Tredje Mosebog 7:1-38

7  Dette er loven om skyldofret:+ Det er højhelligt.  De skal slagte skyldofret på det sted hvor de slagter brændofrene, og blodet+ skal stænkes på alle sider af altret.+  Han skal frembære alt dets fedt,+ deriblandt fedthalen, fedtet der dækker indvoldene,  og begge nyrerne med fedtet der sidder på dem ved lænderne. Han skal også fjerne fedtet på leveren sammen med nyrerne.+  Præsten skal brænde det som et ildoffer til Jehova så der stiger røg op fra altret.+ Det er et skyldoffer.  Alle de mænd der er præster, kan spise det,+ og det skal spises på et helligt sted. Det er højhelligt.+  Loven om syndofret gælder også skyldofret; det tilhører den præst der skaffer soning med det.+  Når præsten frembærer et brændoffer for nogen, skal præsten have offerdyrets hud.+  Et kornoffer der bliver bagt i ovnen eller tilberedt i gryden eller på bagepladen,+ tilhører den præst der frembærer det. Han skal have det.+ 10  Men et kornoffer der er tilsat olie+ eller er tørt,+ skal alle Arons sønner have. De skal have lige meget. 11  Dette er loven om fællesskabsofret+ som man kan bringe til Jehova: 12  Hvis man bringer det som et udtryk for taknemmelighed,+ skal man sammen med takofret bringe usyrnede ringformede brød tilsat olie, usyrnede fladbrød penslet med olie og ringformede brød af fint mel, godt blandet med olie. 13  Man skal bringe sit offer sammen med ringformede syrnede brød og de fællesskabsofre man giver som takoffer. 14  Man skal bringe ét brød af hvert offer som en hellig andel til Jehova; den skal tilhøre den præst der stænker blodet fra fællesskabsofrene på altret.+ 15  Kødet fra de fællesskabsofre man bringer som takoffer, skal spises samme dag man bringer dem. Man må ikke gemme noget af det til næste morgen.+ 16  Hvis det offer man bringer, er et løfteoffer+ eller et frivilligt offer,+ skal det spises samme dag man bringer det, og det der er tilovers, kan spises næste dag. 17  Men det kød der er tilovers fra ofret den tredje dag, skal brændes.+ 18  Hvis noget af kødet fra fællesskabsofret spises den tredje dag, vil den der har bragt det, ikke blive godkendt. Det vil ikke være til hans fordel; det er en krænkende handling, og den der spiser noget af det, skal stå til ansvar for sin overtrædelse.+ 19  Kød der kommer i berøring med noget som helst urent, må ikke spises. Det skal brændes. Enhver som er ren, kan spise det rene kød. 20  Men enhver der er uren og spiser kødet fra fællesskabsofret, som er til Jehova, skal udryddes fra sit folk.+ 21  Hvis nogen rører ved noget som helst urent, hvad enten det er noget urent hos et menneske+ eller et urent dyr+ eller noget andet urent og ækelt,+ og spiser noget af kødet fra fællesskabsofret, som er til Jehova, skal den person udryddes fra sit folk.’” 22  Jehova fortsatte med at tale til Moses: 23  “Sig til israelitterne: ‘I må ikke spise noget som helst fedt+ fra en okse, en ung vædder eller en ged. 24  Fedtet fra et selvdødt dyr og fedtet fra et dyr der er dræbt af et andet dyr, kan bruges til ethvert andet formål, men I må aldrig spise det.+ 25  For enhver der spiser fedt fra det dyr han bringer som et ildoffer til Jehova, skal udryddes fra sit folk. 26  I må ikke spise noget som helst blod+ uanset hvor I bor, hverken fra fugle eller andre dyr. 27  Enhver der spiser noget som helst blod, skal udryddes+ fra sit folk.’” 28  Jehova sagde videre til Moses: 29  “Sig til israelitterne: ‘Den der bringer et fællesskabsoffer til Jehova, skal give en del af sit fællesskabsoffer til Jehova.+ 30  Han skal med egne hænder komme med fedtet+ sammen med brystet som et ildoffer til Jehova, og han skal svinge det frem og tilbage som et svingningsoffer+ foran Jehova. 31  Præsten skal brænde fedtet så der stiger røg op fra altret,+ men brystet skal Aron og hans sønner have.+ 32  I skal give den højre kølle fra jeres fællesskabsofre som en hellig andel til præsten.+ 33  Den af Arons sønner der frembærer blodet fra fællesskabsofrene og fedtet, skal have den højre kølle som sin andel.+ 34  For af israelitternes fællesskabsofre tager jeg brystet fra svingningsofret og køllen fra den hellige andel og giver dem til præsten Aron og hans sønner.+ Det er en varig ordning for israelitterne. 35  Det var den andel af ildofrene til Jehova som skulle sættes til side til præsterne, til Aron og hans sønner, den dag han lod dem træde frem så de kunne tjene som præster for Jehova.+ 36  Jehova befalede at israelitterne skulle give dem denne andel den dag han salvede dem.+ Det er en varig ordning i kommende generationer.’” 37  Det er loven om brændofret,+ kornofret,+ syndofret,+ skyldofret,+ indsættelsesofret+ og fællesskabsofret,+ 38  som Jehova gav Moses befaling om på Sinajs Bjerg+ den dag han befalede israelitterne at bringe deres offergaver til Jehova i Sinajs ørken.+

Fodnoter

Studienoter

Medieindhold