i de sidste dage: Paulus skriver i fremtidsform i det her vers og siger at “i de sidste dage vil der være kritiske tider”. (Se også 2Ti 3:2, 13). Så han henviser til en tid der ikke var der endnu – “de sidste dage” for den verdensordning der ville eksistere under Jesus’ usynlige nærværelse. (Se Ordforklaring: “Sidste dage”). Disse “sidste dage” ville først indtræffe efter at det forudsagte frafald var kommet, og efter at “det lovløse menneske” havde vist sig, som det bliver forudsagt i 2Ts 2:3-12. (Se studienoter til 2Ts 2:3; 1Ti 4:1). Paulus nævner videre de negative egenskaber der ville være fremherskende blandt mennesker i den tid. (2Ti 3:1-5; se studienote til 2Ti 3:5). Det store frafald ville bidrage til at de her dårlige egenskaber ville sprede sig.

kritiske tider som er vanskelige at klare: Det her udtryk gengiver to græske ord som Paulus bruger til at beskrive en krisetid som han kalder “de sidste dage”. Det græske ord kairos bliver ofte brugt om en afgrænset tidsperiode og kan også gengives “fastsat tid”. (Se studienote til ApG 1:7). Paulus kombinerer det ord med det græske ord khalepos, der her er gengivet “vanskelige at klare”. Opslagsværker definerer ordet “svære”, “farlige” eller “stressende”. I Mt 8:28 bliver ordet brugt til at beskrive to dæmonbesatte mænd som var usædvanligt “vilde”. Fordi dårlige egenskaber vil kendetegne mennesker (2Ti 3:2-5, 13), advarer Paulus om at “de sidste dage” vil være, som forskellige opslagsværker siger, “stressende tider” eller “svære at udholde, svære at komme igennem og vanskelige at håndtere”.

Mennesker vil være: Paulus fortsætter med at nævne 20 forskellige karaktertræk som mennesker vil have “i de sidste dage”, en tid som på det tidspunkt lå langt ude i fremtiden. (2Ti 3:1 og studienote) Paulus siger ikke at mennesker på hans tid ikke havde de dårlige karaktertræk, for han opfordrer Timotheus til at “holde [sig] fra” den slags mennesker. Så det var tydeligvis også et problem dengang. (Se studienote til 2Ti 3:5; se også Mr 7:21, 22). Men her taler han om en tidsperiode hvor de her dårlige karaktertræk ville være dominerende blandt mennesker.

pengeglade: Se studienote til 1Ti 6:10.

pralende, stolte: En der praler, fremhæver, og overdriver måske endda, sine evner, egenskaber og velstand. En der er stolt, føler at han er bedre end andre. De her karaktertræk minder ganske vist om hinanden, men “pralende” henviser primært til den måde en person taler på, mens “stolte” primært henviser til ens tanker og følelser.

blasfemiske: Eller “krænkende i deres måde at tale på”. Paulus bruger her et græsk ord (blasfemos) der henviser til nogle der taler på en “blasfemisk, bagtalerisk, ærekrænkende, fornærmende” måde. I “de sidste dage” er det sådan mange vil tale både om Gud og mennesker. – 2Ti 3:1.

ulydige mod forældre: Århundreder før de kristnes tid krævede Moseloven at børn skulle vise deres forældre ære. (2Mo 20:12; Mt 15:4) I den kristne menighed lærte børn også at de skulle adlyde og ære deres forældre. (Ef 6:1, 2) Selv i det græske og romerske samfund var den almindelige holdning at det var unaturligt og forkert hvis børn gjorde oprør mod deres forældre. (Ro 2:14, 15) I oldtidens Grækenland ville man miste sine borgerrettigheder hvis man slog en af sine forældre, og ifølge romersk lov var det at slå sin far lige så alvorligt som mord. Alligevel forudsiger Paulus at der ville komme en tid hvor mange ville være ulydige mod deres forældre. Som et opslagsværk siger, ville det være “tegnet på en ekstremt fordærvet civilisation”.

utaknemmelige: Nogle føler sig berettiget til alt hvad de har fået fra deres forældre, fra andre og endda fra Gud. (Lu 6:35) Den indstilling bunder i virkeligheden i egoisme.

illoyale: Eller “uden loyal kærlighed”. (Se også 1Ti 1:9, fdn.) Det græske ord der er brugt her, kan indeholde tanken om at være illoyal over for mennesker og over for Gud. Udtrykket har en bred betydning og kan også dække over det at være “ugudelig; uærbødig”. Derfor kan ordet henvise til det at mangle respekt for det der er helligt, eller, som et opslagsværk siger, “slet ikke betragte noget som helligt”. Et illoyalt menneske bekymrer sig ikke om at være trofast eller om at leve op til det ansvar han har over for sine medmennesker eller endda over for Gud.

uden naturlig hengivenhed: Se studienote til Ro 1:31.

uforsonlige: Paulus forudsiger en tid hvor mennesker generelt vil være uvillige til at prøve at løse problemer eller konflikter på en fornuftig måde. Det græske ord kan mere bogstaveligt gengives “uden våbenhvile”. Udtrykket blev ofte brugt om krigsførende nationer der ikke var i stand til at slutte fred. Det kan også bruges i forbindelse med enkeltpersoner der ikke kan finde ud af at løse en konflikt. Andre oversættelser gengiver det med “uforenelige”, “kompromisløse” eller “usamarbejdsvillige”. Et opslagsværk siger: “Ordet dækker over en barsk og hård indstilling som skiller et menneske fra sine medmennesker i uforsonlig bitterhed.”

bagtalere: Bogst.: “bagvaskere”. I Bibelen bliver det græske ord for “bagtaler” (diabolos) oftest gengivet med Djævelen, og det er en betegnelse der bruges om Satan, der ondskabsfuldt bagtaler Gud. (Se studienote til Mt 4:1 og Ordforklaring: “Djævelen”). Men nogle få steder bliver det brugt i dets grundbetydning og gengives “bagtale”. (1Ti 3:11; Tit 2:3) Her hvor Paulus beskriver “de sidste dage” (2Ti 3:1), bruger han det i forbindelse med mennesker der med falske anklager og løgne prøver at ødelægge både deres medmenneskers og Guds omdømme. – Se studienote til Joh 6:70, hvor udtrykket bruges til at beskrive Judas Iskariot.

uden selvbeherskelse: En person uden selvbeherskelse giver nemt efter for umoralske ønsker og andre selviske tilbøjeligheder og har let til raseriudbrud. Mennesker i de sidste dage vil være uden selvbeherskelse fordi de “vil være egoistiske”, og fordi “de vil elske fornøjelser i stedet for at elske Gud”. (2Ti 3:2, 4) De elsker ikke Gud, og derfor er de ikke motiveret til at beherske sig når de bliver fristet til at gøre noget han ikke synes om. De har heller ikke Guds ånd, som hjælper kristne til at opdyrke selvbeherskelse. Et græsk navneord der er beslægtet med det udtryk der her er oversat “uden selvbeherskelse”, bliver i Mt 23:25 gengivet “nydelsessyge”. – Se studienote til Ga 5:23 for at få en forklaring af udtrykket “selvbeherskelse”.

aggressive: Paulus bruger her et græsk ord der bogstaveligt betyder “utæmmede; vilde”. Ordet kan også gengives “brutale; onde; hensynsløse” og indeholder tanken om at mangle sympati og medfølelse med andre. (Se også Mt 24:12). På Paulus’ tid blev udtrykket tit brugt om både dyr og mennesker med en aggressiv tilbøjelighed.

uden kærlighed til det der er godt: Udtrykket er en oversættelse af et græsk ord der kun findes her i De Kristne Græske Skrifter. Det har en bred betydning, og det kan indeholde tanken om at hade godhed eller gode mennesker. Det kan også henvise til nogle der slet ikke er interesseret i at gøre noget godt for andre. De der ikke elsker godhed, kan ikke elske Jehova, som på alle måder er god. – Se studienote til Mr 10:18.

forræderiske: Det samme græske navneord bruges til at beskrive Judas Iskariot i Lu 6:16, hvor det gengives “forræder”. – Se også ApG 7:52.

stædige: Paulus bruger her et græsk ord der bogstaveligt betyder “at falde frem”. Det beskriver mennesker som egenrådigt ignorerer andres råd og de dårlige konsekvenser som deres handlinger sandsynligvis vil medføre. Samme græske ord kan også oversættes med “hensynsløse” eller “dumdristige”. Et opslagsværk siger om mennesker der er stædige eller dumdristige, at de “kaster al fornuft over bord og ikke har nogen tanke for de katastrofale følger eller konsekvenser det kan få for deres medmennesker”. Et andet opslagsværk siger: “En der er hensynsløs, skyr ingen midler for at nå sit mål.” Det eneste andet sted hvor ordet bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter, er i ApG 19:36, hvor byskriveren i Efesos advarede den vrede folkemængde mod at “gøre noget overilet”.

opblæste: Det græske udsagnsord der er brugt her (tyfoomai), er beslægtet med ordet for “røg”. Det kunne bruges om en der var indhyllet i og endda gjort blind af røg. Udtrykket forekommer tre gange i De Kristne Græske Skrifter og bliver altid brugt i overført betydning, åbenbart om en der er forblindet af stolthed. (1Ti 3:6; 6:4; 2Ti 3:4) Nogle oversættelser gengiver det “indbildske” eller “oplæste over deres egen betydning”. Et opslagsværk siger at ordet beskriver mennesker der er “fyldt op af høje tanker om sig selv”. Den jødiske historiker Josefus brugte udtrykket om nogle græske forfattere der så ned på jøderne og bagtalte dem.

elske fornøjelser i stedet for at elske Gud: Paulus siger ikke at mennesker vil elske fornøjelser mere end de elsker Gud, men at de vil elske fornøjelser i stedet for at elske Gud. Bibelen siger ikke at fornøjelser er forkerte, men den advarer imod at fokusere på fornøjelser i stedet for på sit venskab med Gud. – Se også Lu 12:19-21; 1Jo 2:15.

lade som om de har gudsfrygt: Paulus siger at mange i “de sidste dage” vil “lade som om” de har gudsfrygt, dvs. få det til at se ud som om de tjener Gud. (2Ti 3:1) Nogle oversættelser gengiver tanken: “De vil bevare en facade af ‘religiøsitet’”, eller “[De] bevarer en ydre form for religion”. De påstår måske at de tjener Gud, men deres onde handlinger eller deres overdrevne kærlighed til sig selv, penge eller fornøjelser modbeviser deres påstand. – 2Ti 3:2-4.

giver den ikke lov til at virke i deres liv: Bogst.: “benægter dens kraft”. Ægte gudsfrygt har kraft til at ændre en persons personlighed. (Ef 4:22-24; Kol 3:10) De der bare får det til at se ud som om de tjener Gud, afviser, eller fornægter, i virkeligheden dens kraft. De lader sig ikke påvirke af kærligheden til Gud. (Se også Jud 4). De har ikke en ægte kristen tro, som kommer til udtryk i handlinger. – Jak 2:18-26.

Dem skal du holde dig fra: Paulus har lige forudsagt hvor slemme forholdene vil være i “de sidste dage”, men han ved også at der på hans tid er nogle mennesker der har de karaktertræk han lige har nævnt. (Se studienoter til 2Ti 3:1, 2). Han bruger her et kraftigt udsagnsord der kan indeholde tanken om at undgå noget fordi man afskyr det. Han understreger altså hvor vigtigt det er at undgå unødigt samvær med dem der opfører sig på den måde han lige har beskrevet. Kristne vil selvfølgelig behandle sådan nogle mennesker mildt og venligt, men vil ikke vælge dem som nære venner. – Se studienote til 2Ti 2:24.

mænd som sniger sig ind i hjemmene: Disse moralsk fordærvede mænd var nogle af dem der lod som om de havde gudsfrygt, men ikke gav den lov til at virke i deres liv. (2Ti 3:5) Det græske udsagnsord der er gengivet “sniger sig ind i”, indeholder tanken om at komme ind ved hjælp af svindel og bedrag. Det kan også gengives “infiltrere”. Disse udspekulerede mænd har måske prøvet at lokke “svage kvinder” til en umoralsk adfærd.

svage kvinder som er belæsset med synder: Paulus henviser her til kvinder i menigheden der var åndeligt svage; de hadede ikke det der var forkert. Det betød at de lod sig lede af forskellige slags begær, måske i den forstand at de var helt optaget af deres syndige lyster. Onde mænd kunne let få magt over de kvinder eller påvirke deres tankegang. Måske narrede de kvinderne til at tro at de sagtens kunne begå synder fordi Gud i sin barmhjertighed ville tilgive dem. – Jud 4.

hele tiden bliver undervist: De kvinder Paulus skriver om, havde godt nok lært nogle ting, men de havde ikke gjort noget for at få “nøjagtig kundskab om sandheden”. Kristne med nøjagtig kundskab, kender ikke bare til fakta. (Se studienote til Ef 4:13). De arbejder på at tænke ligesom Jehova og leve i harmoni med hans retfærdige principper. – Ef 3:17-19; Kol 1:9, 10; 2:6, 7.

Jannes og Jambres: Disse to mænd bliver ikke omtalt ved navn i De Hebraiske Skrifter, men under inspiration nævner Paulus deres navne. (2Ti 3:16) De har sandsynligvis været fremtrædende mænd ved Faraos hof, og de har måske været nogle af dem der gik foran blandt de præster der praktiserede magi, som modarbejdede Moses. (2Mo 7:11, 22; 8:7, 18, 19; 9:11) De er omtalt i nogle gamle jødiske skrifter, hvoraf nogle åbenbart er fra det første århundrede f.v.t. Enkelte ikkejødiske skribenter fra det første og andet århundrede e.v.t. nævner også en eller begge disse mænd ved navn. Paulus omtaler dem her for at forsikre Timotheus om at de falske lærere i Efesos til sidst vil mislykkes.

de vil ikke blive ved med at have fremgang: Paulus havde advaret tilsynsmændene i Efesos om at der ville fremstå falske lærere. (ApG 20:29, 30) Det så ud til at det var lykkedes de her onde mænd at fordærve og skabe splittelser i menigheden. De trofaste kristne har uden tvivl været foruroligede over det. Men Paulus forsikrer Timotheus om at deres “fremgang” ville være begrænset. Det gør han ved at sammenligne de falske lærere med Jannes og Jambres, der modarbejdede Moses og måske førte an blandt de præster der praktiserede magi i Egypten. (Se studienote til 2Ti 3:8). Beretningen i 2Mo viser at præsterne var i stand til at efterligne de første af Moses’ mirakler. Men fra og med den tredje plage kunne de ikke længere kopiere de plager Jehova sendte over Egypten, eller beskytte sig selv mod dem. – 2Mo 8:16-19; 9:10, 11.

det vil blive helt tydeligt for alle hvor tåbelige de er: Paulus forsikrer Timotheus om at de falske lærere ville blive udstillet for deres tåbelighed. Det ville gå dem ligesom Jannes og Jambres, som Paulus lige har omtalt. I deres tilfælde blev det helt tydeligt for alle hvor tåbeligt det var af dem at modarbejde Jehova.

Du, derimod, har nøje fulgt: Paulus fremhæver her forskellen på de falske lærere og Timotheus. I en periode på cirka 14 år var Timotheus blevet oplært af Paulus, og han efterlignede ham på flere forskellige områder – hans måde at undervise på, hans livsførelse, hans målbevidsthed, hans stærke og faste tro, hans store tålmodighed, hans inderlige kærlighed og hans urokkelige udholdenhed. Det er ikke for at prale at Paulus siger at hans eksempel er værd at følge. Under inspiration bekræfter han bare at det er sådan det forholder sig. Han har efterlignet Kristus, og derfor er hans eksempel værd at følge. – Se også 1Kt 11:1; Flp 3:17; He 13:7.

i Antiokia, Ikonion og Lystra: Under sin første missionsrejse var Paulus og Barnabas blevet jaget ud af Antiokia i Pisidien, og de var blevet truet med at blive stenet i Ikonion. I Lystra blev Paulus faktisk stenet og efterladt fordi de troede han var død. (ApG 13:14, 50; 14:1-5, 8, 19) Der var en gruppe disciple som hjalp ham, og en af dem kan have været Timotheus, som sandsynligvis var fra Lystra. (ApG 14:20; 16:1) Fordi Timotheus nøje havde fulgt Paulus, kendte han alt til “de forfølgelser og lidelser” som Paulus var blevet udsat for i de tre byer. (2Ti 3:10) Paulus henviser til de her tidligere hændelser for at opmuntre Timotheus til at holde ud uanset hvilke former for forfølgelse han måtte komme ud for. – 2Ti 3:12.

Herren har reddet mig ud af dem alle: Paulus erkendte ofte at han havde brug for at blive reddet, og han gav både Jehova Gud og Jesus Kristus æren for at han blev det. (2Kt 1:8-10; 1Ts 1:10) Så i den her sammenhæng kan “Herren” henvise til enten Jehova eller Jesus. Nogle mener at Paulus med de her ord hentyder til Sl 34:19.

alle der ønsker at leve gudhengivent: Det græske ord der er gengivet “ønsker”, kan omfatte mere end bare et forbigående ønske; her henviser udsagnsordet til en vedvarende beslutning. Et opslagsværk siger om det at være besluttet på at leve gudhengivent: “Det er altid farligt at være anderledes end verden; at have et andet værdisæt og andre mål.” (Se studienote til 1Ti 4:7). Paulus viser her at man uundgåeligt vil få fjender hvis man ønsker at leve gudhengivent. (1Mo 3:15; Åb 12:9, 17) Kristus blev udsat for de farer og den forfølgelse det medfører. Det gjorde Paulus og Timotheus også, og det samme vil alle sande kristne. – Joh 15:20; ApG 17:3; Flp 3:10; 2Ti 2:3.

onde mennesker og bedragere: “Onde mennesker” kan henvise til nogen der åbenlyst viser de karaktertræk der omtales i 2Ti 3:2-5. Men “bedragere” ville sikkert camouflere deres ondskab ved at se ud som om de var retfærdige. Det græske ord for “bedragere” forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Udtrykket blev almindeligvis brugt om troldmænd og tryllekunstnere. De blev betragtet som bedragere, så ordet kom til at henvise til svindlere og bedragere, som i det her vers. Nogle bedragere ville “selv blive vildledt”, måske fordi de faldt for deres egne løgne.

hold fast ved det du har lært: Timotheus skulle stå op for sandheden i modsætning til de “onde mennesker” der er omtalt tidligere. (2Ti 3:13) Timotheus var blevet overbevist om det han troede på. Han havde tænkt grundigt over det hans mor, mormor, Paulus og andre havde lært ham, og han var blevet overbevist om at det byggede på Skrifterne, var nøjagtigt og var til at stole på. Han havde god grund til at holde fast ved det han havde taget imod som sandheden. – Ro 12:1, 2.

Du ved jo hvem du har lært det af: Timotheus var blevet undervist ud fra De Hebraiske Skrifter af sin mor, Eunike, og sin mormor, Lois. (Se studienoter til 2Ti 1:5). Men da han blev kristen, lærte han meget af Paulus og andre trosfæller. – ApG 16:1, 2; 1Kt 4:17; 2Ti 2:2; se studienote til 2Ti 1:13.

lige fra din spæde barndom har du kendt de hellige skrifter: Timotheus var meget ung da hans mor, Eunike – og sikkert også hans mormor, Lois – lærte ham om jødernes “hellige skrifter”, dvs. de inspirerede Hebraiske Skrifter. (2Ti 1:5; 3:14; se studienote til Ro 1:2). Det græske ord brefos, der her er gengivet “spæde barndom”, kan henvise til meget små børn, nyfødte eller endda ufødte børn. (Lu 1:41; 2:12; ApG 7:19; 1Pe 2:2; se studienote til Lu 18:15). Som meget ung fik Timotheus grundig undervisning i De Hebraiske Skrifter, og det lagde fundamentet for at hans tro kunne vokse. Da han var en ung mand, lærte han sammen med sin mor og mormor om at man kan opnå “frelse gennem troen på Kristus Jesus”, og de blev kristne. Efterhånden som han blev ældre, gjorde han imponerende fremskridt. – Se studienote til ApG 16:1; se også Flp 2:19-22.

Hele Skriften: Det her udtryk, der har en bred betydning, dækker uden tvivl over alt hvad der hører til De Hebraiske Skrifter. (Lu 24:44 og studienote) Timotheus kendte indgående “de hellige skrifter”. (2Ti 3:15 og studienote) Desuden ser det ud til at de kristne i det første århundrede betragtede den del af De Kristne Græske Skrifter som var blevet skrevet op til det tidspunkt, som en del af de inspirerede Skrifter. Da Peter for eksempel skrev sit andet brev i omkring år 64 (sikkert ikke længe før Paulus skrev det her brev til Timotheus), omtalte han nogle af Paulus’ breve som en del af “Skrifterne”. (2Pe 3:16; se også studienoter til 1Kt 12:10; 1Ti 5:18). Ved at sige at “hele Skriften er inspireret af Gud”, minder Paulus Timotheus og alle andre kristne om at de kan stole på visdommen i Guds inspirerede ord, og at de kan anvende det i deres liv.

inspireret af Gud: Det her udtryk er en oversættelse af det sammensatte græske ord theopneustos. Det er sammensat af ordene theos (gud) og pneo (ånde; puste), og det betyder bogstaveligt “Gud-indåndet”. Det græske udsagnsord pneo er beslægtet med det ord der ofte gengives “ånd”, pneuma. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Gud lod sin ånd, eller aktive kraft, virke på trofaste mænd som han brugte til at nedskrive Bibelen. Jesus bekræftede at den hellige ånd var blevet brugt på den måde, da han citerede fra Salmerne og sagde at David havde skrevet “under inspiration [bogst. “i ånd”]”. (Mt 22:43, 44; Sl 110:1) I parallelberetningen i Mr 12:36 står der “ved den hellige ånd”. Også Peter taler om mennesker der “udtalte ord fra Gud mens de blev ledet af hellig ånd”. (2Pe 1:21) I De Hebraiske Skrifter gav kong David udtryk for en lignende tanke da han sagde: “Jehovas ånd talte gennem mig.” (2Sa 23:2) Det er værd at bemærke at en oversættelse til hebraisk fra det 19. århundrede (angivet som J¹⁷ i Tillæg C4) gengiver den første del af 2Ti 3:16: “Hele Skriften er skrevet ved hjælp af Guds ånd.” – Se Ordforklaring: “Kanon (Bibelens kanon)”.

nyttig: Paulus forklarer at “hele Skriften” er nyttig (eller “anvendelig”, “gavnlig”) på flere forskellige områder. Som ældste havde Timotheus et ansvar for at bruge Guds ord på en god måde til gavn for andre, både inden for og uden for menigheden. (2Ti 2:15) Derudover må alle kristne bruge Guds ord til at justere deres indstilling og adfærd så de handler og tænker på en måde der glæder Gud.

til undervisning: Dvs. til oplæring i den sande tro og i god adfærd. – Tit 1:9.

til vejledning: Kristne tilsynsmænd har ansvaret for at retlede “dem der øver synd”. (1Ti 5:20 og studienote; Tit 1:13) Ved hjælp af Bibelen prøver de tålmodigt at få den slags mennesker til at forstå at de ikke længere følger Guds principper, og de prøver at hjælpe dem til at rette op på det. (Ga 6:1; 2Ti 4:2) Kristne kan også bruge Bibelen til at vejlede sig selv.

til korrektion: Eller “til reformering”. Det græske ord indeholder tanken om at føre noget tilbage til den korrekte stand eller udbedre mangler.

til opdragelse i det der er rigtigt: Bibelen indeholder råd om, eller oplæring i, hvad der er rigtigt og forkert i Guds øjne. – He 12:11; se Ordforklaring: “Retfærdighed”.

et menneske der tjener Gud: Selvom Paulus skriver til Timotheus, som var tilsynsmand, kan han også have tænkt på enhver kristen mand eller kvinde som har viet sit liv til Jehova. Derfor bruger nogle oversættelser formuleringer som “det menneske som hører Gud til” eller “et menneske der er viet til Gud”. Som de foregående vers viser, må “et menneske der tjener Gud”, regelmæssigt studere Bibelen og leve efter det han lærer. – Se studienote til 1Ti 6:11.

fuldt udrustet: Det græske ord der er gengivet “fuldt udrustet”, kan også gengives “fuldt udstyret”. For eksempel blev udtrykket i oldtiden brugt om en båd der var fuldt udstyret med alt til en rejse. På lignende måde giver Jehova gennem Bibelen kristne al den kundskab og visdom som de har brug for for at de kan gøre det der er godt. De er fuldt udrustet til at udføre det arbejde han har givet dem.