Til galaterne 2:1-21

2  Fjorten år senere tog jeg igen op til Jerusalem. Det var sammen med Barnabas,+ og jeg tog også Titus med.+  Jeg tog derop som følge af en åbenbaring, og jeg fremlagde den gode nyhed for dem, den jeg forkynder blandt nationerne. Men jeg gjorde det privat over for de højt respekterede mænd, for at være sikker på at jeg ikke løb eller havde løbet forgæves.  Ikke engang Titus,+ som var sammen med mig, blev tvunget til at blive omskåret,+ til trods for at han var græker.  Men sagen blev bragt frem på grund af de falske brødre der i stilhed var kommet ind i menigheden,+ dem der havde listet sig ind for at udspionere os så de kunne ødelægge den frihed+ vi har i forbindelse med Kristus Jesus, og helt og holdent gøre os til slaver.+  Vi gav ikke efter så vi blev underlagt dem,+ nej, ikke et øjeblik,* for at I ikke skulle miste sandheden som I har fået gennem den gode nyhed.  De der blev anset for at være betydningsfulde+ – hvad de var, gør ingen forskel for mig, for Gud bedømmer ikke mennesker efter det ydre – disse højt respekterede mænd pålagde mig ikke noget nyt.  Nej, tværtimod, da de så at jeg havde fået betroet at bringe den gode nyhed ud til de uomskårne,+ ligesom Peter havde fået betroet at forkynde for de omskårne  – for den der havde givet Peter kraft til at være apostel for de omskårne, havde jo også givet mig kraft til at være det for dem der hører til nationerne+  og da de så den ufortjente godhed der var blevet vist mig,+ gav Jakob,+ Kefas* og Johannes, der blev regnet for at være søjler, deres højre hånd til Barnabas og mig+ som tegn på fællesskab. Vi skulle gå til nationerne, og de skulle gå til de omskårne. 10  De bad os kun om at huske de fattige, og det har jeg også oprigtigt bestræbt mig for at gøre.+ 11  Men da Kefas*+ kom til Antiokia,+ irettesatte* jeg ham ansigt til ansigt, for det han gjorde, var tydeligvis forkert.* 12  Før der kom nogle fra Jakob,+ plejede han nemlig at spise sammen med folk fra nationerne.+ Men da de kom, holdt han op med at gøre det og trak sig tilbage fordi han var bange for dem der hørte til de omskårne.+ 13  De andre jøder sluttede sig til ham i dette hykleri, sådan at selv Barnabas blev revet med af deres hykleri. 14  Men da jeg så at de ikke opførte sig i overensstemmelse med den sande gode nyhed,+ sagde jeg til Kefas* mens de alle hørte det: “Hvis du, selvom du er jøde, lever som nationerne og ikke som jøderne, hvorfor vil du så tvinge folk fra nationerne til at følge jødisk skik?”+ 15  Vi der er født som jøder og ikke er syndere fra nationerne, 16  er klar over at et menneske ikke bliver erklæret retfærdigt ved at gøre de gerninger Loven kræver, men kun på grundlag af tro+ på Jesus Kristus.+ Derfor tror vi på Kristus Jesus så vi kan blive erklæret retfærdige ved tro på Kristus og ikke som følge af lovgerninger, for ingen bliver erklæret retfærdig som følge af lovgerninger.+ 17  Men hvis vi bliver betragtet som syndere mens vi søger at blive erklæret retfærdige gennem Kristus, kan man så sige at Kristus tjener syndens sag? Bestemt ikke! 18  Hvis jeg giver mig til at genopbygge det som jeg engang brød ned, viser jeg at jeg er en lovovertræder. 19  Gennem Loven selv er jeg blevet løst fra* Loven+ for at jeg kan blive levende for Gud. 20  Jeg er naglet til pælen sammen med Kristus.+ Det er ikke længere mig der lever,+ men det er Kristus der lever i forening med mig. Ja, det liv jeg nu lever som menneske, lever jeg ved tro på Guds Søn,+ der elskede mig og ofrede sit liv for mig.+ 21  Jeg vil ikke feje Guds ufortjente godhed til side,+ for hvis man kan opnå retfærdighed ved hjælp af Loven, døde Kristus jo til ingen nytte.+

Fodnoter

Bogst.: “en time”.
Også kaldet Peter.
Også kaldet Peter.
Eller “konfronterede”.
Eller “for domfældt var han”.
Også kaldet Peter.
Bogst.: “død i forhold til”.

Studienoter

Medieindhold