denne tjeneste: Dvs. den tjeneste der udføres af dem der er “tjenere for en ny pagt”, som omtales i 2Kt 3:6. (Se studienote). Ved hjælp af denne tjeneste, som Paulus kalder den “kostbare skat”, bliver sandheden gjort kendt. – 2Kt 4:2, 7.

giver vi ikke op: Eller “taber vi ikke modet”. I denne sammenhæng indikerer udtrykket at Paulus og hans medarbejdere ikke ville lade sig slå ud eller miste begejstringen for deres tjeneste.

forfalsker heller ikke Guds ord: I De Kristne Græske Skrifter er det her den eneste forekomst af det græske udsagnsord der er gengivet med “forfalsker”. Et beslægtet navneord er i Ro 1:29 oversat med “bedrag”, i 1Ts 2:3 med “bedrage” og i 2Kt 12:16 med “list”. Formuleringen “forfalsker ... ikke Guds ord” indeholder tanken om at fordærve, fordreje eller forvanske Guds ord. Men det kan også betegne det at blande budskabet fra Gud med noget der er fremmed og har mindre værdi, som for eksempel menneskelige filosofier eller personlige opfattelser. Paulus ville ikke forfalske Guds ord ved at blande den rene sandhed med læresætninger som de jøder og grækere han underviste, gik ind for, bare for at budskabet lettere kunne glide ned. Han nægtede at udvande sandhedens budskab for at gøre det mere acceptabelt for en verden hvis visdom er tåbelighed i Guds øjne. – 1Kt 1:21; se studienote til 2Kt 2:17.

Denne verdens: Grundbetydningen af det græske ord aion er “tidsalder”. Det kan sigte til nogle særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder; en tingenes ordning. (Se Ordforklaring: “Verdensordning”). Da “denne verden” er domineret af Satan, har han sørget for at den er præget af en bestemt indstilling og nogle særlige karaktertræk. – Ef 2:1, 2.

Denne verdens gud: Den “gud” der er omtalt her, er Satan. Det fremgår tydeligt af de efterfølgende ord i verset, hvor der står at han “har forblindet de ikketroendes forstand”. Jesus kaldte Satan “denne verdens hersker” og sagde at han ville blive “kastet ud”. (Joh 12:31) Det Jesus sagde, og det faktum at Satan omtales som “denne verdens [eller “tidsalders”] gud”, indikerer at hans styre er midlertidigt. – Se også Åb 12:12.

forstand: Eller “sind”. Det græske ord noema er gengivet med “sind” i 2Kt 3:14; 11:3, “tanke” i 2Kt 10:5 og “sind [eller “tanker; tænkeevne”, fdn.]” i Flp 4:7. – Se studienote til 2Kt 2:11.

den herlige gode nyhed om Kristus: I betragtning af dens indhold kan den gode nyhed med rette betegnes som ‘herlig’. Budskabet beskriver hvordan Guds hellige hemmelighed på storslået vis er blevet åbenbaret i forbindelse med Kristus (Kol 1:27), den opgave hans medregenter har i Riget (1Ts 2:12; Åb 1:6), og den vidunderlige fremtid Gud har lovet menneskeheden (Åb 21:3, 4). Den græske formulering kan også gengives “den gode nyhed om Kristus’ herlighed”.

Lad lys skinne: Eller “Lyset vil skinne”. Paulus hentyder her til 1Mo 1:3. Jehova Gud er Kilden til både bogstaveligt og åndeligt lys.

med Kristus’ ansigt: Eller “genspejlet i Kristus’ ansigt”. Den måde Paulus anvender ordet “ansigt” på, leder tanken hen på det der står i 2Kt 3:7, 12, 13 angående den stråleglans Moses’ ansigt genspejlede.

den herlige kundskab om Gud: På originalsproget og i bibelsk sammenhæng refererer udsagnsordet for “at kende” og det tilsvarende navneord for “kundskab” ofte til mere end blot at vide hvad der er fakta, eller det at have nogle informationer. Ordene kan også indeholde tanken om at kende en personligt, anerkende hans position og adlyde ham. (Se studienote til Joh 17:3). Sammenhængen i 2Kt 4:6 viser at ‘kundskaben om Gud’ er forbundet med det åndelige lys som Gud giver sine tjenere gennem Kristus. Kundskaben om Gud kan betegnes som ‘herlig’ fordi den indbefatter Guds herlige personlighed og egenskaber. Det græske udtryk der er oversat med “den herlige kundskab om Gud”, kan også gengives med “kundskaben om Guds herlighed”, og det understreger at det centrale i denne kundskab er Guds herlighed. En lignende formulering forekommer i Hab 2:14, hvor der står: “Jorden vil blive fyldt med kundskab om Jehovas herlighed.”

denne kostbare skat har vi i skrøbelige lerkar: I Bibelen bliver mennesker ofte sammenlignet med kar eller krukker af ler. (Job 10:9; Sl 31:12) På Paulus’ tid kunne man i nærheden af havne eller på markedspladser støde på massevis af lerkar der var gået i stykker. Karrene havde været brugt til at transportere mad eller flydende varer, såsom vin, korn eller olie, og endda sølv- og guldmønter. Tit gik karrene i stykker eller blev kasseret så snart det værdifulde indhold var blevet leveret. Selvom lerkarrene i sig selv ikke repræsenterede en stor værdi, havde de en vigtig funktion i forbindelse med at fragte værdifulde varer til deres destination. Man brugte også lerkar til at opbevare vigtige genstande i. (Jer 32:13-15) Et eksempel på det er Dødehavsrullerne, der blev opbevaret i lerkrukker i området omkring Qumran. Den “kostbare skat” Paulus nævner i sin illustration, er den opgave, eller tjeneste, som Gud har befalet skal udføres, nemlig forkyndelsen af det livgivende budskab om Guds rige. (Mt 13:44; 2Kt 4:1, 2, 5) Lerkarrene er de skrøbelige mennesker som Jehova har betroet denne skat. Selvom der er tale om almindelige mennesker der er begrænset af en ufuldkommen krop, bruger Gud dem til at fragte denne “skat” til dens destination.

den kraft som er ud over det normale: Paulus anvender her det græske ord hyperbole til at beskrive kraften som er “ud over det normale”, den helt særlige kraft som kun Gud kan give. – Se studienote til 2Kt 12:7.

den dødbringende behandling Jesus fik: Eller “at der blev bragt død over Jesus”. Paulus siger at han og hans medarbejdere konstant var i fare for at blive slået ihjel eller blive udsat for samme behandling som Jesus gjorde.

stillet ansigt til ansigt med døden: Eller “overgivet til døden”. I denne sammenhæng indeholder udtrykket tanken om at man konstant er “udsat for faren for at dø”, eller “udsat for truslen om at blive dræbt”. Det græske udsagnsord der anvendes i dette udtryk, og som ofte er oversat med “at overgive”, er det samme udsagnsord der flere gange bruges til at beskrive hvordan Jesus blev “overgivet” til de jødiske ledere. – Mt 20:18; 26:2; Mr 10:33; Lu 18:32.

Min tro: I Tillæg A3 ses et billede af et blad af et håndskrift med passagen der begynder med dette udtryk i 2Kt 4:13, og slutter med 2Kt 5:1. (Hele bladet indeholder 2Kt 4:13 – 5:4). Dette papyrushåndskrift er benævnt som P⁴⁶ og dateres almindeligvis til omkring 200 e.v.t. Det er den ældste samling håndskrifter af Paulus’ breve man kender til. Samlingen indeholder ni af hans breve, deriblandt næsten hele 1. og 2. Korintherbrev. Den tidlige datering af denne kodeks betyder at den blev afskrevet kun omkring 150 år efter at Paulus oprindeligt nedskrev sine breve.

Min tro fik mig til at tale: Paulus citerer her fra Sl 116:10 ifølge Septuaginta (115:1, LXX).

det menneske vi er udvendigt: Det Paulus sigter til her, er den kristnes fysiske krop, der bliver slidt ned. Den fysiske svækkelse kan være svaghed forårsaget af sygdom, handicap og høj alder såvel som dårlig behandling eller andre former for modgang.

bliver det menneske vi er indvendigt, fornyet: Paulus fremhæver at selvom det menneske vi er udvendigt, bliver “slidt ned”, giver Jehova hele tiden sine tjenere ny åndelig styrke, eller sørger for at de bliver fornyet dag for dag. (Sl 92:12-14) “Det menneske vi er indvendigt”, henviser til vores indre åndelige karakter og styrke. Formuleringen hænger sammen med “den nye personlighed” kristne tager på. (Kol 3:9, 10) Paulus tilskynder de kristne til at fokusere på “de usynlige” ting, Guds storslåede løfte om en fremtidig belønning. – Se studienote til 2Kt 4:18.

Prøvelserne: Det græske ord der forekommer her, thlipsis, kan i denne sammenhæng også oversættes med “trængslerne; lidelserne; problemerne”. – Se studienote til 2Kt 1:4.

Vi holder ikke vores blik rettet mod de synlige ting men mod de usynlige: De kristne i Korinth udførte deres tjeneste under stor modgang. (2Kt 4:8, 9, 16) Så Paulus opmuntrer korintherne til ikke at lade problemer og forfølgelse (de synlige ting) sløre deres syn så de ikke kunne se den storslåede belønning der lå foran dem (de usynlige). Udtrykket ‘holde blikket rettet mod’ er en gengivelse af et græsk ord (skopeo), der betyder “at rette sin opmærksomhed mod; at blive ved med at tænke på; at fokusere på”. Hvis de fulgte Jesus’ eksempel og holdt deres blik rettet mod alt det gode livet som kristen fører til, kunne de hver eneste dag forny deres beslutning om trofast at holde ud i deres tjeneste. – He 12:1-3.