Salmerne 103:1-22

Af David. 103  Jeg vil lovprise Jehova;alt i mig vil lovprise hans hellige navn.   Jeg vil lovprise Jehova,og jeg vil aldrig glemme alt det han har gjort.+   Han tilgiver mig for alle mine fejltrin+og helbreder mig for alle mine lidelser.+   Han løskøber mit liv fra graven+og kroner mig med sin loyale kærlighed og barmhjertighed.+   Han mætter mig med gode ting+ hele mit livså jeg holder mig ung, stærk som en ørn.+   Jehova sørger for ret og retfærdighed+for alle de undertrykte.+   Han gjorde sine veje kendt for Moses,+sine gerninger for Israels sønner.+   Jehova er barmhjertig og medfølende,+han bliver ikke hurtigt vred, men er fuld af loyal kærlighed.+   Han vil ikke lede efter fejl,+og han vil ikke være vred for evigt.+ 10  Han har ikke gengældt os vores synder,+og han har ikke behandlet os som vi har fortjent på grund af vores fejltrin,+ 11  for lige så højt som himlen er hævet over jorden,lige så stor er hans loyale kærlighed mod dem der har dyb respekt for* ham.+ 12  Så langt som solopgangen er fra solnedgangen,så langt har han fjernet vores overtrædelser fra os.+ 13  Som en far er barmhjertig mod sine sønner,sådan har Jehova været barmhjertig mod dem der har dyb respekt for* ham,+ 14  for han ved nøjagtigt hvordan vi er dannet;+han husker at vi er støv.+ 15  Det dødelige menneskes liv er som græssets dage;+et menneske blomstrer som en blomst på marken,+ 16  men når vinden blæser, er blomsten væk,som om den aldrig havde været der.* 17  Men Jehovas loyale kærlighed mod dem der har dyb respekt for* ham,varer evigt;*+det samme gør hans retfærdighed mod børnenes børn,+ 18  mod dem der holder hans pagt,+og mod dem der omhyggeligt overholder hans bestemmelser. 19  Jehova har grundfæstet sin trone i himlen,+og hans kongedømme råder over alt.+ 20  Lovpris Jehova, alle I engle,+ der er vældige i kraft,som udfører hans ordrer+ og adlyder hans ord.* 21  Lovpris Jehova, alle hans hærstyrker,+hans tjenere som gør hans vilje.+ 22  Lovpris Jehova, alt hvad han har skabt,overalt hvor han hersker.* Også jeg, ja, alt i mig, vil lovprise Jehova.

Fodnoter

Bogst.: “frygter”.
Bogst.: “frygter”.
Bogst.: “og dens sted kender den ikke længere”.
Bogst.: “frygter”.
Eller “fra evighed til evighed”.
Bogst.: “hører hans ords stemme (lyd)”.
Eller “de steder hvor han hersker suverænt”.

Studienoter

Medieindhold