de kender hans stemme: Man har gentagne gange iagttaget hyrder og får i Mellemøsten, og det kan herefter slås fast at får har den fantastiske evne at kunne skelne deres egen hyrdes stemme fra andre hyrders eller fremmedes stemmer. Som Jesus indikerede, navngav hyrderne hvert eneste får, selv når der var tale om store flokke. (Joh 10:3, 27) Så lige fra fårene var helt små, var de vant til at høre hyrden kalde på dem når han førte og trænede dem. Derudover gjorde hver enkelt hyrde også brug af sin egen genkendelige lyd for at den kunne skille sig ud fra andre hyrders. Hyrder lærte også fårene at reagere på forskellige kommandoer for at kunne beskytte dem mod farer eller lede dem til gode græsgange og vand. Får kender altså deres hyrdes stemme, ikke bare i den forstand at de kan skelne hans stemme fra andres, men også i den betydning at de forbinder den med hans kærlige omsorg og beskyttelse, noget de mærker både individuelt og som samlet flok.

vil aldrig følge: På græsk anvendes der her to nægtelser sammen med udsagnsordet, og det understreger tydeligt at en tanke forkastes. Det er med til at betone varigheden af Jesus’ ord. I denne sammenhæng sigter ordet fremmed til en fårene ikke kender.

sammenligning: Johannes er den eneste evangelieskribent der bruger det græske ord paroimia. (Joh 10:6; 16:25, 29) Det minder meget om det græske ord parabole (“lignelse” eller “illustration”) i betydning, et ord vi ofte støder på i de andre evangelier, men som slet ikke forekommer i Johannes’ beretning. (Se studienote til Mt 13:3). Ordet paroimia kan også indeholde tanken om en sammenligning eller en parallel. Peter bruger ordet i betydningen “ordsprog” dér hvor han taler om en hund der vender tilbage til det den selv har kastet op, og en so der vender tilbage for at rulle sig i mudderet. (2Pe 2:22) Det samme navneord anvendes som titlen på Ordsprogenes Bog i den græske Septuaginta.

rigtige: Eller “gode; fortræffelige”. Det græske ord kalos kan betyde noget som i sit inderste væsen er godt og smukt, af høj kvalitet. For eksempel bliver ordet brugt i udtryk som “god frugt”; “den gode jord”; “smukke perler”. (Mt 3:10; 13:8, 45) I denne sammenhæng anvendes ordet til at beskrive Jesus som en god, fortræffelig, uforlignelig hyrde.

sit liv: Eller “sin sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der almindeligvis oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. Her henviser det til Jesus’ liv, det han som den rigtige hyrde giver, eller frivilligt giver afkald på, til gavn for sine får. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

lejede mand: En fåreflok blev betragtet som noget meget værdifuldt, så det var ofte ejeren selv, hans børn eller en slægtning der tog sig af disse sårbare skabninger. (1Mo 29:9; 30:31; 1Sa 16:11) Ejeren kunne også leje en til at vogte fårene. Men den lejede mands motivation var snarere den løn han kunne se frem til, end loyalitet mod ejeren eller omsorg for fårene. (Se også Job 7:1, 2). I Bibelens sprogbrug bliver hyrdegerningen også anvendt i overført betydning om det at beskytte, sørge for og tage sig af Guds fårelignende tjenere. (1Mo 48:15) Åndelige hyrder i den kristne menighed må undgå at vise samme indstilling som den “lejede mand”. (Joh 10:13) I stedet bestræber de sig på at efterligne Jehovas eksempel som omsorgsfuld Hyrde for sit folk (Sl 23:1-6; 80:1; Jer 31:10; Eze 34:11-16) og den selvopofrende kærlighed som Jesus, “den rigtige hyrde”, viste. – Joh 10:11, 14; ApG 20:28, 29; 1Pe 5:2-4.

mit liv: Eller “min sjæl”. – Se studienote til Joh 10:11.

føre: Eller “føre ind; lede”. Det græske udsagnsord ago kan betyde “at føre (ind)” eller “at lede”, afhængigt af sammenhængen. Et græsk håndskrift fra omkring år 200 e.v.t. bruger et beslægtet græsk ord (synago), der ofte oversættes med “at samle; forsamle”. Jesus er den rigtige hyrde, og han samler, leder, beskytter og sørger for mad til de får der hører til denne fold (også omtalt som en “lille hjord” i Lu 12:32), og til sine andre får. De vil blive én hjord under én hyrde. Denne metafor understreger den enhed der ville være blandt Jesus’ disciple.

høre: Her indeholder det græske ord tanken om “at vise opmærksomhed, at forstå og at handle efter”.

mit liv: Eller “min sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der almindeligvis oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. Her henviser det til Jesus’ liv, som han var villig til at ‘give’, eller frivilligt give afkald på, som et offer. – Se Ordforklaring: “Sjæl.”

indvielseshøjtiden: Den hebraiske betegnelse for denne højtid er chanukka, der betyder “indvielse”. Højtiden varede i otte dage og begyndte den 25. dag i måneden kislev, som lå tæt ved vintersolhverv (se studienote til vinter i dette vers og Tillæg B15) og blev afholdt til minde om genindvielsen af templet i Jerusalem i 165 f.v.t. Den syriske konge Antiokos IV Epifanes havde vist foragt for Jehova, jødernes Gud, ved at vanhellige hans tempel. For eksempel byggede han et alter oven på det store alter, hvor man tidligere havde bragt det daglige brændoffer. Den 25. kislev i år 168 f.v.t. ofrede han svin på altret og lod afkoget fra kødet stænke ud overalt i Jehovas tempel, så det blev helt igennem besmittet. Han brændte også tempelportene, nedrev præsternes rum og fjernede guldaltret, bordet til skuebrødene og guldlampestanderen. Herefter indviede han i stedet Jehovas tempel til den hedenske, olympiske gud Zeus. To år senere generobrede Judas Makkabæer byen og templet. Efter at templet var blevet renset, fandt en genindvielse sted den 25. kislev år 165 f.v.t., præcis tre år efter at Antiokos havde foretaget den afskyelige ofring til Zeus. Man begyndte herefter igen at bringe det daglige brændoffer til Jehova. Der siges ikke noget i Bibelen om at det var Jehova der gav Judas Makkabæer sejren og hjalp ham til at rense templet. Jehova havde dog førhen gjort brug af mænd fra andre nationer, såsom Kyros af Persien, til at gennemføre sine hensigter i forbindelse med den sande tilbedelse. (Esa 45:1) Det er derfor meget nærliggende at antage at Jehova ville bruge en mand der tilhørte hans eget indviede folk, til at udføre sin vilje. Som det fremgår af Bibelen, var det nødvendigt at templet eksisterede og var i funktion, for at profetierne om Messias, hans tjeneste og hans offer kunne blive opfyldt. Desuden var det meningen at levitterne skulle bringe ofre indtil Messias bragte det større offer – sit liv til gavn for menneskeheden. (Da 9:27; Joh 2:17; He 9:11-14) Kristus befalede ikke sine disciple at fejre indvielseshøjtiden (Kol 2:16, 17), men der står heller ikke nogen steder at han eller hans disciple fordømte fejringen af denne højtid.

vinter: Der er her tale om den sidste vinter i Jesus’ tjeneste, vinteren år 32 e.v.t. Indvielseshøjtiden blev fejret i kislev måned, den niende måned, svarende til november/december. I år 32 faldt højtidens første dag, den 25. kislev, midt i december. (Se Tillæg B15). Det var almen viden blandt jøderne at højtiden blev holdt om vinteren. Så når det nævnes at det var vinter, kan det være for at understrege at vejrforholdene var årsagen til at Jesus valgte at undervise et sted der var overdækket, nemlig i “Salomons Søjlegang”. (Joh 10:23) Her var der læ for vinterens kolde østenvind. – Se Tillæg B11.

holde os hen: Eller “holde vores sjæle hen”. Betydningen af det græske ord psyche, der almindeligvis oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. I visse kontekster kan det bruges svarende til et personligt stedord. Andre eksempler i De Kristne Græske Skrifter hvor det bruges i denne betydning, er Mt 12:18; 26:38 og He 10:38, hvor “min psyche (sjæl)” kan gengives med “jeg”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

Det min Far har givet mig, er større end alle andre ting: Denne sætning gengives på forskellige måder i de græske håndskrifter og i oversættelser til andre sprog. Nogle håndskrifter har en alternativ ordlyd, der kan gengives med: “Min Far, som har givet mig dem, er større end alle andre”, men mange forskere anser den ordlyd der er valgt her, for sandsynligvis at være den originale.

ét: Eller “enige; forenede”. Denne udtalelse af Jesus viser at han og hans Far er forenet i arbejdet med at beskytte dem der er som får, og lede dem frem til evigt liv. Hyrdearbejdet er en fælles opgave for Faren og Sønnen. De er lige interesseret i fårenes velbefindende og vil ikke tillade nogen at rive dem ud af deres hånd. (Joh 10:27-29; se også Eze 34:23, 24). I Johannes’ evangelium nævnes det ofte at Faren og Sønnen har et nært fællesskab og er forenet i vilje og hensigt. Det græske ord der her er oversat med “ét”, står ikke i hankøn (som hvis det var “én person”), men i intetkøn (som i “én ting”). Tanken er altså at Jesus og hans Far er “ét” i deres handlinger og samarbejde, ikke at de er samme person. (Joh 5:19; 14:9, 23) At Jesus talte om sin og Farens forenede vilje og hensigt og ikke en samlet, jævnbyrdig guddom, bekræftes når man sammenligner ordene i dette vers med den bøn der er gengivet i Johannes, kapitel 17. (Joh 10:25-29; 17:2, 9-11) Denne forståelse fremgår særligt tydeligt af at Jesus beder om at hans disciple må “være ét ligesom vi er ét”. (Joh 17:11) Den form for enhed der omtales i kapitel 10 og i kapitel 17, må altså være den samme. – Se studienoter til Joh 17:11, 21; 1Kt 3:8.

i jeres Lov: Udtrykket hentyder her til de samlede Hebraiske Skrifter, ikke blot Moseloven. Citatet der følger, er fra Sl 82:6. Ordet “Lov” bruges i samme betydning i Joh 12:34; 15:25.

guder: Eller “gudlignende”. Jesus citerer her fra Sl 82:6, hvor det hebraiske ord elohim (guder) bruges om mennesker, nærmere betegnet om dem der var dommere i Israel. De var “guder” i den forstand at de repræsenterede Gud og talte på hans vegne. Tilsvarende fik Moses besked på at “tjene som Gud” for Aron og for Farao. – 2Mo 4:16, fdn.; 7:1, fdn.

nært forbundet med: Bogst.: “i”. I denne sammenhæng bruges det græske forholdsord en som et udtryk for nær samhørighed. Denne brug af dette forholdsord er særligt fremherskende i Johannes’ og Paulus’ skrifter. (Ga 1:22; 3:28; Ef 2:13, 15; 6:1) I 1Jo 3:24 og 4:13, 15 bruges det i forbindelse med en kristens forhold til Gud. Noget andet der understøtter gengivelsen “nært forbundet med”, er den måde forholdsordet bruges på i Joh 17:20-23, hvor det forekommer fem gange.