Apostlenes Gerninger 24:1-27

24  Fem dage senere kom ypperstepræsten Ananias+ ned sammen med nogle ældste og en offentlig taler der hed Tertullus, og de fremlagde deres sag mod Paulus for statholderen.+  Tertullus blev kaldt ind og begyndte sin anklage mod ham og sagde foran Felix: “Takket være dig oplever vi stor fred, og fordi du er fremsynet, bliver der gennemført reformer i denne nation.  Det anerkender vi til alle tider og på alle steder med største taknemmelighed, højtærede Felix.  Men for at jeg ikke skal tage for meget af din tid, beder jeg dig om at du i din venlighed kort vil høre på os.  Vi har nemlig erfaret at denne mand er en plage.+ Han stifter oprør+ blandt alle jøderne på den beboede jord, og han er anfører for nazaræernes sekt.+  Han forsøgte også at vanhellige templet, så vi pågreb ham.+  ——  Når du selv forhører ham, vil du opdage at alt det vi anklager ham for, er sandt.”  Så bakkede jøderne op om anklagerne og påstod at de var sande. 10  Statholderen nikkede nu til Paulus at han skulle tale, så han sagde: “Jeg er udmærket klar over at denne nation har haft dig som dommer i mange år, og derfor taler jeg gerne til mit eget forsvar.+ 11  Som du selv kan få bekræftet, er det ikke mere end 12 dage siden jeg gik op for at tilbede i Jerusalem,+ 12  og ingen har set mig diskutere med nogen i templet eller få folk til at stimle sammen, hverken i synagogerne eller noget andet sted i byen. 13  De kan heller ikke bevise det de nu anklager mig for. 14  Men jeg erkender over for dig at jeg følger den vej som de kalder en sekt, og at jeg på den måde tilbeder mine forfædres Gud,+ for jeg tror på alt det der står skrevet i Loven og i Profeterne.+ 15  Og ligesom mændene her stoler* jeg på Guds løfte om at både retfærdige og uretfærdige vil blive oprejst+ fra døden.+ 16  Derfor bestræber jeg mig altid for at bevare en ren* samvittighed over for Gud og mennesker.+ 17  Efter flere år kom jeg så for at give gaver+ til mit folk og for at bringe ofre. 18  Mens jeg var ved det, fandt de mig i templet, ceremonielt renset+ og ikke sammen med en folkemængde eller i gang med at skabe uro. Men der var nogle jøder fra provinsen Asien,+ 19  og de burde være til stede her foran dig for at anklage mig hvis de virkelig har noget imod mig.+ 20  Eller lad mændene her selv sige hvad de fandt mig skyldig i da jeg stod foran Sanhedrinet, 21  bortset fra den ene ting jeg råbte da jeg var blandt dem: ‘Jeg står i dag anklaget fordi jeg tror på de dødes opstandelse!’”+ 22  Men Felix, som havde et ret godt kendskab til Vejen,+ holdt dem hen og sagde: “Når kommandanten Lysias kommer ned, vil jeg afgøre disse sager vedrørende jer.” 23  Og han gav officeren ordre til at manden skulle holdes i forvaring men have en vis frihed, og at hans trosfæller skulle have lov til at sørge for ham. 24  Nogle dage senere kom Felix med sin hustru, Drusilla, som var jøde, og han sendte bud efter Paulus og lod ham fortælle om troen på Kristus Jesus.+ 25  Men da Paulus talte om retfærdighed og selvbeherskelse og den kommende dom,+ blev Felix forskrækket og sagde: “Indtil videre kan du gå, og når jeg får lejlighed til det, vil jeg tilkalde dig igen.” 26  Samtidig håbede han at Paulus ville give ham penge. Derfor sendte han ofte bud efter ham for at tale med ham. 27  Men da der var gået to år, blev Felix efterfulgt af Porkius Festus. Felix ville gerne være populær hos jøderne,+ så han lod Paulus blive i forvaring.

Fodnoter

Eller “håber”.
Eller “uplettet”.

Studienoter

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

ældste: Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. – Se studienote til Mt 16:21.

en offentlig taler: Eller “en advokat”. Det græske ord rhetor har grundbetydningen “en offentlig taler”, men med tiden kom det også til at betegne “en taler i en retssag; en sagfører; en advokat”. Tertullus fremlagde jødernes sag mod Paulus for statholderen Felix i Cæsarea.

indbyggerne i hele riget: Bogst.: “hele den beboede jord”. I bred betydning henviser det græske ord for “verden” (oikoumene) til jorden som menneskets bolig. (Lu 4:5; ApG 17:31; Ro 10:18; Åb 12:9; 16:14) I det første århundrede blev udtrykket også anvendt om det vidtstrakte romerske imperium som jøderne var blevet spredt i. – ApG 24:5.

fra Nazaret: Eller “nazaræeren”. Et beskrivende tilnavn der blev brugt om Jesus, og senere om hans disciple. (ApG 24:5) Blandt jøderne var Jesus et udbredt egennavn, og derfor var det almindeligt at tilføje en ekstra identifikation. På Bibelens tid var det skik og brug at man forbandt folk med det sted de kom fra. (2Sa 3:2, 3; 17:27; 23:25-39; Na 1:1; ApG 13:1; 21:29) Jesus voksede op i byen Nazaret i Galilæa og boede der det meste af sit liv, og det var derfor naturligt at bruge dette udtryk om ham. Ved forskellige lejligheder og af forskellige personer blev han ofte kaldt “Jesus fra Nazaret”. (Mr 1:23, 24; 10:46, 47; 14:66-69; 16:5, 6; Lu 24:13-19; Joh 18:1-7) Jesus accepterede tilnavnet og brugte det også selv. (Joh 18:5-8; ApG 22:6-8) På det skilt Pilatus placerede på torturpælen, skrev han følgende tekst på hebraisk, latin og græsk: “Jesus fra Nazaret, jødernes konge.” (Joh 19:19, 20) Fra og med pinsedagen i år 33 omtalte apostlene og andre ofte Jesus som nazaræeren eller som en der kom fra Nazaret. – ApG 2:22; 3:6; 4:10; 6:14; 10:38; 26:9; se også studienote til Mt 2:23.

en plage: Eller “en ballademager”. Bogst.: “en pest”. Det eneste sted i Bibelen det græske ord for “pest” ellers forekommer, er i Lu 21:11, hvor der er tale om bogstavelig pest, eller epidemier. Her i ApG 24:5 bruges det i overført betydning om en der opfattes som “en plage”, en der skaber problemer, en ballademager eller trussel mod den offentlige orden.

den beboede jord: Se studienote til Lu 2:1.

nazaræernes: Se studienote til Mr 10:47.

sekt: Det græske ord der her er gengivet med “sekt”, hairesis (hvoraf det danske ord “hæretiker”, dvs. en kætter, er afledt), har grundbetydningen “et valg”. Det er sådan ordet anvendes i 3Mo 22:18 ifølge Septuaginta, hvor der tales om at israelitterne bringer “det der er valgt” som offergaver. I De Kristne Græske Skrifter refererer dette ord til en gruppe mennesker der holder sig til bestemte anskuelser eller læresætninger. Det bruges til at beskrive de to fremtrædende grene af jødedommen – farisæerne og saddukæerne. (ApG 5:17; 15:5; 26:5) Ikkekristne omtalte kristendommen som en “sekt” eller “nazaræernes sekt”, da de sikkert betragtede de kristne som en gruppe der havde skilt sig ud fra jødedommen. (ApG 24:5, 14; 28:22) Det græske ord hairesis blev også anvendt om de grupper der opstod inden for den kristne menighed. Jesus lagde stor vægt på enhed og bad i en bøn til Gud om at hans disciple altid måtte være forenet (Joh 17:21), og apostlene var levende interesseret i at bevare den kristne menigheds enhed (1Kt 1:10; Jud 17-19). Hvis menighedens medlemmer delte sig i grupper eller fraktioner, ville det ødelægge enheden. Det græske ord hairesis blev derfor med tiden brugt i en negativ forstand til at beskrive sådanne grupper, nemlig som en fraktion eller en splittende gruppe, en sekt. Uenighed i lærespørgsmål kunne føre til strid, splittelse og endda fjendskab. (Se også ApG 23:7-10). Sektdannelse skulle derfor undgås og blev regnet med blandt “kødets gerninger”. – Ga 5:19-21; 1Kt 11:19; 2Pe 2:1.

Nogle få senere græske håndskrifter og oversættelser fra oldtiden til andre sprog tilføjer, med forskellige variationer i ordlyden, det følgende som dele af vers 6-8: “og ønsker at dømme ham efter vores lov. (7) Men kommandanten Lysias kom op og tog ham med magt ud af vores hænder, (8) idet han befalede at hans anklagere skulle komme til dig.” Men disse ord findes ikke i de ældste og mest pålidelige håndskrifter og er højst sandsynligt ikke en del af den oprindelige tekst i Apostlenes Gerninger. – Se Tillæg A3.

tilbeder: Eller “udfører hellig tjeneste for”. Det græske udsagnsord latreuo har grundbetydningen “at tjene”, men kan i nogle sammenhænge oversættes med “at tilbede”. I Bibelens sprogbrug refererer det græske ord latreuo almindeligvis til at tjene Gud, eller til at udføre tjeneste i forbindelse med tilbedelsen af Gud (Mt 4:10; Lu 1:74; 2:37; 4:8; Ro 1:9; Flp 3:3; 2Ti 1:3; He 9:14; 12:28; Åb 7:15; 22:3), for eksempel i helligdommen eller i templet (He 8:5; 9:9; 10:2; 13:10). I nogle få tilfælde bruges det i forbindelse med falsk tilbedelse – om det at tjene eller tilbede noget der er skabt. – ApG 7:42; Ro 1:25.

oprejst fra døden: Det græske ord anastasis betyder bogstaveligt “at rejse sig; at stå op”. Det forekommer omkring 40 gange i De Kristne Græske Skrifter når der er tale om en opstandelse fra de døde. (Nogle eksempler findes i Mt 22:31; ApG 2:31; 4:2; 17:18, 32; 23:6; 1Kt 15:12, 13). I Septuaginta anvendes anastasis som udsagnsord i Esa 26:19 for at gengive det hebraiske udsagnsord “at leve” der hvor der står: “Dine døde skal leve.” – Se Ordforklaring.

gaver: Eller “barmhjertighedsgaver”. Se Ordforklaring.

officeren: Eller “centurionen”. En centurion havde kommandoen over ca. 100 soldater i den romerske hær.

Berenike: Søster til Herodes Agrippa II. De levede sammen i et incestforhold. Hun blev senere Titus’ elskerinde inden han blev romersk kejser.

Drusilla: Den tredje og yngste datter af den Herodes der omtales i ApG 12:1, dvs. Herodes Agrippa I. Hun blev født omkring år 38 e.v.t. og var søster til Agrippa II og Berenike. (Se studienote til ApG 25:13 og Ordforklaring: “Herodes”). Statholderen Felix var hendes anden mand. Hun var først gift med den syriske kong Azizus af Emesa, men blev skilt fra ham og giftede sig med Felix omkring år 54 e.v.t., eller da hun var ca. 16 år gammel. Måske var hun til stede da Paulus talte foran Felix om “retfærdighed og selvbeherskelse og den kommende dom”. (ApG 24:25) Da Felix overdrog sit embede til Festus, efterlod han Paulus i forvaring for at blive “populær hos jøderne”, og det var efter nogles mening for at glæde sin unge hustru, som var jøde. ApG 24:27.

Medieindhold

Sanhedrinet
Sanhedrinet

Den jødiske højesteret, Det Store Sanhedrin, bestod af 71 medlemmer og lå i Jerusalem. (Se ordforklaring: “Sanhedrinet”). Ifølge Mishnah var siddepladserne fordelt på tre rækker formet som en halvcirkel, og der var to sekretærer til stede for at skrive rettens afgørelser ned. Nogle af de arkitektoniske træk som ses her, er baseret på en bygning fundet i Jerusalem, og den menes af nogle at være sanhedrinsalen fra det første århundrede. – Se Tillæg B12, kortet “Jerusalem og omegn”.

1. Ypperstepræst

2. Medlemmer af Sanhedrinet

3. En anklaget

4. Sekretærer