Ifølge Johannes 13:1-38

13  Før påskehøjtiden vidste Jesus at hans tid var inde+ til at forlade denne verden og vende tilbage til Faren.+ Derfor elskede han sine egne der var i verden, lige til det sidste, sådan som han havde elsket dem indtil nu.+  De var i gang med at spise* aftensmåltidet, og Djævelen havde allerede indgivet i Judas Iskariots,+ Simons søns, hjerte at forråde ham.+  Jesus, som vidste at Faren havde lagt alt i hans hænder, og at han var kommet fra Gud og skulle tilbage til Gud,+  rejste sig fra aftensmåltidet og lagde sine yderklæder. Og han tog et håndklæde og bandt det om livet.+  Derefter kom han vand i et vaskefad og begyndte at vaske disciplenes fødder og at tørre dem med det håndklæde han havde bundet om sig.+  Så kom han til Simon Peter, der sagde til ham: “Herre, vasker du mine fødder?”  Jesus svarede: “Det jeg gør, forstår du ikke nu, men du vil forstå det senere.”  Peter sagde til ham: “Du skal aldrig nogensinde vaske mine fødder.” “Hvis jeg ikke vasker dig,+ har du ikke noget fællesskab med mig,” svarede Jesus.  “Herre, så vask ikke kun mine fødder, men også mine hænder og mit hoved,” sagde Simon Peter. 10  Jesus sagde til ham: “Den der har badet, behøver ikke at få vasket mere end fødderne, for han er helt ren.+ Og I er rene, men det gælder ikke jer alle.” 11  For han vidste hvem der var ved at forråde ham.+ Derfor sagde han: “I er ikke alle rene.” 12  Da han havde vasket deres fødder og havde taget sine yderklæder på, lagde han sig igen til bords og sagde til dem: “Forstår I hvad jeg har gjort for jer? 13  I kalder mig ‘Lærer’+ og ‘Herre’, og det er helt rigtigt, for det er jeg.+ 14  Når jeg, jeres Herre og Lærer, har vasket jeres fødder,+ skal I også vaske hinandens fødder.+ 15  Jeg har nemlig givet jer et forbillede for at I også skal gøre som jeg har gjort for jer.+ 16  Jeg siger jer som sandt er: En træl er ikke større end sin herre, og en der er sendt, er heller ikke større end den der har sendt ham.+ 17  Nu ved I det – og I er lykkelige hvis I gør det.+ 18  Jeg taler ikke om jer alle, for jeg kender dem jeg har udvalgt. Men det var for at skriftstedet kunne blive opfyldt:+ ‘Den som spiste af mit brød, har vendt sig imod mig.’+ 19  Fra nu af siger jeg det til jer før det sker, så I, når det sker, kan tro at jeg er den jeg er.+ 20  Jeg siger jer som sandt er: Enhver der tager imod en som jeg sender, tager imod mig,+ og enhver der tager imod mig, tager også imod ham som har sendt mig.”+ 21  Efter at have sagt det blev Jesus dybt foruroliget,* og han sagde ligeud: “Jeg siger jer som sandt er: En af jer vil forråde mig.”+ 22  Disciplene begyndte at se rundt på hinanden, for de var i tvivl om hvem han talte om.+ 23  En af disciplene, den Jesus elskede,+ lå til bords lige ved siden af Jesus. 24  Simon Peter nikkede derfor til den discipel og sagde til ham: “Fortæl os hvem han taler om.” 25  Disciplen lænede sig så tilbage mod Jesus’ bryst og spurgte ham: “Herre, hvem er det?”+ 26  Jesus svarede: “Det er ham jeg giver det stykke brød jeg dypper.”+ Så dyppede han brødet og gav det til Judas, Simon Iskariots søn. 27  Efter at Judas havde fået brødstykket, fór Satan i ham.+ Jesus sagde derfor til ham: “Det du gør, gør det hurtigere.” 28  Men ingen af dem der lå til bords, vidste hvorfor han sagde det til ham. 29  Eftersom Judas havde pengekassen,+ troede nogle faktisk at Jesus sagde til ham at han skulle købe det de havde brug for til højtiden, eller at han skulle give noget til de fattige. 30  Så da han havde fået brødstykket, gik han straks ud. Og det var nat.+ 31  Da han var gået, sagde Jesus: “Nu bliver Menneskesønnen ophøjet,+ og Gud bliver ophøjet i forbindelse med ham.* 32  Gud selv vil ophøje ham,+ og han vil ophøje ham straks. 33  Kære børn, jeg er hos jer lidt endnu. I vil lede efter mig, og som jeg har sagt til jøderne, siger jeg nu også til jer: ‘Hvor jeg går hen, kan I ikke komme.’+ 34  Jeg giver jer et nyt bud: I skal elske hinanden. Ligesom jeg har elsket jer,+ skal I også elske hinanden.+ 35  Hvis I har kærlighed til hinanden, vil alle forstå at I er mine disciple.”+ 36  Simon Peter sagde til ham: “Herre, hvor går du hen?” Jesus svarede: “Der hvor jeg går hen, kan du ikke følge mig nu, men du skal følge mig senere.”+ 37  Peter sagde til ham: “Herre, hvordan kan det være at jeg ikke kan følge dig nu? Jeg vil give mit liv for dig.”+ 38  Jesus svarede: “Vil du give dit liv for mig? Jeg siger dig som sandt er: Hanen skal ikke gale før du tre gange har nægtet at kendes ved mig.”+

Fodnoter

Eller muligvis: “tilberede”.
Bogst.: “foruroliget i ånden”.
Eller “i (gennem; ved) ham”.

Studienoter

påske: Jesus begyndte at forkynde efter sin dåb i efteråret 29 e.v.t., så denne henvisning til en påske tidligt i hans tjeneste må gælde den der blev fejret i foråret 30 e.v.t. (Se studienote til Lu 3:1 og Tillæg A7). En sammenligning af de fire evangelieberetninger viser at påskehøjtiden blev fejret fire gange i løbet af Jesus’ tjeneste på jorden. Deraf kan man konkludere at hans tjeneste varede tre og et halvt år. I Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet (ofte kaldet de synoptiske evangelier) nævnes ikke nogen anden påske end den sidste, den hvor Jesus døde. Johannes’ beretning nævner helt specifikt tre påskehøjtider (Joh 2:13; 6:4; 11:55), og den henviser højst sandsynligt til en fjerde med udtrykket “en af jødernes højtider” i Joh 5:1. Dette eksempel understreger værdien af at sammenligne evangelieberetningerne for at få et mere fuldstændigt billede af Jesus’ liv. – Se studienoter til Joh 5:1; 6:4; 11:55.

påskehøjtiden: Dvs. påsken i 33 e.v.t. – Se studienote til Joh 2:13.

elskede han sine egne ... lige til det sidste: Det græske udtryk der bliver brugt her, henviser tilsyneladende til afslutningen på Jesus’ liv som menneske. Men andre mener at det græske udtryk betyder “elskede dem fuldstændigt (helt); elskede dem fortsat”.

havde elsket: Kærlighed bliver et af hovedtemaerne i de resterende kapitler af Johannesevangeliet. I de første 12 kapitler af Johannes’ beretning bliver det græske udsagnsord agapao (at elske) og navneordet agape (kærlighed) brugt otte gange i alt. Men i Johannes, kapitel 13 til 21, findes disse udtryk 36 gange i alt. Den dybe kærlighed Jesus havde til sin Far og til sine disciple, er tydeligere i de sidste kapitler af Johannesevangeliet end nogen andre steder. For eksempel viser alle fire evangelier Jesus’ kærlighed til Jehova, men det er kun i Johannes’ beretning at Jesus direkte siger: “Jeg elsker Faren.” (Joh 14:31) Og i den vejledning Jesus gav sine disciple før han måtte forlade dem, sagde han ikke kun at Jehova elskede ham, men forklarede også hvorfor. – Joh 15:9, 10.

bandt det om livet: Eller “bandt det om sig”. Det var normalt en træls arbejde at vaske og tørre andres fødder. (Joh 13:12-17) Ved at udføre dette ydmyge arbejde gav Jesus sine disciple en stærk lektion i den indstilling Jehova kræver at hans tjenere har. Apostlen Peter, som var til stede den aften, har måske tænkt på dette da han tilskyndede sine trosfæller: “I skal alle opføre jer ydmygt [eller “iføre jer ydmyghed”].” – 1Pe 5:5; fdn.

bandt det om livet: Eller “bandt det om sig”. Det var normalt en træls arbejde at vaske og tørre andres fødder. (Joh 13:12-17) Ved at udføre dette ydmyge arbejde gav Jesus sine disciple en stærk lektion i den indstilling Jehova kræver at hans tjenere har. Apostlen Peter, som var til stede den aften, har måske tænkt på dette da han tilskyndede sine trosfæller: “I skal alle opføre jer ydmygt [eller “iføre jer ydmyghed”].” – 1Pe 5:5; fdn.

vaske disciplenes fødder: I det gamle Israel var sandaler det mest almindelige fodtøj. De bestod ikke af meget andet end en sål bundet om foden og anklen, så en rejsende ville uundgåeligt få snavsede fødder på grund af de støvede og mudrede veje og marker. Det var derfor skik og brug at en person tog sine sandaler af når han gik ind i et hus, og en gæstfri vært ville sørge for at gæsternes fødder blev vasket. Bibelen indeholder flere eksempler på denne almindelige praksis. (1Mo 18:4, 5; 24:32; 1Sa 25:41; Lu 7:37, 38, 44) Da Jesus vaskede sine disciples fødder, benyttede han sig af denne skik til at give dem en lektion i ydmyghed og i at betjene andre.

han havde bundet om sig: Se studienote til Joh 13:4.

Jesus vidste ... hvem den ene var der ville forråde ham: Jesus sigtede her til Judas Iskariot. Jesus tilbragte en hel nat i bøn til sin Far før han udvalgte de 12 apostle (Lu 6:12-16), så til at begynde med var Judas trofast mod Gud. Men Jesus vidste også ud fra profetier i De Hebraiske Skrifter at han ville blive forrådt af en nær ven. (Sl 41:9; 109:8; Joh 13:18, 19) Da Judas begyndte at udvikle en ond tankegang, lagde Jesus, som kunne læse hjerter og tanker, mærke til forandringen. (Mt 9:4) Gud havde ved hjælp af sin forudviden set at en af dem der stod Jesus meget nær, ville blive forræder. Men det ville ikke være i harmoni med Guds egenskaber og tidligere handlinger at mene at Judas var forudbestemt til at skulle være den der ville svigte, som om hans skæbne var fastlagt på forhånd.

bagvasker: Eller “djævel”. Det græske ord diabolos, som oftest bruges med reference til Djævelen, betyder “bagvasker”. Ud over “bagvasker” oversættes det med “bagtalere” (2Ti 3:3) og “bagtale” (1Ti 3:11; Tit 2:3) de få steder hvor det ikke henviser til Djævelen. På græsk vil der når ordet bruges om Djævelen, næsten altid stå en bestemt artikel foran. (Se studienote til Mt 4:1 og Ordforklaring: “Bestemt artikel”). Her bruges betegnelsen om Judas Iskariot, som havde udviklet en dårlig egenskab. Det er muligt at Jesus på dette tidspunkt fornemmede at Judas var slået ind på en forkert kurs, en der senere førte til at Satan kunne bruge ham til at få Jesus dræbt. – Joh 13:2, 11.

han vidste: Jesus kunne bedømme tankerne og indstillingen hos dem der var omkring ham, og det er derfor klart at Judas ikke havde en forræderisk indstilling da han blev udvalgt til at være en apostel. (Mt 9:4; Mr 2:8; Joh 2:24, 25) Men da Judas senere begyndte at udvikle en dårlig indstilling, var Jesus i stand til at identificere hvem der ville forråde ham. Selvom Jesus vidste at Judas ville forråde ham, vaskede han alligevel fødderne på denne forræder. – Se studienoter til Joh 6:64, 70.

skal I også: Eller “er I også forpligtet til at”. Det græske udsagnsord der er anvendt her, bruges ofte i forbindelse med pengesager, og det betyder egentlig “at stå i gæld til nogen; at skylde nogen noget”. (Mt 18:28, 30, 34; Lu 16:5, 7) Her og i andre sammenhænge bliver det brugt i en bredere forstand, nemlig at være forpligtet til at gøre noget. – 1Jo 3:16; 4:11; 3Jo 8.

apostle: Eller “nogle der sendes ud”. Det græske ord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der betyder “at sende, sende ud”. (Mt 10:5; Lu 11:49; 14:32) Grundbetydningen kommer tydeligt til udtryk i det Jesus siger i Joh 13:16, hvor det gengives “en der er sendt”.

apostle: Eller “nogle der sendes ud”. Det græske ord apostolos kommer af udsagnsordet apostello, der bruges i slutningen af verset, og som er gengivet med “sende ... ud”. – Se studienote til Mt 10:2.

en der er sendt: Eller “et sendebud; en apostel”. Det græske ord apostolos (der kommer af udsagnsordet apostello, som betyder “at sende ud”) bliver gengivet med en form af ordet “apostel” i 78 af de 80 gange det står i De Kristne Græske Skrifter. (I Flp 2:25 bliver det græske ord gengivet med “ham I sendte til mig”). Den eneste gang det græske ord forekommer i Johannesevangeliet, er i dette vers. – Mt 10:5; Lu 11:49; 14:32; se studienoter til Mt 10:2; Mr 3:14 og Ordforklaring: “Apostel”.

spiste af mit brød: At spise brød sammen med nogen var et symbol på venskab, det viste at gæsten havde fred med sin vært. (1Mo 31:54; se også 2Mo 2:20 og 18:12, hvor det hebraiske udtryk “spise brød” er gengivet med “spise”). En person der spiste brød sammen med sin vært og bagefter gjorde ham noget ondt, blev anset for at være den værste forræder. – Sl 41:9.

har vendt sig imod mig: Eller “har løftet sin hæl imod mig”. Jesus citerer her de profetiske ord fra Sl 41:9, som bogstaveligt lyder “har løftet sin hæl imod mig”. David bruger disse ord i overført betydning om en forræderisk ven, måske henviser han til Akitofel, “Davids rådgiver”. (2Sa 15:12) Jesus bruger disse ord om Judas Iskariot. I denne sammenhæng indikerer udtrykket derfor en forræderisk handling der kunne udgøre en fare for den person som hælen er “løftet” imod.

Johannes: Det danske navn der svarer til det hebraiske Jehohanan eller Johanan, som betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været nådig”. Skribenten af dette evangelium oplyser ikke sit navn, men i det andet og tredje århundrede e.v.t. var det almindeligt anerkendt at skribenten var apostlen Johannes. Når navnet Johannes forekommer i dette evangelium, henviser det til Johannes Døber. Apostlen Johannes bliver ikke nævnt ved navn, men han og hans bror Jakob bliver omtalt som “Zebedæus’ sønner”. (Joh 21:2; Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10; se studienote til Joh 1:6). I de sidste vers i evangeliet omtaler skribenten sig selv som “den discipel Jesus elskede” (Joh 21:20-24), og der er gode grunde til at forbinde dette udtryk med apostlen Johannes. – Se studienote til Joh 13:23.

Johannes: Dvs. Johannes Døber. Skribenten af dette evangelium, apostlen Johannes, omtaler Johannes Døber 19 gange, men i modsætning til de andre evangelieskribenter bruger han aldrig tilnavnet “Døber”. (Se studienoter til Mt 3:1; Mr 1:4). Apostlen Johannes skelner dog mellem de tre kvinder der hed Maria. (Joh 11:1, 2; 19:25; 20:1) Men han behøvede ikke at præcisere at det var Johannes Døber der var tale om, for apostlen nævner ikke på noget tidspunkt sig selv ved navn, så ingen kunne være i tvivl om hvilken Johannes det drejede sig om. Det bekræfter også at det var apostlen Johannes der skrev dette evangelium. – Se “Introduktion til Johannes” og studienote til Johannes Titel.

den discipel Jesus elskede: Dvs. den som Jesus især elskede. Dette er den sidste af de fem forekomster hvor der nævnes en bestemt discipel “Jesus [eller “han”] elskede”, eller “som Jesus holdt af”. (Joh 13:23; 19:26; 20:2; 21:7, 20) Der er almindelig enighed om at den discipel er apostlen Johannes, Zebedæus’ søn og Jakobs bror. (Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10; Joh 21:2) Som sammenhængen i Joh 21:20-24 viser, var “den discipel Jesus elskede” også “den discipel ... som har skrevet det”, dvs. den der har skrevet Johannesevangeliet. – Se studienoter til Joh Titel; 1:6; 13:23.

ved siden af Abraham: Bogst.: “til Abrahams bryst”. At ligge op mod nogens bryst var forbundet med en særlig ære, og var et udtryk for at man havde et nært venskab. (Se studienote til Joh 1:18). Udtrykket er hentet fra den skik at man lå til bords på divaner ved måltiderne sådan at man kunne læne sig tilbage mod en særlig vens bryst. – Joh 13:23-25.

ved siden af ham: Eller “ved hans bryst”. – Se studienote til Lu 16:22.

ved Farens side: Eller “på pladsen op mod Farens bryst”. Dette udtryk hentyder til en særligt ærefuld plads og til et nært fællesskab. Det er en talemåde der sikkert er hentet fra den måde man indtog måltider på; gæsterne lå på divaner på en sådan måde at man kunne læne sig tilbage mod en nær vens bryst. (Joh 13:23-25) Jesus bliver på den måde beskrevet som Jehovas nærmeste ven, den der bedre og mere fyldestgørende end nogen anden kunne forklare Gud. – Mt 11:27.

den Jesus elskede: Dvs. den som Jesus især elskede. Dette er den første af de fem forekomster hvor der nævnes en bestemt discipel “Jesus [eller “han”] elskede”, eller “som Jesus holdt af”. (Joh 19:26; 20:2; 21:7, 20) Der er almindelig enighed om at den discipel er apostlen Johannes, Zebedæus’ søn og Jakobs bror. (Mt 4:21; Mr 1:19; Lu 5:10) En af grundene er at der ikke henvises til apostlen Johannes ved navn i dette evangelium, undtagen da han omtales som en af “Zebedæus’ sønner” i Joh 21:2. En anden indikation er i Joh 21:20-24, hvor udtrykket “den discipel Jesus elskede”, bruges om ham der skrev dette evangelium. Desuden sagde Jesus om den apostel: “Hvis det er min vilje at han skal blive indtil jeg kommer, hvad angår det så dig?” Det antyder at den der henvises til, ville leve meget længere end Peter og de andre apostle, hvilket passer på apostlen Johannes. – Se studienoter til Joh Titel og Joh 1:6; 21:20.

lige ved siden af Jesus: Bogst.: “op mod Jesus’ bryst”. Dette udtryk henviser til den måde man lå på når man skulle spise på Jesus’ tid. Gæsterne lå på deres venstre side med en pude der støttede deres venstre albue. En gæst kunne læne sig tilbage mod brystet hos en ven der lå ved siden af ham, og tale fortroligt med ham. (Joh 13:25) At ligge lige ved siden af nogen eller op mod nogens bryst var forbundet med en særlig ære, og var et udtryk for at man havde et nært venskab. Denne skik er åbenbart baggrunden for de udtryk der bruges i Lu og Joh. – Se studienoter til Lu 16:22, 23; Joh 1:18.

til højtiden: Henviser åbenbart til de usyrnede brøds fest, der begyndte efter påsken.

Kære børn: Bogst.: “Små børn”. Det er første gang i evangelierne at Jesus tiltaler sine disciple med dette kærlige udtryk. Det græske ord der er gengivet med “kære børn”, teknion, er diminutivformen af ordet teknon (barn). I De Kristne Græske Skrifter bruges diminutiv ofte for at angive kærlighed eller fortrolighed. (Se Ordforklaring: “Diminutiv”). Udtrykket kan derfor også gengives med “kære børn” eller “elskede børn”. Det forekommer ni steder i De Kristne Græske Skrifter og bruges altid i overført betydning om disciple. – Ga 4:19; 1Jo 2:1, 12, 28; 3:7, 18; 4:4; 5:21.

nyt bud: Moseloven krævede at man elskede sit medmenneske som sig selv. (3Mo 19:18) Man skulle have næstekærlighed men ikke nødvendigvis selvopofrende kærlighed i en sådan grad at man endda ville give sit liv for sit medmenneske. Jesus’ bud var “nyt”, eller uden fortilfælde, fordi han sagde: Ligesom jeg har elsket jer. Han gav sine disciple et fuldkomment eksempel i kærlighed og uselviskhed over for andre, en kærlighed der ville kunne få en person til at dø for andres skyld. Både Jesus’ liv og død viste hvilken type kærlighed det nye bud krævede at man havde. – Joh 15:13.

mit liv: Eller “min sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der ofte oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. Her sigter det til Peters liv, som han siger han er villig til at give for Jesus. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

mit liv: Eller “min sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der ofte oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. Her sigter det til Peters liv, som han siger han er villig til at give for Jesus. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

dit liv: Eller “din sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der ofte oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. Her sigter det til Peters liv. – Se studienote til Joh 13:37 og Ordforklaring: “Sjæl”.

Medieindhold