forvalter: Eller “husholder; husbestyrer”. Det græske ord oikonomos sigter til en person der står over tjenerne, selvom han selv er en tjener. På Bibelens tid blev denne stilling ofte givet til en trofast træl der fik overdraget ansvaret for alt det der tilhørte hans herre. Det var derfor en meget betroet stilling. Abrahams tjener “der bestyrede alt hvad [Abraham] ejede”, var en sådan forvalter eller husbestyrer. (1Mo 24:2) Det samme var Josef, som beskrevet i 1Mo 39:4. Forvalteren i Jesus’ lignelse omtales i ental, men det vil ikke nødvendigvis sige at forvalteren kun repræsenterede en bestemt person. Bibelen indeholder eksempler på at et navneord anvendes kollektivt om en gruppe af mennesker, som for eksempel da Jehova henvendte sig til hele det israelitiske folk og sagde: “I er mine vidner [flertal] ... ja, min tjener [ental] som jeg har udvalgt.” (Esa 43:10) På lignende måde sigtes der til en kollektiv person, en gruppe, i denne lignelse. I den parallelle beretning i Mt 24:45 kaldes denne forvalter “den trofaste og kloge træl”.

forvalter: Eller “husholder; husbestyrer”. – Se studienote til Lu 12:42.

mål: Eller “bat”. Det græske ord batos svarer ifølge nogle bibelkommentatorer til det hebraiske mål bat. På grundlag af potteskår som bærer betegnelsen “bat” skrevet med gammelhebraiske bogstaver, har man anslået at en bat svarede til ca. 22 l. – Se Ordforklaring: “Bat” og Tillæg B14.

mål: Eller “bat”. Det græske ord batos svarer ifølge nogle bibelkommentatorer til det hebraiske mål bat. På grundlag af potteskår som bærer betegnelsen “bat” skrevet med gammelhebraiske bogstaver, har man anslået at en bat svarede til ca. 22 l. – Se Ordforklaring: “Bat” og Tillæg B14.

store mål: Eller “kor”. Det græske ord koros svarer ifølge nogle bibelkommentatorer til det hebraiske mål kor, som rummede ti bat. Hvis en bat svarede til 22 l, var en kor lig med 220 l. – Se studienote til Lu 16:6; Ordforklaring: “Bat”, “Kor” og Tillæg B14.

den kloge: Eller “indsigtsfulde”. Det græske tillægsord fronimos der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Lukas bruger en form af det samme græske ord i Lu 16:8, hvor det bliver gengivet “klogt”. Det samme græske ord bruges i Mt 7:24; 25:2, 4, 8, 9. Septuaginta anvender ordet i 1Mo 41:33, 39 om Josef.

handlede klogt: Eller “handlede med praktisk visdom (indsigtsfuldt)”. Det græske ord fronimos er her gengivet med “klogt”. Det beslægtede tillægsord bliver oversat med klogere senere i verset og ‘klog’ i Mt 7:24; 24:45; 25:2 og Lu 12:42. – Se studienoter til Mt 24:45; Lu 12:42.

denne verden: Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. I denne sammenhæng henviser det til den nuværende uretfærdige verdensordning og verdens måde at leve på. – Se Ordforklaring: “Verdensordning”.

kloge: Det græske ord der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Det samme græske ord forekommer i Mt 7:24 og 25:2, 4, 8, 9. I Septuaginta står ordet i 1Mo 41:33, 39 i forbindelse med Josef.

Rigdom: Det græske ord mamonas (af semitisk oprindelse), der almindeligvis oversættes med “Mammon”, kan også betyde “Penge”. “Rigdom” fremstår her som en herre, eller en slags afgud, selvom der ikke er noget der tyder på at benævnelsen nogensinde blev brugt som et navn på en bestemt guddom.

venner: Dvs. venner i himlen, Jehova Gud og Jesus Kristus – de eneste der kan tage imod andre i “de evige boliger”.

den uretfærdige rigdom: Bogst.: “den uretfærdige mammon”. Det græske ord mamonas (af semitisk oprindelse), der ofte oversættes “mammon”, bliver generelt opfattet som identisk med penge eller rigdom. (Se studienote til Mt 6:24). Jesus betragtede åbenbart denne form for rigdom som uretfærdig fordi den bliver administreret af syndige mennesker, normalt bruges til selviske formål og ofte bliver fremskaffet på uretfærdige måder. Det at være materielt rig og ønsket om at blive det kan også føre til kriminelle handlinger. Bogstavelig rigdom kan miste sin værdi, så en der er rig, skal ikke stole på den. (1Ti 6:9, 10, 17-19) I stedet skal han bruge sin rigdom på at blive venner med Jehova og Jesus, som kan tage imod ham i de evige boliger.

de evige boliger: Bogst.: “de evige telte”. Det henviser tilsyneladende til de fuldkomne boliger i den evige nye verden, enten i det himmelske rige sammen med Jesus Kristus eller i Paradiset på Jorden under dette riges styre.

hade: Dvs. at vise mindre engagement for. – Se studienote til Lu 14:26.

være trælle: Se studienote til Mt 6:24.

Rigdom: Se studienote til Mt 6:24.

Rigdom: Det græske ord mamonas (af semitisk oprindelse), der almindeligvis oversættes med “Mammon”, kan også betyde “Penge”. “Rigdom” fremstår her som en herre, eller en slags afgud, selvom der ikke er noget der tyder på at benævnelsen nogensinde blev brugt som et navn på en bestemt guddom.

være træl for: Det græske udsagnsord sigter til det at arbejde som træl, og en træl var kun ejet af én herre. Det Jesus her sagde, var at hvis man som kristen skal tjene Gud helt og fuldt sådan som han fortjener, kan man ikke samtidig være stærkt optaget af at samle sig materielle ejendele.

hader: I Bibelen har ordet hade flere betydningsnuancer. Det kan betegne en følelse af fjendskab der udspringer af ondskab, og som får en til at skade den man hader. Eller det kan være en stærk følelse af modvilje mod nogen eller noget som får en til at undgå at have noget med den person eller ting at gøre. Ordet kan ganske enkelt betyde at elske mindre. For eksempel siges der om Lea at hun “var hadet” af Jakob, og at han elskede Rakel; det betyder blot at han elskede Lea mindre end han elskede Rakel. (1Mo 29:31, fdn.; 5Mo 21:15, fdn.) Ordet bruges også i denne betydning i andre jødiske skrifter fra oldtiden. Jesus mente derfor ikke at hans disciple skulle nære fjendskab mod eller væmmes ved deres familie eller ved sig selv, for det ville ikke stemme med hvad der ellers siges i Bibelen. (Se også Mr 12:29-31; Ef 5:28, 29, 33) I denne sammenhæng kan ordet “hader” gengives med “elsker mindre”.

Profeterne og Loven: Den omvendte rækkefølge af det almindeligt anvendte udtryk, “Loven og Profeterne” (Mt 5:17; 7:12; 22:40; Lu 16:16), forekommer kun denne ene gang. Udtrykket henviser tydeligvis til det samme (se studienote til Mt 5:17), selvom Skrifternes profetiske aspekt synes at blive betonet mere her. Men også Loven siges at have profeteret, og det understreger dens profetiske karakter.

Loven og Profeterne: “Loven” henviser til de fem Mosebøger i Bibelen. “Profeterne” henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter. Men når de to ord nævnes sammen, kan det samlede udtryk stå for alle bøgerne i De Hebraiske Skrifter. – Mt 5:17; 7:12; 22:40; se studienote til Mt 11:13.

gør sig store anstrengelser: Det græske ord der bliver brugt her, henleder tanken på en kraftanstrengelse eller bestræbelse. Nogle bibeloversættere har opfattet ordet som værende negativt (som om man reagerer med eller lider under vold), men sammenhængen det forekommer i, at Guds rige er blevet forkyndt som en god nyhed, gør det fornuftigt at slutte at udtrykkene skal forstås positivt, at man “stræber efter noget med stor entusiasme; brændende søger efter”. Ordene beskriver tydeligvis de kraftanstrengelser eller bestræbelser som de der reagerer på Johannes Døbers forkyndelse, gør sig, og giver dem udsigt til at få del i Guds rige.

én lille del af et bogstav: I det hebraiske alfabet som blev brugt på Jesus’ tid, var nogle af bogstaverne forsynet med en lille streg der adskilte ét bogstav fra et andet. Jesus’ hyperbel understregede på den måde at Guds ord ville blive opfyldt til mindste detalje. Se studienote til Mt 5:18.

én lille del af et bogstav: Nogle hebraiske tegn var forsynet med en lille streg der adskilte et bogstav fra et andet. Jesus’ hyperbel understregede på den måde at Guds ord ville blive opfyldt til mindste detalje.

begår ægteskabsbrud: Det græske udsagnsord moicheuo refererer til seksuel utroskab mod ens ægtefælle. I Bibelen betegner ægteskabsbrud det at en gift person frivilligt har seksuelt samvær med en anden end sin ægtefælle. (Se også studienote til Mt 5:32, hvor udtrykket et “umoralsk seksuelt forhold”, som er en oversættelse af det græske ord porneia, bliver forklaret). Under Moses’ Lov blev det betragtet som ægteskabsbrud hvis en mand havde seksuelt samvær med en anden mands kone eller forlovede. – Se studienoter til Mt 5:27; Mr 10:11.

en kvinde som er skilt: Dvs. en kvinde som er skilt af anden grund end seksuel umoral. – Se studienote til Mt 5:32.

umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder generelt til alle former for seksuel omgang der er ulovlige ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

begår ægteskabsbrud og er utro mod hende: Jesus forkaster her den tids rabbinske lære om at mænd havde lov til at skille sig fra deres hustru “af en hvilken som helst grund”. (Mt 19:3, 9) Tanken om at mænd kunne begå ægteskabsbrud mod deres kone, var helt fremmed for de fleste jøder. Ifølge deres rabbinere ville mænd aldrig kunne gøre sig skyldige i ægteskabsbrud mod deres kone – det var kun kvinder der kunne være utro. Ved at opstille de samme moralske forpligtelser for mænd som for hustruer bidrog Jesus til at højne kvindens stilling og værdighed.

begå ægteskabsbrud: Dvs. seksuel utroskab mod ens ægtefælle. Det græske ord moicheuo bliver brugt i dette citat fra 2Mo 20:14 og 5Mo 5:18, hvor det tilsvarende hebraiske ord naaf forekommer. I Bibelen betegner ægteskabsbrud det at en gift person frivilligt har seksuelt samvær med en anden end sin ægtefælle. (Se også studienote til Mt 5:32, hvor udtrykket “seksuel umoral”, der kommer af det græske ord porneia, bliver beskrevet). Under Moses’ Lov blev det betragtet som ægteskabsbrud hvis en mand frivilligt havde seksuelt samvær med en anden mands kone eller forlovede.

umoralsk seksuelt forhold: Det græske ord porneia hentyder generelt til alle former for seksuel omgang der er ulovlige ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, prostitution, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og sex med dyr. – Se Ordforklaring.

en tigger: Eller “en fattig mand”. Det græske ord kan henvise til en der er meget fattig eller lider stor nød. Ordet står i stærk kontrast til den rige mand i Jesus’ lignelse. Det er brugt i overført betydning i Mt 5:3 i den sætning som er gengivet “de som erkender deres åndelige behov”, bogstaveligt “de som er fattige (nødlidende; tiggere) med hensyn til ånden”. Det indeholder tanken om mennesker der er sig smerteligt bevidst at de er åndeligt fattige og har behov for Gud. – Se studienote til Mt 5:3.

Lazarus: Sandsynligvis den græske form af det hebraiske navn Eleazar, der betyder “Gud har hjulpet”.

de som erkender deres åndelige behov: Det græske ord der er gengivet med “de som erkender”, bogstaveligt “de der er fattige (nødlidende; tiggere)”, bruges i denne sammenhæng om dem der har et behov og er meget bevidst om det. Det samme ord bruges om “en tigger” ved navn Lazarus i Lu 16:20, 22. Det græske udtryk som i nogle oversættelser gengives med “de fattige i ånden”, indeholder tanken om mennesker der er sig smerteligt bevidst at de er åndeligt fattige og har behov for Gud. – Se studienote til Lu 6:20.

hundene: Hunde var urene ifølge Moses’ Lov. (3Mo 11:27) De hunde der slikkede tiggerens sår, var åbenbart ådselædere der strejfede om i gaderne. I De Hebraiske Skrifter bruges udtrykket “hund” ofte i en nedsættende betydning. (5Mo 23:18, fdn.; 1Sa 17:43; 24:14; 2Sa 9:8; 2Kg 8:13; Ord 26:11) I Mt 7:6 bliver udtrykket “hunde” brugt i overført betydning om mennesker der ikke værdsætter åndelige værdier. Eftersom jøderne betragtede hunde som urene dyr, og de derfor blev brugt i en negativ symbolsk betydning i Bibelen, viser omtalen af hunde i denne lignelse tydeligt hvor lav en status tiggeren Lazarus havde. – Se studienoter til Mt 7:6; 15:26.

børnenes ... de små hunde: Eftersom hunde var urene ifølge Moseloven, bruger Bibelen ofte ordet i en nedsættende betydning. (3Mo 11:27; Mt 7:6; Flp 3:2; Åb 22:15) Men både i Markus’ (7:​27) og Matthæus’ gengivelse af Jesus’ samtale bruges diminutivformen der betyder “lille hund” eller “familiehund”, hvilket mildner sammenligningen. Det ord Jesus brugte, var måske en hentydning til et udtryk ikkejøder brugte om deres kæledyr. Da Jesus sammenlignede jøder med ‘børn’ og ikkejøder med “små hunde”, angav han åbenbart en vis prioritering. I et hjem hvor der både var børn og hunde, ville børnene være de første der fik mad.

Giv ikke hunde det der er helligt, og kast ikke jeres perler for svin: Ifølge Moseloven var svin og hunde urene dyr. (3Mo 11:7, 27) Man måtte gerne kaste kød af et dyr der var blevet dræbt af et vildt dyr, ud til hundene. (2Mo 22:31) Men ifølge den jødiske overlevering måtte man ikke give hundene “helligt kød”, dvs. kød fra dyreofre. I Mt 7:6 er udtrykkene “hunde” og “svin” brugt billedligt om mennesker der ikke værdsætter åndelige værdier. Ligesom svin ikke sætter pris på perlers værdi, vil de der ikke sætter pris på åndelige værdier, måske håne dem der fortæller om dem.

ved siden af Abraham: Bogst.: “til Abrahams bryst”. At ligge op mod nogens bryst var forbundet med en særlig ære, og var et udtryk for at man havde et nært venskab. (Se studienote til Joh 1:18). Udtrykket er hentet fra den skik at man lå til bords på divaner ved måltiderne sådan at man kunne læne sig tilbage mod en særlig vens bryst. – Joh 13:23-25.

ved Farens side: Eller “på pladsen op mod Farens bryst”. Dette udtryk hentyder til en særligt ærefuld plads og til et nært fællesskab. Det er en talemåde der sikkert er hentet fra den måde man indtog måltider på; gæsterne lå på divaner på en sådan måde at man kunne læne sig tilbage mod en nær vens bryst. (Joh 13:23-25) Jesus bliver på den måde beskrevet som Jehovas nærmeste ven, den der bedre og mere fyldestgørende end nogen anden kunne forklare Gud. – Mt 11:27.

Graven: Eller “Hades”, dvs. hele menneskehedens grav. – Se Ordforklaring: “Graven”.

ved siden af ham: Eller “ved hans bryst”. – Se studienote til Lu 16:22.

ved siden af Abraham: Bogst.: “til Abrahams bryst”. At ligge op mod nogens bryst var forbundet med en særlig ære, og var et udtryk for at man havde et nært venskab. (Se studienote til Joh 1:18). Udtrykket er hentet fra den skik at man lå til bords på divaner ved måltiderne sådan at man kunne læne sig tilbage mod en særlig vens bryst. – Joh 13:23-25.

De har Moses og Profeterne: Dvs. Moses’ og profeternes skrifter, der blev oplæst hver sabbat i synagogerne (ApG 15:21), og som burde have ført til at de anerkendte Jesus som Guds Messias og Konge.