Ifølge Johannes 6:1-71

6  Derefter tog Jesus over til den anden side af Galilæas Sø, eller Tiberias Sø.+  Og en stor flok mennesker blev ved med at følge efter ham,+ for de så de mirakler han udførte ved at helbrede de syge.+  Jesus gik så op på et bjerg og satte sig sammen med sine disciple.  Det var kort før påsken,+ jødernes højtid.  Da Jesus så op, fik han øje på en stor folkemængde der kom hen imod ham, og han sagde til Filip:+ “Hvor kan vi købe brød så de kan få noget at spise?”+  Men det sagde han for at prøve ham, for han vidste allerede hvad han ville gøre.  Filip svarede ham: “Selv hvis vi køber brød for 200 denarer, er det ikke nok til at alle kan få bare lidt.”  En af hans disciple, Andreas, Simon Peters bror, sagde:  “Her er en lille dreng der har fem bygbrød og to små fisk. Men hvad er det til så mange?”+ 10  Jesus sagde: “Lad folk sætte sig ned.” Der var meget græs på stedet, så mændene satte sig – omkring 5.000.+ 11  Jesus tog brødet, og efter at have takket Gud delte han det ud til dem der sad der. Det gjorde han også med de små fisk, og de fik alt hvad de kunne spise. 12  Da de var blevet mætte, sagde han til sine disciple: “Saml de stykker sammen der er tilovers, så der ikke går noget til spilde.” 13  Så samlede de dem sammen og fyldte 12 kurve med det der var blevet tilovers efter at folk havde spist af de fem bygbrød. 14  Da folk så det mirakel han udførte, sagde de: “Han er virkelig Profeten som skulle komme til verden.”+ 15  Jesus vidste nu at de ville tvinge ham til at gå med dem så de kunne gøre ham til konge, så han trak sig igen tilbage+ til bjerget helt alene.+ 16  Om aftenen tog hans disciple ned til søen,+ 17  og de gik ombord i en båd og sejlede over søen mod Kapernaum. På det tidspunkt var det blevet mørkt, og Jesus var endnu ikke kommet.+ 18  Og bølgerne rejste sig, for det blæste kraftigt.+ 19  Efter at de havde roet fem eller seks kilometer, så de Jesus komme gående på søen hen mod båden, og de blev bange. 20  Men han sagde til dem: “Det er mig! Vær ikke bange!”+ 21  Så ville de tage ham op i båden, men i samme øjeblik nåede båden den bred som de havde været på vej til.+ 22  Næste dag gik det op for de mange mennesker der var blevet på den anden side af søen, at der kun havde været en lille båd der, og at Jesus ikke var gået ombord i den sammen med sine disciple, men at de var taget afsted alene. 23  Men nogle både fra Tiberias lagde til i nærheden af det sted hvor de havde spist brødet efter at Herren havde takket Gud. 24  Da de mange mennesker så at hverken Jesus eller hans disciple var der, gik de derfor ombord i bådene og kom til Kapernaum for at lede efter Jesus. 25  Da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: “Rabbi,+ hvornår er du kommet herover?” 26  Jesus svarede: “Jeg siger jer som sandt er: I leder ikke efter mig fordi I har set nogle tegn, men fordi I spiste af brødene og blev mætte.+ 27  Arbejd ikke for den mad der forgår,+ men for den mad der består og giver evigt liv,+ den som Menneskesønnen vil give jer, for på ham har Faren, Gud selv, sat sit segl for at vise at han har godkendt ham.”+ 28  Så sagde de til ham: “Hvad er det Gud vil have at vi skal gøre?” 29  Jesus svarede: “Gud ønsker at I skal tro på ham som han har sendt.”+ 30  Så sagde de: “Hvilket tegn+ vil du vise os så vi kan få tro på dig? Hvad vil du gøre? 31  Vores forfædre spiste manna i ørkenen,+ som der står skrevet: ‘Han gav dem brød fra himlen.’”+ 32  Så sagde Jesus til dem: “Jeg siger jer som sandt er: Moses har ikke givet jer brødet fra himlen, men min Far giver jer det sande brød fra himlen. 33  For Guds brød kommer ned fra himlen og giver liv til verden.”+ 34  Så sagde de: “Herre, giv os altid det brød.” 35  Jesus sagde til dem: “Jeg er livets brød. Den der kommer til mig, vil slet ikke blive sulten, og den der tror på mig, vil aldrig blive tørstig.+ 36  Men som jeg sagde til jer: I har endda set mig, og alligevel tror I ikke.+ 37  Alle som Faren giver mig, vil komme til mig, og jeg vil aldrig jage den bort der kommer til mig,+ 38  for jeg er ikke kommet ned fra himlen+ for at gøre min egen vilje, men hans vilje som har sendt mig.+ 39  Det er hans vilje at jeg ikke skal miste nogen af alle dem han har givet mig,+ men at jeg skal oprejse+ dem på den yderste dag. 40  For det er min Fars vilje at enhver der anerkender Sønnen og tror på ham, skal have evigt liv,+ og jeg vil oprejse+ ham på den yderste dag.” 41  Så begyndte jøderne at udtrykke deres utilfredshed med at han havde sagt at han var det brød der var kommet ned fra himlen.+ 42  De sagde: “Er det ikke Jesus, Josefs søn? Vi kender hans far og mor,+ så hvordan kan han nu sige at han er kommet ned fra himlen?” 43  Derfor sagde Jesus til dem: “Hold op med at være utilfredse. 44  Ingen kan komme til mig hvis ikke Faren, som har sendt mig,+ drager ham, og jeg vil oprejse ham på den yderste dag.+ 45  Der står skrevet i Profeterne: ‘De vil alle være oplært af Jehova.’*+ Enhver der har lyttet til Faren og har lært af ham, kommer til mig. 46  Nu er der jo ikke nogen der har set Faren,+ undtagen den som er fra Gud – han har set Faren.+ 47  Jeg siger jer som sandt er: Den der tror, har evigt liv.+ 48  Jeg er livets brød.+ 49  Jeres forfædre spiste manna i ørkenen, og alligevel døde de.+ 50  Men den der spiser af det brød som kommer ned fra himlen, skal ikke dø. 51  Jeg er det levende brød der er kommet ned fra himlen. Hvis nogen spiser af det brød, skal han leve evigt, og det brød jeg vil give, ja, det er mit kød til liv for verden.”+ 52  Så begyndte jøderne at skændes og sige: “Hvordan kan manden give os sit kød at spise?” 53  Derfor sagde Jesus til dem: “Jeg siger jer som sandt er: Hvis I ikke spiser Menneskesønnens kød og drikker hans blod, har I ikke liv i jer selv.+ 54  Den der spiser mit kød og drikker mit blod, har evigt liv, og jeg vil oprejse+ ham på den yderste dag, 55  for mit kød er sand mad, og mit blod er sand drik. 56  Den der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver ved med at være nært forbundet med mig, og jeg med ham.+ 57  Ligesom den levende Far har sendt mig og jeg lever på grund af ham, sådan vil den der spiser mig, leve på grund af mig.+ 58  Det er det brød som er kommet ned fra himlen. Det er ikke som dengang jeres forfædre spiste og alligevel døde. Den der spiser dette brød, skal leve evigt.”+ 59  Alt det sagde han mens han underviste i en synagoge i Kapernaum. 60  Mange af hans disciple der hørte det, sagde nu: “Det han siger, er chokerende! Hvem kan holde ud at høre på det?” 61  Men Jesus, der vidste at hans disciple var utilfredse, sagde til dem: “Får det her jer til at tage anstød?* 62  Hvad så hvis I skulle se Menneskesønnen stige derop hvor han var før?+ 63  Det er ånden der giver liv,+ kødet kan slet ikke bruges til noget. Det jeg har sagt til jer, kommer fra den hellige ånd og giver liv.+ 64  Men der er nogle af jer som ikke tror.” Jesus vidste nemlig fra begyndelsen hvem der ikke troede, og hvem den ene var der ville forråde ham.+ 65  Han fortsatte: “Det er derfor jeg sagde til jer at ingen kan komme til mig hvis ikke Faren giver ham lov.”+ 66  Af den grund vendte mange af hans disciple tilbage til det de havde forladt,+ og de ville ikke længere følge ham. 67  Så sagde Jesus til de tolv: “Vil I også gå?” 68  Simon Peter svarede: “Herre, hvem skulle vi gå hen til?+ Det er dig der har det evige livs ord.+ 69  Vi tror på og er blevet klar over at du er Guds Hellige.”+ 70  Jesus svarede dem: “Har jeg ikke udvalgt jer tolv?+ Men en af jer er en bagvasker.”+ 71  Han talte om Judas, Simon Iskariots søn, for det var ham der ville forråde ham, selvom han var en af de tolv.+

Fodnoter

Bogst.: “snuble”.

Studienoter

Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.

Galilæas Sø, eller Tiberias Sø: Galilæas Sø blev nogle gange kaldt Tiberias Sø efter byen på den vestlige søbred som var opkaldt efter den romerske kejser Tiberius. (Joh 6:23) Navnet Tiberias Sø forekommer her og i Joh 21:1. – Se studienote til Mt 4:18.

påske: Jesus begyndte at forkynde efter sin dåb i efteråret 29 e.v.t., så denne henvisning til en påske tidligt i hans tjeneste må gælde den der blev fejret i foråret 30 e.v.t. (Se studienote til Lu 3:1 og Tillæg A7). En sammenligning af de fire evangelieberetninger viser at påskehøjtiden blev fejret fire gange i løbet af Jesus’ tjeneste på jorden. Deraf kan man konkludere at hans tjeneste varede tre og et halvt år. I Matthæus-, Markus- og Lukasevangeliet (ofte kaldet de synoptiske evangelier) nævnes ikke nogen anden påske end den sidste, den hvor Jesus døde. Johannes’ beretning nævner helt specifikt tre påskehøjtider (Joh 2:13; 6:4; 11:55), og den henviser højst sandsynligt til en fjerde med udtrykket “en af jødernes højtider” i Joh 5:1. Dette eksempel understreger værdien af at sammenligne evangelieberetningerne for at få et mere fuldstændigt billede af Jesus’ liv. – Se studienoter til Joh 5:1; 6:4; 11:55.

en af jødernes højtider: Johannes nævner ikke specifikt hvilken højtid der var tale om, men der er god grund til at antage at det var påsken i år 31 e.v.t. han henviste til. Johannes skrev overvejende sin beretning i kronologisk orden. Det fremgår af sammenhængen at den højtid der tales om, fandt sted kort tid efter at Jesus sagde at der var “fire måneder til høsten”. (Joh 4:35) Høstperioden, nærmere betegnet byghøsten, begyndte omkring påsken (14. nisan). Så det ser ud til at Jesus kom med sin udtalelse ca. fire måneder før dette, altså omkring kislev måned (november/december). Der var to andre højtider som blev fejret i perioden fra kislev til nisan, nemlig indvielseshøjtiden og purimsfesten. Men disse højtider krævede ikke at israelitterne tog op til Jerusalem. Ud fra sammenhængen er det mest sandsynligt at den højtid der omtales som “en af jødernes højtider”, refererer til påsken, hvor Jesus ifølge Guds lov til Israel var forpligtet til at rejse til Jerusalem. (5Mo 16:16) Det er rigtigt at Johannes kun nævner nogle få begivenheder i sin beretning inden han omtaler den næste påskehøjtid (Joh 6:4), men som oversigten i Tillæg A7 viser, er Johannes’ beretning om den første del af Jesus’ tjeneste meget kortfattet, og mange af de begivenheder som de andre evangelieskribenter har med, bliver ikke nævnt af Johannes. De mange ting som de tre andre evangelieskribenter nævner at Jesus foretog sig, støtter faktisk den konklusion at der faldt en påskehøjtid mellem den der nævnes i Johannes 2:13, og den der nævnes i Johannes 6:4. – Se Tillæg A7 og studienote til Joh 2:13.

påske: Det vil sige påsken i år 33 e.v.t., tilsyneladende den fjerde påske der omtales i Johannesevangeliet. – Se studienoter til Joh 2:13; 5:1; 6:4.

påsken: Hentyder åbenbart til påsken år 32 e.v.t., den tredje påske i løbet af Jesus’ tjeneste på jorden. – Se studienoter til Joh 2:13; 5:1; 11:55 og Tillæg A7.

denarer: Se Ordforklaring: “Denar” og Tillæg B14.

mændene satte sig – omkring 5.000: Det er kun i Matthæus’ beretning at der også omtales “kvinder og børn” i forbindelse med dette mirakel. (Mt 14:21) Muligvis var der langt over 15.000 der mirakuløst fik mad ved denne lejlighed.

verden: Det græske ord kosmos henviser her til menneskehedens verden. I denne sammenhæng ser det ud til at udtrykket komme ind i verden primært refererer til det at Jesus gik ud blandt menneskene i tiden efter sin dåb, og ikke så meget tidspunktet hvor han blev født som menneske. Efter sin dåb udførte han den opgave han havde fået tildelt, og han bragte således lys til menneskehedens verden. – Se også Joh 3:17, 19; 6:14; 9:39; 10:36; 11:27; 12:46; 1Jo 4:9.

Profeten: I det første århundrede e.v.t. var mange jøder i forventning om at den profet der skulle være som Moses, og som er omtalt i 5Mo 18:15, 18, ville være Messias. I denne sammenhæng ser det ud til at udtrykket komme til verden hentyder til at Messias som ventet skulle fremstå. Det er kun Johannes der omtaler begivenhederne i dette vers. – Se studienote til Joh 1:9.

gøre ham til konge: Det er kun Johannes der omtaler denne episode. Jesus nægtede konsekvent at involvere sig i sit hjemlands politik. Han ønskede kun at modtage kongemagt på Guds måde og når Guds tid var inde. Senere understregede han at hans disciple skulle have den samme indstilling. – Joh 15:19; 17:14, 16; 18:36.

Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.

Galilæas Sø, eller Tiberias Sø: Galilæas Sø blev nogle gange kaldt Tiberias Sø efter byen på den vestlige søbred som var opkaldt efter den romerske kejser Tiberius. (Joh 6:23) Navnet Tiberias Sø forekommer her og i Joh 21:1. – Se studienote til Mt 4:18.

søen: Dvs. Galilæas Sø. – Se studienoter til Mt 4:18; Joh 6:1.

Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.

fem eller seks kilometer: Bogst.: “omkring 25 eller 30 stadier”. Det græske ord stadion (ental) betegner et længdemål på 185 m, svarende til en ottendedel af en romersk mil. Eftersom Galilæas Sø er omkring 12 km bred, kan disciplene have befundet sig ca. midt på søen. – Mr 6:47; se studienote til Mt 4:18 og Tillæg A7 og B14.

Tiberias: En by der ligger på den vestlige bred af Galilæas Sø, omkring 15 km S for Kapernaum og umiddelbart N for nogle varme kilder der var berømte i oldtiden. Den blev bygget af Herodes Antipas på et tidspunkt mellem år 18 og år 26 e.v.t. som hans hovedstad og residens. Han opkaldte byen efter den daværende romerske kejser, Tiberius, og den dag i dag hedder byen Tiberias (hebraisk: Tiveria). Selvom det var den største by i regionen, er dette det eneste sted den omtales i Bibelen. Der nævnes intet sted at Jesus besøgte Tiberias, og måske skyldtes det at den primært var beboet af fremmede. (Se også Mt 10:5-7). Ifølge Josefus var byen Tiberias blevet bygget oven på en gravplads, og mange jøder ønskede derfor ikke at flytte dertil. (4Mo 19:11-14) Efter det jødiske oprør i det andet århundrede e.v.t. blev Tiberias erklæret for renset, og den blev herefter en førende by for jødisk uddannelse og sæde for Sanhedrinet. Mishnah og Den Palæstinensiske (Jerusalemske) Talmud blev samlet i denne by, og det samme gjorde den masoretiske tekst, der senere dannede grundlag for oversættelse af De Hebraiske Skrifter. – Se Tillæg B10.

mad der forgår ... mad der består og giver evigt liv: Jesus var klar over at nogle mennesker kun var sammen med ham og hans disciple fordi de fik noget materielt ud af det. Bogstavelig mad holder mennesker i live dag for dag, men “mad” fra Guds ord vil gøre det muligt for mennesker at leve evigt. Jesus tilskyndede de mange mennesker til at arbejde for “den mad der består og giver evigt liv”, dvs. gøre en indsats for at få dækket deres åndelige behov og opdyrke tro på det de lærte. – Mt 4:4; 5:3; Joh 6:28-39.

Vores forfædre spiste manna: Jøderne ønskede sig en messiansk konge der kunne sørge for bogstavelig mad til dem. Som en begrundelse mindede de Jesus om at Gud mirakuløst havde givet deres forfædre manna i ørkenen, dvs. Sinajs ørken. Med et citat fra Sl 78:24 omtalte de mannaen som brød [eller “korn”] fra himlen. Da de bad om et “tegn” fra Jesus (Joh 6:30), er det muligt at de har tænkt på det mirakel han havde udført dagen før, hvor han forvandlede fem bygbrød og to små fisk til en mængde mad der mættede tusinder af mennesker. – Joh 6:9-12.

verden blev til gennem ham: Her henviser det græske ord kosmos (“verden”) til menneskehedens verden, som det tydeligt fremgår af sidste del af verset, hvor der står: verden kendte ham ikke. Dette græske udtryk forekom nogle gange i ikkereligiøse skrifter som en henvisning til universet og skaberværket generelt, og apostlen Paulus kan have anvendt det i den betydning da han henvendte sig til et græsk publikum. (ApG 17:24) Men i De Kristne Græske Skrifter refererer udtrykket som regel til menneskehedens verden eller en del af den. Det er rigtigt at Jesus var med til at skabe alle ting, deriblandt himlen og jorden og alt hvad der findes der, men dette vers fokuserer på hans rolle i forbindelse med skabelsen af mennesket. – 1Mo 1:26; Joh 1:3; Kol 1:15-17.

verden: I De Kristne Græske Skrifter bruges det græske ord kosmos generelt om menneskehedens verden eller en del af den. (Se studienote til Joh 1:10). I Joh 1:29 siges der at Jesus som Guds Lam tager “verdens synd” bort. I Joh 6:33 omtales Jesus som Guds brød fordi det er ved hjælp af ham Jehova sørger for liv og velsignelser til menneskeheden.

livets brød: Dette udtryk forekommer kun to gange i Bibelen. (Joh 6:35, 48) I denne sammenhæng henviser ordet ‘liv’ til evigt liv. (Joh 6:40, 47, 54) I løbet af denne samtale omtaler Jesus sig selv som “det sande brød fra himlen” (Joh 6:32), “Guds brød” (Joh 6:33) og “det levende brød” (Joh 6:51). Han gør opmærksom på at israelitterne godt nok fik manna i ørkenen (Ne 9:20), men at denne mad fra Gud ikke opretholdt deres liv for evigt (Joh 6:49). Kristus’ trofaste disciple har derimod adgang til himmelsk manna, eller “livets brød” (Joh 6:48-51, 58), som gør det muligt for dem at leve evigt. De ‘spiser’ dette brød ved at tro på værdien af Jesus’ kød og blod, som han ofrede som en løsesum.

Jeg ved at han skal opstå: Martha troede at Jesus talte om den fremtidige opstandelse, den på den yderste dag. (Se studienote til Joh 6:39). Hendes tro på denne lære var bemærkelsesværdig. Nogle af de religiøse ledere på hendes tid, de såkaldte saddukæere, troede ikke på at der ville ske en opstandelse, til trods for at det var en klar lære i de inspirerede skrifter. (Da 12:13; Mr 12:18) På den anden side troede farisæerne på sjælens udødelighed. Martha vidste imidlertid at Jesus lærte mennesker at der ville finde en fremtidig opstandelse sted, og at han endda havde oprejst mennesker fra de døde, dog ikke nogen der havde været død lige så længe som Lazarus.

jeg skal oprejse dem på den yderste dag: Jesus siger fire gange at han vil oprejse mennesker på den yderste dag. (Joh 6:40, 44, 54) I Joh 11:24 taler Martha også om “opstandelsen på den yderste dag”. (Se også Da 12:13; se studienote til Joh 11:24). I Joh 12:48 forbindes “den yderste dag” med en domstid, som åbenbart vil indbefatte Kristus’ tusindårsrige, hvor han vil dømme menneskeheden, deriblandt dem der bliver oprejst fra døden. – Åb 20:4-6.

evigt liv: Ved denne lejlighed bruges udtrykket “evigt liv” fire gange (Joh 6:27, 40, 47, 54) af Jesus, og en af hans disciple omtaler det én gang (Joh 6:68). I den græske tekst forekommer udtrykket “evigt liv” hele 17 gange i Johannesevangeliet. Til sammenligning forekommer det sammenlagt 8 gange i de tre andre evangelier.

drager ham: Selvom det græske udsagnsord der er oversat med “drager”, også kan bruges om det at hale fisk ind i et net (Joh 21:6, 11), antyder det ikke at Gud trækker mennesker til sig mod deres vilje. Ordet kan også oversættes med “tiltrækker”, og Jesus’ udtalelse kan hentyde til Jer 31:3, hvor Jehova sagde til sit folk: “Jeg [har] draget dig til mig med loyal kærlighed.” (Septuaginta bruger her det samme græske udsagnsord). Joh 12:32 viser at Jesus på en lignende måde drager alle slags mennesker til sig. Det fremgår af Bibelen at Jehova har givet mennesker en fri vilje. Enhver kan selv vælge om han vil tjene Ham. (5Mo 30:19, 20) Gud drager nænsomt dem til sig som har den rette hjerteindstilling. (Sl 11:5; Ord 21:2; ApG 13:48) Det gør han ved hjælp af Bibelens budskab og sin hellige ånd. Profetien fra Esa 54:13, som citeres i Joh 6:45, handler om dem som Faren drager. – Se også Joh 6:65.

Jehova: I dette citat fra Esa 54:13 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. Eksisterende græske håndskrifter af Johannesevangeliet bruger ordet theos her (måske som følge af at dette ord bruges i Esa 54:13 i afskrifter af Septuaginta), og det er forklaringen på at der i de fleste oversættelser står “Gud”. Men i betragtning af at der er tale om et citat fra De Hebraiske Skrifter, anvendes Guds navn her i hovedteksten.

har liv i sig selv: Eller “har kraft til at give liv”. Jesus “har liv i sig selv” fordi hans Far har givet ham en kraft som Jehova oprindeligt var den eneste der besad. Denne kraft indbefatter uden tvivl myndigheden til at give mennesker mulighed for at opnå et godkendt forhold til Gud og derved redde livet. Den indbefatter også evnen til at give liv ved at oprejse de døde. Omkring et år efter at Jesus udtalte det vi læser her, indikerede han at hans disciple også kunne have liv i sig selv. – Få flere oplysninger om betydningen af udtrykket “liv i jer selv” som det anvendes om Jesus’ disciple, i studienoten til Joh 6:53.

liv i jer selv: I Joh 5:26 sagde Jesus at det var blevet ham givet at “have liv i sig selv” ligesom hans Far “har liv i sig selv”. (Se studienote til Joh 5:26). Nu, omkring et år senere, bruger Jesus det samme udtryk om sine disciple. Her sidestiller han det at have liv i sig selv med det at opnå “evigt liv”. (Joh 6:54) I stedet for at hentyde til evnen til at give liv ser det i denne sammenhæng ud til at udtrykket ‘have liv i sig selv’ snarere hentyder til det at opnå liv i fuldeste forstand. De salvede kristne bliver levende i fuldeste forstand når de bliver oprejst til udødeligt liv i himlen. Trofaste kristne der har håb om at leve på jorden, vil blive levende i fuldeste forstand når de består den endelige prøve umiddelbart efter slutningen af Kristus’ tusindårsrige. – 1Kt 15:52, 53; Åb 20:5, 7-10.

spiser mit kød og drikker mit blod: Sammenhængen indikerer at der er tale om at spise og drikke i billedlig forstand ved at tro på Jesus Kristus. (Joh 6:35, 40) Jesus sagde disse ord i år 32 e.v.t., så det han talte om, var ikke Herrens aftensmåltid, som han først indstiftede et år senere. Han kom med denne udtalelse umiddelbart inden “påsken, jødernes højtid” (Joh 6:4), så den har sikkert mindet hans tilhørere om den forestående højtid og betydningen af lammets blod, der reddede liv den nat israelitterne forlod Egypten (2Mo 12:24-27). Jesus understregede at hans blod på lignende måde ville være afgørende for at hans disciple kunne opnå evigt liv.

nært forbundet med mig: Eller “i mig”. Dette udtryk indikerer nærhed, harmoni og enhed.

synagoge: Eller muligvis: “offentlig forsamling”. Det græske navneord synagoge, som bruges her, betyder direkte oversat “sammenføring; forsamling”. De fleste steder det forekommer i De Kristne Græske Skrifter, hentyder det til den bygning eller det sted hvor jøderne samledes til læsning af Skrifterne, undervisning, prædiken og bønner. (Se Ordforklaring: “Synagoge”). Udtrykket kan i denne sammenhæng henvise til en hvilken som helst form for offentlig forsamling, men det er mest sandsynligt at det henviser til en synagoge, hvor Jesus talte til jøder som var underlagt Moseloven.

hvad disse ord betyder: Bogst.: “hvad er”. Her betyder det græske ord estin (bogst.: “er”) “betegner” eller “betyder”. – Se studienote til Mt 26:26.

er et symbol på: Det græske ord estin (der bogstaveligt betyder “er”) har her betydningen “betegner; symboliserer; står for; skildrer”. Den betydning af ordet var indlysende for apostlene, for ved denne lejlighed var Jesus’ fuldkomne krop lige foran dem, og det var det usyrnede brød som de skulle til at spise, også. Derfor kunne brødet ikke have været hans bogstavelige krop. Det er værd at bemærke at det samme græske ord bruges i Mt 12:7, og her gengiver mange bibeloversættelser det med “betyder”.

ånden: Hentyder åbenbart til Guds hellige ånd. Jesus tilføjer at kødet, i modsætning til den kraft og visdom Gud giver gennem sin ånd, slet ikke kan bruges til noget. Det indikerer at menneskers kraft og visdom, som den kommer til udtryk i deres bøger, filosofier og lærdomme, ikke kan give evigt liv.

kødet: Dette udtryk lader til at henvise bredt til de begrænsninger der er forbundet med en kødelig, eller menneskelig, tilværelse, deriblandt menneskers ræsonnementer og bedrifter. Den samlede sum af menneskers erfaring og visdom, alle deres bøger, filosofier og lærdomme, kan slet ikke bruges til noget når det drejer sig om at opnå evigt liv.

kommer fra den hellige ånd og giver liv: Bogst.: “er ånd og er liv”. Det græske ord der ofte gengives med “er” (estin), kan her indeholde tanken “betyde”, så udtrykket kunne også gengives “betyder ånd og betyder liv”. (Se studienoter til Mt 12:7; 26:26). Jesus giver åbenbart udtryk for at det han har sagt, er inspireret af hellig ånd og kan give evigt liv.

bagvasker: Eller “djævel”. Det græske ord diabolos, som oftest bruges med reference til Djævelen, betyder “bagvasker”. Ud over “bagvasker” oversættes det med “bagtalere” (2Ti 3:3) og “bagtale” (1Ti 3:11; Tit 2:3) de få steder hvor det ikke henviser til Djævelen. På græsk vil der når ordet bruges om Djævelen, næsten altid stå en bestemt artikel foran. (Se studienote til Mt 4:1 og Ordforklaring: “Bestemt artikel”). Her bruges betegnelsen om Judas Iskariot, som havde udviklet en dårlig egenskab. Det er muligt at Jesus på dette tidspunkt fornemmede at Judas var slået ind på en forkert kurs, en der senere førte til at Satan kunne bruge ham til at få Jesus dræbt. – Joh 13:2, 11.

han vidste: Jesus kunne bedømme tankerne og indstillingen hos dem der var omkring ham, og det er derfor klart at Judas ikke havde en forræderisk indstilling da han blev udvalgt til at være en apostel. (Mt 9:4; Mr 2:8; Joh 2:24, 25) Men da Judas senere begyndte at udvikle en dårlig indstilling, var Jesus i stand til at identificere hvem der ville forråde ham. Selvom Jesus vidste at Judas ville forråde ham, vaskede han alligevel fødderne på denne forræder. – Se studienoter til Joh 6:64, 70.

Jesus vidste ... hvem den ene var der ville forråde ham: Jesus sigtede her til Judas Iskariot. Jesus tilbragte en hel nat i bøn til sin Far før han udvalgte de 12 apostle (Lu 6:12-16), så til at begynde med var Judas trofast mod Gud. Men Jesus vidste også ud fra profetier i De Hebraiske Skrifter at han ville blive forrådt af en nær ven. (Sl 41:9; 109:8; Joh 13:18, 19) Da Judas begyndte at udvikle en ond tankegang, lagde Jesus, som kunne læse hjerter og tanker, mærke til forandringen. (Mt 9:4) Gud havde ved hjælp af sin forudviden set at en af dem der stod Jesus meget nær, ville blive forræder. Men det ville ikke være i harmoni med Guds egenskaber og tidligere handlinger at mene at Judas var forudbestemt til at skulle være den der ville svigte, som om hans skæbne var fastlagt på forhånd.

fra begyndelsen: Dette udtryk hentyder ikke til Judas’ fødsel eller det tidspunkt han blev udvalgt som apostel, noget der skete efter at Jesus havde tilbragt en hel nat i bøn. (Lu 6:12-16) Det hentyder snarere til det tidspunkt hvor Judas begyndte at handle forræderisk, noget Jesus med det samme lagde mærke til. (Joh 2:24, 25; Åb 1:1; 2:23; se studienoter til Joh 6:70; 13:11). Dette viser også at Judas’ handlinger var forsætlige og planlagte og ikke blot et resultat af en pludselig indskydelse. Det græske ord for “begyndelse” (arkhe) bruges i De Kristne Græske Skrifter i forskellig betydning alt efter sammenhængen. I 2Pe 3:4 anvendes det for eksempel om skabelsens begyndelse. Men i de fleste tilfælde har det en mere afgrænset betydning. For eksempel sagde Peter at den hellige ånd kom over ikkejøder “ligesom den også kom over os i begyndelsen”. (ApG 11:15) Her mente Peter ikke det tidspunkt han blev født eller blev kaldet som apostel. Han henviste snarere til pinsedagen i år 33 e.v.t., som var “begyndelsen” til at den hellige ånd blev udgydt med et særligt formål. (ApG 2:1-4) Andre eksempler på at betydningen af ordet “begyndelse” skal afgøres ud fra sammenhængen, findes i Lu 1:2; Joh 15:27 og 1Jo 2:7.

Djævelen: Fra det græske ord diabolos, der betyder “bagtaler”. (Joh 6:70; 2Ti 3:3) Det beslægtede udsagnsord diaballo betyder “at anklage; rette en beskyldning mod” og bliver gengivet “blev anklaget” i Lu 16:1.

bagvasker: Eller “djævel”. Det græske ord diabolos, som oftest bruges med reference til Djævelen, betyder “bagvasker”. Ud over “bagvasker” oversættes det med “bagtalere” (2Ti 3:3) og “bagtale” (1Ti 3:11; Tit 2:3) de få steder hvor det ikke henviser til Djævelen. På græsk vil der når ordet bruges om Djævelen, næsten altid stå en bestemt artikel foran. (Se studienote til Mt 4:1 og Ordforklaring: “Bestemt artikel”). Her bruges betegnelsen om Judas Iskariot, som havde udviklet en dårlig egenskab. Det er muligt at Jesus på dette tidspunkt fornemmede at Judas var slået ind på en forkert kurs, en der senere førte til at Satan kunne bruge ham til at få Jesus dræbt. – Joh 13:2, 11.

Medieindhold

Kurve
Kurve

I Bibelen bliver forskellige ord brugt til at beskrive forskellige former for kurve. For eksempel indikerer det græske ord der bruges i forbindelse med at Jesus mirakuløst sørgede for mad til omkring 5.000 mænd, at de 12 kurve har været relativt små fletkurve som man kunne bære i hænderne. Men et andet græsk ord bruges til at beskrive de syv kurve der blev brugt til at indsamle det der var tilovers da Jesus sørgede for mad til 4.000 mænd. (Mr 8:8, 9) Det ord beskriver en stor kurv, og det er det samme ord der bruges til at beskrive den kurv der blev brugt da Paulus blev firet ned til jorden gennem en åbning i muren i Damaskus. – ApG 9:25.