Ifølge Lukas 16:1-31

16  Så sagde han også til disciplene: “En rig mand havde en forvalter+ som blev anklaget for at sløse med hans ejendom.  Han kaldte derfor på ham og sagde: ‘Hvad er det jeg hører om dig? Aflæg regnskab for hvordan du har forvaltet mine midler, for du kan ikke længere stå for huset.’  Så sagde forvalteren til sig selv: ‘Hvad skal jeg gøre nu hvor min herre tager stillingen som forvalter fra mig? Jeg er ikke stærk nok til at grave, og jeg synes at det er flovt at tigge.  Jo, nu ved jeg hvad jeg vil gøre så folk vil tage imod mig i deres hjem når jeg mister stillingen som forvalter.’  Han tilkaldte så hver enkelt af dem der skyldte hans herre noget, og den første spurgte han: ‘Hvor meget skylder du min herre?’  Han svarede: ‘100 mål olivenolie.’ Han sagde til ham: ‘Her er dit gældsbevis. Sæt dig straks ned og skriv 50.’  Derefter sagde han til en anden: ‘Og du, hvor meget skylder du?’ Han sagde: ‘100 store mål hvede.’ Han sagde til ham: ‘Her er dit gældsbevis. Skriv 80.’  Og herren roste forvalteren fordi han, selvom han var uretfærdig, handlede klogt, for de der hører denne verden til, handler klogere over for deres egen generation end dem der hører lyset+ til.*  Ja, jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uretfærdige rigdom+ så de, når den svigter, kan tage imod jer i de evige boliger.+ 10  Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget, og den der er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget. 11  Hvis I altså ikke har vist at I er trofaste i forbindelse med den uretfærdige rigdom, hvem vil så betro jer den sande? 12  Og hvis I ikke har vist at I er trofaste i forbindelse med det der tilhører en anden, hvem vil så lade jer eje noget selv?*+ 13  Ingen tjener kan være træl for to herrer, for enten vil han hade den ene og elske den anden, eller også vil han holde sig til den ene og se ned på den anden. I kan ikke være trælle for både Gud og Rigdom.”+ 14  Alt det hørte farisæerne, som elskede penge, og de begyndte at gøre nar af ham.+ 15  Så han sagde til dem: “I får folk til at tro at I er retfærdige,+ men Gud kender jeres hjerte.+ For det som mennesker sætter højt, er afskyeligt i Guds øjne.+ 16  Loven og Profeterne blev forkyndt indtil Johannes kom. Siden da er Guds rige blevet forkyndt som en god nyhed, og alle slags mennesker gør sig store anstrengelser for at komme ind i det.+ 17  Men det er mere sandsynligt at himmel og jord forsvinder, end at én lille del af et bogstav i Loven ikke bliver opfyldt.+ 18  Enhver der skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den der gifter sig med en kvinde som er skilt fra sin mand, begår ægteskabsbrud.+ 19  Der var en rig mand som plejede at klæde sig i dyrt tøj,*+ og han levede hver dag i sus og dus. 20  Men en tigger ved navn Lazarus, der havde sår over hele kroppen, plejede at blive lagt ved hans port. 21  Han ønskede bare at få lov til at spise sig mæt i det der faldt fra den rige mands bord. Og hundene kom og slikkede hans sår. 22  Så døde tiggeren, og englene bar ham hen ved siden af Abraham. Også den rige mand døde og blev begravet. 23  Og i Graven slog han sine øjne op og var i pine, og han så Abraham på lang afstand og Lazarus ved siden af ham. 24  Så råbte han: ‘Far Abraham, vis mig barmhjertighed, og send Lazarus for at han kan dyppe spidsen af sin finger i vand og køle min tunge, for jeg plages i denne flammende ild.’ 25  Men Abraham sagde: ‘Barn, husk at du fik din andel af gode ting mens du levede, og Lazarus fik sin andel af dårlige. Men nu bliver han trøstet her, og du bliver plaget.+ 26  Foruden alt det er der en stor kløft mellem os og jer. Så de der måtte ønske det, kan ikke gå herfra over til jer, og man kan heller ikke komme derfra over til os.’ 27  Så sagde han: ‘Far, i så fald beder jeg dig om at sende ham til min fars hus 28  – jeg har nemlig fem brødre – for at han kan advare dem så de ikke også skal komme til dette pinested.’ 29  Men Abraham sagde: ‘De har Moses og Profeterne, lad dem høre efter dem.’+ 30  Så sagde han: ‘Nej, far Abraham, men hvis nogen fra de døde kommer til dem, vil de angre.’ 31  Men han sagde til ham: ‘Hvis de ikke hører efter Moses+ og Profeterne, vil de heller ikke blive overbevist selvom nogen opstår fra de døde.’”

Fodnoter

Bogst.: “lysets sønner”.
Eller “hvad der er jeres”.
Bogst.: “purpur og linned”.

Studienoter

forvalter: Eller “husholder; husbestyrer”. Det græske ord oikonomos sigter til en person der står over tjenerne, selvom han selv er en tjener. På Bibelens tid blev denne stilling ofte givet til en trofast træl der fik overdraget ansvaret for alt det der tilhørte hans herre. Det var derfor en meget betroet stilling. Abrahams tjener “der bestyrede alt hvad [Abraham] ejede”, var en sådan forvalter eller husbestyrer. (1Mo 24:2) Det samme var Josef, som beskrevet i 1Mo 39:4. Forvalteren i Jesus’ lignelse omtales i ental, men det vil ikke nødvendigvis sige at forvalteren kun repræsenterede en bestemt person. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord anvendes kollektivt om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til hele det israelitiske folk og sagde: “I er mine vidner [flertal] ... ja, min tjener [ental] som jeg har udvalgt.” (Esa 43:10) På lignende måde sigtes der til en kollektiv person, en gruppe, i denne lignelse. I den parallelle beretning i Mt 24:45 kaldes denne forvalter “den trofaste og kloge træl”.

forvalter: Eller “husholder; husbestyrer”. – Se studienote til Lu 12:42.

mål: Eller “bat”. Det græske ord batos svarer ifølge nogle bibelkommentatorer til det hebraiske mål bat. På grundlag af potteskår som bærer betegnelsen “bat” skrevet med gammelhebraiske bogstaver, har man anslået at en bat svarede til ca. 22 l. – Se Ordforklaring: “Bat” og Tillæg B14.

mål: Eller “bat”. Det græske ord batos svarer ifølge nogle bibelkommentatorer til det hebraiske mål bat. På grundlag af potteskår som bærer betegnelsen “bat” skrevet med gammelhebraiske bogstaver, har man anslået at en bat svarede til ca. 22 l. – Se Ordforklaring: “Bat” og Tillæg B14.

store mål: Eller “kor”. Det græske ord koros svarer ifølge nogle bibelkommentatorer til det hebraiske mål kor, som rummede ti bat. Hvis en bat svarede til 22 l, var en kor lig med 220 l. – Se studienote til Lu 16:6; Ordforklaring: “Bat”, “Kor” og Tillæg B14.

kloge: Det græske ord der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Det samme græske ord forekommer i Mt 7:24 og 25:2, 4, 8, 9. I Septuaginta står ordet i 1Mo 41:33, 39 i forbindelse med Josef.

den kloge: Eller “indsigtsfulde”. Det græske tillægsord fronimos der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Lukas bruger en form af det samme græske ord i Lu 16:8, hvor det bliver gengivet “klogt”. Det samme græske ord bruges i Mt 7:24; 25:2, 4, 8, 9. Septuaginta anvender ordet i 1Mo 41:33, 39 om Josef.

handlede klogt: Eller “handlede med praktisk visdom (indsigtsfuldt)”. Det græske ord fronimos er her gengivet med “klogt”. Det beslægtede tillægsord bliver oversat med klogere senere i verset og ‘klog’ i Mt 7:24; 24:45; 25:2 og Lu 12:42. – Se studienote til Mt 24:45; Lu 12:42.

denne verden: Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. I denne sammenhæng henviser det til den nuværende uretfærdige verdensordning og verdens måde at leve på. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.

Rigdom: Det græske ord mamonas (af semitisk oprindelse), der almindeligvis oversættes med “Mammon”, kan også betyde “Penge”. “Rigdom” fremstår her som en herre, eller en slags afgud, selvom der ikke er noget der tyder på at benævnelsen nogensinde blev brugt som et navn på en bestemt guddom.

venner: Dvs. venner i himlen, Jehova Gud og Jesus Kristus – de eneste der kan tage imod andre i “de evige boliger”.

den uretfærdige rigdom: Bogst.: “den uretfærdige mammon”. Det græske ord mamonas (af semitisk oprindelse), der ofte oversættes “mammon”, bliver generelt opfattet som identisk med penge eller rigdom. (Se studienote til Mt 6:24). Jesus betragtede åbenbart denne form for rigdom som uretfærdig fordi den bliver administreret af syndige mennesker, normalt bruges til selviske formål og ofte bliver fremskaffet på uretfærdige måder. Det at være materielt rig og ønsket om at blive det kan også føre til kriminelle handlinger. Bogstavelig rigdom kan miste sin værdi, så en der er rig, skal ikke stole på den. (1Ti 6:9, 10, 17-19) I stedet skal han bruge sin rigdom på at blive venner med Jehova og Jesus, som kan tage imod ham i de evige boliger.

de evige boliger: Bogst.: “de evige telte”. Det henviser tilsyneladende til de fuldkomne boliger i den evige nye verden, enten i det himmelske rige sammen med Jesus Kristus eller i Paradiset på Jorden under dette riges styre.

hader: I Bibelen har ordet hade flere betydningsnuancer. Det kan betegne en følelse af fjendskab der udspringer af ondskab, og som får en til at skade den man hader. Eller det kan være en stærk følelse af modvilje mod nogen eller noget som får en til at undgå at have noget med den person eller ting at gøre. Ordet kan ganske enkelt betyde at elske mindre. For eksempel siges der om Lea at hun “var hadet” af Jakob, og at han elskede Rakel; det betyder blot at han elskede Lea mindre end han elskede Rakel. (1Mo 29:31, fdn.; 5Mo 21:15, fdn.) Ordet bruges også i denne betydning i andre jødiske skrifter fra oldtiden. Jesus mente derfor ikke at hans disciple skulle nære fjendskab mod eller væmmes ved deres familie eller ved sig selv, for det ville ikke stemme med hvad der ellers siges i Bibelen. (Se også Mr 12:29-31; Ef 5:28, 29, 33) I denne sammenhæng kan ordet “hader” gengives med “elsker mindre”.

være træl for: Det græske udsagnsord sigter til det at arbejde som træl, og en træl var kun ejet af én herre. Det Jesus her sagde, var at hvis man som kristen skal tjene Gud helt og fuldt sådan som han fortjener, kan man ikke samtidig være stærkt optaget af at samle sig materielle ejendele.

Rigdom: Det græske ord mamonas (af semitisk oprindelse), der almindeligvis oversættes med “Mammon”, kan også betyde “Penge”. “Rigdom” fremstår her som en herre, eller en slags afgud, selvom der ikke er noget der tyder på at benævnelsen nogensinde blev brugt som et navn på en bestemt guddom.

hade: Dvs. at vise mindre engagement for. – Se studienote til Lu 14:26.

være trælle: Se studienote til Mt 6:24.

Rigdom: Se studienote til Mt 6:24.

Profeterne og Loven: Den omvendte rækkefølge af det almindeligt anvendte udtryk, “Loven og Profeterne” (Mt 5:17; 7:12; 22:40; Lu 16:16), forekommer kun denne ene gang. Udtrykket henviser tydeligvis til det samme (se studienote til Mt 5:17), selvom Skrifternes profetiske aspekt synes at blive betonet mere her. Men også Loven siges at have profeteret, og det understreger dens profetiske karakter.

Loven og Profeterne: “Loven” henviser til de fem Mosebøger i Bibelen. “Profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Men når de to ord nævnes sammen, kan det samlede udtryk stå for alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. – Mt 5:17; 7:12; 22:40; se studienote til Mt 11:13.

gør sig store anstrengelser: Det græske ord der bliver brugt her, henleder tanken på en kraftanstrengelse eller bestræbelse. Nogle bibeloversættere har opfattet ordet som værende negativt (som om man reagerer med eller lider under vold), men sammenhængen det forekommer i, at Guds rige er blevet forkyndt som en god nyhed, gør det fornuftigt at slutte at udtrykkene skal forstås positivt, at man “stræber efter noget med stor entusiasme; brændende søger efter”. Ordene beskriver tydeligvis de kraftanstrengelser eller bestræbelser som de der reagerer på Johannes Døbers forkyndelse, gør sig, og giver dem udsigt til at få del i Guds rige.

én lille del af et bogstav: Nogle hebraiske tegn var forsynet med en lille streg der adskilte et bogstav fra et andet. Jesus’ hyperbel understregede på den måde at Guds ord ville blive opfyldt til mindste detalje.

én lille del af et bogstav: I det hebraiske alfabet som blev brugt på Jesus’ tid, var nogle af bogstaverne forsynet med en lille streg der adskilte ét bogstav fra et andet. Jesus’ hyperbel understregede på den måde at Guds ord ville blive opfyldt til mindste detalje. Se studienote til Mt 5:18.

umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder generelt til alle former for seksuel omgang der er ulovlige ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

begå ægteskabsbrud: Dvs. seksuel utroskab mod ens ægtefælle. Det græske ord moicheuo bliver brugt i dette citat fra 2Mo 20:14 og 5Mo 5:18, hvor det tilsvarende hebraiske ord naaf forekommer. I Bibelen betegner ægteskabsbrud det at en gift person frivilligt har seksuelt samvær med en anden end sin ægtefælle. (Se også studienote til Mt 5:32, hvor udtrykket “seksuel umoral”, der kommer af det græske ord porneia, bliver beskrevet). Under Moses’ Lov blev det betragtet som ægteskabsbrud hvis en mand frivilligt havde seksuelt samvær med en anden mands kone eller forlovede.

begår ægteskabsbrud og er utro mod hende: Jesus forkaster her den tids rabbinske lære om at mænd havde lov til at skille sig fra deres hustru “af en hvilken som helst grund”. (Mt 19:3, 9) Tanken om at mænd kunne begå ægteskabsbrud mod deres kone, var helt fremmed for de fleste jøder. Ifølge deres rabbinere ville mænd aldrig kunne gøre sig skyldige i ægteskabsbrud mod deres kone – det var kun kvinder der kunne være utro. Ved at opstille de samme moralske forpligtelser for mænd som for hustruer bidrog Jesus til at højne kvindens stilling og værdighed.

umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder generelt til alle former for seksuel omgang der er ulovlige ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

begår ægteskabsbrud: Det græske udsagnsord moikheuo refererer til seksuel utroskab mod ens ægtefælle. I Bibelen betegner ægteskabsbrud det at en gift person frivilligt har seksuelt samvær med en anden end sin ægtefælle. (Se også studienote til Mt 5:32, hvor udtrykket et “umoralsk seksuelt forhold”, som er en oversættelse af det græske ord porneia, bliver forklaret). Under Moses’ Lov blev det betragtet som ægteskabsbrud hvis en mand havde seksuelt samvær med en anden mands kone eller forlovede. – Se studienote til Mt 5:27; Mr 10:11.

en kvinde som er skilt: Dvs. en kvinde som er skilt af anden grund end seksuel umoral. – Se studienote til Mt 5:32.

de som erkender deres åndelige behov: Det græske ord der er gengivet med “de som erkender”, bogstaveligt “de der er fattige (nødlidende; tiggere)”, bruges i denne sammenhæng om dem der har et behov og er meget bevidst om det. Det samme ord bruges om “en tigger” ved navn Lazarus i Lu 16:20, 22. Det græske udtryk som i nogle oversættelser gengives med “de fattige i ånden”, indeholder tanken om mennesker der er sig smerteligt bevidst at de er åndeligt fattige og har behov for Gud.

en tigger: Eller “en fattig mand”. Det græske ord kan henvise til en der er meget fattig eller lider stor nød. Ordet står i stærk kontrast til den rige mand i Jesus’ lignelse. Det er brugt i overført betydning i Mt 5:3 i den sætning som er gengivet “de som erkender deres åndelige behov”, bogstaveligt “de som er fattige (nødlidende; tiggere) med hensyn til ånden”. Det indeholder tanken om mennesker der er sig smerteligt bevidst at de er åndeligt fattige og har behov for Gud. – Se studienote til Mt 5:3.

Lazarus: Sandsynligvis den græske form af det hebraiske navn Eleazar, der betyder “Gud har hjulpet”.

Giv ikke hunde det der er helligt, og kast ikke jeres perler for svin: Ifølge Moseloven var svin og hunde urene dyr. (3Mo 11:7, 27) Man måtte gerne kaste kød af et dyr der var blevet dræbt af et vildt dyr, ud til hundene. (2Mo 22:31) Men ifølge den jødiske overlevering måtte man ikke give hundene “helligt kød”, dvs. kød fra dyreofre. I Mt 7:6 er udtrykkene “hunde” og “svin” brugt billedligt om mennesker der ikke værdsætter åndelige værdier. Ligesom svin ikke sætter pris på perlers værdi, vil de der ikke sætter pris på åndelige værdier, måske håne dem der fortæller om dem.

børnenes ... de små hunde: Eftersom hunde var urene ifølge Moseloven, bruger Bibelen ofte ordet i en nedsættende betydning. (3Mo 11:27; Mt 7:6; Flp 3:2; Åb 22:15) Men både i Markus’ (7:​27) og Matthæus’ gengivelse af Jesus’ samtale bruges diminutivformen der betyder “lille hund” eller “familiehund”, hvilket mildner sammenligningen. Det ord Jesus brugte, var måske en hentydning til et udtryk ikkejøder brugte om deres kæledyr. Da Jesus sammenlignede jøder med ‘børn’ og ikkejøder med “små hunde”, angav han åbenbart en vis prioritering. I et hjem hvor der både var børn og hunde, ville børnene være de første der fik mad.

hundene: Hunde var urene ifølge Moses’ Lov. (3Mo 11:27) De hunde der slikkede tiggerens sår, var åbenbart ådselædere der strejfede om i gaderne. I De Hebraiske Skrifter bruges udtrykket “hund” ofte i en nedsættende betydning. (5Mo 23:18, fdn.;1Sa 17:43; 24:14; 2Sa 9:8; 2Kg 8:13; Ord 26:11) I Mt 7:6 bliver udtrykket “hunde” brugt i overført betydning om mennesker der ikke værdsætter åndelige værdier. Eftersom jøderne betragtede hunde som urene dyr, og de derfor blev brugt i en negativ symbolsk betydning i Bibelen, viser omtalen af hunde i denne lignelse tydeligt hvor lav en status tiggeren Lazarus havde. – Se studienote til Mt 7:6; 15:26.

ved Farens side: Eller “på pladsen op mod Farens bryst”. Dette udtryk hentyder til en særligt ærefuld plads og til et nært fællesskab. Det er en talemåde der sikkert er hentet fra den måde man indtog måltider på; gæsterne lå på divaner på en sådan måde at man kunne læne sig tilbage mod en nær vens bryst. (Joh 13:23-25) Jesus bliver på den måde beskrevet som Jehovas nærmeste ven, den der bedre og mere fyldestgørende end nogen anden kunne forklare Gud. – Mt 11:27.

ved siden af Abraham: Bogst.: “til Abrahams bryst”. At ligge op mod nogens bryst var forbundet med en særlig ære, og var et udtryk for at man havde et nært venskab. (Se studienote til Joh 1:18). Udtrykket er hentet fra den skik at man lå til bords på divaner ved måltiderne sådan at man kunne læne sig tilbage mod en særlig vens bryst. – Joh 13:23-25.

ved siden af Abraham: Bogst.: “til Abrahams bryst”. At ligge op mod nogens bryst var forbundet med en særlig ære, og var et udtryk for at man havde et nært venskab. (Se studienote til Joh 1:18). Udtrykket er hentet fra den skik at man lå til bords på divaner ved måltiderne sådan at man kunne læne sig tilbage mod en særlig vens bryst. – Joh 13:23-25.

Graven: Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. – Se Ordforklaring: “Graven”.

ved siden af ham: Eller “ved hans bryst”. – Se studienote til Lu 16:22.

De har Moses og Profeterne: Dvs. Moses’ og profeternes skrifter, der blev oplæst hver sabbat i synagogerne (ApG 15:21), og som burde have ført til at de anerkendte Jesus som Guds Messias og Konge.

Medieindhold

Gældsbevis
Gældsbevis

I sin lignelse om den uretfærdige forvalter henviste Jesus til den almindelige praksis at lave en kontrakt når man indgik en forretningsaftale. (Lu 16:6, 7) Papyrusdokumentet der er vist her, er skrevet på aramæisk og dateret til omkring år 55 e.v.t. Det blev fundet i en hule i Wadi Murabbaat, et udtørret flodleje i Judæas ørken. Dokumentet beskriver gælden og betingelserne for tilbagebetaling som Absalom, søn af Hanin, og Sekarja, søn af Jehohanan, var blevet enige om. Det er måske sådan et dokument folk har tænkt på da de hørte Jesus’ lignelse.

Purpur
Purpur

Farvestoffet purpur blev udvundet af skaldyr eller bløddyr som for eksempel Murex trunculus (til venstre) og Murex brandaris (til højre), som vist her. Skallerne er 5 til 8 cm lange. I dyrets hals sidder en lille kirtel der indeholder en enkelt dråbe væske, kaldet blomsten. Denne væske har til at begynde med farve og konsistens som fløde, men når den udsættes for lys og luft, ændrer den gradvist farve til mørk lilla eller purpurrød. Disse skaldyr lever langs Middelhavets kyst, og nuancen af den udvundne farve varierer fra sted til sted. De større skaldyr blev åbnet enkeltvis og væsken blev forsigtigt fjernet, mens de mindre skaldyr blev knust i mortere. Man kunne kun udvinde meget lidt væske fra hvert dyr, så det var dyrt at indsamle store mængder. Derfor var farven dyr, og purpurfarvede klæder blev et kendetegn på rigdom og høj status. – Est 8:15.