Ifølge Lukas 1:1-80

1  Mange har påtaget sig at udarbejde en beretning om de kendsgerninger vi har fuld tillid til,+  sådan som de er blevet givet videre til os af dem der fra begyndelsen var øjenvidner+ og forkyndte budskabet.+  Derfor har jeg også, efter omhyggeligt at have gået alle ting igennem forfra, besluttet at skrive dem ned i logisk rækkefølge+ til dig, højtærede Theofilus.+  Det har jeg gjort for at du kan vide hvor pålidelige de ting er som du er blevet mundtligt undervist i.+  På den tid da Herodes+ var konge i Judæa, var der en præst ved navn Zakarias som tilhørte Abijas hold af præster.+ Hans hustru var af Arons slægt, og hun hed Elisabeth.  De var begge retfærdige i Guds øjne, for de levede helt og fuldt* efter alle Jehovas bud og love.  Men de havde ingen børn, for Elisabeth kunne ikke blive gravid, og de var begge oppe i årene.+  Mens Zakarias nu tjente som præst for Gud sammen med sit hold af præster,+  gik han, som det var skik blandt præsterne, ind i Jehovas helligdom da det blev hans tur til at ofre røgelse.+ 10  Og en stor forsamling stod udenfor og bad på det tidspunkt hvor røgelsesofret blev bragt. 11  Jehovas engel viste sig nu for ham, stående ved højre side af røgelsesaltret. 12  Men Zakarias blev forskrækket over at se englen, og han var lammet af frygt. 13  Englen sagde imidlertid til ham: “Vær ikke bange, Zakarias, for Gud har hørt din bøn, og din hustru, Elisabeth, skal føde dig en søn, og du skal kalde ham Johannes.+ 14  Og du vil blive glad, ja, jublende glad, og mange vil glæde sig over hans fødsel,+ 15  for han skal være stor i Jehovas øjne.+ Men han må ikke drikke vin eller andet der indeholder alkohol,+ og allerede før sin fødsel* vil han være fyldt med hellig ånd,+ 16  og han vil få mange af Israels sønner til at vende tilbage til deres Gud Jehova.+ 17  Han vil også gå foran Ham med Elias’ ånd og kraft+ for at få fædres hjerter til at blive som børns hjerter+ og de ulydige til at handle klogt og rigtigt, for at gøre et folk klar til Jehova.”+ 18  Zakarias sagde til englen: “Hvordan kan jeg være sikker på det? Jeg er jo gammel, og min hustru er oppe i årene.”+ 19  Som svar sagde englen til ham: “Jeg er Gabriel,+ som tjener foran Gud,+ og jeg er blevet sendt til dig for at fortælle dig denne gode nyhed. 20  Men nu vil du blive stum, og du vil ikke kunne tale igen før den dag de ting sker,+ for du troede ikke på mine ord, som vil blive opfyldt når tiden er inde.” 21  Imens ventede folk på Zakarias, og de undrede sig over at han blev så længe i helligdommen. 22  Da han kom ud, kunne han ikke tale til dem, og de blev klar over at han lige havde fået et overnaturligt syn derinde. Han blev ved med at gøre tegn til dem, men han var stadigvæk stum. 23  Da nu hans dage med hellig tjeneste var gået, tog han hjem. 24  Nogle dage senere blev hans hustru, Elisabeth, gravid, og hun holdt sig for sig selv i fem måneder. Hun sagde: 25  “Jehova har gjort dette for mig: Han har rettet sin opmærksomhed mod mig for at man ikke mere skal se ned på mig.”+ 26  Da hun var seks måneder henne, sendte Gud englen Gabriel+ til en by i Galilæa der hedder Nazaret, 27  til en jomfru+ der var forlovet med en mand ved navn Josef der var af Davids slægt, og jomfruen hed Maria.+ 28  Og englen kom ind til hende og sagde: “Vær hilset, du som er højt værdsat. Jehova er med dig.” 29  Men hun blev foruroliget over det han sagde, og prøvede at forstå hvad den hilsen skulle betyde. 30  Så sagde englen til hende: “Vær ikke bange, Maria, for du har Guds godkendelse. 31  Og du vil blive gravid* og føde en søn,+ og du skal give ham navnet Jesus.+ 32  Han skal være stor+ og kaldes Den Højestes Søn,+ og Jehova Gud vil give ham hans far Davids trone,+ 33  og han skal herske som konge over Jakobs slægt for evigt, og hans rige skal aldrig ophøre.”+ 34  Men Maria sagde til englen: “Hvordan skal det kunne lade sig gøre når jeg ikke har været sammen med en mand?”+ 35  Som svar sagde englen til hende: “Hellig ånd vil komme over dig,+ og kraft fra Den Højeste vil beskytte* dig. Derfor skal den der fødes, også kaldes hellig+ og Guds Søn.+ 36  Og hør! Din slægtning Elisabeth venter også en søn, og selvom hun er gammel og man siger at hun ikke kan få børn, er hun nu i sjette måned, 37  for der er intet som Gud siger, der er umuligt for ham.”+ 38  Så sagde Maria: “Se! Jeg er Jehovas tjener! Lad det gå mig som du har sagt.” Så forlod englen hende. 39  Ved den tid tog Maria afsted og skyndte sig op i bjerglandet, til en by i Juda, 40  og hun gik ind i Zakarias’ hus og hilste på Elisabeth. 41  Da Elisabeth hørte Marias hilsen, sparkede barnet i hendes mave, og Elisabeth blev fyldt med hellig ånd, 42  og hun råbte: “Velsignet er du blandt kvinder, og velsignet er barnet du venter! 43  Hvordan kan det være at jeg har fået det privilegium at min Herres mor kommer til mig? 44  For se, da jeg hørte din hilsen, sparkede barnet af glæde. 45  Og lykkelig er du som troede, for alt hvad Jehova har lovet dig, vil gå i opfyldelse.” 46  Og Maria sagde: “Alt i mig ophøjer Jehova,+ 47  og i mit indre kan jeg ikke være andet end jublende glad over Gud, min Frelser,+ 48  for han har lagt mærke til sin tjener,+ selvom hun hører til det jævne folk. Og fra nu af vil alle generationer kalde mig lykkelig,+ 49  for Den Mægtige har gjort store ting for mig, og helligt er hans navn,+ 50  og generation efter generation er han barmhjertig mod dem der har ærefrygt for ham.+ 51  Han har gjort vældige gerninger med sin arm.+ Han har spredt dem der er stolte i deres hjertes tanker.+ 52  Magtfulde folk har han styrtet fra troner,+ og jævne folk har han ophøjet.+ 53  Sultne har han mættet med gode ting,+ og rige har han sendt tomhændet væk. 54  Han er kommet sin tjener Israel til hjælp for at vise at han husker sit løfte om at være barmhjertig+ 55  for evigt, sådan som han har sagt til vores forfædre, Abraham og hans efterkommere.”+ 56  Maria blev hos hende i omkring tre måneder og vendte så tilbage til sit hjem. 57  Nu kom tiden til at Elisabeth skulle føde, og hun fik en dreng. 58  Og naboerne og hendes slægtninge hørte at Jehova havde vist hende stor barmhjertighed, og de glædede sig sammen med hende.+ 59  De kom den ottende dag da barnet skulle omskæres,+ og de ville opkalde ham efter hans far, Zakarias. 60  Men hans mor sagde: “Nej! Han skal hedde Johannes.” 61  “Jamen, der er da ingen i din familie der hedder det,” sagde de til hende. 62  Derefter spurgte de faren ved hjælp af tegn hvad han ville have at drengen skulle hedde. 63  Så bad han om en tavle og skrev: “Hans navn er Johannes.”+ Det undrede de sig alle over. 64  Med det samme blev hans mund åbnet, og hans tunge løsnet, og han begyndte at tale+ og at lovprise Gud. 65  Og alle i deres nabolag blev grebet af ærefrygt, og i hele Judæas bjergland begyndte folk at tale om alt det der var sket. 66  Og alle der hørte det, gemte det i deres hjerte og sagde: “Hvad mon denne dreng skal blive til?” For Jehova var med ham. 67  Nu blev Zakarias, drengens far, fyldt med hellig ånd, og han profeterede: 68  “Lad Jehova, Israels Gud,+ blive lovprist, for han har vendt sin opmærksomhed mod sit folk og befriet det.+ 69  Og han har sørget for at en magtfuld frelser+ er fremstået i hans tjener Davids slægt,+ 70  sådan som han lovede gennem sine hellige profeter i gammel tid.+ 71  Han lovede at frelse os fra vores fjender og fra alle dem der hader os,+ 72  for at vise os barmhjertighed, som han har lovet vores forfædre, og for at huske sin hellige pagt.+ 73  Det er den ed han aflagde over for vores forfar Abraham,+ 74  at han ville give os det privilegium at udføre hellig tjeneste for ham uden frygt efter at vi er blevet befriet fra vores fjender, 75  så vi kan være trofaste og gøre det der er rigtigt, så længe vi lever. 76  Og du, lille barn, du skal kaldes Den Højestes profet, for du vil gå foran Jehova for at bane hans veje,+ 77  for at give hans folk kundskab om at han vil frelse det ved at tilgive dets synder+ 78  på grund af sin inderlige medfølelse. Denne medfølelse fra himlen vil skinne på os som når solen står op,+ 79  for at give lys til dem der sidder i mørke og i dødens skygge,+ og lede vores fødder ind på fredens vej.” 80  Og drengen voksede op og blev et karakterfast menneske,* og han levede i ørkenen indtil den dag han trådte frem for Israel.

Fodnoter

Bogst.: “vandrede uangribeligt”.
Eller “lige fra sin mors liv”.
Eller “undfange i din livmoder”.
Bogst.: “overskygge”.
Bogst.: “blev stærk i ånden”.

Studienoter

Lukas: Den græske form af navnet er Loukas, der kommer af det latinske navn Lucas. Lukas, som var den der nedskrev dette evangelium og Apostlenes Gerninger, var læge og var en af apostlen Paulus’ trofaste medarbejdere. (Kol 4:14; se også “Introduktion til Lukas”). På grund af hans græske navn og hans skrivestil har nogle hævdet at Lukas ikke var jøde. De baserer også deres antagelse på at Paulus i Kol 4:10-14 først nævner “dem der hører til de omskårne”, og derefter Lukas. Det argument stemmer dog ikke med udtalelsen i Ro 3:1, 2, hvor der står at det var jøderne der ‘fik Guds hellige ord betroet’. Det er muligt at Lukas var en græsktalende jøde med et græsk navn.

Ifølge Lukas: Ingen af evangelieskribenterne identificerer sig i deres beretninger, og titlen er tydeligvis ikke en del af den oprindelige tekst. I nogle håndskrifter af Lukasevangeliet ses titlen Euaggelion kata Loukan (“Den gode nyhed [eller “Evangeliet”] ifølge Lukas”), mens der andre steder bruges den kortere titel Kata Loukan (“Ifølge Lukas”). Man kan ikke sige med sikkerhed hvornår den slags titler blev tilføjet eller brugt første gang. Nogle mener at det var i det andet århundrede e.v.t., for man har fundet eksempler på den lange titel i håndskrifter af evangelierne der er dateret til slutningen af det andet eller begyndelsen af det tredje århundrede. Nogle forskere mener at de indledende ord i Markus’ bog (“Her begynder den gode nyhed om Jesus Kristus, Guds Søn”) må have været grunden til at ordet “evangelium” (bogst.: “god nyhed”) begyndte at blive brugt om disse beretninger. Den slags titler sammen med navnet på den der havde skrevet bogen, må være blevet til af praktiske grunde, for det hjalp til at identificere bøgerne.

vi har fuld tillid til: Det græske udtryk bruges om kendsgerninger som er blevet grundigt tjekket. Når der står vi har, fortæller det os at der blandt de kristne var bred enighed om at alt hvad der havde med Kristus at gøre, var blevet opfyldt og havde vist sig at være sandt, og at man kunne have fuld tillid til det. Derfor gengives det i nogle oversættelser med udtryk som “der fuldt ud bliver troet iblandt os”. I andre sammenhænge er det samme græske ord oversat med “helt overbevist om”, “overbevist om” og “fast overbevist om”. – Ro 4:21; 14:5; Kol 4:12.

forkyndte budskabet: Bogst.: “budskabets tjenere”. To oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J18, 22 i Tillæg C bruger her tetragrammet, så udtrykket er gengivet: “Jehovas ords tjenere.”

gået alle ting igennem: Eller “undersøgt alle ting”. Lukas havde ikke selv været øjenvidne til det han berettede om. Så ud over at han blev ledt af den hellige ånd, baserede han sikkert sin beretning på følgende kilder: (1) Skriftlige optegnelser der var tilgængelige da han udarbejdede Jesus’ slægtslinje. (Lu 3:23-38) (2) Den inspirerede beretning der var nedskrevet af Matthæus. (3) Personlige samtaler med mange øjenvidner (Lu 1:2), som for eksempel disciple der stadig var i live, og muligvis også Jesus’ mor, Maria. Næsten 60 procent af det der står i Lukas’ evangelium, findes kun i hans beretning. – Se “Introduktion til Lukas”.

i logisk rækkefølge: Eller “i ordnet rækkefølge”. Det græske udtryk kathexes, der gengives “i logisk rækkefølge”, kan henvise til rækkefølge med hensyn til tid, emne eller logik, men indikerer ikke nødvendigvis en streng kronologisk rækkefølge. At Lukas ikke altid nedskrev begivenhederne i kronologisk rækkefølge, fremgår af Lu 3:18-21. Man må derfor se på alle fire evangelier for at kunne fastslå rækkefølgen af begivenhederne i Jesus’ liv og tjeneste. Generelt nedskrev Lukas begivenhederne i kronologisk rækkefølge, men andre faktorer havde åbenbart også indflydelse på den rækkefølge han valgte at nedskrive begivenhederne i.

højtærede: Det græske ord for “højtærede” (kratistos) bruges formelt når man henvender sig til en højtstående embedsmand. (ApG 23:26; 24:3; 26:25) Derfor mener nogle forskere at udtrykket indikerer at Theofilus havde en høj stilling før han blev kristen. Andre mener at det græske ord bare er en venlig eller høflig måde at henvende sig til nogen på, eller at det bruges som et udtryk for respekt. Noget tyder på at Theofilus var kristen, for Lukas fortæller at han var “blevet mundtligt undervist”, og altså allerede havde lært om Jesus og hans tjeneste. (Lu 1:4) Lukas’ skriftlige beretning har sikkert styrket hans tillid til det han allerede havde lært mundtligt. Men der er også andre opfattelser af Theofilus. Nogle mener at Theofilus til at begynde med var interesseret i kristendommen og senere konverterede, mens andre mener at navnet, der betyder “elsket af Gud; Guds ven”, blev brugt som pseudonym for kristne i almindelighed. Da Lukas tiltalte Theofilus i indledningen til Apostlenes Gerninger, brugte han ikke udtrykket “højtærede”. – ApG 1:1.

hans tur til at ofre røgelse: Ypperstepræsten Aron var den første der ofrede røgelse på guldaltret. (2Mo 30:7) Men tilsynet med røgelsen og redskaberne der hørte til telthelligdommen, blev overdraget til hans søn Eleazar. (4Mo 4:16) Det nævnes her at Zakarias, der var almindelig præst, ofrede røgelse, så det ser ud til at det ikke kun var ypperstepræsten der kunne udføre denne opgave – bortset fra på forsoningsdagen. Af de daglige opgaver der skulle udføres ved templet, var afbrændingen af røgelse måske den der var forbundet med størst ære. Afbrændingen foregik efter at ofret var blevet bragt, og mens det foregik, var folket samlet uden for helligdommen for at bede. Ifølge den rabbinske overlevering blev der kastet lod for at man kunne finde ud af hvem der skulle udføre denne tjeneste, men hvis en præst tidligere havde ofret røgelse, fik han ikke lov til at gøre det igen, medmindre alle de andre præster som var til stede, også havde udført denne tjeneste før. Hvis det forholdt sig sådan, ville en præst måske kun få denne ære én gang i sin levetid.

Herodes: Sigter til Herodes den Store. – Se Ordforklaring.

Zakarias: Den græske form af det hebraiske navn Zekarja, der betyder “Jehova har husket”.

Abijas hold af præster: Abija var præst og efterkommer af Aron. På kong Davids tid var Abija anerkendt som overhoved for en af Israels slægter. David delte præsteskabet op i 24 hold, som på skift skulle tjene ved helligdommen i Jerusalem en uge ad gangen hver sjette måned. Abijas slægt blev ved lodkastning udvalgt til at stå i spidsen for det ottende hold af præster. (1Kr 24:3-10) Udtrykket “Abijas hold af præster” viser hvilket hold af præster Zakarias var tilknyttet, og havde ikke nødvendigvis noget at gøre med hans slægtslinje. – Se studienote til Lu 1:9.

Abijas: Det hebraiske navn Abija betyder “min far er Jehova”.

Elisabeth: Det græske navn Eleisabet kommer fra det hebraiske navn Elisheva (Elisheba), der betyder “min Gud er overflod; overflodens Gud”. Elisabeth var af Arons slægt, altså en efterkommer af Aron, så Johannes’ forældre var begge ud af en præsteslægt.

Jehova: I denne oversættelse er dette den første forekomst af Guds navn i Lukasevangeliet. Selvom eksisterende græske håndskrifter her anvender ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. (Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:6). I de to første kapitler i Lukas’ beretning er der mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Et udtryk som bud og love og lignende kombinationer af juridiske termer forekommer i De Hebraiske Skrifter i passager hvor Guds navn bruges, eller hvor det er Jehova der taler. – 1Mo 26:2, 5; 4Mo 36:13; 5Mo 4:40; 27:10; Eze 36:23, 27.

templet: Det græske ord naos der anvendes her, kan henvise til hele tempelkomplekset, deriblandt forgårdene, og ikke kun til den indre helligdom i selve templet.

helligdommen: Det græske ord naos refererer her til den centrale bygning med dens to rum, Det Hellige og Det Allerhelligste.

Jehova: I denne oversættelse er dette den første forekomst af Guds navn i Lukasevangeliet. Selvom eksisterende græske håndskrifter her anvender ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. (Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:6). I de to første kapitler i Lukas’ beretning er der mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Et udtryk som bud og love og lignende kombinationer af juridiske termer forekommer i De Hebraiske Skrifter i passager hvor Guds navn bruges, eller hvor det er Jehova der taler. – 1Mo 26:2, 5; 4Mo 36:13; 5Mo 4:40; 27:10; Eze 36:23, 27.

hans tur til at ofre røgelse: Ypperstepræsten Aron var den første der ofrede røgelse på guldaltret. (2Mo 30:7) Men tilsynet med røgelsen og redskaberne der hørte til telthelligdommen, blev overdraget til hans søn Eleazar. (4Mo 4:16) Det nævnes her at Zakarias, der var almindelig præst, ofrede røgelse, så det ser ud til at det ikke kun var ypperstepræsten der kunne udføre denne opgave – bortset fra på forsoningsdagen. Af de daglige opgaver der skulle udføres ved templet, var afbrændingen af røgelse måske den der var forbundet med størst ære. Afbrændingen foregik efter at ofret var blevet bragt, og mens det foregik, var folket samlet uden for helligdommen for at bede. Ifølge den rabbinske overlevering blev der kastet lod for at man kunne finde ud af hvem der skulle udføre denne tjeneste, men hvis en præst tidligere havde ofret røgelse, fik han ikke lov til at gøre det igen, medmindre alle de andre præster som var til stede, også havde udført denne tjeneste før. Hvis det forholdt sig sådan, ville en præst måske kun få denne ære én gang i sin levetid.

helligdom: I denne sammenhæng henviser det græske ord naos til templets centrale bygning. Da det blev Zakarias’ “tur til at ofre røgelse”, måtte han gå ind i Det Hellige, den yderste del af helligdommen, hvor røgelsesaltret stod. – Se studienoter til Mt 27:5; 27:51 og Tillæg B11.

Jehovas helligdom: Som nævnt i studienoten til Lu 1:6 er der i de to første kapitler i Lukas’ beretning mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Eksempelvis indeholder udtryk der svarer til “Jehovas helligdom [eller “tempel”]”, ofte tetragrammet. (4Mo 19:20; 2Kg 18:16; 23:4; 24:13; 2Kr 26:16; 27:2; Jer 24:1; Eze 8:16; Hag 2:15) Som det fremgår af Tillæg C1, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:9.

Jehovas engel: Man støder ofte på dette udtryk i De Hebraiske Skrifter, første gang i 1Mo 16:7, hvor det hebraiske ord for “engel” står sammen med tetragrammet. I Zak 3:5, 6 i et tidligt eksemplar af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Dette fragment, der er blevet fundet i en hule i Nahal Hever, Israel, i Judæas ørken, er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Grundene til at Ny Verden-Oversættelsen bruger udtrykket “Jehovas engel” i hovedteksten selvom der i eksisterende græske håndskrifter står “Herrens engel” i Lu 1:11, bliver forklaret i Tillæg C1 og C3.

Johannes: Den danske gengivelse af det hebraiske navn Jehohanan, eller Johanan, betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”.

Johannes: Se studienote til Mt 3:1.

i Jehovas øjne: Det græske udtryk enopion Kyriou (bogst.: “i [foran] Herrens øjne”) afspejler et hebraisk idiom og forekommer mere end 100 gange i eksisterende eksemplarer af Septuaginta som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor tetragrammet bruges i den oprindelige tekst. (Dom 11:11; 1Sa 10:19; 2Sa 5:3; 6:5) Det at Jehovas navn forekommer i De Hebraiske Skrifter i forbindelse med dette udtryk, indikerer at Kyrios her er sat ind i stedet for Guds navn. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:15.

hellig ånd: Eller “hellig virksom kraft”. – Se Ordforklaring: “Hellig ånd”; “Ånd”.

Jehova: Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) bærer tydeligt præg af udtryk fra De Hebraiske Skrifter. For eksempel er kombinationen af Kyrios (Herre) og Theos (Gud) sammen med et ejestedord (her gengivet med deres Gud Jehova) almindelig i citater fra De Hebraiske Skrifter. (Se udtrykket “Jehova din Gud” i Lu 4:8, 12; 10:27). I De Hebraiske Skrifter forekommer udtrykket “Jehova deres Gud” over 30 gange, men udtrykket “Herren deres Gud” bruges aldrig. Udtrykket Israels sønner er et hebraisk idiom der bruges mange gange i De Hebraiske Skrifter som en betegnelse for “Israels folk” eller “israelitterne”. – 1Mo 36:31, fdn.; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:16.

i Jehovas øjne: Det græske udtryk enopion Kyriou (bogst.: “i [foran] Herrens øjne”) afspejler et hebraisk idiom og forekommer mere end 100 gange i eksisterende eksemplarer af Septuaginta som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor tetragrammet bruges i den oprindelige tekst. (Dom 11:11; 1Sa 10:19; 2Sa 5:3; 6:5) Det at Jehovas navn forekommer i De Hebraiske Skrifter i forbindelse med dette udtryk, indikerer at Kyrios her er sat ind i stedet for Guds navn. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:15.

Jehova: Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) bærer tydeligt præg af udtryk fra De Hebraiske Skrifter. For eksempel er kombinationen af Kyrios (Herre) og Theos (Gud) sammen med et ejestedord (her gengivet med deres Gud Jehova) almindelig i citater fra De Hebraiske Skrifter. (Se udtrykket “Jehova din Gud” i Lu 4:8, 12; 10:27). I De Hebraiske Skrifter forekommer udtrykket “Jehova deres Gud” over 30 gange, men udtrykket “Herren deres Gud” bruges aldrig. Udtrykket Israels sønner er et hebraisk idiom der bruges mange gange i De Hebraiske Skrifter som en betegnelse for “Israels folk” eller “israelitterne”. – 1Mo 36:31, fdn.; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:16.

Elias’: Fra det hebraiske navn Elijah eller Elijahu, der betyder “min Gud er Jehova”.

få fædres hjerter til at blive som børns hjerter: Eller “vende fædres hjerter om til børn”. Dette udtryk, der citerer profetien i Mal 4:6, forudsiger ikke en generel forsoning mellem fædre og deres børn. Det viser derimod at Johannes’ budskab ville få fædre til at angre og få deres hårde hjerter til at blive ydmyge hjerter der kunne tage imod undervisning – deres hjerter ville blive som lydige børns. Nogle af dem ville blive Guds børn. Malakias forudsagde også at sønners hjerter ville blive som fædres. Det betød at mænd der angrede deres handlinger, i højere grad ville komme til at ligne deres trofaste forfædre Abraham, Isak og Jakob.

gøre et folk klar til Jehova: Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) indeholder hentydninger til vers som Mal 3:1; 4:5, 6 og Esa 40:3, hvor Guds navn står. (Se studienoter til Lu 1:15, 16). I Septuaginta forekommer der et græsk udtryk der svarer til udtrykket for at gøre et folk klar. Det er i 2Sa 7:24, hvor den hebraiske tekst lyder: “Du gjorde Israel til dit eget folk ..., Jehova.” – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:17.

den gode nyhed: Den første forekomst af det græske ord euaggelion, som gengives med “evangeliet” i nogle danske bibler. Et beslægtet græsk udtryk, euaggelistes, der gengives med ‘evangelieforkynder’, betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

den gode nyhed: Det græske ord euaggelion, kommer af ordene eu, der betyder “god; godt”, og aggellos, “en der bringer nyt; en der forkynder (bekendtgør)”. (Se Ordforklaring). I nogle danske bibler gengives det med “evangeliet”. Det beslægtede udtryk der gengives med ‘evangelieforkynder’ (græsk: euaggelistes), betyder “en forkynder af den gode nyhed”. – ApG 21:8; Ef 4:11, fdn.; 2Ti 4:5, fdn.

Hvor som helst i verden denne gode nyhed bliver forkyndt: Jesus forudsiger her at i lighed med profetien i Mt 24:14 om at den gode nyhed skulle forkyndes i hele verden, skulle der også fortælles om denne kvindes kærlige handling. Gud inspirerede tre evangelieskribenter til at tage det som denne kvinde gjorde, med i deres beretning. – Mr 14:8, 9; Joh 12:7; se studienote til Mt 24:14.

Gabriel: Et hebraisk navn der betyder “En stærk Guds mand”. (Da 8:15, 16) Bortset fra Mikael er han den eneste engel der nævnes ved navn i Bibelen, og den eneste af de engle der har vist sig i menneskeskikkelse, som har fortalt hvad han hed.

fortælle ... denne gode nyhed: Det græske udsagnsord euaggelizomai er beslægtet med navneordet euaggelion, “god nyhed”. Her var det englen Gabriel der overbragte en god nyhed. – Se studienoter til Mt 4:23; 24:14; 26:13.

hellig tjeneste: Eller “offentlig tjeneste”. Det græske ord leitourgia, der bruges her, og de beslægtede ord leitourgeo (at udføre offentlig tjeneste) og leitourgos (offentlig tjener, eller arbejder) blev af oldtidens grækere og romere brugt om et arbejde eller en tjeneste man udførte for staten eller for de civile myndigheder til gavn for folket. I Ro 13:6 bliver de verdslige myndigheder for eksempel kaldt Guds “offentlige tjenere” (flertalsformen af leitourgos) fordi de udfører en tjeneste der er til gavn for borgerne. Udtrykket som det bruges her af Lukas, afspejler den måde det bruges på i Septuaginta, hvor det både som udsagnsord og som navneord ofte henviser til den tempeltjeneste som præsterne og levitterne udførte. (2Mo 28:35; 4Mo 8:22) Den tjeneste der blev udført ved templet, var en offentlig tjeneste som var til gavn for folket. Men det var også en hellig tjeneste, for de levitiske præster underviste i Guds Lov og bragte ofre der dækkede folkets synder. – 2Kr 15:3; Mal 2:7.

Jehova har gjort dette for mig: Eller “Dette er hvad Jehova har gjort for mig”. Her giver Elisabeth udtryk for sin taknemmelighed på en måde der får en til at tænke på det Sara oplevede, og som er beskrevet i 1Mo 21:1, hvor Guds navn forekommer. Elisabeths ord om at folk ikke længere ville se ned på hende fordi hun var barnløs, ligner det Rakel siger i 1Mo 30:23. – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:25.

Da hun var seks måneder henne: Bogst.: “I den sjette måned”. Som sammenhængen viser, vers 24 og 25, er der tale om den sjette måned af Elisabeths graviditet.

var forlovet: Blandt hebræerne blev det at være forlovet betragtet som en bindende aftale. Et forlovet par blev betragtet som om de allerede var gift, men manden og kvinden begyndte ikke at leve sammen som mand og hustru før bryllupsceremonien var gennemført.

var forlovet: Se studienote til Mt 1:18.

Maria: Svarer til det hebraiske navn “Mirjam”. Seks kvinder i De Kristne Græske Skrifter hedder Maria: (1) Maria, Jesus’ mor, (2) Maria Magdalene (Mt 27:56; Lu 8:2; 24:10), (3) Maria, Jakobs og Joses’ mor (Mt 27:56; Lu 24:10), (4) Maria, Marthas og Lazarus’ søster (Lu 10:39; Joh 11:1), (5) Maria, Johannes Markus’ mor (ApG 12:12), og (6) Maria fra Rom (Ro 16:6). På Jesus’ tid var Maria et af de mest almindelige pigenavne.

Jehova er med dig: Dette og lignende udtryk der knytter sig til Guds navn, forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter. (Ru 2:4; 2Sa 7:3; 2Kr 15:2; Jer 1:19) Den måde englen hilser Maria på, svarer til den hilsen Jehovas engel brugte over for Gideon i Dom 6:12: “Jehova er med dig, du store kriger.” – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:28.

Jesus: Svarer til det hebraiske navn Jeshua, eller Josva, en forkortet form af Jehoshua, der betyder “Jehova er frelse”.

Jehova: I denne oversættelse er dette den første forekomst af Guds navn i Lukasevangeliet. Selvom eksisterende græske håndskrifter her anvender ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. (Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:6). I de to første kapitler i Lukas’ beretning er der mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Et udtryk som bud og love og lignende kombinationer af juridiske termer forekommer i De Hebraiske Skrifter i passager hvor Guds navn bruges, eller hvor det er Jehova der taler. – 1Mo 26:2, 5; 4Mo 36:13; 5Mo 4:40; 27:10; Eze 36:23, 27.

Jehova: Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) bærer tydeligt præg af udtryk fra De Hebraiske Skrifter. For eksempel er kombinationen af Kyrios (Herre) og Theos (Gud) sammen med et ejestedord (her gengivet med deres Gud Jehova) almindelig i citater fra De Hebraiske Skrifter. (Se udtrykket “Jehova din Gud” i Lu 4:8, 12; 10:27). I De Hebraiske Skrifter forekommer udtrykket “Jehova deres Gud” over 30 gange, men udtrykket “Herren deres Gud” bruges aldrig. Udtrykket Israels sønner er et hebraisk idiom der bruges mange gange i De Hebraiske Skrifter som en betegnelse for “Israels folk” eller “israelitterne”. – 1Mo 36:31, fdn.; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:16.

Jehova Gud: Som nævnt i studienoten til Lu 1:6 er der i de to første kapitler i Lukas’ beretning mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Englens ord om Davids trone er en hentydning til løftet i 2Sa 7:12, 13, 16, hvor Jehova taler til David gennem profeten Natan, og hvor tetragrammet forekommer adskillige gange i de omgivende vers. (2Sa 7:4-16) I De Kristne Græske Skrifter forekommer udtrykket der her er gengivet med “Jehova Gud”, og lignende ordkombinationer hovedsageligt i citater fra De Hebraiske Skrifter eller i passager der afspejler hebraisk sprogbrug. – Se studienote til Lu 1:16 og Tillæg C3 introduktion; Lu 1:32.

Din slægtning: Denne form af det græske ord (stavet syggenis) forekommer kun én gang i De Kristne Græske Skrifter, men en anden stavemåde (syggenes) bruges flere steder. (Lu 1:58; 21:16; ApG 10:24; Ro 9:3) Begge ord henviser til en man er i familie med, en der hører til samme slægt eller stamme som en selv. Maria og Elisabeth var altså i familie, men vi ved ikke hvor nært beslægtede de var. Zakarias og Elisabeth kom fra Levis stamme, og Josef og Maria kom fra Judas stamme, så det er ikke sikkert de var i nær familie.

der er intet som Gud siger, der er umuligt for ham: Eller “intet ord fra Gud vil nogensinde slå fejl”. Eller muligvis: “intet vil være umuligt for Gud”. Det græske ord rhema, der her er gengivet med “som Gud siger”, kan sigte til “et ord; en udtalelse; en erklæring”. Det kan også sigte til en “ting”, en begivenhed eller en handling der sker som et resultat af det der er blevet sagt. Selvom den græske tekst kan oversættes på forskellige måder, er den overordnede mening den samme, at ingenting er umuligt når det gælder Gud eller nogen af de løfter han har givet. Ordlyden her svarer til formuleringen i 1Mo 18:14 i Septuaginta, hvor Jehova forsikrede Abraham om at hans kone, Sara, ville få sønnen Isak i sin alderdom.

Se! Jeg er Jehovas tjener!: Her bruger Maria et udtryk som kendes fra andre tjenere for Jehova der er omtalt i De Hebraiske Skrifter. For eksempel siger Hanna i en bøn der er nedskrevet i 1Sa 1:11: “Hærstyrkers Gud, Jehova, hvis du ser hvor forfærdeligt din tjener har det.” Den græske Septuaginta bruger det samme græske ord for “tjener” i 1Sa 1:11 som bruges i Lukas’ beretning. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:38.

tog ... afsted ... op i bjerglandet: Marias rejse fra hendes hjem i Nazaret op i Judæas bjerge kan have taget tre-fire dage, afhængigt af hvor den by lå som Zakarias og Elisabeth boede i. Rejsen kan have været på 100 km eller mere.

barnet du venter: Eller “din livmoders frugt”. Det græske ord for “frugt” (karpos) bliver her brugt i billedlig forstand sammen med udtrykket der er gengivet med “livmoder”, som en reference til et ufødt barn. Hele udtrykket afspejler et hebraisk idiom der omtaler afkom som en “frugt”, eller et resultat, af menneskets forplantningsevne. – 1Mo 30:2, fdn.; 5Mo 7:13, fdn.; 28:4, fdn.; Sl 127:3; 132:11, fdn.; Esa 13:18; Kl 2:20, fdn.

hvad Jehova har lovet dig: Det som englen sagde til Maria, stammede fra Jehova. Det græske udtryk para Kyriou, der her er gengivet med “hvad Jehova har lovet dig”, findes i eksisterende eksemplarer af den græske Septuaginta. Her bruges det som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor Guds navn ofte er med. – 1Mo 24:50; Dom 14:4; 1Sa 1:20; Esa 21:10; Jer 11:1; 18:1; 21:1; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:45.

Jehova: I denne oversættelse er dette den første forekomst af Guds navn i Lukasevangeliet. Selvom eksisterende græske håndskrifter her anvender ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. (Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:6). I de to første kapitler i Lukas’ beretning er der mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Et udtryk som bud og love og lignende kombinationer af juridiske termer forekommer i De Hebraiske Skrifter i passager hvor Guds navn bruges, eller hvor det er Jehova der taler. – 1Mo 26:2, 5; 4Mo 36:13; 5Mo 4:40; 27:10; Eze 36:23, 27.

Jehova har gjort dette for mig: Eller “Dette er hvad Jehova har gjort for mig”. Her giver Elisabeth udtryk for sin taknemmelighed på en måde der får en til at tænke på det Sara oplevede, og som er beskrevet i 1Mo 21:1, hvor Guds navn forekommer. Elisabeths ord om at folk ikke længere ville se ned på hende fordi hun var barnløs, ligner det Rakel siger i 1Mo 30:23. – Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:25.

Se! Jeg er Jehovas tjener!: Her bruger Maria et udtryk som kendes fra andre tjenere for Jehova der er omtalt i De Hebraiske Skrifter. For eksempel siger Hanna i en bøn der er nedskrevet i 1Sa 1:11: “Hærstyrkers Gud, Jehova, hvis du ser hvor forfærdeligt din tjener har det.” Den græske Septuaginta bruger det samme græske ord for “tjener” i 1Sa 1:11 som bruges i Lukas’ beretning. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:38.

Og Maria sagde: Marias lovprisning der følger i vers 46-55, indeholder over 20 citater fra eller hentydninger til De Hebraiske Skrifter. Mange af hendes udtryk minder om de ord Hanna, Samuels mor, brugte i en bøn da Jehova velsignede hende med et barn. (1Sa 2:1-10) Andre eksempler på udtryk Maria citerede eller hentydede til, findes i Sl 35:9; Hab 3:18; Esa 61:10 (v. 47); 1Mo 30:13; Mal 3:12 (v. 48); 5Mo 10:21; Sl 111:9 (v. 49); Job 12:19 (v. 52); Sl 107:9 (v. 53); Esa 41:8, 9; Sl 98:3 (v. 54); Mik 7:20; Esa 41:8 og 2Sa 22:51 (v. 55). Marias ord vidner om at hun var et åndeligsindet menneske, og at hun var godt kendt med Skrifterne. De viser at hun var taknemmelig, og vidner også om at hun havde en stærk tro, for hun taler om Jehova som en der ydmyger de stolte og magtfulde, og som en der hjælper jævne og fattige mennesker der ønsker at tjene ham.

Alt i mig: Eller “Min sjæl”. Det græske ord psyche, der traditionelt oversættes med “sjæl”, refererer til en person som et hele. I denne sammenhæng kan det græske ord, der her er oversat med “alt i mig”, også oversættes med “jeg”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

Alt i mig ophøjer Jehova: Eller “Min sjæl priser (forkynder) Jehovas storhed”. Disse ord af Maria leder tanken hen på steder i De Hebraiske Skrifter som Sl 34:3 og 69:30, hvor Guds navn bruges i samme vers eller i konteksten. (Sl 69:31) I disse vers bruges det samme græske ord for “ophøje” (megalyno) i Septuaginta. – Se studienote til Og Maria sagde i dette vers og studienoter til Lu 1:6, 25, 38 og Tillæg C3 introduktion; Lu 1:46.

at Jehova havde vist hende stor barmhjertighed: Dette udtryk afspejler ordlyden i visse vers i De Hebraiske Skrifter, deriblandt 1Mo 19:18-20, hvor Lot siger til Jehova: “Jehova! ... du viser mig stor godhed.” – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:58.

Jehova: I denne oversættelse er dette den første forekomst af Guds navn i Lukasevangeliet. Selvom eksisterende græske håndskrifter her anvender ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. (Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:6). I de to første kapitler i Lukas’ beretning er der mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Et udtryk som bud og love og lignende kombinationer af juridiske termer forekommer i De Hebraiske Skrifter i passager hvor Guds navn bruges, eller hvor det er Jehova der taler. – 1Mo 26:2, 5; 4Mo 36:13; 5Mo 4:40; 27:10; Eze 36:23, 27.

Jehovas helligdom: Som nævnt i studienoten til Lu 1:6 er der i de to første kapitler i Lukas’ beretning mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Eksempelvis indeholder udtryk der svarer til “Jehovas helligdom [eller “tempel”]”, ofte tetragrammet. (4Mo 19:20; 2Kg 18:16; 23:4; 24:13; 2Kr 26:16; 27:2; Jer 24:1; Eze 8:16; Hag 2:15) Som det fremgår af Tillæg C1, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:9.

Jehova var med ham: I den græske tekst står der at Guds “hånd” var med ham. På græsk bruges udtrykket “hånd” ofte som et symbol på “kraft”. Eftersom hånden anvender og styrer armens kraft, bruges ordet “hånd” også billedligt om “anvendt kraft”.

For Jehova var med ham: I den græske tekst står der at Jehovas “hånd” var med ham. Lignende formuleringer forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter, hvor det hebraiske ord for “hånd” står sammen med tetragrammet. (2Mo 9:3; 4Mo 11:23; Dom 2:15; Ru 1:13; 1Sa 5:6, 9; 7:13; 12:15; 1Kg 18:46; Ezr 7:6; Job 12:9; Esa 19:16; 40:2; Eze 1:3) Det græske udtryk som betyder “Jehovas hånd”, forekommer også i ApG 11:21; 13:11. – Se studienoter til Lu 1:6, 9; ApG 11:21; og Tillæg C3 introduktion; Lu 1:66.

Lad Jehova ... blive lovprist: Eller “Velsignet være Jehova”. Den slags udtryk for lovprisning er almindelige i De Hebraiske Skrifter, hvor de ofte forekommer i forbindelse med Guds navn. – 1Sa 25:32; 1Kg 1:48; 8:15; Sl 41:13; 72:18; 106:48; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:68.

en magtfuld frelser: Bogst.: “et frelseshorn”. I Bibelen bruges horn ofte som et billede på styrke, erobring og sejr. (1Sa 2:1; Sl 75:4, 5, 10; 148:14; fodnoter) Også herskere og dynastier, både gode og onde, symboliseres ved horn, og deres magtkampe sammenlignes med det at stange med horn. (5Mo 33:17; Da 7:24; 8:2-10, 20-24) I denne sammenhæng henviser det bogstavelige udtryk “et frelseshorn” til Messias som en magtfuld frelser. – Se Ordforklaring: “Horn”.

at udføre hellig tjeneste for ham: Eller “at tilbede ham”. Det græske udsagnsord latreuo har grundbetydningen “at tjene”. Sådan som ordet bruges i Bibelen, hentyder det til tjeneste for Gud (Mt 4:10; Lu 2:37; 4:8; ApG 7:7; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3), og det kan også dreje sig om en tjeneste ved telthelligdommen eller templet (He 8:5; 9:9; 10:2; 13:10). Af den grund kan ordet i nogle sammenhænge gengives med “at tilbede”. I nogle få tilfælde bruges det i forbindelse med falsk tilbedelse – om det at tjene eller tilbede noget der er skabt. – ApG 7:42; Ro 1:25.

Jehova: I denne oversættelse er dette den første forekomst af Guds navn i Lukasevangeliet. Selvom eksisterende græske håndskrifter her anvender ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. (Se Tillæg C1 og C3 introduktion; Lu 1:6). I de to første kapitler i Lukas’ beretning er der mange hentydninger til udtryk fra De Hebraiske Skrifter der indeholder Guds navn. Et udtryk som bud og love og lignende kombinationer af juridiske termer forekommer i De Hebraiske Skrifter i passager hvor Guds navn bruges, eller hvor det er Jehova der taler. – 1Mo 26:2, 5; 4Mo 36:13; 5Mo 4:40; 27:10; Eze 36:23, 27.

Jehova: Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) bærer tydeligt præg af udtryk fra De Hebraiske Skrifter. For eksempel er kombinationen af Kyrios (Herre) og Theos (Gud) sammen med et ejestedord (her gengivet med deres Gud Jehova) almindelig i citater fra De Hebraiske Skrifter. (Se udtrykket “Jehova din Gud” i Lu 4:8, 12; 10:27). I De Hebraiske Skrifter forekommer udtrykket “Jehova deres Gud” over 30 gange, men udtrykket “Herren deres Gud” bruges aldrig. Udtrykket Israels sønner er et hebraisk idiom der bruges mange gange i De Hebraiske Skrifter som en betegnelse for “Israels folk” eller “israelitterne”. – 1Mo 36:31, fdn.; se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:16.

gøre et folk klar til Jehova: Englens budskab til Zakarias (vers 13-17) indeholder hentydninger til vers som Mal 3:1; 4:5, 6 og Esa 40:3, hvor Guds navn står. (Se studienoter til Lu 1:15, 16). I Septuaginta forekommer der et græsk udtryk der svarer til udtrykket for at gøre et folk klar. Det er i 2Sa 7:24, hvor den hebraiske tekst lyder: “Du gjorde Israel til dit eget folk ..., Jehova.” – Se Tillæg C3 introduktion; Lu 1:17.

Jehovas: I Esa 40:3, som bliver citeret her, forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. (Se Tillæg C. Lukas anvender denne profeti om Johannes Døber. Johannes ville ‘rydde Jehovas vej’ i den forstand at han var en forløber for Jesus, der ville repræsentere sin Far og komme i sin Fars navn. (Joh 5:43; 8:29) I Johannesevangeliet anvender Johannes Døber denne profeti om sig selv. – Joh 1:23.

Jehova: De profetiske ord af Zakarias i den anden halvdel af dette vers afspejler ordlyden i Esa 40:3 og Mal 3:1, hvor Guds navn, der er skrevet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), forekommer i den oprindelige hebraiske tekst. – Se studienoter til Lu 1:6, 16, 17; 3:4 og Tillæg C3 introduktion; Lu 1:76.

du vil gå foran Jehova: Johannes Døber ville “gå foran Jehova” i den forstand at han ville være en forløber for Jesus, der ville repræsentere sin Far og komme i sin Fars navn. – Joh 5:43; 8:29; se studienoten til Jehova i dette vers.

de dage: Ifølge Lu 3:1-3 begyndte Johannes Døber sin tjeneste “i kejser Tiberius’ 15. regeringsår”, dvs. i foråret år 29 e.v.t. (Se studienote til Lu 3:1). Omkring seks måneder senere, i efteråret år 29 e.v.t., kom Jesus for at blive døbt af Johannes. – Se Tillæg A7.

kejser Tiberius’ 15. regeringsår: Kejser Augustus døde den 17. august år 14 e.v.t. (efter den gregorianske kalender). Den 15. september lod Tiberius det romerske senat udråbe ham til kejser. Hvis man regner fra Augustus’ død, må det 15. år af Tiberius’ regeringstid have strakt sig fra august år 28 e.v.t til august år 29 e.v.t. Hvis man derimod regner fra det tidspunkt da Tiberius formelt blev udråbt til kejser, må det 15. år have strakt sig fra september år 28 e.v.t. til september år 29 e.v.t. Johannes indledte sin tjeneste i foråret (den nordlige halvkugle) i år 29 e.v.t., som var i kejser Tiberius’ 15. regeringsår. I det år ville Johannes have været omkring 30 år gammel, som var den alder levitpræsterne havde når de begyndte at tjene ved templet. (4Mo 4:2, 3) Da Jesus blev døbt af Johannes og “begyndte sin tjeneste”, var han også, ifølge Lu 3:21-23, “omkring 30 år”. Jesus døde i forårsmåneden nisan, så hans tjeneste på tre og et halvt år må være begyndt i efteråret, omkring etanim måned (september/oktober). Det tyder på at Johannes var seks måneder ældre end Jesus og åbenbart begyndte sin tjeneste seks måneder før Jesus begyndte sin. (Lu, kap. 1) Derfor er det logisk at slutte at Johannes begyndte sin tjeneste i foråret år 29 e.v.t. – Se studienoter til Lu 3:23; Joh 2:13.

begyndte sin tjeneste: Eller “begyndte sin gerning; begyndte at undervise”. Bogst.: “begyndte”. Lukas bruger det samme græske ord i ApG 1:21, 22 og 10:37, 38 da han henviser til det tidspunkt hvor Jesus begyndte sin jordiske tjeneste. Hans offentlige tjeneste indbefattede forkyndelse, undervisning og det at gøre folk til disciple.

den dag han trådte frem for Israel: Henviser til det tidspunkt Johannes Døber begyndte sin offentlige tjeneste, altså i foråret år 29. – Se studienoter til Mr 1:9; Lu 3:1, 23.

Medieindhold

Introduktionsvideo til Lukas
Introduktionsvideo til Lukas
Nogle vigtige begivenheder i Lukasevangeliet
Nogle vigtige begivenheder i Lukasevangeliet

Begivenhederne er så vidt muligt nævnt i kronologisk rækkefølge

Det kort der hører til hvert evangelium, viser hvor begivenhederne fandt sted

1. Englen Gabriel viser sig for Zakarias i templet og forudsiger Johannes Døbers fødsel (Lu 1:8, 11-13)

2. Efter at Jesus er blevet født, viser engle sig for nogle hyrder på markerne i nærheden af Betlehem (Lu 2:8-11)

3. Den 12-årige Jesus taler med lærerne i templet (Lu 2:41-43, 46, 47)

4. Djævelen stiller Jesus “på toppen af tempelmuren” og frister ham (Mt 4:5-7; Lu 4:9, 12, 13)

5. I synagogen i Nazaret læser Jesus op af Esajas’ skriftrulle (Lu 4:16-19)

6. Jesus bliver afvist i sin hjemby (Lu 4:28-30)

7. Jesus tager til Nain, åbenbart fra Kapernaum (Lu 7:1, 11)

8. I Nain oprejser Jesus en enkes eneste søn (Lu 7:12-15)

9. Jesus tager ud på sin anden forkyndertur i Galilæa (Lu 8:1-3)

10. Jesus oprejser Jairus’ datter, sandsynligvis i Kapernaum (Mt 9:23-25; Mr 5:38, 41, 42; Lu 8:49, 50, 54, 55)

11. På rejsen til Jerusalem gennem Samaria siger Jesus: “Menneskesønnen har ikke noget sted hvor han kan hvile sit hoved” (Lu 9:57, 58)

12. Jesus sender de 70 ud, sandsynligvis i Judæa (Lu 10:1, 2)

13. Stedet hvor lignelsen om den barmhjertige samaritaner der går ned ad vejen mod Jeriko, foregår (Lu 10:30, 33, 34, 36, 37)

14. Jesus underviser i byer og landsbyer i Peræa og rejser til Jerusalem (Lu 13:22)

15. På vej gennem området mellem Samaria og Galilæa helbreder Jesus ti spedalske (Lu 17:11-14)

16. Jesus besøger skatteopkræveren Zakæus i Jeriko (Lu 19:2-5)

17. Jesus beder i Getsemane Have (Mt 26:36, 39; Mr 14:32, 35, 36; Lu 22:40-43)

18. Peter fornægter Jesus tre gange i gården i Kajfas’ hus (Mt 26:69-75; Mr 14:66-72; Lu 22:55-62; Joh 18:25-27)

19. På det sted der kaldes Hovedskallen (Golgata), siger Jesus til forbryderen: “Du skal være med mig i Paradiset” (Lu 23:33, 42, 43)

20. Jesus viser sig for to disciple på vejen til Emmaus (Lu 24:13, 15, 16, 30-32)

21. Jesus fører disciplene helt til Betania. Jesus stiger til himlen fra Oliebjerget, der ligger i nærheden (Lu 24:50, 51)

Området foran indgangen til Herodes’ tempel
Området foran indgangen til Herodes’ tempel

Animationen viser hvad Zakarias måske har kunnet se da han nærmede sig indgangen til templet. Nogle kilder siger at Herodes’ tempel var 15 etager højt. Facaden omkring indgangsdørene var åbenbart belagt med guld. Indgangen vendte mod Ø, så der har været en imponerende glans når solopgangens lys reflekteredes i facaden.

(1) Kvindernes Forgård

(2) Brændofferalter

(3) Indgang til Det Hellige

(4) Hav af støbt metal

Symmachus’ græske oversættelse med det hebraiske tetragram
Symmachus’ græske oversættelse med det hebraiske tetragram

Her ses en del af et fragment af Symmachus’ græske oversættelse af Sl 69:30, 31 (Sl 68:31, 32 i Septuaginta) fra det tredje eller fjerde århundrede e.v.t. Symmachus fremstillede den oprindelige oversættelse i det andet århundrede e.v.t. Dette fragment, der er skrevet på pergament, kaldes P. Vindobonensis Greek 39777 og findes nu på Østrigs Nationalbibliotek i Wien. Den del der vises her, indeholder Guds navn to gange skrevet med gamle hebraiske bogstaver ( eller ) i den græske tekst. Marias ord i Lu 1:46 er måske en gentagelse af det der siges i Sl 69:30, 31, hvor Guds navn også forekommer i den oprindelige hebraiske tekst. Den hebraiske tekst som danner baggrund for Marias lovprisning, og tetragrammet i denne græske oversættelse støtter brugen af Guds navn i Lu 1:46. – Se studienoten til Lu 1:46 og Tillæg C (bliver tilgængeligt senere).

Tavler
Tavler

Zakarias, der på hebraisk skrev: “Hans navn er Johannes”, har måske brugt en tavle af træ ligesom den der er vist her. Sådanne tavler blev brugt i århundreder i oldtidens Mellemøsten. Selve skrivefladen på denne type tavle var belagt med et tyndt lag voks. Med en griffel af jern, bronze eller elfenben tog man noter på den bløde overflade. En griffel var almindeligvis spids i den ene ende og formet som en mejsel i den anden. Den flade ende blev brugt til at slette teksten og gøre voksen jævn igen. Nogle gange holdt man to eller flere tavler sammen ved hjælp af små læderbånd. Forretningsfolk, lærde, studerende og skatteopkrævere brugte disse tavler til notater der ikke skulle gemmes. Tavlen på billedet er fra det andet eller tredje århundrede e.v.t. og blev fundet i Egypten.