendes tilnavnet “kananæeren”, et udtryk der menes at komme af hebraisk eller aramæisk, og som også betyder “zelot; ivrig”. Selvom det er muligt at Simon engang tilhørte zeloterne, en jødisk politisk gruppe der modarbejdede romerne, kan han også have fået dette tilnavn på grund af sin iver og entusiasme.

der blev forræder: Denne sætning er interessant fordi den indikerer at der skete en forandring med Judas. Han var ikke en forræder da han blev en discipel, og han var heller ikke en forræder da Jesus udvalgte ham som apostel. Det var ikke forudbestemt at han skulle være en forræder. Men han misbrugte sin frie vilje og “blev forræder” på et tidspunkt efter sin udnævnelse. Fra det øjeblik han begyndte at forandre sig, bemærkede Jesus det, som det fremgår af Joh 6:64.

stillede sig på et jævnt sted: Som man kan se ud af sammenhængen, kom Jesus ned fra bjerget efter at have tilbragt hele natten i bøn inden han udvalgte sine 12 apostle. (Lu 6:12, 13) Så fandt han et jævnt sted på bjergskråningen, måske i nærheden af Kapernaum, der var udgangspunktet for hans tjeneste. En stor mængde mennesker samlede sig om Jesus, og han helbredte dem alle. Ifølge parallelberetningen i Mt 5:1, 2 “gik han op på bjerget” og begyndte at undervise. Dette udtryk kan referere til et lille plateau der lå højere end det jævne sted på bjergsiden. Når man sammenholder beretningerne i Matthæus og Lukas, beskriver de åbenbart at Jesus stoppede op på et jævnt sted mens han var på vej ned ad bjerget, fandt en lille forhøjning på bjergsiden og begyndte at tale. Eller Mt 5:1 kan være et sammendrag der ikke indeholder de detaljer som Lukas har med i sin beretning.

Lykkelige: Det græske ord makarios sigter ikke kun til en overfladisk følelse af at have det godt. Når udtrykket bruges om mennesker, sigter det til det at få Guds velsignelse og mærke hans godkendelse. Udtrykket bruges også om Gud og om Jesus i hans himmelske herlighed. – 1Ti 1:11; 6:15.

Lykkelige: Det græske ord makarios forekommer 50 gange i De Kristne Græske Skrifter. Paulus siger at “den mand som Gud regner for at være retfærdig uden hensyn til hans gerninger, er lykkelig”. (Ro 4:6) Dette græske udtryk bruges for at beskrive Gud (1Ti 1:11) og for at beskrive Jesus i sin himmelske herlighed (1Ti 6:15). Det er også det udtryk der bruges i Bjergprædikenen i de kendte udtalelser om det at være lykkelig. (Mt 5:3-11; Lu 6:20-22) Her i Ro 4:7, 8 er udtrykket citeret fra Sl 32:1, 2. Den slags erklæringer er meget brugt i De Hebraiske Skrifter. (5Mo 33:29; 1Kg 10:8; Job 5:17; Sl 1:1; 2:12; 33:12; 94:12; 128:1; 144:15; Da 12:12) De hebraiske og de græske udtryk for “lykkelig” sigter ikke kun til en overfladisk følelse af at have det godt. Ifølge Bibelen må et menneske elske Gud, tjene ham trofast og opnå hans godkendelse og velsignelse for virkelig at kunne være lykkeligt.

de som erkender deres åndelige behov: Det græske ord der er gengivet med “de som erkender”, bogstaveligt “de der er fattige (nødlidende; tiggere)”, bruges i denne sammenhæng om dem der har et behov og er meget bevidst om det. Det samme ord bruges om “en tigger” ved navn Lazarus i Lu 16:20, 22. Det græske udtryk som i nogle oversættelser gengives med “de fattige i ånden”, indeholder tanken om mennesker der er sig smerteligt bevidst at de er åndeligt fattige og har behov for Gud. – Se studienote til Lu 6:20.

en tigger: Eller “en fattig mand”. Det græske ord kan henvise til en der er meget fattig eller lider stor nød. Ordet står i stærk kontrast til den rige mand i Jesus’ lignelse. Det er brugt i overført betydning i Mt 5:3 i den sætning som er gengivet “de som erkender deres åndelige behov”, bogstaveligt “de som er fattige (nødlidende; tiggere) med hensyn til ånden”. Det indeholder tanken om mennesker der er sig smerteligt bevidst at de er åndeligt fattige og har behov for Gud. – Se studienote til Mt 5:3.

sine disciple: Det græske ord for “discipel”, mathetes, hentyder til en der modtager undervisning og har en personlig tilknytning til læreren, en tilknytning der former disciplens liv. Mange mennesker var samlet for at lytte til Jesus, men det ser ud til at han især henvendte sig til sine disciple, der sad tættest på ham. – Mt 5:1, 2; 7:28, 29.

og sagde: Bjergprædikenen findes både i Matthæus- (kapitel 5-7) og Lukasevangeliet (6:20-49). Lukas nedskrev en forkortet version af denne tale, men Matthæus’ beretning er ca. fire gange så lang og indeholder næsten alle de vers der forekommer i Lukas’ gengivelse af den. De to beretninger begynder og slutter ens, der er mange udtryk der går igen, indholdet i dem er ofte helt identisk, og emnerne forekommer i samme rækkefølge. De steder hvor de to beretninger er parallelle, er der dog ofte store forskelle i ordlyden. Men alligevel stemmer beretningerne overens. Det er værd at lægge mærke til at flere store afsnit fra Bjergprædikenen som ikke er taget med i Lukas’ beretning, bliver gentaget af Jesus ved andre lejligheder. I Bjergprædikenen talte Jesus for eksempel om bøn (Mt 6:9-13) og om at have det rigtige syn på det materielle (Mt 6:25-34). Det ser ud til at han omkring halvandet år senere gentog disse tanker, og Lukas skrev dem derefter ned. (Lu 11:2-4; 12:22-31) Det kan også være at Lukas, som generelt skrev til kristne med mange forskellige baggrunde, har udeladt dele af talen der især henvendte sig til jøder. – Mt 5:17-27; 6:1-18.

Lykkelige: Se studienoter til Mt 5:3; Ro 4:7.

I som er fattige: Det græske ord der er oversat med “fattige”, beskriver “en der er nødlidende; en tigger”. Lukas’ version af Jesus’ første udsagn om hvem der er lykkelige, adskiller sig lidt fra den version af Bjergprædikenen der begynder i Mt 5:3. Matthæus anvender også det græske ord for “fattige”, men kombinerer det med ordet for “ånd”, så det samlede udtryk kan gengives med “fattige (tiggere) med hensyn til ånden”. (Se studienoter til Mt 5:3; Lu 16:20). Denne sætning indeholder tanken om at man er meget bevidst om at man er åndeligt fattig og afhængig af Gud. Lukas’ beretning henviser generelt til dem der er fattige, og det harmonerer med Matthæus’ beretning idet de der er fattige og undertrykte, ofte er mere tilbøjelige til at anerkende deres åndelige behov og mere opmærksomme på at de er afhængige af Gud. Jesus sagde faktisk at en vigtig grund til at han kom som Messias, var at han skulle “fortælle gode nyheder til fattige”. (Lu 4:18) De der fulgte Jesus og fik håb om at få del i velsignelserne under Guds rige, var hovedsageligt nogle der hørte til de fattige eller det jævne folk. (1Kt 1:26-29; Jak 2:5) Men af Matthæus’ beretning fremgår det klart at det at være fattig ikke i sig selv betyder at man har Guds godkendelse. De indledende udtalelser i de to versioner af Bjergprædikenen supplerer altså hinanden.

De har fået hele deres belønning: Det græske ord apecho, der betyder “at få fuldt ud”, forekom ofte på forretningsdokumenter og betød at man havde “modtaget det fulde beløb”. Hyklerne gav for at blive set af andre, og det blev de. De solede sig i den ære mennesker gav dem for deres gavmildhed; de havde således allerede modtaget hele den belønning de ville få. De skulle ikke forvente at få noget fra Gud.

har fået hele jeres trøst: Det græske ord apecho, der betyder “at få fuldt ud”, forekom ofte på forretningsdokumenter og betød at man havde “modtaget det fulde beløb”. Jesus’ udtale ve jer hentyder til den smerte, sorg og de negative konsekvenser som kunne ramme de rige. Det var ikke blot fordi de levede et komfortabelt, eller behageligt, liv. Det han sagde, var snarere en advarsel om at de der lægger stor vægt på materiel rigdom, kan komme til at forsømme tjenesten for Gud og gå glip af sand lykke. Sådanne mennesker havde “modtaget det fulde beløb”, fået hele deres trøst. Gud ville ikke give dem mere. – Se studienote til Mt 6:2.

Bliv ved med at elske jeres fjender: Jesus’ vejledning er i harmoni med ånden i De Hebraiske Skrifter. – 2Mo 23:4, 5; Job 31:29; Ord 24:17, 18; 25:21.

Bliv ved med at elske jeres fjender: Se studienote til Mt 5:44.

låner ud: Dvs. låner ud uden renter. Loven forbød at israelitter krævede renter af fattige landsmænd (2Mo 22:25), og den opfordrede dem til gavmildt at låne ud til dem der var fattige. – 5Mo 15:7, 8; Mt 25:27.

Bliv ved med at tilgive, så vil I selv blive tilgivet: Eller “Bliv ved med at frikende, så vil I selv blive frikendt”. Det græske ord der er gengivet med “at tilgive”, betyder bogstaveligt “at slippe fri; at sende væk; at frigive (for eksempel en fange der bliver løsladt)”. Når det i denne sammenhæng anvendes som en kontrast til at dømme og fordømme, indeholder det tanken om at frikende og tilgive, selv i de tilfælde hvor det kunne synes retfærdigt at udmåle en straf.

Gør jer det til en vane at give: Eller “Bliv ved med at give”. Den form det græske udsagnsord der er gengivet med “at give”, står i her, angiver en fortsat handling.

jeres favn: Det græske ord betyder bogstaveligt “jeres bryst”, men sammenhængen viser at der her må være tale om den brystfold der var over bæltet på en løstsiddende yderklædning. Udtrykket ‘at tømme ud i nogens favn’ kan henvise til det nogle sælgere gjorde når de fyldte køberens brystfold op med de varer vedkommende havde købt.

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

illustrationer: Eller “lignelser”. – Se studienote til Mt 13:3.

splinten ... bjælken: Jesus bruger her en slående hyperbel for at beskrive en person der er kritisk over for sin bror. Han sammenligner en mindre fejl med noget så småt som en ‘splint’. Kritikeren antyder at der er noget galt med hans brors åndelige syn, derunder hans syn på moral og hans dømmekraft. Ved at tilbyde at “fjerne splinten” påstår han stolt at han er kvalificeret til at hjælpe sin bror til at se tingene mere klart og at bedømme tingene rigtigt. Men Jesus siger at kritikerens eget åndelige syn og hans dømmekraft er hæmmet af “en bjælke”, et langt, kraftigt stykke tømmer der kan bruges til at understøtte et tag. (Mt 7:4, 5) Nogle peger på at denne stærke, og endda humoristiske, kontrast viser at Jesus var godt kendt med det arbejde der foregår på et tømrerværksted.

splinten ... bjælken: Se studienote til Mt 7:3.

Hykler!: Det græske ord hypokrites blev oprindeligt brugt om græske (og senere romerske) skuespillere der bar store masker der var designet til at skjule skuespillernes sande identitet og forstærke deres stemmer. Ordet blev efterhånden brugt som en metafor om en der skjuler sine sande intentioner eller sit sande jeg ved at udgive sig for at være noget andet end han er. I Mt 6:5, 16 omtaler Jesus de jødiske religiøse ledere som ‘hyklere’. Her (Lu 6:42) anvender han udtrykket om enhver discipel der fokuserer på andres fejl og ignorerer sine egne.

oversvømmelse: Vinterstorme der opstår pludseligt, er ikke et ukendt fænomen i Israel, især i tebet måned, dvs. december/januar. De medfører stærk vind, voldsom regn og ødelæggende oversvømmelser. – Se Tillæg B15.