Til galaterne: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter, som for eksempel papyruskodeksen kendt som P⁴⁶, viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. (Se Mediegalleri: “Paulus’ brev til galaterne”). Andre tidlige håndskrifter, som for eksempel Codex Vaticanus og Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede e.v.t., indeholder samme titel som P⁴⁶-kodeksen.

til menighederne i Galatien: Da Paulus og Barnabas rejste gennem Galatien (se studienote til Galatien i dette vers) på Paulus’ første missionsrejse omkring år 47-48, besøgte de blandt andet byerne Antiokia i Pisidien, Ikonion, Lystra og Derbe, der alle lå i den sydlige del af Galatien. (ApG 13:14, 51; 14:1, 5, 6) Der mødte de mange der var ivrige efter at høre den gode nyhed, så de oprettede menigheder i de byer. (ApG 14:19-23) Det ser ud til at der var mange i Galatien der blev kristne. For eksempel var Timotheus fra Galatien. (ApG 16:1) “Menighederne i Galatien” som Paulus skrev til, bestod af både jøder og ikkejøder. Blandt ikkejøderne var der både omskårne proselytter og uomskårne hedninger. (ApG 13:14, 43; 16:1; Ga 5:2) Nogle var uden tvivl af keltisk afstamning. Menighederne i dette område blev også nævnt i andre breve i De Kristne Græske Skrifter. Da Paulus for eksempel skrev til korintherne omkring år 55, nævnte han de retningslinjer han havde givet til “menighederne i Galatien” om at lægge noget til side til indsamling til de fattige. (1Kt 16:1, 2; Ga 2:10) Nogle af dem Peter skrev sit første brev til nogle år senere, var dem der var ‘midlertidige indbyggere i denne verden og spredt rundt om i Galatien’. – 1Pe 1:1; se studienote til Ga 3:1.

Galatien: I det første århundrede var Galatien både et område og en romersk provins der lå i den centrale del af det der i dag er kendt som Lilleasien. – Se Ordforklaring.

Jeg ønsker jer ufortjent godhed og fred: Se studienote til Ro 1:7.

verdensordning: Grundbetydningen af det græske ord aion er “tidsalder”. Det kan sigte til nogle særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder, en tingenes ordning. (2Ti 4:10; se Ordforklaring: “Verdensordning”). Det ser ud til at “den nuværende onde verdensordning” som Paulus her omtaler, begyndte på et tidspunkt efter Vandfloden. Mennesker begyndte at leve på en ugudelig måde der var kendetegnet af synd og oprør mod Gud og hans vilje. Selvom den “onde verdensordning” eksisterede i det første århundrede, var de kristne ikke en del af den. De var blevet reddet ud af den ved hjælp af det offer Jesus Kristus havde bragt. – Se studienote til 2Kt 4:4.

Amen: Se studienote til Ro 1:25.

at I så hurtigt vender jer væk: Paulus kommer her med en vigtig grund til at han skriver det her brev. Selvom det ikke var så længe siden at Paulus havde besøgt området, var der allerede nogle i menighederne i Galatien der vendte sig væk fra sandheden. Den ‘dårlige indflydelse’ som Paulus nævner i det her brev (Ga 3:1), kom blandt andet fra dem han kalder “falske brødre”, der havde “listet sig ind” i menighederne. (Se studienoter til Ga 2:4; 3:1). Nogle af de falske brødre var judaister, der insisterede på at kristne skulle følge Moseloven. (Se studienote til Ga 1:13). Judaisterne holdt fast ved den tankegang, også selvom apostlene og de ældste i Jerusalem allerede havde sagt at ikkejøder ikke var forpligtet til at overholde Moseloven. (ApG 15:1, 2, 23-29; Ga 5:2-4) Paulus’ ord indikerer at judaisterne var bange for at blive forfulgt og ønskede at behage jødiske modstandere. (Ga 6:12, 13) De falske brødre kan også have påstået at Paulus ikke var en rigtig apostel, og de prøvede at skille menighederne fra ham. (Ga 1:11, 12; 4:17) Nogle af galaterne kan have kæmpet med seksuel umoral, konflikter eller selvoptagethed. Disse kødelige tilbøjeligheder, som Paulus omtaler i den sidste del af sit brev, kunne få dem til at vende sig væk fra Gud. – Ga 5:13 – 6:10.

et andet budskab som en god nyhed: “Falske brødre” forkyndte noget (Ga 2:4) “der var anderledes” end det de kristne galatere tidligere havde lært. Den gode nyhed Paulus havde forkyndt for dem, var blandt andet “den gode nyhed om Kristus”. (Ga 1:7, 8) Den handlede om den frihed Kristus giver – frihed fra den nedarvede synd og fra Moseloven. (Ga 3:13; 5:1, 13 og studienote) Denne gode nyhed ‘stammede ikke fra mennesker’. – Ga 1:8, 9, 11, 12; 2Kt 11:4; se studienote til Ga 1:8.

som forvirrer jer: Det græske udsagnsord Paulus her bruger, kan ifølge et leksikon indeholde tanken om at “forstyrre; forurolige”. I dette og andre vers henviser udtrykket til noget der kan forstyrre en mentalt eller åndeligt. (ApG 15:24; Ga 5:10) Det samme udsagnsord bliver også brugt i ApG 17:13, hvor der står at nogle jøder kom for at “ophidse masserne” i Berøa.

lad ham være forbandet: Paulus advarer de kristne i Galatien mod “nogle” der “prøver at forvrænge den gode nyhed om Kristus”. (Ga 1:7) De var åbenbart fortalere for jødiske traditioner i stedet for budskabet om den gode nyhed. Paulus sagde til de kristne at hvis nogen, endda en engel, forkyndte noget der var anderledes end den gode nyhed de havde modtaget, skulle de betragte vedkommende som “forbandet”. Han gentager advarslen i vers 9. Det græske ord for “forbandet” (anathema) betyder bogstaveligt “noget der er opstillet”. Ordet blev oprindeligt anvendt om løfteofre, der blev opstillet, eller sat til side, som hellige i et tempel. I denne sammenhæng anvendes det om noget der er sat til side som værende ondt eller dårligt. (1Kt 12:3; 16:22; se studienote til Ro 9:3). I Septuaginta bruger oversætterne som regel det samme græske ord til at gengive det hebraiske ord cheræm, der henviser til en ting eller en person der “fortjener at blive udslettet” eller “skal tilintetgøres”. – 5Mo 7:26; 13:17.

Er det mennesker jeg prøver at blive godkendt af, eller er det Gud?: Det græske ord peitho, der er gengivet med “blive godkendt”, kan også betyde “appellere til; overtale”. Paulus forsvarer sig selv fordi de “falske brødre” åbenbart hævdede at han ændrede sin forkyndelse for at de kristne i Galatien skulle støtte ham. (Ga 2:4) Det ser ud til at de hævdede at når det passede Paulus, forkyndte han at man skulle omskæres. (Ga 5:11) Men det Paulus var optaget af, var at blive godkendt af Gud, ikke mennesker. Selvom Paulus tilpassede sin måde at forkynde på (se studienote til 1Kt 9:22), var budskabet stadigvæk det samme, og han ændrede aldrig på det for at blive godkendt af mennesker. (Se studienote til Prøver jeg at behage mennesker? i dette vers). I de foregående vers gør han det meget klart at der kun er ét sandt budskab, “den gode nyhed om Kristus”. – Ga 1:6-9.

Prøver jeg at behage mennesker?: Nogle påstod at Paulus smigrede andre for at få deres godkendelse. Det underforståede svar på Paulus’ spørgsmål er: “Selvfølgelig ikke!” Hvis det var mennesker han prøvede at behage, ville han frasige sig at være en tjener for Kristus. – 1Ts 2:4.

en åbenbaring: Paulus bruger det græske ord apokalypsis, der bogstaveligt betyder en “afdækning” eller “afsløring”. I De Kristne Græske Skrifter bliver ordet ofte brugt i forbindelse med at Gud og Jesus åbenbarer åndelige anliggender for mennesker. I det her vers viser Paulus at den gode nyhed han forkyndte, var blevet åbenbaret for ham, ikke af et menneske, men af Jesus Kristus selv. Det var også med til at bekræfte at Paulus var en sand apostel. Ligesom de andre apostle havde Paulus lært den gode nyhed og fået sin opgave direkte af Jesus. (1Kt 9:1; Ef 3:3) Senere i det her brev refererer Paulus til en specifik åbenbaring fra Kristus der påbød ham at tage spørgsmålet om omskærelse op med apostlene og de ældste i Jerusalem. – Se studienote til Ga 2:2.

jødedommen: Det fremherskende religiøse system blandt jøderne på Paulus’ tid. I De Kristne Græske Skrifter forekommer ordet kun i Ga 1:13, 14. Selvom tilhængere hævdede at de fulgte De Hebraiske Skrifter nøje, var “forfædres traditioner” en stor del af jødedommen i det første århundrede. (Se studienote til Ga 1:14). Jesus fordømte de traditioner og mænd der gjorde Guds ord ugyldigt. – Mr 7:8, 13.

fanatisk: Paulus bruger her det græske ord hyperbole til at beskrive at han “fanatisk” (bogst.: “i overdrevet grad”) plejede at forfølge den kristne menighed. (ApG 8:1, 3; 9:1, 2; 26:10, 11; Flp 3:6) Det græske ord bruges otte gange i De Kristne Græske Skrifter. – Se studienoter til 2Kt 4:7; 12:7.

mine forfædres traditioner: Det græske ord for “tradition” (paradosis) refererer til informationer, instruktioner eller måder at gøre tingene på som er blevet overleveret til andre så de kan følge dem. Paulus refererer her til alle de religiøse traditioner som de jødiske religiøse ledere fulgte, især farisæernes og de skriftlærdes. Deres religion var baseret på De Hebraiske Skrifter, men disse religiøse lærere havde tilføjet mange traditioner der ikke var belæg for i Guds ord. (Mt 15:2, 3; Mr 7:3, 5, 13; se studienote til Ga 1:13). Som “søn af farisæere” var Paulus blevet oplært af jødiske religiøse lærere, som for eksempel Gamaliel, der var en højt anset lærer i den farisæiske tradition. (ApG 22:3; 23:6; Flp 3:5; se studienote til ApG 5:34). Men Paulus forklarer at hans nidkærhed for forfædrenes traditioner førte til at han “forfulgte Guds menighed ... og prøvede at udrydde den”. – Ga 1:13; Joh 16:2, 3.

noget menneske: Bogst.: “kød og blod”, et almindeligt jødisk idiom. I den her sammenhæng henviser det til et menneske. – 1Kt 15:50; Ef 6:12; se studienote til Mt 16:17.

jeg rejste til Arabien, og senere vendte jeg tilbage til Damaskus: Paulus’ rejse til Arabien bliver ikke nævnt i Lukas’ korte beretning om hvad der skete efter at Paulus var blevet omvendt i Damaskus. (ApG 9:18-20, 23-25) Så det Paulus siger her, supplerer Lukas’ beretning. Paulus har sikkert forkyndt om sin nye tro i Damaskus før han tog til Arabien, muligvis til den syriske ørken. (Se Ordforklaring: “Arabien”). Efter det er han sikkert taget tilbage til Damaskus, hvor han forkyndte i “adskillige dage” indtil jøderne planlagde at slå ham ihjel. (ApG 9:23) Grunden til at han tog til Arabien, bliver ikke nævnt, men den nyomvendte Saulus har sikkert haft brug for tid og ro til at meditere over Skrifterne. – Se også Mr 1:12.

Tre år senere: Paulus’ ord her kan betyde at der gik dele af tre år efter hans omvendelse, og han kan derfor være ankommet til Jerusalem i år 36. Det var sikkert første gang Paulus besøgte Jerusalem som kristen.

at besøge: Ifølge nogle bibelforskere kan det græske udsagnsord for “besøge” indeholde tanken om at man besøger nogen for at få information. Da Saulus besøgte Peter og Jakob, var der sikkert mange ting han ville spørge dem om, og de havde sikkert også mange spørgsmål til ham omkring det syn han havde haft, og den opgave han havde fået tildelt.

Kefas: Et af apostlen Peters navne. – Se studienote til 1Kt 1:12.

apostle: Det refererer sikkert til Peter (“Kefas”, Ga 1:18; 2:9) og Jakob, Herrens bror, dvs. Jesus’ halvbror. (Se studienoter til Mt 13:55; ApG 1:14; 12:17). Udtrykket “apostel” betyder grundlæggende “en der sendes ud”, og det bruges oftest om Jesus’ 12 apostle. (Lu 8:1; se studienote til Joh 13:16 og Ordforklaring: “Apostel”). Men det har også en bredere betydning, som man kan se her i tilfældet med Jakob. Han blev åbenbart betragtet som apostel, dvs. en der var udvalgt og sendt ud som repræsentant for menigheden i Jerusalem. En sådan brug af ordet kunne være en forklaring på hvorfor beretningen i ApG 9:26, 27 anvender ordet “apostlene” i flertal når der står at Paulus blev ført “til apostlene”.

Syrien og Kilikien: “Syrien” refererer måske til området omkring Antiokia, og “Kilikien” til området omkring Tarsus, hvor Paulus voksede op. (Se Tillæg B13). Efter Paulus havde besøgt Jerusalem omkring år 36, blev han sendt tilbage til Tarsus, og derefter tog Barnabas ham med til Antiokia omkring år 45, hvor de sammen forkyndte i et helt år. (ApG 9:28-30; 11:22-26) Vi ved ikke meget om hvad Paulus foretog sig i de ca. otte år før det, men han var åbenbart så optaget af at forkynde at man hørte om det helt i Judæa. (Ga 1:21-24) En del af Paulus’ prøvelser og udfordringer, som er beskrevet i 2Kt 11:23-27, omtales ikke i Apostlenes Gerninger. Nogle af dem kan have fundet sted i denne periode. (Se studienote til 2Kt 11:25). Det lader til at han i denne periode fik et overnaturligt syn der havde stor indvirkning på hans forkyndelse. – 2Kt 12:1-4; se studienoter til 2Kt 12:2, 4.