I skal derfor efterligne Gud: Paulus har lige nævnt nogle af Guds egenskaber, for eksempel venlighed, medfølelse og villighed til at tilgive. (Ef 4:32) Så ved at sige “derfor” viser han at når vi studerer om Guds smukke personlighed, kan det motivere os til at efterligne Ham som viser de egenskaber til fuldkommenhed. (Sl 103:12, 13; Esa 49:15; Ef 1:3, 7) Når Paulus bruger det græske ord der er oversat med “efterligne”, i forbindelse med Gud, betyder det ikke at kristne skal være kopier af Gud. Han siger at vi skal efterligne Gud “som elskede børn”. Et barn kan ikke efterligne sine forældre perfekt. Men når et barn gør alt hvad det kan for at efterligne sine forældre, vil det helt sikkert glæde dem. – Se også Sl 147:11.

elskede os: Nogle håndskrifter bruger udtrykket “elskede jer”, men der er større belæg i håndskrifterne for den nuværende formulering.

for os: Nogle håndskrifter bruger udtrykket “for jer”, men der er større belæg i håndskrifterne for den nuværende formulering.

seksuel umoral: Bibelen bruger det græske ord porneia til at henvise til al seksuel omgang der ikke godkendes af Gud. Et leksikon definerer porneia som “prostitution og utugt” og tilføjer at ordet bliver brugt om “enhver slags ulovlig seksuel forbindelse”. Det indbefatter prostitution, utroskab og sex mellem ugifte, men også homoseksuelle handlinger og sex med dyr, der alt sammen fordømmes i Bibelen. (3Mo 18:6, 22, 23; 20:15, 16; 1Kt 6:9; se Ordforklaring). Jesus viste at seksuel umoral er noget ondt, ved at sidestille det med mord, tyveri og blasfemi. – Mt 15:19, 20; Mr 7:21-23.

grådighed: Eller “begærlighed”. Det græske ord pleonexia betyder bogstaveligt “det at ville have mere” og indeholder tanken om et umætteligt ønske om at have mere. Det græske ord bruges også i Ef 4:19; 5:3. Efter at have nævnt “begærlighed” i Kol 3:5 tilføjer Paulus at det “i virkeligheden er afgudsdyrkelse”.

grådige: Eller “begærlige”. Det græske ord pleonexia betyder bogstaveligt “det at ville have mere” og indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. Det græske ord bruges også i Ef 4:19; 5:3. Efter at have nævnt “begærlighed” i Kol 3:5 tilføjer Paulus at det “i virkeligheden er afgudsdyrkelse”.

begærlighed, som i virkeligheden er afgudsdyrkelse: Det græske ord pleonexia, der her er oversat med “begærlighed”, indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. (Se studienote til Ro 1:29). Paulus forklarer at begærlighed i virkeligheden er afgudsdyrkelse fordi en der er begærlig, gør de ting han ønsker sig, til sin gud og sætter dem over tilbedelsen af Jehova. Det vigtigste for ham i livet er at få det han begærer. – Se studienote til Ef 5:5.

Seksuel umoral: Det græske ord porneia er et udtryk der dækker over alle seksuelle handlinger der ikke er tilladt ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet, og andre grove seksuelle synder. – Se Ordforklaring og studienote til Ga 5:19.

begærlighed: Det græske ord pleonexia indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. – Se studienoter til Lu 12:15; Ro 1:29; Kol 3:5.

slet ikke bør nævnes hos jer: Et vulgært sprog og “sjofle vittigheder” var helt normalt i Efesos. (Ef 5:4) Sjofel tale var en almindelig del af byens teaterforestillinger og endda religiøse festivaler, for eksempel Thesmoforia, en festival for den græske gudinde Demeter. Man sagde at sjofle vittigheder fik gudinden til at le. Paulus sagde at de kristne ikke skulle nævne, og slet ikke more sig over, den slags umoralsk tale. Det græske ordvalg indeholder også tanken om at de kristne aldrig skulle praktisere seksuel umoral. – Ef 5:3-5.

Seksuel umoral: Det græske ord porneia er et udtryk der dækker over alle seksuelle handlinger der ikke er tilladt ifølge Bibelen. Det indbefatter utroskab, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet, og andre grove seksuelle synder. – Se Ordforklaring og studienote til Ga 5:19.

grådige: Eller “begærlige”. Det græske ord pleonexia betyder bogstaveligt “det at ville have mere” og indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. Det græske ord bruges også i Ef 4:19; 5:3. Efter at have nævnt “begærlighed” i Kol 3:5 tilføjer Paulus at det “i virkeligheden er afgudsdyrkelse”.

ingen der lever umoralsk: Denne formulering er en gengivelse af det græske navneord pornos, der er beslægtet med navneordet porneia (seksuel umoral). – Se Ordforklaring: “Seksuel umoral” og studienote til Ef 5:3.

begærlig – hvilket svarer til at dyrke afguder: En der er begærlig, gør de ting han ønsker sig, til sin gud og sætter dem over tilbedelsen af Jehova. Det vigtigste for ham i livet er at få det han begærer. (Ro 1:24, 25; Kol 3:5) Begær dækker ofte over en voldsom kærlighed til penge og materielle ting, men det kan også dække over et forkert og overdrevet ønske om mad og drikke, magt, ulovlig sex eller alt andet som kan ødelægge ens forhold til Jehova. – Se studienote til Ro 1:29.

Kristus’ og Guds rige: Paulus siger at Riget både tilhører Gud og Kristus. Jehova er universets Suveræn fordi han er Gud og Skaberen af alt. (Sl 103:19; Esa 33:22; ApG 4:24) Jehova vil altid være Konge. (Sl 145:13) Men nogle gange vælger han at uddelegere myndighed og magt til andre. Han har udnævnt sin Søn, Jesus Kristus, til at udføre sin vilje og givet ham ‘herredømme og ære og et rige’. (Da 7:13, 14) Den store magt som Kristus har som konge, kommer direkte fra Jehova Gud. (Mt 28:18) Alle andre i universet er underlagt Kristus’ styre, men Kristus selv er underlagt sin Far og Gud. – 1Kt 15:27, 28; Ef 1:20-22.

søn: På hebraisk, aramæisk og græsk kan udtrykket “søn”, eller “sønner”, være en beskrivelse af en fremtrædende egenskab der karakteriserer en bestemt person, eller det der kendetegner en gruppe mennesker. For eksempel bliver de “tapre mænd”, eller modige krigere, der er omtalt i 5Mo 3:18, bogstaveligt kaldt “dygtigheds sønner”. I Job 1:3 betyder udtrykket “alle dem der boede i Østen” bogstaveligt “alle Østens sønner”. Og udtrykket “så forfærdeligt et menneske” i 1Sa 25:17 gengiver den bogstavelige betydning “en belialsøn”, dvs. “en søn af uduelighed”. I De Kristne Græske Skrifter bliver de der har en bestemt adfærd, eller som udviser nogle bestemte karaktertræk, omtalt som “Den Højestes sønner”, “lysets sønner og dagens sønner” og “de ulydige” (bogst.: “ulydighedens sønner”). – Lu 6:35; 1Ts 5:5; Ef 2:2.

de ulydige: Se studienote til ApG 4:36.

ikke er som uvise men som vise mennesker: Paulus tilføjer her noget til det han sagde om hvordan “børn af lyset” skal leve, eller opføre sig. (Ef 5:8) Fordi de er oplyst af sandheden fra Guds ord, har de en viden som langt overgår intellektuel klogskab eller verdens visdom, som er tåbelig i Guds øjne. (1Kt 1:19, 20; 3:19) Visdommen fra Gud er baseret på en dyb respekt for Jehova. (Ord 9:10) Den motiverer kristne til ‘hele tiden at prøve at forstå hvad der er Jehovas vilje’. De forsikrer sig om at det de gør, “er noget Herren kan godkende”. De forstår hvor alvorlig en tid de lever på. Så de lever på en måde der står i skarp kontrast til den måde “uvise” og ‘ufornuftige’ mennesker lever på. – Ef 5:10, 15-17; Kol 4:5.

Brug jeres tid klogt: Bogst.: “Køb jer den nødvendige tid”. Det samme udtryk findes i Kol 4:5. Det kræver ofre af en at leve efter det råd, for det viser at man må købe tid fra andre ting man gør, man må tage tid fra mindre vigtige aktiviteter for at bruge tiden på åndelige aktiviteter. Det var ikke tid i almindelighed Paulus talte om, men et bestemt tidsrum, eller en tid. De kristne i Efesos kunne glæde sig over en rolig tid hvor de havde en vis frihed til at udføre deres tjeneste. Paulus opfordrede dem til ikke at spilde tiden men udnytte den klogt og få det bedste ud af den.

Jehovas vilje: Se studienote til ApG 21:14 og Tillæg C3 introduktion; Ef 5:17.

Jehovas vilje: Når det græske ord for “vilje” (thelema) bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter, er det ofte i forbindelse med Guds vilje. (Mt 7:21; 12:50; Mr 3:35; Ro 12:2; 1Kt 1:1; He 10:36; 1Pe 2:15; 4:2; 1Jo 2:17) I Septuaginta bliver det græske ord thelema oftest brugt til at oversætte hebraiske udtryk for Guds vilje eller behag, og det findes i passager hvor Guds navn forekommer. (Sl 40:8, 9 [39:9, 10, LXX]; 103:21 [102:21, LXX]; 143:9-11 [142:9-11, LXX]; Esa 44:24, 28; Jer 9:24 [9:23, LXX]; Mal 1:10) Jesus gav udtryk for en lignende tanke da han ifølge Mt 26:42 bad til sin Far: “Lad din vilje ske.” – Se Tillæg C3 introduktion; ApG 21:14.

drik jer ikke fulde i vin: Paulus kæder det at drikke sig fuld sammen med “udskejelser” fordi et overdrevet indtag af alkohol ofte fører til at man opfører sig på en uforsvarlig og vild måde. Den vejledning var særlig aktuel i Efesos, hvor man holdt festivaler for vinguden Dionysos (eller Bacchus). De fester var kendetegnet af et overdrevet alkoholindtag, hæmmingsløs dans og seksuelle udskejelser.

udskejelser: Det græske ord, der også bliver brugt i Tit 1:6 og 1Pe 4:4, kan også oversættes med “hæmningsløs opførsel” eller “vildskab”. Et beslægtet græsk ord med lignende betydning bliver brugt i Lu 15:13 (se studienote) om den fortabte søns opførsel.

leve vildt og hæmningsløst: Eller “leve et ødselt (ubekymret; udsvævende) liv”. Et beslægtet græsk ord er brugt med en lignende betydning i Ef 5:18, Tit 1:6 og 1Pe 4:4. Det græske ord kan også indeholde tanken om at sløse med penge på en uansvarlig måde.

salmer, lovprisning til Gud og åndelige sange: De kristne i det første århundrede blev ved med at bruge de inspirerede salmer til at prise Jehova. Det græske ord for “salme” (psalmos), der også bliver brugt i Lu 20:42; 24:44 og ApG 13:33, henviser til Salmerne i De Hebraiske Skrifter. Derudover ser det ud til at de kristne også har skrevet sange – “lovprisning til Gud og åndelige sange”, dvs sange med et åndeligt indhold. I sit brev til Kolossenserne siger Paulus at de kristne underviser og opmuntrer hinanden med “salmer, lovprisning til Gud og åndelige sange”. – Kol 3:16.

Syng … for Jehova: Det her og lignende udtryk, som man ofte finder i De Hebraiske Skrifter, indeholder tanken om at prise Jehova med sang. (2Mo 15:1; 1Kr 16:23; Sl 13:6; 96:1; 104:33; 149:1; Jer 20:13) Omkring en tiendedel af hele Bibelen består af sange der har at gøre med tilbedelsen af Jehova. De findes primært i Salmerne, Højsangen og Klagesangene. Det ser ud til at det at prise Jehova i sang også var almindeligt på Jesus’ tid. (Se studienote til Mt 26:30). Paulus’ udtalelse i 1Kt 14:15 antyder at sang var en fast del af de kristnes tilbedelse af Gud. – ApG 16:25; Kol 3:16; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Ef 5:19.

spil for Jehova: Eller “syng og spil”. Det græske udsagnsord der bliver brugt her (psallo), betød oprindelig “at spille på et strengeinstrument”. I Septuaginta bliver det ofte brugt for at dække over det hebraiske udtryk der betyder “at synge og spille” eller “at lovsynge”, uanset om det er sammen med et instrument (Sl 33:2; 98:5) eller ej (Sl 7:17; 9:11; 108:3). I De Græske Skrifter finder man også det udsagnsord i Ro 15:9; 1Kt 14:15 (“synge”; “lovsynge”) og i Jak 5:13 (“synge salmer”). Et opslagsværk siger om udtrykket ‘at det harmonerer med brugen i Det Gamle Testamente, at synge lovsange for, enten ledsaget af et instrument eller alene’.

af hele jeres hjerte: Eller “i hjertet”. Når ordet “hjerte” bliver brugt billedligt i Bibelen, henviser det som regel til det menneske man er inderst inde, alle ens tanker, motiver, egenskaber og følelser. (Se også Sl 103:1, 2, 22). Det græske udtryk der bruges her og i Kol 3:16, har en bred betydning, og det kan også forstås sådan at man synger stille, inde i sig selv. Med andre ord kredser ens hjerte og sind om de åndelige tanker der kommer til udtryk i lovsange for Gud, og om melodierne. Men det græske udtryk kan også indeholde tanken om at man synger helhjertet, at man har den rigtige indstilling i sit hjerte.

efter at de havde sunget lovsange: Eller “efter at de havde sunget hymner (salmer)”. Ifølge en jødisk tradition sang eller reciterede man de første hallel-salmer (113, 114) under påskemåltidet, og de sidste fire (115-118) ved afslutningen af måltidet. De sidstnævnte indeholder profetier om Messias. Sl 118 begynder og slutter med ordene: “Tak Jehova, for han er god; hans loyale kærlighed varer evigt.” (Sl 118:1, 29) Dette kan meget vel have været de sidste ord Jesus sang sammen med sine trofaste apostle som lovsang aftenen før han døde.

I skal underordne jer: Det græske udtryk kan betyde “underordne jer selv” og viser at det er noget man gør frivilligt og ikke af tvang. Paulus indleder det han siger om ægteskabet (Ef 5:22-33), med at sige at det samme princip gælder i den kristne menighed (Se også He 13:17; 1Pe 5:5). Selvfølgelig ønsker fredens Gud også at det princip bliver brugt i familien. – 1Kt 11:3; 14:33; Ef 5:22-24.

af respekt for Kristus: Det her er den eneste gang dette udtryk bruges i Bibelen. Det ord der er oversat med “respekt”, betyder bogstaveligt “frygt”. Det henviser tydeligvis ikke til en sygelig frygt for Jesus. (Se også Lu 5:9, 10). Kristne har god grund til at have ærefrygt for Jehova og Jesus, den Jehova har udnævnt til at være konge i himlen og dommer. (Åb 19:13-15) Denne dybe respekt vil få en til at underordne sig.

blive ved med at elske jeres hustruer: I det her vers er det græske udsagnsord agapao (at elske) i nutid, og derfor er det oversat med “blive ved med at elske”. Det er oversat på samme måde i Kol 3:19. En ægtemand skal fortsætte med at vise sin hustru kærlighed. (Ef 5:28, 33) På den måde efterligner han Jesus, der altid viser den kristne menighed kærlighed.

Guds ords vand: Paulus sammenligner Guds sandhedsord med rensende vand. Ligesom en brud på Israels tid badede og pyntede sig, må Kristus’ brud, den kristne menighed, også blive vasket ren. Jesus Kristus sørger for at menigheden før brylluppet er moralsk og åndeligt ren, uden pletter eller fejl og mangler. (Joh 15:3; Ef 5:22, 23, 27; 2Pe 3:11, 14) Kristus’ disciple er i stand til at opdage “pletter” og “fejl og mangler” i deres opførsel og tankegang fordi de har fået nøjagtig kundskab fra Guds ord. Når de anvender Bibelens principper i deres liv, vil Guds ord, ligesom vand, hjælpe dem til at blive ‘vasket rene’, endda for alvorlige synder. – 1Kt 6:9-11; He 10:21, 22.

blive ved med at elske jeres hustruer: I det her vers er det græske udsagnsord agapao (at elske) i nutid, og derfor er det oversat med “blive ved med at elske”. Det er oversat på samme måde i Kol 3:19. En ægtemand skal fortsætte med at vise sin hustru kærlighed. (Ef 5:28, 33) På den måde efterligner han Jesus, der altid viser den kristne menighed kærlighed.

Kærligheden: I denne velkendte beskrivelse af kærligheden bruger Paulus det samme græske ord (agape) som vi finder i 1Jo 4:8-10, hvor Johannes skriver om “Guds kærlighed”. I vers 8 står der endda at “Gud er kærlighed”, hvilket betyder at Jehova er selve personificeringen af kærligheden. (Se studienote til Joh 3:16). Kristen kærlighed er en egenskab der defineres bedst ved at beskrive hvordan den kommer til udtryk i handling. Kristen kærlighed er synonym med uselviskhed, og den lader sig lede af principper. En kærlighed der er ledet af principper, er ikke altid forbundet med varme følelser – de der viser en sådan kærlighed, gør det fordi det er det rigtige at gøre. Eksempelvis kan det være at en person er blevet såret dybt, men han viser kristen kærlighed ved at vælge at han ikke vil ‘holde regnskab med forurettelser’. (1Kt 13:5) Den kærlighed Gud ønsker vi skal vise, og som Paulus her beskriver, er en kombination af varme følelser og en bevidst beslutning om at leve efter de retfærdige normer Gud har fastsat. – Se studienoter til Mt 5:44; 22:37.

elske: Paulus bruger det græske udsagnsord agapao (at elske) flere gange i den her sammenhæng for at beskrive den kærlighed en ægtemand skal vise sin hustru. (Ef 5:25, 33) Paulus sammenligner en ægtemands kærlighed med Kristus’ kærlighed til menigheden. (Se studienote til Ef 5:25). Det tilsvarende navneord, agape (kærlighed), bliver beskrevet indgående i 1Kt 13:4-8. Den kærlighed kristne viser inden for familien, bygger både på varme følelser og på en fast beslutning om at leve efter Jehovas retfærdige normer. – Se studienote til 1Kt 13:4.

ingen: Bogst.: “intet kød”. Det græske ord sarx bruges her om et menneske, et levende væsen af kød og blod. Se studienoter til Joh 3:6; 17:2.

krop: Det græske ord for “kød” (sarx) bruges her i betydningen en fysisk krop. – Se også studienote til Ro 3:20.

holde sig til: Eller “blive hos”. – Se studienote til Mt 19:5, hvor et beslægtet græsk udsagnsord bruges.

holde sig til: Det græske udsagnsord der bruges her, betyder bogstaveligt “at lime, at forene (knytte, binde) tæt sammen; at klæbe til”. Her bruges det billedligt for at beskrive det bånd der forener mand og hustru, som var de limet sammen.

skal have dyb respekt for: Det græske udtryk har en bred betydning, og mange oversættelser gengiver det med “at have respekt for; at have ærefrygt for”. I andre sammenhænge betyder det ofte “at frygte” eller “at være bange for”. Fordi manden elsker sin hustru som sig selv, vil han ikke give hende grund til at være bange for ham. Sammenhængen viser at en kærlig kristen ægtemand ikke kræver at hans hustru viser ham respekt. I stedet gør han sig fortjent til hendes dybe respekt ved at behandle hende ligesom Kristus behandler menigheden. (Ef 5:25) Desuden har nogle bibelkommentatorer nævnt at Paulus’ ord til hustruer ikke står i bydeform på græsk, men i en mildere form end befalingen til ægtemænd.