Nehemias 9:1-38

9  På den 24. dag i denne måned samledes israelitterne; de fastede klædt i sækkelærred og med jord på hovedet.+  De der var af israelitisk afstamning, skilte sig så ud fra alle de fremmede,+ og de stod frem og bekendte de synder de selv og deres forfædre havde begået.+  Så rejste de sig op og læste højt fra bogen med Jehova deres Guds Lov+ i tre timer;* og i de næste tre timer bekendte de deres synder og bøjede sig ned for Jehova deres Gud.  Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebanja, Bunni, Sherebja,+ Bani og Kenani stod på levitternes platform,+ og de råbte højt til Jehova deres Gud.  Og levitterne Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabneja, Sherebja, Hodija, Shebanja og Petakja sagde: “Rejs jer op og pris jeres Gud Jehova i al evighed.*+ Og lad dem prise dit herlige navn, der er så ophøjet at ingen velsignelse og lovsang kan udtrykke det.  Du alene er Jehova;+ du skabte himlene, ja, himlenes himle og hele deres hær, jorden og alt hvad der er på den, havene og alt hvad der er i dem. Og du holder alt i live, og himlenes hær bøjer sig for dig.  Du er Jehova, den sande Gud, der udvalgte Abram+ og førte ham ud af Ur+ i Kaldæa og gav ham navnet Abraham.+  Du så at hans hjerte var trofast mod dig,+ og indgik derfor en pagt med ham om at give ham det land der tilhørte kanaanæerne, hittitterne, amoritterne, perizzitterne, jebusitterne og girgashitterne, ja, at give det til hans efterkommere;+ og du holdt dine løfter, for du er retfærdig.  Du så hvor elendigt vores forfædre havde det i Egypten,+ og du hørte deres råb ved Det Røde Hav. 10  Du gjorde tegn og mirakler som ramte Farao og alle hans tjenere og hele folket i hans land,+ for du så hvor arrogant+ de opførte sig over for dit folk. Du skabte dig et navn som består den dag i dag.+ 11  Og du delte havet foran dem så de gik gennem havet på tør bund,+ og du slyngede deres forfølgere i dybet som en sten der bliver kastet i de oprørte vande.+ 12  Du førte dem med en skysøjle om dagen og med en ildsøjle om natten der oplyste den vej de skulle følge.+ 13  Og du steg ned på Sinajs Bjerg+ og talte med dem fra himlen,+ og du afsagde retfærdige domme og gav dem pålidelige love,* gode bestemmelser og bud.+ 14  Du gjorde din hellige sabbat kendt for dem,+ og du gav dem bud, bestemmelser og en lov gennem din tjener Moses. 15  Du gav dem brød fra himlen da de var sultne,+ og du lod vand komme ud af klippen da de var tørstige,+ og du gav dem besked på at indtage det land som du havde sværget* at du ville give dem. 16  Men de, vores forfædre, var selvrådige+ og blev stædige,*+ og de ville ikke adlyde dine bud. 17  De nægtede at lytte,+ og de huskede ikke de store gerninger du gjorde blandt dem, men de blev stædige* og udpegede en anfører for at vende tilbage til slaveriet i Egypten.+ Men du er en Gud der er parat til at tilgive, du er medfølende og barmhjertig, bliver ikke hurtigt vred, men er fuld af loyal kærlighed,+ og du svigtede dem ikke.+ 18  Selv da de støbte sig en kalv af guld og sagde: ‘Det her er din Gud, som førte dig ud af Egypten’+ og de handlede meget respektløst, 19  ja, selv da var du så barmhjertig at du ikke svigtede dem i ørkenen.+ Skysøjlen forsvandt ikke om dagen, hvor den førte dem på vejen, og ildsøjlen forsvandt ikke om natten, hvor den oplyste den vej de skulle følge.+ 20  Og du gav dem din gode ånd for at de kunne få indsigt,+ og du holdt ikke din manna tilbage fra dem,+ og du gav dem vand når de var tørstige.+ 21  I 40 år gav du dem mad i ørkenen.+ De manglede ingenting. Deres tøj blev ikke slidt,+ og deres fødder hævede ikke. 22  Du gav dem kongeriger og folkeslag og fordelte landene stykke for stykke,+ så de indtog Sihons,+ Heshbons+ konges, land foruden kong Og+ af Bashans land. 23  Du gav dem lige så mange efterkommere som der er stjerner på himlen.+ Så førte du dem ind i det land du havde lovet deres forfædre at de skulle gå ind og overtage.+ 24  Deres sønner indtog landet,+ og du sørgede for at landets indbyggere, kanaanæerne,+ blev besejret af dem, og du gav dem i deres hånd, både kongerne og folkeslagene i landet, så de kunne gøre med dem som de ville. 25  De indtog befæstede byer+ og et frugtbart* land,+ og de overtog huse der var fyldt med alle slags gode ting, vandcisterner der allerede var udhugget, vingårde, olivenlunde+ og utallige frugttræer. Så spiste de og blev mætte og velnærede, og de nød livet takket være din store godhed. 26  Men de blev ulydige og gjorde oprør mod dig+ og vendte ryggen til din Lov.* De dræbte dine profeter, der advarede dem og prøvede at føre dem tilbage til dig, og de handlede meget respektløst.+ 27  Derfor overgav du dem til deres modstandere,+ der blev ved med at undertrykke dem.+ Men de råbte til dig når det blev hårdt for dem, og du hørte det fra himlen, og på grund af din store barmhjertighed gav du dem befriere der reddede dem ud af deres modstanderes greb.+ 28  Men så snart de var blevet befriet, gjorde de igen det du betragter som ondt,+ og du overgav dem til deres fjender, der undertrykte* dem.+ Så vendte de om og råbte til dig om hjælp,+ og du hørte dem fra himlen og befriede dem den ene gang efter den anden på grund af din store barmhjertighed.+ 29  Du advarede dem for at få dem tilbage til din Lov, men de opførte sig selvrådigt og nægtede at lytte til dine bud;+ og de syndede mod dine bestemmelser, der betyder livet for et menneske hvis det følger dem.+ De vendte stædigt ryggen til og nægtede stivnakket at lytte. 30  Du var tålmodig med dem+ i mange år og lod din ånd blive ved med at advare dem gennem dine profeter, men de nægtede at lytte. Til sidst overgav du dem til andre landes folkeslag.+ 31  På grund af din store barmhjertighed udslettede eller svigtede du dem dog ikke,+ for du er en medfølende og barmhjertig Gud.+ 32  Og nu, du vores Gud, den store, vældige og respektindgydende Gud, der har holdt din pagt og vist loyal kærlighed,+ tag ikke let på al den modgang der har ramt os, vores konger og fyrster,+ vores præster+ og profeter,+ vores forfædre og hele dit folk lige fra Assyriens kongers+ tid og frem til i dag. 33  Du har været retfærdig i alt det der har ramt os, for du har handlet trofast. Det er os der har handlet ondt.+ 34  Vores konger og fyrster, vores præster og vores forfædre holdt ikke din Lov og rettede sig hverken efter dine bud eller de påmindelser* du gav for at advare dem. 35  Selv mens de var i deres eget kongerige og nød den store godhed du viste dem, og mens de var i det vidtstrakte og frugtbare* land du havde givet dem, tjente de dig ikke+ og vendte ikke om fra deres onde gerninger. 36  Så i dag er vi trælle+ – ja, trælle i det land du gav vores forfædre for at de skulle nyde alle dets frugter og gode sager. 37  Landets store høstudbytte bliver givet til de konger du har sat over os på grund af vores synder.+ De hersker over os og over vores dyr som det passer dem, og vi er hårdt pressede. 38  I betragtning af alt dette indgår vi nu en bindende aftale;+ vi skriver den ned, og vores fyrster, vores levitter og vores præster bekræfter den med deres segl.”+

Fodnoter

Bogst.: “en fjerdedel af dagen”.
Eller “fra evighed til evighed”.
Bogst.: “sandhedslove”.
Bogst.: “løftet din hånd på”.
Bogst.: “gjorde deres nakke stiv”.
Bogst.: “gjorde deres nakke stiv”.
Eller “rigt”.
Bogst.: “kastede din Lov bag deres ryg”.
Eller “knuste”.
Eller “advarsler”.
Eller “rige”.

Studienoter

Medieindhold