Det andet brev til korintherne 4:1-18

4  Da vi altså har denne tjeneste+ i kraft af den barmhjertighed der er blevet vist os, giver vi ikke op.  Men vi tager afstand fra uærlighed og ting man ville skamme sig over. Vi bruger ikke udspekulerede metoder og forfalsker heller ikke Guds ord.+ Nej, vi gør sandheden kendt, og for Guds øjne er vi på den måde gode eksempler for alle mennesker og appellerer til deres samvittighed.+  Hvis det er rigtigt at den gode nyhed som vi forkynder, er tilsløret, så er den kun tilsløret for dem der går til grunde.  Denne verdens gud+ har forblindet de ikketroendes forstand+ for at lyset fra den herlige gode nyhed om Kristus, der er Guds billede,+ ikke skal trænge igennem til dem.+  Vi forkynder ikke om os selv. Vi forkynder at Jesus Kristus er Herre, og at vi er jeres trælle for Jesus’ skyld.  Det var jo Gud der sagde “Lad lys skinne frem af mørke”.+ Og med Kristus’ ansigt har han ladet lys skinne på vores hjerter så de er blevet oplyst+ med den herlige kundskab om Gud.+  Men denne kostbare skat+ har vi i skrøbelige lerkar+ for at det kan være tydeligt at den kraft som er ud over det normale, er fra Gud og ikke fra os selv.+  Vi er presset fra alle sider,+ men har ikke så lidt plads at vi slet ikke kan røre os. Vi er usikre,* men ikke helt uden udvej.*+  Vi er forfulgt, men ikke forladt.+ Vi er slået omkuld, men ikke slået ihjel.+ 10  På vores krop mærker vi hele tiden den dødbringende behandling Jesus fik,+ for at vi i vores liv må kunne mærke det som Jesus gennemgik. 11  Ja, vi der lever, bliver hele tiden stillet ansigt til ansigt med døden+ på grund af Jesus, for at det liv Jesus levede, også må kunne ses i vores dødelige kød. 12  Døden arbejder altså i os, men det fører til liv for jer. 13  Vi har den samme troens ånd som den der er beskrevet med ordene: “Min tro fik mig til at tale.”+ Vi tror også, og derfor taler vi, 14  og vi ved at han der oprejste Jesus, vil oprejse os ligesom Jesus og lade os træde frem sammen med jer.+ 15  Alt dette sker jo for jeres skyld, for at den ufortjente godhed skal blive større og større efterhånden som mange flere takker Gud til hans ære.+ 16  Derfor giver vi ikke op. Nej, selvom det menneske vi er udvendigt, bliver slidt ned, så bliver det menneske vi er indvendigt,+ fornyet dag for dag.+ 17  Prøvelserne er kortvarige og lette, men de fører til at vi får velsignelser der bliver stadigt større og mere overvældende,* og som vil vare evigt.+ 18  Vi holder ikke vores blik rettet mod de synlige ting men mod de usynlige,+ for de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.

Fodnoter

Eller “i vildrede”.
Eller muligvis: “men ikke fortvivlede”.
Bogst.: “stadig tungere”.

Studienoter

tjenere: I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. (Se studienote til Mt 20:26). Her omtaler Paulus sig selv, Timotheus og alle salvede kristne som “tjenere for en ny pagt”. (2Kt 1:1) Det betyder blandt andet at de var tjenere ved at forkynde om den gode nyhed for at hjælpe andre til at blive en del af den nye pagt og få gavn af den. – Se studienote til Ro 11:13.

denne tjeneste: Dvs. den tjeneste der udføres af dem der er “tjenere for en ny pagt”, som omtales i 2Kt 3:6. (Se studienote). Ved hjælp af denne tjeneste, som Paulus kalder den “kostbare skat”, bliver sandheden gjort kendt. – 2Kt 4:2, 7.

giver vi ikke op: Eller “taber vi ikke modet”. I denne sammenhæng indikerer udtrykket at Paulus og hans medarbejdere ikke ville lade sig slå ud eller miste begejstringen for deres tjeneste.

for vi driver ikke forretning med Guds ord: Eller “for vi er ikke kræmmere der handler med Guds ord”. I modsætning til falske lærere havde Paulus, apostlene og deres medarbejdere gode motiver når de forkyndte det rene budskab fra Gud. Det græske ord der er oversat med “drive forretning” (kapeleuo), blev oprindeligt brugt om en der havde en forretning eller en kro, men med tiden kom det til at indeholde tanken om en der snød andre og var grådig. Et græsk ord der er beslægtet med det der forekommer her, finder vi i Septuaginta i Esa 1:22 i formuleringen “dine vinhandlere [“kroværter”] blander vinen med vand”. I den græsk-romerske verden var det almindeligt at fortynde vin med vand før man drak den. For at tjene flere penge var der nogle der øgede den mængde af vand de fortyndede vinen med. Nogle bibelforskere mener derfor at Paulus hentydede til den slags uærlige vinhandlere. I græsk litteratur blev samme metafor brugt til at beskrive omrejsende filosoffer der tog penge for at undervise andre. Da Paulus talte om mange andre der ‘drev forretning’ med Guds ord, tænkte han åbenbart på nogle der falskeligt udgav sig for at være tjenere for Gud og blandede Jehovas ord med menneskers filosofier, traditioner og falske religiøse læresætninger. Det betød at de i overført forstand udvandede Guds ord, ødelagde dets aroma og smag og svækkede dets kraft til at give glæde. – Sl 104:15; se studienote til 2Kt 4:2.

forfalsker heller ikke Guds ord: I De Kristne Græske Skrifter er det her den eneste forekomst af det græske udsagnsord der er gengivet med “forfalsker”. Et beslægtet navneord er i Ro 1:29 oversat med “bedrag”, i 1Ts 2:3 med “bedrage” og i 2Kt 12:16 med “list”. Formuleringen “forfalsker ... ikke Guds ord” indeholder tanken om at fordærve, fordreje eller forvanske Guds ord. Men det kan også betegne det at blande budskabet fra Gud med noget der er fremmed og har mindre værdi, som for eksempel menneskelige filosofier eller personlige opfattelser. Paulus ville ikke forfalske Guds ord ved at blande den rene sandhed med læresætninger som de jøder og grækere han underviste, gik ind for, bare for at budskabet lettere kunne glide ned. Han nægtede at udvande sandhedens budskab for at gøre det mere acceptabelt for en verden hvis visdom er tåbelighed i Guds øjne. – 1Kt 1:21; se studienote til 2Kt 2:17.

planer: Eller “hensigter; metoder”. Det græske ord noema der er anvendt her, kommer af ordet nous, der betyder “sind”. Her refererer det dog til Satans onde planer, eller det han udtænker, det han har i sinde. Satan benytter sig af udspekulerede metoder for at få kristne til at holde op med at tjene Gud. Men i evangelierne bliver Satans strategier afsløret, og det samme gør sig gældende i ældre dele af Skrifterne, som for eksempel i Jobs Bog. (Job 1:7-12; Mt 4:3-10; Lu 22:31; Joh 8:44) Senere i dette brev skriver Paulus at “slangen forførte Eva med sin snedighed”, og at ‘Satan selv altid giver sig ud for at være en lysets engel’. (2Kt 11:3, 14) Derfor kunne Paulus skrive vi er jo ikke uvidende om hans planer. Nogle mener at Paulus her bruger et ordspil der kunne gengives med “vores sind er ikke uvidende om hans sind”, dvs. hans onde tankegang.

Denne verdens: Grundbetydningen af det græske ord aion er “tidsalder”. Det kan sigte til nogle særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder; en tingenes ordning. (Se Ordforklaring: “Verdensordning”). Da “denne verden” er domineret af Satan, har han sørget for at den er præget af en bestemt indstilling og nogle særlige karaktertræk. – Ef 2:1, 2.

Denne verdens gud: Den “gud” der er omtalt her, er Satan. Det fremgår tydeligt af de efterfølgende ord i verset, hvor der står at han “har forblindet de ikketroendes forstand”. Jesus kaldte Satan “denne verdens hersker” og sagde at han ville blive “kastet ud”. (Joh 12:31) Det Jesus sagde, og det faktum at Satan omtales som “denne verdens [eller “tidsalders”] gud”, indikerer at hans styre er midlertidigt. – Se også Åb 12:12.

forstand: Eller “sind”. Det græske ord noema er gengivet med “sind” i 2Kt 3:14; 11:3, “tanke” i 2Kt 10:5 og “sind [eller “tanker; tænkeevne”, fdn.]” i Flp 4:7. – Se studienote til 2Kt 2:11.

den herlige gode nyhed om Kristus: I betragtning af dens indhold kan den gode nyhed med rette betegnes som ‘herlig’. Budskabet beskriver hvordan Guds hellige hemmelighed på storslået vis er blevet åbenbaret i forbindelse med Kristus (Kol 1:27), den opgave hans medregenter har i Riget (1Ts 2:12; Åb 1:6), og den vidunderlige fremtid Gud har lovet menneskeheden (Åb 21:3, 4). Den græske formulering kan også gengives “den gode nyhed om Kristus’ herlighed”.

lære dig at kende: Eller “tilegne sig viden om dig; blive ved med at lære dig at kende”. Det græske udsagnsord ginosko betyder grundlæggende “at kende”, og her bruges udsagnsordet i nutid for at udtrykke tanken om en fortsat proces. Det kan betegne en proces hvor man “tilegner sig kundskab om nogen; lærer nogen at kende; bliver bedre bekendt med nogen”. Det kan også indeholde tanken om at gøre en fortsat anstrengelse for at lære en man allerede kender, endnu bedre at kende. I denne sammenhæng er der tale om at man får et dybere personligt forhold til Gud ved altid at lære mere om Gud og Kristus og få endnu mere tillid til dem. Det kræver helt klart mere end blot at vide hvem en person er, eller kende vedkommendes navn. Man må også finde ud af hvad personen kan lide og ikke kan lide, og kende hans værdier og normer. – 1Jo 2:3; 4:8.

Lad lys skinne: Eller “Lyset vil skinne”. Paulus hentyder her til 1Mo 1:3. Jehova Gud er Kilden til både bogstaveligt og åndeligt lys.

med Kristus’ ansigt: Eller “genspejlet i Kristus’ ansigt”. Den måde Paulus anvender ordet “ansigt” på, leder tanken hen på det der står i 2Kt 3:7, 12, 13 angående den stråleglans Moses’ ansigt genspejlede.

den herlige kundskab om Gud: På originalsproget og i bibelsk sammenhæng refererer udsagnsordet for “at kende” og det tilsvarende navneord for “kundskab” ofte til mere end blot at vide hvad der er fakta, eller det at have nogle informationer. Ordene kan også indeholde tanken om at kende en personligt, anerkende hans position og adlyde ham. (Se studienote til Joh 17:3). Sammenhængen i 2Kt 4:6 viser at ‘kundskaben om Gud’ er forbundet med det åndelige lys som Gud giver sine tjenere gennem Kristus. Kundskaben om Gud kan betegnes som ‘herlig’ fordi den indbefatter Guds herlige personlighed og egenskaber. Det græske udtryk der er oversat med “den herlige kundskab om Gud”, kan også gengives med “kundskaben om Guds herlighed”, og det understreger at det centrale i denne kundskab er Guds herlighed. En lignende formulering forekommer i Hab 2:14, hvor der står: “Jorden vil blive fyldt med kundskab om Jehovas herlighed.”

usædvanlige: Paulus bruger her det græske ord hyperbole for at beskrive hvor usædvanlige, eller storslåede, åbenbaringerne var. (Se studienote til 2Kt 12:2). Dette græske ord står otte gange i De Kristne Græske Skrifter, og hver gang er det skrevet af Paulus. Det er gengivet på forskellige måder alt efter sammenhængen. I 2Kt 4:7 gengives ordet med “den kraft som er ud over det normale”, og i 2Kt 1:8 med det ‘voldsomme pres’ Paulus og hans rejsefæller var udsat for. – Se Ordforklaring: “Hyperbel.”

denne kostbare skat har vi i skrøbelige lerkar: I Bibelen bliver mennesker ofte sammenlignet med kar eller krukker af ler. (Job 10:9; Sl 31:12) På Paulus’ tid kunne man i nærheden af havne eller på markedspladser støde på massevis af lerkar der var gået i stykker. Karrene havde været brugt til at transportere mad eller flydende varer, såsom vin, korn eller olie, og endda sølv- og guldmønter. Tit gik karrene i stykker eller blev kasseret så snart det værdifulde indhold var blevet leveret. Selvom lerkarrene i sig selv ikke repræsenterede en stor værdi, havde de en vigtig funktion i forbindelse med at fragte værdifulde varer til deres destination. Man brugte også lerkar til at opbevare vigtige genstande i. (Jer 32:13-15) Et eksempel på det er Dødehavsrullerne, der blev opbevaret i lerkrukker i området omkring Qumran. Den “kostbare skat” Paulus nævner i sin illustration, er den opgave, eller tjeneste, som Gud har befalet skal udføres, nemlig forkyndelsen af det livgivende budskab om Guds rige. (Mt 13:44; 2Kt 4:1, 2, 5) Lerkarrene er de skrøbelige mennesker som Jehova har betroet denne skat. Selvom der er tale om almindelige mennesker der er begrænset af en ufuldkommen krop, bruger Gud dem til at fragte denne “skat” til dens destination.

den kraft som er ud over det normale: Paulus anvender her det græske ord hyperbole til at beskrive kraften som er “ud over det normale”, den helt særlige kraft som kun Gud kan give. – Se studienote til 2Kt 12:7.

den dødbringende behandling Jesus fik: Eller “at der blev bragt død over Jesus”. Paulus siger at han og hans medarbejdere konstant var i fare for at blive slået ihjel eller blive udsat for samme behandling som Jesus gjorde.

stillet ansigt til ansigt med døden: Eller “overgivet til døden”. I denne sammenhæng indeholder udtrykket tanken om at man konstant er “udsat for faren for at dø”, eller “udsat for truslen om at blive dræbt”. Det græske udsagnsord der anvendes i dette udtryk, og som ofte er oversat med “at overgive”, er det samme udsagnsord der flere gange bruges til at beskrive hvordan Jesus blev “overgivet” til de jødiske ledere. – Mt 20:18; 26:2; Mr 10:33; Lu 18:32.

Min tro: I Tillæg A3 ses et billede af et blad af et håndskrift med passagen der begynder med dette udtryk i 2Kt 4:13, og slutter med 2Kt 5:1. (Hele bladet indeholder 2Kt 4:13 – 5:4). Dette papyrushåndskrift er benævnt som P46 og dateres almindeligvis til omkring 200 e.v.t. Det er den ældste samling håndskrifter af Paulus’ breve man kender til. Samlingen indeholder ni af hans breve, deriblandt næsten hele 1. og 2. Korintherbrev. Den tidlige datering af denne kodeks betyder at den blev afskrevet kun omkring 150 år efter at Paulus oprindeligt nedskrev sine breve.

Min tro fik mig til at tale: Paulus citerer her fra Sl 116:10 ifølge Septuaginta (115:1, LXX).

Vi holder ikke vores blik rettet mod de synlige ting men mod de usynlige: De kristne i Korinth udførte deres tjeneste under stor modgang. (2Kt 4:8, 9, 16) Så Paulus opmuntrer korintherne til ikke at lade problemer og forfølgelse (de synlige ting) sløre deres syn så de ikke kunne se den storslåede belønning der lå foran dem (de usynlige). Udtrykket ‘holde blikket rettet mod’ er en gengivelse af et græsk ord (skopeo), der betyder “at rette sin opmærksomhed mod; at blive ved med at tænke på; at fokusere på”. Hvis de fulgte Jesus’ eksempel og holdt deres blik rettet mod alt det gode livet som kristen fører til, kunne de hver eneste dag forny deres beslutning om trofast at holde ud i deres tjeneste. – He 12:1-3.

det menneske vi er udvendigt: Det Paulus sigter til her, er den kristnes fysiske krop, der bliver slidt ned. Den fysiske svækkelse kan være svaghed forårsaget af sygdom, handicap og høj alder såvel som dårlig behandling eller andre former for modgang.

bliver det menneske vi er indvendigt, fornyet: Paulus fremhæver at selvom det menneske vi er udvendigt, bliver “slidt ned”, giver Jehova hele tiden sine tjenere ny åndelig styrke, eller sørger for at de bliver fornyet dag for dag. (Sl 92:12-14) “Det menneske vi er indvendigt”, henviser til vores indre åndelige karakter og styrke. Formuleringen hænger sammen med “den nye personlighed” kristne tager på. (Kol 3:9, 10) Paulus tilskynder de kristne til at fokusere på “de usynlige” ting, Guds storslåede løfte om en fremtidig belønning. – Se studienote til 2Kt 4:18.

prøvelser: Eller “vanskeligheder; trængsler”. Det græske ord der er brugt her, henviser til den nød, lidelse eller bekymring som svære omstændigheder kan medføre. Udtrykket bruges ofte i forbindelse med de trængsler man kommer ud for som følge af forfølgelse. (Mt 24:9; ApG 11:19; 20:23; 2Kt 1:8; He 10:33; Åb 1:9) De trængsler kan indbefatte at man bliver fængslet eller endda slået ihjel fordi man nægter at give slip på sin integritet. (Åb 2:10) Men også andre ting, som for eksempel hungersnød (ApG 7:11), fattigdom, de udfordringer forældreløse og enker har (Jak 1:27), og endda familieliv og ægteskab kan resultere i “vanskeligheder” af forskellig grad. – 1Kt 7:28.

Prøvelserne: Det græske ord der forekommer her, thlipsis, kan i denne sammenhæng også oversættes med “trængslerne; lidelserne; problemerne”. – Se studienote til 2Kt 1:4.

Vi holder ikke vores blik rettet mod de synlige ting men mod de usynlige: De kristne i Korinth udførte deres tjeneste under stor modgang. (2Kt 4:8, 9, 16) Så Paulus opmuntrer korintherne til ikke at lade problemer og forfølgelse (de synlige ting) sløre deres syn så de ikke kunne se den storslåede belønning der lå foran dem (de usynlige). Udtrykket ‘holde blikket rettet mod’ er en gengivelse af et græsk ord (skopeo), der betyder “at rette sin opmærksomhed mod; at blive ved med at tænke på; at fokusere på”. Hvis de fulgte Jesus’ eksempel og holdt deres blik rettet mod alt det gode livet som kristen fører til, kunne de hver eneste dag forny deres beslutning om trofast at holde ud i deres tjeneste. – He 12:1-3.

Medieindhold

Skrøbelige lerkar
Skrøbelige lerkar

Her ses lertøj fra det første århundrede e.v.t. Håndværkere i Korinth fremstillede lertøj som det viste. I sit andet brev til menigheden i Korinth sammenlignede Paulus kristne med den slags almindelige beholdere. Hver dag brugte disciplene i Korinth lerkrukker, -potter og -lamper som en del af deres daglige liv. Når de brugte det her skrøbelige lertøj, ville de blive mindet om at de skulle have det rigtige syn på sig selv og på det privilegium Jehova havde givet dem. – 2Kt 4:1, 5-11.