Apostlenes Gerninger 23:1-35

23  Paulus så fast på Sanhedrinet og sagde: “Brødre, så længe jeg har levet, har jeg haft en helt ren samvittighed over for Gud.”+ 2  Så gav ypperstepræsten Ananias ordre til at de der stod ved siden af Paulus, skulle slå ham på munden.+ 3  Paulus sagde nu til ham: “Gud skal slå dig, din hykler.* Sidder du for at dømme mig efter Loven samtidig med at du overtræder Loven ved at befale at man skal slå mig?” 4  De der stod ved siden af, sagde: “Fornærmer du Guds ypperstepræst?” 5  Paulus svarede: “Brødre, jeg vidste ikke at han var ypperstepræst. Der står jo skrevet: ‘Du må ikke tale nedsættende om en af dit folks ledere.’”+ 6  Paulus forstod at den ene halvdel var saddukæere og den anden var farisæere, så han råbte i Sanhedrinet: “Brødre, jeg er farisæer,+ søn af farisæere. Jeg står anklaget på grund af håbet om de dødes opstandelse.” 7  Da han havde sagt det, opstod der uenighed mellem farisæerne og saddukæerne, og forsamlingen blev splittet. 8  Saddukæerne siger nemlig at der hverken er opstandelse fra de døde eller engle eller ånder, men farisæerne tror på* alle disse ting.+ 9  Så blev der en vældig råben og skrigen, og nogle af de skriftlærde fra farisæernes parti trådte frem og begyndte at argumentere voldsomt og sige: “Vi kan ikke se at denne mand har gjort noget forkert, og hvis en ånd eller en engel har talt til ham+ ...” 10  Striden blev nu så stor at kommandanten frygtede at Paulus ville blive revet midt over, og han befalede derfor soldaterne at gå ned og trække ham væk fra dem og føre ham ind i soldaternes kvarter. 11  Men om natten stod Herren hos ham og sagde: “Vær modig!+ For ligesom du har aflagt et grundigt vidnesbyrd om mig i Jerusalem, skal du også gøre det i Rom.”+ 12  Da det blev dag, rottede jøderne sig sammen+ og sværgede at de ikke ville spise eller drikke før de havde dræbt Paulus. 13  Der var over 40 mænd med i sammensværgelsen. 14  Mændene gik til de øverste præster og de ældste og sagde: “Vi har højtideligt sværget at vi ikke vil spise noget før vi har dræbt Paulus. 15  Nu må I derfor sammen med Sanhedrinet bede kommandanten om at føre ham ned til jer, som om I ønsker at undersøge hans sag nærmere. Så vil vi være klar til at slå ham ihjel før han når frem.” 16  Men Paulus’ nevø* hørte om det planlagte baghold, så han gik ind i soldaternes kvarter og meddelte det til Paulus. 17  Paulus tilkaldte så en af officererne og sagde: “Før denne unge mand til kommandanten, for han har noget at sige til ham.” 18  Han førte ham så til kommandanten og sagde: “Fangen Paulus tilkaldte mig og bad mig om at føre denne unge mand til dig, for han har noget at fortælle dig.” 19  Kommandanten trak ham til side og spurgte da de var alene: “Hvad er det du vil sige til mig?” 20  Han sagde: “Jøderne har aftalt at de vil bede dig om at føre Paulus ned til Sanhedrinet i morgen, som om de vil vide mere om hans sag.+ 21  Men lad dem endelig ikke overtale dig, for over 40 af deres mænd ligger i baghold mod ham, og de har sværget at de hverken vil spise eller drikke før de har dræbt ham,+ og de er nu parate og venter på at du giver tilladelse.” 22  Så lod kommandanten den unge mand gå, efter at have befalet ham: “Sig ikke til nogen at du har røbet det for mig.” 23  Han kaldte så to af officererne til sig og sagde: “Gør 200 soldater klar til at marchere til Cæsarea, og 70 ryttere og 200 spydbærere, i nattens tredje time. 24  Sørg også for heste så Paulus kan ride og blive bragt sikkert til statholderen Felix.”+ 25  Og han skrev et brev med følgende ordlyd: 26  “Fra Claudius Lysias til den højtærede statholder Felix: Vær hilset! 27  Denne mand var blevet pågrebet af jøderne og var ved at blive slået ihjel af dem, men jeg kom hurtigt og befriede ham+ med mine soldater, for jeg fik at vide at han er romer.+ 28  Og jeg ønskede at finde ud af hvorfor de anklagede ham, så jeg førte ham til deres Sanhedrin.+ 29  Jeg fandt ud af at han var anklaget på grund af nogle stridigheder angående deres Lov,+ men ikke for en eneste ting som kan medføre død eller lænker.+ 30  Men det er blevet meddelt mig at der er planlagt et attentat mod manden,+ og derfor sender jeg ham straks til dig og befaler anklagerne at komme til dig med deres beskyldninger imod ham.” 31  Soldaterne tog så Paulus+ og førte ham om natten til Antipatris som de havde fået ordre om. 32  Næste dag lod de rytterne ride videre med ham, men selv vendte de tilbage til soldaternes kvarter. 33  Rytterne kom til Cæsarea og afleverede brevet til statholderen, sammen med Paulus. 34  Han læste det og spurgte hvilken provins han var fra, og fik at vide at han var fra Kilikien.+ 35  “Jeg vil grundigt høre din sag,” sagde han, “når dine anklagere kommer.”+ Og han befalede at han skulle holdes bevogtet i Herodes’ palads.

Fodnoter

^ Eller “hvidkalkede væg”.
^ Eller “bekender offentligt”.
^ Bogst.: “søsters søn”.

Studienoter

så længe jeg har levet, har jeg haft: Eller “jeg har levet hele mit liv med”. Den form det græske ord politeuomai står i her, kan oversættes med “at opføre sig som borger”. (Kingdom Interlinear) Paulus indikerer at han har opført sig, eller levet, som en god borger der følger sit lands love. Romerske borgere tog som regel aktivt del i statens anliggender, for romersk statsborgerskab var højt værdsat og medførte både nogle pligter og privilegier. (ApG 22:25-30) Når Paulus her taler om hvordan han har levet over for Gud, ligger der sandsynligvis det i det at han først og fremmest er en borger i Guds rige. – Flp 3:20; se også hvordan den samme form af udsagnsordet bruges i Flp 1:27, fdn.

nogle fra farisæernes sekt: Nogle af dem der var blevet kristne, blev åbenbart stadig i nogen grad identificeret eller kædet sammen med deres farisæiske baggrund. – Se også studienote til ApG 23:6.

jeg er farisæer: Blandt tilhørerne var der nogle der kendte Paulus. (ApG 22:5) De må have forstået at når han kaldte sig selv en søn af farisæere, var det et udtryk for at de havde noget tilfælles. Og farisæerne i Sanhedrinet var godt klar over at Paulus ikke udgav sig for at være noget han ikke var, for de vidste at han nu var blevet en ivrig kristen. Men i denne sammenhæng skal Paulus’ udtalelse om at han var farisæer, forstås relativt – Paulus identificerede sig mere med farisæerne end med saddukæerne fordi farisæerne troede på opstandelsen. På den måde skabte han et fælles grundlag med de farisæere der var til stede. Han håbede åbenbart at han ved at tage dette kontroversielle emne op kunne få nogle af medlemmerne af Sanhedrinet til at se logikken i hans argumentation, og strategien virkede. (ApG 23:7-9) Paulus’ udtalelse her i ApG 23:6 harmonerer også med den måde han omtaler sig selv på da han senere forsvarer sig over for kong Agrippa. (ApG 26:5) Og da Paulus skriver fra Rom til sine medkristne i Filippi, nævner han igen sin fortid som farisæer. (Flp 3:5) Det er også værd at bemærke hvordan andre kristne der tidligere havde været farisæere, bliver beskrevet i ApG 15:5. – Se studienote til ApG 15:5.

sværgede: Eller “forpligtede sig med en forbandelse til”. Det græske ord anathematizo bruges om det at udtale en ed som skulle medføre en forbandelse over den der aflægger eden, hvis den ikke bliver overholdt, eller hvis den viser sig at være falsk.

de ældste: Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. – Se studienote til Mt 16:21.

sværget: Eller “forpligtet os med en forbandelse til”. – Se studienote til ApG 23:12.

ældste: Bogst.: “ældre mænd”. I Bibelen bruges det græske ord presbyteros hovedsageligt om dem der har en ansvarsfuld stilling eller sidder inde med myndighed i et samfund eller en nation. Selvom udtrykket nogle gange henviser til alder i bogstavelig forstand (som i Lu 15:25; ApG 2:17), anvendes det ikke udelukkende om dem der er højt oppe i årene. Her henviser det til den jødiske nations ledere, der ofte nævnes sammen med de øverste præster og de skriftlærde. Sanhedrinet bestod af mænd fra disse tre grupper. – Mt 21:23; 26:3, 47, 57; 27:1, 41; 28:12; se Ordforklaring: “Ældste; ældre mand”.

sværgede: Eller “forpligtede sig med en forbandelse til”. Det græske ord anathematizo bruges om det at udtale en ed som skulle medføre en forbandelse over den der aflægger eden, hvis den ikke bliver overholdt, eller hvis den viser sig at være falsk.

sværgede: Eller “forpligtede sig med en forbandelse til”. Det græske ord anathematizo bruges om det at udtale en ed som skulle medføre en forbandelse over den der aflægger eden, hvis den ikke bliver overholdt, eller hvis den viser sig at være falsk.

sværget: Eller “med en forbandelse forpligtet sig til”. – Se studienote til ApG 23:12.

sent på dagen: I dette vers nævnes de fire nattevagter på omkring tre timer hver, fra kl. 18 til kl. 6, ifølge den græske og romerske måde at inddele natten på. (Se også de næste studienoter til dette vers). Hebræerne opdelte tidligere natten i tre vagter på hver fire timer (2Mo 14:24; Dom 7:19), men på Jesus’ tid havde de taget det romerske system til sig. Udtrykket “sent på dagen” i dette vers henviser til den første nattevagt, fra solnedgang til kl. 21. – Se studienote til Mt 14:25.

nattens tredje time: Dvs. tre timer efter solnedgang, altså ca. kl. 21. De Kristne Græske Skrifter inddeler ofte natten i forskellige nattevagtsperioder, ligesom grækerne og romerne plejede at gøre. (Mt 14:25; Mr 6:48; Lu 12:38) Det her er det eneste sted hvor der nævnes én bestemt af nattens 12 timer. – Se også ApG 16:25, 33 og studienote til Mr 13:35.

Kære brødre!: Det græske ord chairo betyder bogstaveligt “at være glad” og bliver her brugt som en hilsen der indeholder tanken om at man håber alt står godt til hos modtageren. Indledningen af brevet om omskærelse der blev sendt til menighederne, følger den almindelige form for brevskrivning på dette tidspunkt. Først blev afsenderen nævnt, derefter personen det var stilet til, efterfulgt af en hilsen. (Se studienote til ApG 23:26). Af alle brevene i De Kristne Græske Skrifter er det kun Jakobs Brev der bruger det græske ord chairo som en hilsen på samme måde som dette brev fra det styrende råd i det første århundrede. (Jak 1:1) Disciplen Jakob var med til at formulere dette brev, og det understøtter at den Jakob der skrev brevet der bærer hans navn, er den samme person som spillede en vigtig rolle ved mødet der er beskrevet i Apostlenes Gerninger, kapitel 15.

Fra Claudius Lysias til den højtærede statholder Felix: Vær hilset!: Dette var en almindelig måde at indlede et brev på dengang. Først blev afsenderen nævnt, derefter personen brevet var stilet til, efterfulgt af en hilsen hvor man brugte det græske ord chairo, som bogstaveligt betyder “at være glad”. Det er en hilsen der indeholder tanken om at man håber at alt står godt til hos modtageren. Det er et udtryk man normalt ser i ikkebibelske papyrusbreve. I denne sammenhæng kan det græske ord passende oversættes: “Vær hilset!” En lignende måde at indlede et brev på findes i ApG 15:23 og Jak 1:1. – Se studienote til ApG 15:23.

romer: Dvs. en romersk borger. – Se studienoter til ApG 16:37; 22:25.

en romer: Dvs. en romersk borger. Det her er den anden ud af tre gange hvor Bibelen nævner at Paulus gjorde brug af sine rettigheder som romersk statsborger. De romerske myndigheder blandede sig som regel ikke i jødiske anliggender. Men de blev involveret i Paulus’ tilfælde både fordi der opstod uroligheder da han viste sig i templet, og fordi han var romersk borger. Romersk borgerret gav en person særlige privilegier som blev anerkendt og respekteret i hele det romerske rige. For eksempel var det forbudt at binde eller slå en romer der ikke var blevet dømt, eftersom en sådan behandling kun blev anset for at være på sin plads når det drejede sig om slaver. – Se studienoter til ApG 16:37; 25:11, hvor de to andre tilfælde er omtalt.

vi er romerske borgere: Paulus og åbenbart også Silas var romerske borgere. Ifølge romersk lov havde en borger altid krav på en fair rettergang, og han måtte aldrig straffes offentligt uden at være blevet dømt. Som romersk borger havde man visse rettigheder og privilegier uanset hvor i Romerriget man tog hen. En romersk borger var underlagt romersk lov og ikke de love der gjaldt i byerne i provinserne. Hvis en borger blev anklaget, kunne han lade sig retsforfølge i overensstemmelse med den lokale lov, men han bevarede stadig retten til at blive hørt af en romersk domstol. I tilfælde af dødsstraf havde han ret til at appellere til kejseren. Apostlen Paulus forkyndte flittigt i hele Romerriget, og i Bibelen er der omtalt tre lejligheder hvor han gjorde brug af sine rettigheder som romersk borger. Den første var her i Filippi, hvor han oplyste byens embedsmænd om at de havde krænket hans rettigheder ved at slå ham. – Se studienoter til ApG 22:25; 25:11, hvor de to andre tilfælde er omtalt.

statholderens residens: Det græske ord praitorion (der kommer af latin prætorium) henviser til de romerske statholderes officielle residens. Residensen i Jerusalem var sandsynligvis bygget af Herodes den Store og lå i det nordvestlige hjørne af den øvre del af byen, dvs. i den sydlige del af Jerusalem. (Se Tillæg B12 for at se hvor den lå). Pilatus opholdt sig kun i Jerusalem ved særlige lejligheder, som for eksempel højtiderne, fordi der på de tidspunkter var større risiko for optøjer. Til daglig var hans residens i Cæsarea.

palads: Eller “prætorium”. I evangelierne og Apostlenes Gerninger er det græske ord praitorion (der kommer af latin) anvendt om et palads eller en residens. En hærførers telt blev kaldt et prætorium, og ordet kom med tiden til at betegne en statholders residens. I denne sammenhæng henviser ordet til et palads i Cæsarea bygget af Herodes den Store. På dette tidspunkt, omkring år 56, tjente det som residens for den romerske statholder. – Se studienote til Mt 27:27.

Medieindhold

Romerske spyd
Romerske spyd

Romerske soldater var som regel udrustet med lange våben som de kunne kaste eller stikke med. Den romerske pilum (1) var designet til at gennembore sit mål. Våbnet var tungt, så det var begrænset hvor langt det kunne kastes, men det kunne trænge gennem en rustning eller et skjold. Der findes beviser for at romerske legionærer ofte bar en pilum. Mere simple spyd (2) havde et træskaft og en jernspids. Infanteriet i hjælpetropperne havde ofte et eller flere af denne type spyd. Man ved ikke hvilken type spyd der blev brugt til at stikke Jesus i siden med.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Apostlenes Gerninger 23
Dansk
Læs Bibelen online
https://assetsnffrgf-a.akamaihd.net/assets/m/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty