Ifølge Matthæus 25:1-46

25  Til den tid kan himlenes rige sammenlignes med ti jomfruer der tog deres lamper+ og gik ud for at møde brudgommen.+  Fem af dem var ufornuftige, og fem var kloge.+  De ufornuftige tog nemlig deres lamper med, men ikke olie.  De kloge tog derimod både deres lamper og olieflasker med.  Brudgommen var længe om at komme, så de blev alle trætte og faldt i søvn.  Midt om natten lød der et råb: ‘Her er brudgommen! Gå ud for at møde ham.’  Så rejste alle jomfruerne sig op og gjorde deres lamper klar.+  De ufornuftige sagde til de kloge: ‘Giv os noget af jeres olie, for vores lamper er ved at gå ud.’  De kloge svarede: ‘Måske er der ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til dem der sælger den, og køb jer noget.’ 10  Mens de gik hen for at købe olie, kom brudgommen. De jomfruer der var parate, gik med ham ind til bryllupsfesten,+ og døren blev lukket. 11  Bagefter kom de andre jomfruer også, og de sagde: ‘Herre, Herre, luk op for os!’+ 12  Han svarede: ‘Jeg siger jer ligeud: Jeg kender jer ikke.’ 13  Hold jer derfor vågne,+ for I kender hverken dagen eller timen.+ 14  Det er ligesom en mand der skulle rejse udenlands. Han kaldte sine trælle til sig og gav dem ansvaret for det han ejede.+ 15  Én træl fik fem talenter, en anden fik to, en tredje fik én. Hver fik efter sin evne,+ og så rejste manden udenlands. 16  Den der havde fået de fem talenter, tog straks afsted for at gøre forretninger med dem, og han tjente fem til. 17  Den der havde fået de to, gjorde det samme og tjente to til. 18  Men den træl der kun havde fået én talent, gik hen og gravede sin herres penge ned. 19  Lang tid efter kom trællenes herre og ville vide hvordan de havde forvaltet hans penge.+ 20  Den der havde fået de fem talenter, trådte så frem og afleverede fem talenter mere og sagde: ‘Herre, du gav mig ansvar for fem talenter. Se, jeg har tjent fem talenter til.’+ 21  Hans herre sagde til ham: ‘Godt klaret, gode og trofaste træl! Du har trofast taget dig af lidt. Jeg vil betro dig meget.+ Kom og vær glad sammen med din herre.’+ 22  Derefter trådte den der havde fået de to talenter, frem og sagde: ‘Herre, du gav mig ansvar for to talenter. Se, jeg har tjent to talenter til.’+ 23  Hans herre sagde til ham: ‘Godt klaret, gode og trofaste træl! Du har trofast taget dig af lidt. Jeg vil betro dig meget. Kom og vær glad sammen med din herre.’ 24  Til sidst trådte den træl der havde fået den ene talent, frem og sagde: ‘Herre, jeg vidste at du er krævende,* at du høster hvor du ikke har sået, og samler hvede hvor du ikke selv har tærsket.+ 25  Jeg blev derfor bange og gik hen og skjulte din talent i jorden. Her har du det der er dit.’ 26  Som svar sagde hans herre til ham: ‘Onde og dovne* træl, du vidste altså at jeg høster hvor jeg ikke har sået, og samler hvor jeg ikke selv har tærsket? 27  Så burde du have anbragt mine penge hos bankmændene, og når jeg kom, ville jeg have fået dem tilbage med renter. 28  Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham der har de ti talenter.+ 29  Enhver der har, vil nemlig få mere, og han vil have mere end rigeligt. Men fra den der ikke har, vil man tage selv den smule han har.+ 30  Og kast den uduelige træl ud i mørket udenfor. Der vil han græde og skære tænder.’ 31  Når Menneskesønnen+ kommer i sin herlighed sammen med alle englene,+ vil han sætte sig på sin herligheds trone. 32  Alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. 33  Og han vil stille fårene+ ved sin højre side og gederne ved sin venstre.+ 34  Så vil Kongen sige til dem ved sin højre side: ‘Kom, I som min Far har velsignet, arv det rige som har været forberedt til jer siden verden blev grundlagt. 35  For jeg blev sulten, og I gav mig noget at spise. Jeg var tørstig, og I gav mig noget at drikke. Jeg var fremmed, og I tog gæstfrit imod mig.+ 36  Jeg var nøgen, og I gav mig tøj.+ Jeg blev syg, og I tog jer af mig. Jeg var i fængsel, og I besøgte mig.’+ 37  Så vil de retfærdige sige: ‘Herre, hvornår har vi set dig sulten og givet dig mad eller tørstig og givet dig noget at drikke?+ 38  Hvornår har vi set dig som fremmed og taget gæstfrit imod dig eller nøgen og givet dig tøj? 39  Hvornår har vi set dig syg eller i fængsel og besøgt dig?’ 40  Som svar vil Kongen sige til dem: ‘Jeg skal sige jer: Det I har gjort for en af de mindste af mine brødre dér, har I gjort for mig.’+ 41  Så vil han sige til dem ved sin venstre side: ‘Gå væk fra mig,+ I som er forbandede, til den evige ild+ som venter Djævelen og hans engle.+ 42  For jeg blev sulten, men I gav mig intet at spise. Jeg var tørstig, men I gav mig intet at drikke. 43  Jeg var fremmed, men I tog ikke gæstfrit imod mig. Jeg var nøgen, men I gav mig ikke tøj. Jeg var syg og i fængsel, men I tog jer ikke af mig.’ 44  Så vil de også sige: ‘Herre, hvornår har vi set dig sulten eller tørstig eller som fremmed eller nøgen eller syg eller i fængsel uden at hjælpe dig?’ 45  Så vil han svare dem: ‘Jeg skal sige jer: Det I ikke har gjort for en af de mindste dér, har I heller ikke gjort for mig.’+ 46  Og de skal gå bort til evig død,+ men de retfærdige til evigt liv.”+

Fodnoter

Eller “hård; streng”.
Eller “nølende; modvillige”.

Studienoter

at tage din hustru, Maria, hjem: Ifølge jødisk skik begyndte et ægteskab når et par blev forlovet. Bryllupsceremonien var gennemført når manden førte sin brud hjem til sig. Denne begivenhed fandt sædvanligvis sted på en fastsat dag og blev fejret med en fest. Derved erklærede manden offentligt at han tog kvinden til ægte. Ægteskabet var så bekendtgjort, bekræftet og registreret, og det var bindende. – 1Mo 24:67; se studienoter til Mt 1:18, 19.

ti jomfruer ... for at møde brudgommen: På Bibelens tid var dét at bruden højtideligt blev ført i procession fra sin fars hjem til brudgommens eller svigerfarens hjem, en vigtig del af bryllupsceremonien. Iført sin bedste klædning forlod brudgommen om aftenen sit hjem for sammen med sine venner at gå til brudens forældres hjem. Sammen med musikere og sangere og som regel med nogle der bar lamper, gik brudeparret derfra til gommens hjem. De der befandt sig langs vejen, viste stor interesse for processionen. (Esa 62:5; Jer 7:34; 16:9) Unge piger med lamper var åbenbart nogle af dem der sluttede sig til processionen. Da man ikke behøvede at skynde sig, kunne der gå lang tid før processionen kom forbi, og nogle af dem der ventede langs vejen, kunne derfor blive trætte og falde i søvn. Den lange ventetid betød at de lamper der var taget med i processionen, måske skulle fyldes op med olie en gang til. Sang og jubel kunne høres på lang afstand. Når brudgommen og hans følge var gået ind i huset og døren var lukket, var det ikke muligt for de gæster der kom for sent, at komme ind. – Mt 25:5-12; se studienote til Mt 1:20.

kloge: Det græske ord der anvendes her, indeholder tanken om forståelse sammen med indsigt, forudseenhed, skelneevne, fornuft og praktisk visdom. Det samme græske ord forekommer i Mt 7:24 og 25:2, 4, 8, 9. I Septuaginta står ordet i 1Mo 41:33, 39 i forbindelse med Josef.

kloge: Eller “indsigtsfulde”. – Se studienote til Mt 24:45.

gjorde deres lamper klar: Her er der tale om det der skulle forberedes, deriblandt at klippe vægen til og hælde olie på så lamperne kunne lyse klart.

Hold jer derfor vågne: Det græske udtryk har grundbetydningen at “holde sig vågen”, men i mange sammenhænge betyder det “at være på vagt; at være årvågen”. Matthæus anvender dette udtryk i Mt 24:43; 25:13; 26:38, 40, 41. I Mt 24:44 forbinder han det med at vise sig ‘parat’. – Se studienote til Mt 26:38.

hold jer vågne: Jesus havde understreget at hans disciple måtte holde sig åndeligt vågne fordi de ikke kendte dagen og timen for hans komme. (Se studienoter til Mt 24:42; 25:13). Han gentager denne opfordring her og igen i Mt 26:41, hvor han kæder det at holde sig åndeligt vågen sammen med at være vedholdende i bønnen. Hele vejen igennem De Kristne Græske Skrifter findes der lignende opfordringer der viser at det er livsvigtigt for sande kristne at de er åndeligt årvågne. – 1Kt 16:13; Kol 4:2; 1Ts 5:6; 1Pe 5:8; Åb 16:15.

Hold jer derfor vågne: Hovedbudskabet i lignelsen om de ti jomfruer er en tilskyndelse til at forblive åndeligt vågen. – Se studienoter til Mt 24:42; 26:38.

talenter: En græsk talent var ikke en mønt, men en vægt- og møntenhed. En græsk sølvtalent svarede til 20,4 kg og havde samme værdi som 6.000 drakmer eller romerske denarer. Det var det en almindelig arbejder tjente på 20 år. – Se Tillæg B14.

penge: Bogst.: “sølv”, dvs. sølv anvendt som penge.

skjulte din talent i jorden: Et vidnesbyrd om denne praksis er de mange værdier og mønter som både arkæologer og landmænd finder i jorden i de bibelske lande.

bankmændene ... renter: I det første århundrede e.v.t. var pengeudlånere, eller bankmænd, fremtrædende personer i Israel og de omkringliggende nationer. Loven forbød at israelitter krævede renter af fattige landsmænd (2Mo 22:25), men det var tilladt at tage renter af lån til udlændinge, sandsynligvis i forbindelse med en forretningsvirksomhed (5Mo 23:20). På Jesus’ tid var det helt almindeligt at modtage renter af midler der var anbragt hos pengeudlånere.

skære tænder: Udtrykket kan indeholde tanken om angst, fortvivlelse og vrede, måske sammen med bitre ord og voldelige handlinger.

skære tænder: Se studienote til Mt 8:12.

Menneskesønnen: Dette udtryk forekommer omkring 80 gange i evangelierne. Jesus anvendte dette udtryk om sig selv, tydeligvis for at understrege at han i enhver henseende var et menneske, født af en kvinde, og at han som menneske svarede til Adam og havde kraften til at løskøbe menneskeheden fra synd og død. (Ro 5:12, 14, 15) Udtrykket identificerede også Jesus som Messias, eller Kristus. – Da 7:13, 14; se Ordforklaring.

komme: Den første af otte henvisninger til Jesus’ komme der er omtalt i Matthæus, kapitel 24 og 25. (Mt 24:42, 44, 46; 25:10, 19, 27, 31) I hvert af disse tilfælde anvendes en form af det græske udsagnsord erchomai, “at komme”. Udtrykket bruges her i den forstand at rette sin opmærksomhed mod menneskeheden, og det refererer især til Jesus’ komme for at afsige og eksekvere dom under den store trængsel.

Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.

kommer: Se studienote til Mt 24:30.

ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne: Jesus beskriver her noget som tilhørerne kendte fra deres hverdag. På Bibelens tid passede hyrderne flokke der var blandede. (1Mo 30:32, 33; 31:38) I Mellemøsten var det almindeligt at får og geder græssede sammen, og hyrden kunne let skelne mellem de to slags dyr når han ville skille dem fra hinanden. Der kan have været flere grunde til at adskille dyrene. For eksempel kan det have været af hensyn til græsning, avl, malkning, klipning, slagtning eller endda for at dyrene kunne ligge sammen og holde sig varme om natten. Uanset hvad der var tilfældet, beskriver denne lignelse tydeligt den klare adskillelse der vil finde sted når “Menneskesønnen kommer i sin herlighed”. – Mt 25:31.

ved sin højre side ... ved sin venstre: I nogle sammenhænge er begge sider forbundet med ære og myndighed (Mt 20:21, 23), men den mest ærefulde plads er altid den ved højre side (Sl 110:1; ApG 7:55, 56; Ro 8:34). Men her og i Mt 25:34, 41 er der en klar kontrast mellem ærespladsen ved Kongens højre hånd og den ugunstige plads ved hans venstre. – Se også Præ 10:2, fodnoter.

gederne: Selvom Jesus taler om nogle der ikke ville støtte hans åndelige brødre, anvender han ikke nødvendigvis “geder” i denne lignelse på grund af negative karaktertræk disse dyr udviser. Selvom det er rigtigt at geder har en mere uafhængig og til tider mere stædig natur end får, var de ikke desto mindre rene dyr for jøderne og kunne bruges i stedet for får til påskemåltidet. (2Mo 12:5; 5Mo 14:4) Desuden skulle man ifølge Moses’ Lov på den årlige forsoningsdag frembære blodet af en gedebuk til soning af Israels synder. (3Mo 16:7-27) Det ser ud til at Jesus blot nævnte gederne for at skildre én skare mennesker, og fårene for at skildre en anden skare. – Mt 25:32.

arv: Grundbetydningen af det græske udsagnsord indeholder tanken om at en arving retmæssigt modtager noget, ofte på grund af slægtskab, som når en søn får en arv fra sin far. (Ga 4:30) Men her, som det er tilfældet i de fleste forekomster i De Kristne Græske Skrifter, bliver udtrykket anvendt i en bredere betydning om det at få noget som en belønning fra Gud. – Mt 19:29; 1Kt 6:9.

rige: I Bibelen bliver ordet “rige” anvendt i mange forskellige betydninger, deriblandt “det område eller land der styres af en konge”, “kongemagt”, “kongerige” og “det at have en konge over sig”. Her er der tale om de fordele og velsignelser det indebærer at være underlagt Guds rige og leve under dets styre.

verden blev grundlagt: Det græske ord for “grundlæggelse” er gengivet “blive gravid” (eller “undfange”) i He 11:11, hvor det bruges i forbindelse med at “føde et barn”. Udtrykket “verden blev grundlagt” henviser åbenbart til undfangelse og fødsel af Adam og Evas børn. Jesus kæder det at “verden blev grundlagt”, sammen med Abel, der tydeligvis var det første menneske der kunne løskøbes fra menneskehedens verden, og hvis navn har stået i livets skriftrulle siden “verdens grundlæggelse”. – Lu 11:50, 51; Åb 17:8.

nøgen: Eller “ikke tilstrækkeligt påklædt”. Det græske ord gymnos kan betyde “let påklædt; kun med underklædning på”. – Jak 2:15, fdn.

Det siger jeg jer: Eller “Jeg skal sige jer en sandhed”. På græsk bruges her en translitteration af det hebraiske amen, der betyder “lad det være sådan” eller “sikker”. Jesus brugte ofte dette udtryk som indledning til en udtalelse, et løfte eller en profeti, og han understregede på den måde at det der fulgte efter, var sandt og pålideligt. Jesus’ brug af dette udtryk siges at være unik i religiøs litteratur. Når udtrykket gentages (amen amen), som det er tilfældet generelt i Johannes’ evangelium, oversættes Jesus’ udtalelse med: “Jeg siger jer som sandt er”. – Se studienote til Joh 1:51.

Jeg skal sige jer: Eller “Jeg skal sige jer sandheden”. Se studienote til Mt 5:18.

brødre: Flertalsformen af det græske ord for “bror” kan henvise til både mænd og kvinder.

død: Bogst.: “afskærelse; beskæring”. Dvs. afskærelse fra livet. Det græske ord kolasis bruges om “beskæring” eller “afhugning” af ubrugelige grene på træer. Denne afskærelse vil være “evig”, for vedkommende vil blive afskåret fra livet uden håb om en opstandelse.

Medieindhold

Rensning af korn
Rensning af korn

Landmanden kastede det tærskede korn op i luften med en kasteskovl. Kornet faldt til jorden, men avnerne og stråene, der ikke vejede så meget, blev blæst væk. Dette blev han ved med at gøre indtil alt kornet var renset for avner og strå.