Det første brev til korintherne 1:1-31

1  Fra Paulus, der er kaldet til at være apostel+ for Kristus Jesus fordi det er Guds vilje, og fra vores bror Sosthenes  til Guds menighed i Korinth,+ til jer som er blevet gjort hellige som disciple af Kristus Jesus,+ ja, kaldet til at være hellige,+ sammen med alle andre der påkalder vores Herre Jesus Kristus’ navn,+ deres og vores Herre:  Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred fra Gud, vores Far, og fra Herren Jesus Kristus.  Jeg takker altid min Gud for jer fordi han har vist jer ufortjent godhed gennem Kristus Jesus.  Takket være Kristus er I jo blevet beriget på alle måder, både ved at I er blevet dygtige til at forkynde ordet og har fået stor kundskab.+  Budskabet om Kristus+ har slået rod hos jer,  og derfor mangler I ikke nogen som helst gave mens I ivrigt venter på at vores Herre Jesus Kristus bliver åbenbaret.+  Han vil også sørge for at I er stærke indtil enden så der ikke vil være noget at anklage jer for på vores Herre Jesus Kristus’ dag.+  Gud er trofast,+ og han kaldte jer til at være forenet med sin Søn, vores Herre Jesus Kristus. 10  Brødre, nu tilskynder jeg jer, i vores Herre Jesus Kristus’ navn, til at være enige* og til at undgå splittelser.+ I skal være helt forenede i jeres holdning og tankegang.+ 11  Der er nemlig nogle fra Kloes husstand der har fortalt mig at der er store uenigheder blandt jer.+ 12  Det jeg mener, er at nogle af jer siger “jeg holder mig til Paulus”, mens andre siger “jeg til Apollos”,+ “jeg til Kefas” og “jeg til Kristus”. 13  Er Kristus blevet delt op? Var det måske Paulus der blev henrettet på pælen for jer? Eller blev I døbt i Paulus’ navn? 14  Jeg takker Gud for at jeg ikke har døbt nogen af jer, bortset fra Krispus+ og Gajus,+ 15  så ingen af jer kan sige at I blev døbt i mit navn. 16  Jo, Stefanas’ husstand har jeg også døbt.+ Ellers mener jeg ikke at jeg har døbt nogen. 17  Kristus har nemlig ikke sendt mig for at døbe, men for at forkynde den gode nyhed.+ Og jeg er ikke blevet sendt for at tale med menneskelig visdom,*+ for så ville Kristus’ død på pælen miste sin kraft. 18  For dem der går til grunde, lyder budskabet om at Kristus døde på pælen, tåbeligt,+ men for os der frelses, viser det Guds kraft.+ 19  Der står jo skrevet: “Jeg vil lade de vises visdom forsvinde, og de intellektuelles klogskab vil jeg feje til side.”+ 20  Hvor er de kloge? Hvor er de skriftlærde? Hvor er denne verdens debattører? Har Gud ikke gjort verdens visdom tåbelig? 21  I sin visdom sørgede Gud for at verden ikke lærte ham at kende+ gennem verdens egen visdom.+ I stedet valgte Gud at frelse dem der får tro, ved hjælp af en forkyndelse andre finder tåbelig.+ 22  Jøderne beder om tegn,+ og grækerne søger efter visdom,+ 23  men vi forkynder at Kristus blev henrettet på en pæl – et budskab der er en snublesten for jøderne+ og lyder tåbeligt for folk fra nationerne.+ 24  Men for dem der er kaldet, hvad enten de er jøder eller grækere, er Kristus et udtryk for Guds kraft og Guds visdom.+ 25  Ja, det “tåbelige” fra Gud er visere end noget som helst fra mennesker, og det “svage” fra Gud er stærkere end noget som helst fra mennesker.+ 26  Brødre, tænk på hvordan det var med jer selv da I blev kaldet. Set ud fra et menneskeligt synspunkt var der ikke mange vise,+ ikke mange magtfulde og ikke mange af fornem familie.+ 27  Men Gud valgte det der er tåbeligt i verdens øjne, for at ydmyge de vise. Og Gud valgte det der er svagt i verdens øjne, for at gøre det stærke til skamme.+ 28  Ja, Gud valgte det der er ubetydeligt i verdens øjne, og det der ses ned på, det der ikke er noget, for at gøre det der er noget, til intet,+ 29  sådan at ingen ville have noget at prale af over for Gud. 30  Det er Gud I kan takke for at I er forenet med Kristus Jesus, som har åbenbaret Guds visdom og retfærdighed for os.+ Gennem Jesus er vi blevet helliget+ og købt fri med en løsesum+ 31  for at det kan være som der står skrevet: “Hvis vi praler, skal det være af Jehova.”+

Fodnoter

Eller “føre enig tale”.
Eller “visdom i tale”.

Studienoter

Det første brev til korintherne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. Papyruskodeksen kendt som P46 viser at afskrivere gjorde brug af titler på bibelbøger. Denne kodeks er den tidligst kendte samling af Paulus’ breve, ofte dateret til omkring år 200. Den indeholder ni af hans breve. I denne kodeks har Paulus’ første inspirerede brev til korintherne en titel der lyder: Pros Korinthious A (“Til korinthere 1”). (Se Mediegalleri: “Paulus’ første brev til korintherne”). Andre tidlige håndskrifter som Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede indeholder samme titel. I disse håndskrifter forekommer titlen både i begyndelsen af brevet og i slutningen.

vores bror Sosthenes: Navnet Sosthenes var ikke et meget brugt navn. Det eneste andet sted i Bibelen hvor navnet forekommer, er i ApG 18:17. Det er derfor muligt at den synagogeforstander der blev slået af folkemængden i Korinth, senere blev kristen og er den samme som ham der er omtalt her, og som var sammen med Paulus i Efesos. I 1Kt 16:21 antyder Paulus at størstedelen af brevet ikke var skrevet med hans egen hånd, hvilket måske indikerer at Sosthenes var hans sekretær da dette brev blev skrevet.

Guds menighed i Korinth: Paulus oprettede menigheden i Korinth omkring år 50 e.v.t. (ApG 18:1-11) Og omkring år 55, mens han var i Efesos, skrev han sit første inspirerede brev til korintherne. (Se også 1Kt 5:9). Brødrene i Korinth havde for nylig skrevet til Paulus og stillet nogle spørgsmål om ægteskab og det at spise noget der havde været ofret til afguder. (1Kt 7:1; 8:1) Men Paulus kendte til nogle problemer der var endnu mere presserende. Menigheden tolererede et tilfælde af seksuel umoral. (1Kt 5:1-8) Der var desuden splittelser blandt dem. (1Kt 1:11-13; 11:18; 15:12-14, 33, 34) Og der har muligvis også været en usikkerhed om hvordan man skulle holde Herrens aftensmåltid på den rigtige måde. (1Kt 11:20-29) Inspireret af Gud gav Paulus dem vejledning på disse områder, og han understregede hvor vigtigt det var at vise kristen kærlighed. – 1Kt 13:1-13.

Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Paulus bruger denne hilsen i 11 af sine breve. (1Kt 1:3; 2Kt 1:2; Ga 1:3; Ef 1:2; Flp 1:2; Kol 1:2; 1Ts 1:1; 2Ts 1:2; Tit 1:4; Flm 3) I sine breve til Timotheus bruger han en lignende hilsen, men tilføjer “barmhjertighed”. (1Ti 1:2; 2Ti 1:2) Bibelforskere har bemærket at Paulus i stedet for at bruge det almindelige ord for “Vær hilset!” (chairein) ofte bruger et andet græsk ord der lyder næsten magen til (charis), for at fortælle menighederne at han ønsker dem “ufortjent godhed” i fuldt mål. (Se studienote til ApG 15:23). At ordet “fred” indgår i denne hilsen, gør at den minder om den almindelige hebraiske hilsen, shalom. (Se studienote til Mr 5:34). Paulus bruger åbenbart udtrykket “ufortjent godhed og fred” for at understrege at kristne kan have et godkendt forhold til Jehova Gud på grund af løskøbelsen. Når Paulus forklarer hvor den store godhed og fred kommer fra, nævner han Gud, vores Far, og Herren Jesus Kristus hver for sig.

Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Se studienote til Ro 1:7.

at komme sammen: Eller “at dele med hinanden”. Grundbetydningen af det græske ord koinonia er “at være fælles om; at dele med andre”. Paulus anvendte dette ord flere gange i sine breve. (1Kt 1:9; 10:16; 2Kt 6:14; 13:14) Sammenhængen i denne passage viser at det fællesskab der her er tale om, er forbundet med et nært venskab og ikke kun et overfladisk bekendtskab.

være forenet: Eller “have fællesskab”. Paulus bruger det græske ord koinonia flere gange i sine breve. (1Kt 10:16; 2Kt 6:14; 13:14) Ud fra sammenhængen kan man se at ordet i denne forbindelse indeholder tanken om enhed og nært venskab. – Se studienote til ApG 2:42.

splittelser: Eller “klikedannelse”. Jesus bad om at hans disciple måtte være forenede (Joh 17:20-23), og Paulus var også meget optaget af at der var enhed i den kristne menighed. Da Paulus skrev sit første inspirerede brev til korintherne (ca. år 55), var der splittelser i menigheden. Nogle betragtede Apollos som deres leder, mens andre foretrak Paulus eller Peter eller kun holdt sig til Kristus. (1Kt 1:11, 12) Paulus vejledte dem og sagde at det var forkert at tillægge mennesker for stor betydning, de var jo blot tjenere for Gud og Kristus. (1Kt 3:4-9, 21-23; 4:6, 7) Han brugte det græske ord schisma, der her er gengivet med “splittelser”, tre gange i sit første brev til korintherne. – 1Kt 1:10; 11:18; 12:25.

Kloes husstand: Dette er det eneste sted i Bibelen at en kvinde ved navn Kloe nævnes. Hun har måske boet i Korinth eller Efesos, hvor Første Korintherbrev blev skrevet. Men det fremgår ikke specifikt om Kloe var en kristen der boede i en af disse byer. Men eftersom han nævner denne husstand ved navn, må noget af husstanden – enten familiemedlemmer eller trælle – åbenbart have været kristne som var kendt af korintherne.

Apollos: En jødisk kristen der sandsynligvis var opvokset i byen Alexandria, hovedstaden i den romerske provins Egypten. Alexandria var et center for højere uddannelse og var kendt for sit store bibliotek. Næst efter Rom var det den største by i det romerske rige, og en stor del af byens indbyggere var jøder. Det var et af de vigtigste steder med hensyn til kultur og uddannelse for både jøder og grækere. Den græske oversættelse af De Hebraiske Skrifter der er kendt som Septuaginta, blev udarbejdet her. Disse oplysninger er en hjælp til at forstå hvorfor Apollos beskrives som en der var godt kendt med [bogst.: “stærk i”] Skrifterne, dvs. De Hebraiske Skrifter.

Hvad angår vores bror Apollos: Det ser ud til at Apollos befandt sig i, eller i nærheden af, Efesos, hvor Paulus skrev 1. Korinther. Apollos havde tidligere forkyndt i Korinth (ApG 18:24 – 19:1a), og korintherne satte stor pris på Apollos. Selvom Paulus opfordrede Apollos til at besøge menigheden i Korinth, havde Apollos ikke tænkt sig at tage dertil på det tidspunkt. Det kan være at han var bange for at der ville opstå større splittelser i menigheden (1Kt 1:10-12), eller måske havde han stadig meget at gøre der hvor han var. Uanset hvad så viser Paulus’ korte bemærkning om “vores bror Apollos” at disse to aktive missionærer ikke havde tilladt splittelserne i menigheden i Korinth at påvirke deres enhed, som nogle bibelkommentatorer mener. – 1Kt 3:4-9, 21-23; 4:6, 7.

Simon, ham der kaldes Peter: Peter kaldes i Bibelen ved fem forskellige navne: (1) “Simeon”, et hebraisk navn skrevet med græske bogstaver; (2) det græske “Simon” (både Simeon og Simon kommer af et hebraisk ord der betyder “at høre, høre efter”); (3) “Peter” (et græsk navn der betyder “klippestykke”, og som ingen andre end ham benævnes med i Bibelen); (4) “Kefas”, som er det tilsvarende semitiske navn for Peter (der måske er beslægtet med det hebraiske kefim [klipper], som bruges i Job 30:6; Jer 4:29); og (5) det sammensatte navn “Simon Peter”. – ApG 15:14; Joh 1:42; Mt 16:16.

Du er Simon: Simon kaldes i Bibelen ved fem forskellige navne. (Se studienoter til Mt 4:18; 10:2). Her er det åbenbart første gang Jesus møder Simon, og ved den lejlighed giver han ham det semitiske navn Kefas, der måske er beslægtet med det hebraiske kefim (klipper), som bruges i Job 30:6 og Jer 4:29. Her kommer evangelieskribenten Johannes også med en forklaring, nemlig der oversættes “Peter”, et græsk navn der betyder “klippestykke”. I Bibelen er det kun Simon der har dette semitiske navn såvel som det græske navn. Jesus, der kunne se at Nathanael var en mand “som ikke [havde] noget falsk i sig” (Joh 1:47; 2:25), kunne også se hvad Peter indeholdt. Især efter Jesus’ død og opstandelse udviste Peter klippelignende egenskaber, og han blev en søjle i menigheden der gav den styrke og stabilitet. – Lu 22:32; ApG 1:15, 16; 15:6-11.

Apollos: En jødisk kristen fra Alexandria der rejste fra Efesos til Korinth og hjalp dem der havde fået tro. (ApG 18:24-28; 19:1; se studienote til ApG 18:24). Apollos “vandede” de frø som Paulus havde sået i Korinth. – 1Kt 3:5, 6; se studienote til 1Kt 16:12.

Kefas: Et af apostlen Simon Peters navne. Da Jesus mødte Simon første gang, gav han ham det semitiske navn Kefas. Navnet er muligvis beslægtet med det hebraiske navneord kefim (klipper), som bruges i Job 30:6 og Jer 4:29. I Joh 1:42 fortæller Johannes at navnet “oversættes ‘Peter’” (Petros, et græsk navn der betyder “klippestykke”). Navnet Kefas forekommer kun i Joh 1:42 og i to af Paulus’ breve, nemlig Første Korintherbrev og Galaterbrevet. – 1Kt 1:12; 3:22; 9:5; 15:5; Ga 1:18; 2:9, 11, 14; se studienoter til Mt 10:2; Joh 1:42.

pælfæste: Eller “henrette ... på en pæl”. Dette er den første af over 40 forekomster af det græske udsagnsord stauroo i De Kristne Græske Skrifter. Udsagnsordet kommer af det græske navneord stauros, der gengives med “torturpæl”. (Se studienoter til Mt 10:38; 16:24; 27:32 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”). Udsagnsordet anvendes i Septuaginta i Est 7:9, hvor der blev givet befaling om at hænge Haman op på en pæl der var over 20 m høj. På klassisk græsk betød det “at indhegne med pæle, at lave en palisade eller et pæleværk”.

henrettet på pælen: Eller “pælfæstet”. – Se studienote til Mt 20:19 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”.

Kristus har nemlig ikke sendt mig for at døbe: Paulus havde bemyndigelse til at døbe andre (Mt 28:19), og han gjorde det også af og til. Men her forklarer han at den opgave han havde fået af Kristus, ikke primært gik ud på at døbe andre. (1Kt 1:14, 16) Han ønskede ikke at dåb skulle blive årsag til splittelse, som om det var mere betydningsfuldt at blive døbt af en apostel end af andre.

Kristus’ død på pælen: Eller “Kristus’ torturpæl”. Jesus døde på denne måde for at mennesker ikke længere skulle være slaver af synden, men opnå et godt forhold til Gud.

Kristus’ død på pælen: Eller “Kristus’ torturpæl”. Jesus døde på denne måde for at mennesker ikke længere skulle være slaver af synden, men opnå et godt forhold til Gud.

pælen: Eller “torturpælen”. Se studienote til 1Kt 1:17.

de skriftlærde: Dvs. nogle der var eksperter i Loven.

denne verdens: Det græske ord aion har grundbetydningen “tidsalder”. Det kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. (Se Ordforklaring: “Verdensordning”). Her har udtrykket samme betydning som i 2Ti 4:10, og det henviser til de fremherskende tilstande i verden generelt.

grækerne: I det første århundrede henviste det græske ord hellen, som er brugt her, ikke nødvendigvis kun til indfødte grækere eller personer af græsk afstamning. I denne sammenhæng er udtrykket synonymt med “nationerne” (1Kt 1:23) og bruges om alle ikkejødiske folkeslag (Ro 1:16; 2:9, 10; 3:9; 10:12; 1Kt 10:32; 12:13). Årsagen til dette var uden tvivl at det græske sprog og den græske kultur var meget dominerende i hele Romerriget. – Se studienote til Ro 1:16.

en forkyndelse andre finder tåbelig: Budskabet om Kristus blev opfattet som tåbeligt af folk fra nationerne. Grækerne kunne ikke forstå hvorfor en jøde måtte dø som en foragtet forbryder for at frelse dem. (1Kt 1:18, 25; se studienote til 1Kt 1:22). Jøderne forventede at blive frelst ved at gøre de gerninger Loven krævede, ved at give gaver til de fattige og gennem deres forfædre, især Abraham. De ønskede ikke en messias som i deres øjne var svag, en mand der lod sig henrette på en pæl. – 1Kt 1:23.

grækerne: I det første århundrede e.v.t. henviste det græske ord hellen, der betyder “græker”, ikke nødvendigvis kun til indfødte grækere eller personer af græsk afstamning. Når Paulus her taler om alle der har tro, og nævner “grækerne” sammen med “jøderne”, bruger han altså ordet “græker” i en bredere betydning om alle ikkejøder. (Ro 2:9, 10; 3:9; 10:12; 1Kt 10:32; 12:13) Det gjorde han uden tvivl fordi det græske sprog og den græske kultur var så dominerende i hele Romerriget.

grækerne: I det første århundrede henviste det græske ord hellen, som er brugt her, ikke nødvendigvis kun til indfødte grækere eller personer af græsk afstamning. I denne sammenhæng er udtrykket synonymt med “nationerne” (1Kt 1:23) og bruges om alle ikkejødiske folkeslag (Ro 1:16; 2:9, 10; 3:9; 10:12; 1Kt 10:32; 12:13). Årsagen til dette var uden tvivl at det græske sprog og den græske kultur var meget dominerende i hele Romerriget. – Se studienote til Ro 1:16.

en snublesten for jøderne: Loven sagde at en mand som blev hængt på en pæl, var “forbandet af Gud”. (5Mo 21:22, 23; Ga 3:13) Fordi Jesus døde på en uværdig og vanærende måde, mente jøderne altså ikke at han kunne være den lovede Messias. Det blev derfor “en snublesten” for dem.

Set ud fra et menneskeligt synspunkt: Bogst.: “Efter kødet”.

af fornem familie: Nogle bibelforskere mener at det græske ord sigtede til efterkommerne af byens fremtrædende ældre familier. I den græsk-romerske verden var man en del af eliten hvis man kom fra en “fornem familie”. Brugen af udtrykket her tyder på at nogle få af de kristne i Korinth har været fra samfundets overklasse og været socialt privilegerede.

alle mennesker: Bogst.: “alt kød”. Dette udtryk findes også i Lu 3:6, som er et citat fra Esa 40:5, hvor der bruges et hebraisk ord med samme betydning. – Se også studienote til Joh 1:14.

ingen: Bogst.: “intet kød”. Det græske ord sarx bruges her om et menneske, et levende væsen af kød og blod. Se studienoter til Joh 3:6; 17:2.

Set ud fra et menneskeligt synspunkt: Bogst.: “Efter kødet”.

ingen: Bogst.: “intet kød”. Det græske ord sarx bruges her om et menneske, et levende væsen af kød og blod. – Se studienoter til Joh 17:2; Ro 3:20; 1Kt 1:26.

Jehova: I dette citat fra Jer 9:24 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst til Jeremias. – Se Tillæg C1 og C2.

Medieindhold

Introduktionsvideo til 1. Korinther
Introduktionsvideo til 1. Korinther
Paulus’ første brev til korintherne
Paulus’ første brev til korintherne

Her ses en side fra en papyruskodeks kendt som P46. Nogle dele af den (Papyrus Chester Beatty 2) findes i Dublin, Irland, og andre dele af den (Papyrus Michigan Inv. 6238) i Ann Arbor, Michigan, USA. Dette ark opbevares på Chester Beatty-biblioteket i Dublin. Man mener at denne kodeks stammer fra omkring år 200 e.v.t. Den består af 86 delvis beskadigede ark af en kodeks der oprindeligt kan have bestået af 104 ark. Den indeholder ni af Paulus’ inspirerede breve. Titlen er fremhævet, og den lyder: “Til korinthere 1.” Denne papyrussamling viser at afskrivere fra et meget tidligt tidspunkt identificerede bibelbøger ved hjælp af titler.