Ifølge Markus 2:1-28

2  Nogle dage efter gik han igen ind til Kapernaum, og det rygtedes at han var hjemme.+ 2  Og der samlede sig så mange at der ikke var plads til flere, ikke engang uden for døren, og han begyndte at forkynde Guds ord for dem.+ 3  Og man kom til ham med en lam mand som blev båret af fire mænd.+ 4  Men de kunne ikke få ham helt hen til Jesus på grund af de mange mennesker, så de fjernede taget oven over Jesus, og efter at have lavet en åbning firede de båren med den lamme mand ned. 5  Da Jesus så deres tro,+ sagde han til manden: “Mit barn, dine synder er blevet tilgivet.”+ 6  Nogle af de skriftlærde var til stede, og de sad og tænkte i deres hjerte:+ 7  “Hvorfor siger han sådan? Det er jo blasfemi.+ Hvem andre end Gud kan tilgive synder?”+ 8  Men Jesus var straks klar over at de tænkte sådan, så han sagde til dem: “Hvorfor tænker I sådan i jeres hjerte?+ 9  Hvad er lettest at sige til den lamme: ‘Dine synder er blevet tilgivet’ eller ‘Rejs dig op, tag din båre og gå’? 10  Men for at I kan vide at Menneskesønnen+ har myndighed til at tilgive synder på jorden+ ...” Så sagde han til den lamme mand: 11  “Jeg siger dig: Rejs dig op, tag din båre og gå hjem.” 12  Han rejste sig straks op, tog båren og forlod stedet for øjnene af dem alle sammen. De var alle forbløffede, og de lovpriste Gud og sagde: “Vi har aldrig set noget lignende.”+ 13  Han gik igen ud langs søen, og de mange mennesker strømmede til ham, og han begyndte at undervise dem. 14  Han gik videre og fik øje på Levi, Alfæus’ søn, der sad på skattekontoret, og han sagde til ham: “Følg mig.” Han rejste sig straks og fulgte ham.+ 15  Senere spiste Jesus hjemme hos Levi, og mange skatteopkrævere og syndere spiste sammen med ham og hans disciple, for mange af dem fulgte ham.+ 16  Men da de skriftlærde blandt farisæerne så at han spiste sammen med synderne og skatteopkræverne, sagde de til hans disciple: “Spiser han sammen med skatteopkrævere og syndere?” 17  Da Jesus hørte det, sagde han til dem: “De raske har ikke brug for en læge, men det har de syge. Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.”+ 18  Nu plejede Johannes’ disciple og farisæerne at faste. Nogle kom så og sagde til ham: “Johannes’ disciple og farisæernes disciple plejer at faste. Hvorfor faster dine disciple ikke?”+ 19  Jesus svarede: “Brudgommens venner har ingen grund til at faste så længe brudgommen+ er sammen med dem, vel? Så længe de har brudgommen hos sig, kan de ikke faste.+ 20  Men den dag kommer hvor brudgommen bliver taget væk fra dem.+ På den dag vil de faste. 21  Ingen syr en lap af nyt stof på en gammel yderklædning. Hvis man gør det, vil flængen blive endnu større, for det nye stykke vil krympe.+ 22  Og ingen fylder ny vin på gamle skindsække. Hvis man gør det, vil vinen sprænge sækkene, og man mister både vinen og skindsækkene. Nej, man fylder ny vin på nye skindsække.” 23  På en sabbat kom han gående gennem kornmarkerne, og hans disciple begyndte at plukke aks mens de gik.+ 24  Farisæerne sagde til ham: “Se der! Hvorfor gør de noget der er forbudt på sabbatten?” 25  Men han svarede dem: “Har I aldrig læst hvad David gjorde dengang han og de mænd der var med ham, blev sultne og ikke havde noget mad?+ 26  Ifølge beretningen om Ebjatar,+ en af de øverste præster, gik han ind i Guds hus og spiste de hellige brød, som ingen andre end præsterne har lov til at spise,+ og han gav også nogle til de mænd der var med ham.” 27  Så sagde han til dem: “Sabbatten er blevet til for menneskets skyld,+ og ikke mennesket for sabbattens skyld. 28  Derfor er Menneskesønnen også Herre over sabbatten.”+

Fodnoter

Studienoter

Kapernaum: Kommer af et hebraisk navn der betyder “Nahums landsby” eller “trøstens landsby”. (Na 1:1, fdn.) En by der spillede en betydelig rolle under Jesus’ jordiske tjeneste. Den lå ved Galilæasøens nordvestlige bred og omtales som hans “egen by” i Mt 9:1.

sin egen by: Dvs. Kapernaum, det sted Jesus boede og brugte som base. (Mt 4:13; Mr 2:1) Byen lå ikke langt fra Nazaret, hvor han var vokset op; fra Kana, hvor han forvandlede vand til vin; fra Nain, hvor han oprejste en enkes søn; og fra det sted nær Betsajda, hvor han på mirakuløs vis sørgede for mad til omkring 5.000 mænd og gav en blind mand synet igen.

Kapernaum: Se studienote til Mt 4:13.

hjemme: Størstedelen af de første tre år af Jesus’ tjeneste foregik i og omkring Galilæa med Kapernaum som udgangspunkt. Han har måske boet hjemme hos Peter og Andreas. – Mr 1:29; se studienote til Mt 9:1.

fjernede taget ... lavet en åbning: Tagene på mange huse i Israel i det første århundrede var flade, og man kunne komme derop via trapper eller en udvendig stige. I Markus’ beretning står der ikke noget om hvad taget på dette hus var lavet af, men et tag bestod ofte af træbjælker dækket af grene, siv og et lag jord der var lavet af en tyktflydende lermasse eller en blanding af ler og kalk. Nogle huse havde tegl på taget, og ifølge Lukas’ beretning blev manden firet ned “gennem tegltaget”. (Se studienote til Lu 5:19). Den lamme mands venner kunne let have lavet en åbning der var stor nok til at fire båren ned i det overfyldte rum under dem.

gennem tegltaget: Beretningen om Jesus der helbreder en lam mand, findes i Matthæus- (9:1-8), Markus- (2:1-12) og Lukasevangeliet. De tre beretninger supplerer hinanden. Matthæus nævner ikke noget om at manden blev sænket ned gennem taget, men Markus forklarer at mandens venner fjernede taget og lavede en åbning som de kunne fire manden på båren ned igennem. Lukas fortæller at manden blev firet ned “gennem tegltaget”. (Se studienote til Mr 2:4). Det græske ord der er oversat med “tegl” (keramos), kan betyde “ler”, det materiale som man lavede teglsten af, men her forekommer flertalsformen af det græske ord og ser ud til at henvise til tagsten. Der er vidnesbyrd om at man havde tegltage i det gamle Israel. Selvom det ikke er muligt at fastslå præcis hvilket slags tag der beskrives i Markus’ og Lukas’ beretninger, kan de enkelte teglsten have været placeret på eller i et jordlag på taget. Uanset hvordan det forholdt sig, viser beretningen tydeligt at den lamme mands venner gjorde en stor indsats for at få ham hen til Jesus. At de gjorde sig disse anstrengelser, var uden tvivl med til at vise hvor stærk deres tro var, for alle tre beretninger nævner at Jesus “så deres tro”. – Lu 5:20.

barn: Jesus’ brug af dette udtryk viste hans varme følelser. – 2Ti 1:2; Tit 1:4; Flm 10.

så deres tro: Se studienote til Mt 9:2.

Mit barn: Se studienote til Mt 9:2.

så deres tro: Stedordet, “deres”, står i flertal, og det viser at Jesus havde lagt mærke til hvor stor tro hele gruppen havde, og ikke kun hvor stor tro den lamme mand havde.

skriftlærde: Oprindeligt henviste ordet til afskrivere af Skrifterne, men på Jesus’ tid henviste det til de lovkyndige som underviste andre i Loven.

skriftlærde: Se studienote til Mt 2:4 og Ordforklaring: “Skriftlærd”.

var ... klar over: Bogst.: “vidste ... med sin ånd”. Her henviser det græske ord pneuma tydeligvis til Jesus’ opfattelsesevne. I Esa 11:2, 3 står der om Messias: “Jehovas ånd vil hvile over ham”, og derfor vil han ikke blot “dømme efter hvad hans øjne ser”. Så Jesus var altså i stand til at gennemskue hvad andre tænkte, hvordan de ræsonnerede, og hvilke motiver de havde. – Joh 2:24, 25.

Hvad er lettest: Det ville være let nok for en at sige at han var i stand til at tilgive synder, for det krævede ikke noget synligt bevis der støttede en sådan påstand. Men at sige Rejs dig op ... og gå krævede et mirakel der ville gøre det tydeligt for enhver at Jesus havde myndighed til at tilgive synder. Denne beretning og Esa 33:24 viser at der er en sammenhæng mellem sygdom og vores syndige tilstand.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

på jorden til at tilgive synder ...: Se studienote til Mt 9:6.

at tilgive synder ...: De tre prikker antyder at Jesus stoppede op midt i en sætning og derefter på magtfuld vis og for øjnene af alle beviste det han havde sagt, ved at helbrede manden.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

søen: Dvs. Galilæas Sø. – Mr 1:16; se studienote til Mt 4:18.

Galilæas Sø: En ferskvandssø i det nordlige Israel. Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11), Genesaret Sø (Lu 5:1) og Tiberias Sø (Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred, og den er 48 m dyb på det dybeste sted. – Se Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.

Alfæus’ søn Jakob: Højst sandsynligt den samme discipel der omtales som “Jakob den Lille” i Mr 15:40. Der er bred enighed om at Alfæus var den samme som Klopas (Joh 19:25), og hvis det er rigtigt, betyder det at han var gift med “den anden Maria” (Mt 27:56; 28:1; Mr 15:40; 16:1; Lu 24:10). Den Alfæus der nævnes her, er tydeligvis ikke den samme som den Alfæus der omtales i Mr 2:14, og som var far til Levi.

Levi: I parallelberetningen i Mt 9:9 bliver denne discipel omtalt som Matthæus. Når Markus og Lukas refererer til ham som en tidligere skatteopkræver, bruger de navnet Levi (Lu 5:27, 29), men de bruger navnet Matthæus når de nævner ham som en af apostlene (Mr 3:18; Lu 6:15; ApG 1:13). Man kan ikke ud fra Bibelen se om Levi i forvejen havde navnet Matthæus før han blev en af Jesus’ disciple. Markus er den eneste evangelieskribent der oplyser at Matthæus Levi var søn af Alfæus. – Se studienote til Mr 3:18.

Alfæus’: Tydeligvis ikke den samme som den Alfæus der er omtalt i Mr 3:18 (se studienote til Mr 3:18), og som var far til Jakob, der nævnes som den 9. i listen over de 12 apostle. – Mt 10:3; Lu 6:15.

skattekontoret: Eller “toldboden”. Der kan være tale om en lille bygning eller en bod hvor skatteopkræverne sad og indkrævede skatter på eksport, import og varer som købmænd fragtede gennem et land. Levi, der også var kendt som Matthæus, arbejdede på et skattekontor der lå i eller i nærheden af Kapernaum.

Følg mig: Det græske udsagnsord der anvendes i denne opfordring, har grundbetydningen “at gå bagved, følge efter”, men her betyder det “at følge nogen som en discipel”.

Alfæus’ søn Jakob: Højst sandsynligt den samme discipel der omtales som “Jakob den Lille” i Mr 15:40. Der er bred enighed om at Alfæus var den samme som Klopas (Joh 19:25), og hvis det er rigtigt, betyder det at han var gift med “den anden Maria” (Mt 27:56; 28:1; Mr 15:40; 16:1; Lu 24:10). Den Alfæus der nævnes her, er tydeligvis ikke den samme som den Alfæus der omtales i Mr 2:14, og som var far til Levi.

spiste: Eller “lå til bords”. At ligge til bords sammen med nogen var et udtryk for at man havde et nært fællesskab. Jøder på den tid ville normalt ikke ligge til bords med ikkejøder.

skatteopkrævere: Se studienote til Mt 5:46.

syndere: Se studienote til Mt 9:10.

at tilgive synder ...: De tre prikker antyder at Jesus stoppede op midt i en sætning og derefter på magtfuld vis og for øjnene af alle beviste det han havde sagt, ved at helbrede manden.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

skatteopkræverne: Se studienote til Mt 5:46.

skatteopkræverne: Mange jøder opkrævede skat for de romerske myndigheder. Folk hadede sådanne jøder, for ikke nok med at de samarbejdede med en forhadt fremmed magt, så opkrævede de også mere skat end de burde. Skatteopkrævere blev generelt undgået af andre jøder, der betragtede dem på linje med syndere og prostituerede. – Mt 11:19; 21:32.

faster: Dvs. afholder sig fra at spise i en periode. (Se Ordforklaring). Jesus befalede aldrig sine disciple at faste, men han påbød dem heller ikke at undgå denne praksis. Under Moseloven ydmygede oprigtige jøder sig for Jehova og viste at de søgte hans hjælp, eller at de angrede deres synder, ved at faste. – 1Sa 7:6; 2Kr 20:3.

Brudgommens venner: Se studienote til Mt 9:15.

Brudgommens venner: Bogst.: “Brudekammerets sønner”, et idiom der beskriver bryllupsgæsterne, men især brudgommens venner.

vin på ... skindsække: Se studienote til Mt 9:17.

vin på ... skindsække: På Bibelens tid var det almindeligt at opbevare vin i beholdere af dyreskind. (1Sa 16:20) Læderflasker blev lavet af hele huder af husdyr såsom får eller geder. Gamle skindsække blev med tiden hårde og mistede deres elasticitet. Nye skindsække var på den anden side mere smidige og kunne modstå det tryk der udvikledes som følge af vinens fortsatte gæring. – Se Ordforklaring: “Skindsæk”.

gennem kornmarkerne: Måske er der tale om stier der tjente som skillelinjer mellem jordlodderne.

sabbat: Se Ordforklaring.

gennem kornmarkerne: Se studienote til Mt 12:1.

noget der er forbudt: Se studienote til Mt 12:2.

noget der er forbudt: Jehova havde sagt at israelitterne ikke måtte arbejde på sabbatten. (2Mo 20:8-10) De jødiske religiøse ledere påberåbte sig retten til at definere præcis hvad der var arbejde. Ifølge dem var Jesus’ disciple skyldige i at høste (plukke) og tærske (gnide mellem hænderne) korn. (Lu 6:1, 2) Men en sådan definition var at gå ud over Jehovas befaling.

Ifølge beretningen om: Det græske forholdsord epi der er brugt her, kan henvise til tid eller til et sted eller en placering, som for eksempel en passage i Skrifterne. De fleste oversættere forstår det i betydningen “dengang (Ebjatar var ...)”. Men som det forklares i den efterfølgende studienote til Ebjatar, en af de øverste præster, er det mere sandsynligt at det græske forholdsord skal forstås som en stedsangivelse i Skrifterne da Jesus henviser til en historisk beretning (1Sa 21:1-6). En lignende konstruktion på græsk findes i Mr 12:26 og Lu 20:37, hvor mange oversættelser gengiver ordene med “i stykket om”.

Ebjatar, en af de øverste præster: Det græske udtryk der her anvendes, kan gengives med “ypperstepræst” eller “øverste præst”. Sidstnævnte gengivelse er mere korrekt i forbindelse med Ebjatar fordi det var hans far, Akimelek, der var ypperstepræst da denne hændelse fandt sted. (1Sa 21:1-6) Ebjatar nævnes først efter at David gik ind i Guds hus og spiste af skuebrødene. Det ser ud til at Ebjatar, som søn af ypperstepræsten Akimelek, allerede tjente som en af de fremtrædende, eller øverste, præster på den tid. Han var den eneste af Akimeleks sønner der overlevede edomitten Doegs massakre. (1Sa 22:18-20) Han blev senere ypperstepræst, sandsynligvis i Davids regeringstid. Selv hvis man brugte udtrykket “ypperstepræst”, har den græske konstruktion der er gengivet med “ifølge beretningen om”, en bred betydning og kan betegne hele afsnittet 1. Samuel, kapitlerne 21 til 23, hvor der flere gange tales om Ebjatar, der senere blev en velkendt ypperstepræst. Nogle forskere i græsk foretrækker ordlyden “på den tid da Ebjatar var ypperstepræst”, der også kan henvise til hele tidsperioden, inklusive den tid hvor Ebjatar senere blev ypperstepræst. Uanset hvad forklaringen er, kan vi være sikre på at det Jesus sagde, var i harmoni med de historiske fakta.

Guds hus: Henviser her til telthelligdommen. Beretningen som Jesus refererer til (1Sa 21:1-6), fandt sted da telthelligdommen var i Nob, en by der højst sandsynligt lå i Benjamins område og tæt på Jerusalem. – Se Tillæg B7 (indsat kort).

de hellige brød: Eller “skuebrødene”. – Se studienote til Mt 12:4 og Ordforklaring: “Skuebrød”.

de hellige brød: Eller “skuebrødene”. Det hebraiske udtryk betyder bogstaveligt “ansigtsbrød”. Brødet var i billedlig forstand foran Jehova som et regelmæssigt offer til ham. – 2Mo 25:30; se Ordforklaring og Tillæg B5.

Herre over sabbatten: Jesus anvender dette udtryk om sig selv (Mt 12:8; Lu 6:5) og antyder dermed at han havde ret til at bruge sabbatten til at udføre det arbejde som hans himmelske Far havde bedt ham om. (Se også Joh 5:19; 10:37, 38). På sabbatten udførte Jesus nogle af sine mest fantastiske mirakler, der blandt andet indbefattede at helbrede dem der var syge. (Lu 13:10-13; Joh 5:5-9; 9:1-14) Det var tydeligvis en forsmag på den befrielse han vil sørge for under Rigets styre, der vil være som en sabbatshvile. – He 10:1.

Medieindhold

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Markus 2
Dansk
Læs Bibelen online
https://assetsnffrgf-a.akamaihd.net/assets/m/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty