Apostlenes Gerninger 21:1-40

21  Efter at vi havde revet os løs fra dem og var sejlet ud, fulgte vi en lige kurs og kom til Kos og den følgende dag til Rhodos og derfra til Patara. 2  Da vi fandt et skib som skulle over til Fønikien, gik vi ombord og sejlede ud. 3  Efter at vi havde fået Cypern i sigte, lod vi øen bag os på venstre side, sejlede mod Syrien og lagde til i Tyrus, hvor skibet skulle losses. 4  Vi ledte efter disciplene, og da vi havde fundet dem, blev vi der i syv dage. Men på grund af det ånden havde sagt til dem, sagde de gang på gang til Paulus at han ikke skulle sætte sine ben i Jerusalem.+ 5  Da tiden var inde til at vi skulle videre, tog vi afsted, og alle, også kvinder og børn, fulgte med os indtil vi var uden for byen. På stranden knælede vi og bad 6  og sagde farvel til hinanden. Vi gik ombord på skibet, og de gik hjem. 7  Fra Tyrus sejlede vi så til Ptolemais. Der gik vi fra borde for at hilse på brødrene, og vi blev en enkelt dag hos dem. 8  Næste dag tog vi afsted og kom til Cæsarea, og vi besøgte evangelieforkynderen Filip,+ som var en af de syv mænd,+ og vi boede hos ham. 9  Han havde fire ugifte døtre der profeterede.+ 10  Efter at vi havde været der i adskillige dage, kom en profet ved navn Agabos+ ned fra Judæa. 11  Han kom hen til os og tog Paulus’ bælte, bandt sine fødder og hænder med det og sagde: “Den hellige ånd siger: ‘Sådan vil den mand der ejer dette bælte, blive bundet af jøderne i Jerusalem,+ og de vil overgive ham til folk fra nationerne.’”+ 12  Da vi hørte det, begyndte både vi og de der var der, at bønfalde ham om ikke at tage op til Jerusalem. 13  Så svarede Paulus: “Hvorfor græder I og prøver at få mig til at vakle i min beslutning? Jeg er ikke alene parat til at blive bundet men også til at dø i Jerusalem for Herren Jesus’ navn.”+ 14  Da han ikke lod sig overtale, holdt vi op med at komme med indvendinger* og sagde: “Lad Jehovas vilje ske.” 15  Derefter gjorde vi os klar til at rejse, og så begyndte vi turen mod Jerusalem. 16  Nogle af disciplene fra Cæsarea tog også med os, og de førte os til Mnason fra Cypern, en af de første disciple. Vi skulle nemlig være gæster hos ham. 17  Da vi kom til Jerusalem, tog brødrene varmt imod os. 18  Den følgende dag gik Paulus med os hen til Jakob,+ og alle de ældste var til stede.* 19  Og han hilste på dem og begyndte at fortælle i detaljer om hvad Gud gennem hans tjeneste havde gjort blandt folk fra nationerne. 20  Efter at have hørt det begyndte de at lovprise Gud, men de sagde til ham: “Du kan se, bror, hvor mange tusind jøder der har fået tro, og de holder alle fast ved Loven.+ 21  Men de har hørt rygter om at du har lært alle jøderne blandt nationerne at forlade Moses’ Lov, og at du har sagt at de ikke skal omskære deres børn eller følge skikkene.+ 22  Hvad gør vi ved det? De vil jo finde ud af at du er her. 23  Så gør nu hvad vi siger til dig: Der er fire mænd som har aflagt et løfte. 24  Tag dem med dig, rens dig ceremonielt sammen med dem, og dæk deres udgifter så de kan blive kronraget. Så vil alle vide at de rygter de har hørt om dig, ikke har noget på sig, men at du opfører dig korrekt, og at du også holder Loven.+ 25  Med hensyn til de troende fra nationerne har vi skrevet et brev til dem med vores afgørelse om at de skal holde sig fra kød der er ofret til afguder,+ og fra blod+ og fra kød af dyr der er kvalt,+ og fra seksuel umoral.”+ 26  Næste dag tog Paulus så mændene med sig og rensede sig ceremonielt sammen med dem,+ og han gik ind i templet for at give besked om hvilken dag den ceremonielle renselse ville slutte, så der kunne blive bragt et offer for hver af dem. 27  Da de syv dage næsten var gået, fik jøderne fra Asien øje på ham i templet, og de ophidsede hele folkemængden og greb fat i ham 28  og råbte: “Israelitiske mænd, kom og hjælp os! Her er den mand som overalt og over for alle taler imod vores folk og vores Lov og dette sted når han underviser. Og nu har han endda taget grækere med ind i templet og besmittet dette hellige sted.”+ 29  De havde nemlig tidligere set Trofimos+ fra Efesos i byen sammen med ham, og de gik ud fra at Paulus havde taget ham med ind i templet. 30  Hele byen var i oprør, og folk stimlede hurtigt sammen og greb fat i Paulus og slæbte ham uden for templet. Og straks blev portene lukket. 31  Mens de forsøgte at slå ham ihjel, gik der en melding op til kommandanten for garnisonen om at hele Jerusalem var på den anden ende. 32  Han tog med det samme soldater og officerer med sig og løb ned til dem. Da de fik øje på kommandanten og soldaterne, holdt de op med at slå Paulus. 33  Så kom kommandanten derhen og lod ham arrestere. Han befalede at han skulle lægges i to lænker,+ og så forhørte han sig om hvem han var, og hvad han havde gjort. 34  Men nogle i mængden gav sig til at råbe ét, og andre noget andet. Da han ikke kunne få noget sikkert at vide på grund af uroen, befalede han at han skulle føres til soldaternes kvarter. 35  Men da han kom hen til trappen, var soldaterne nødt til at bære ham, for folkemængden trængte sig ind på ham, 36  og en flok blev ved at følge efter ham og råbe: “Slå ham ihjel!”* 37  Lige da man skulle til at føre Paulus ind i soldaternes kvarter, spurgte han kommandanten: “Må jeg sige noget til dig?” Han svarede: “Kan du græsk? 38  Er du da ikke den egypter som for noget tid siden tilskyndede til oprør og førte de 4.000 snigmordere* ud i ørkenen?” 39  Paulus svarede: “Nej, jeg er en jøde+ fra Tarsus+ i Kilikien og borger i en ikke ukendt by. Jeg beder dig, giv mig lov til at tale til folket.” 40  Det tillod han, og Paulus, der stod på trappen, gjorde med hånden tegn til folket. Da der blev ro, talte han til dem på hebraisk+ og sagde:

Fodnoter

^ Eller “lod vi sagen hvile”. Bogst.: “blev vi tavse”.
^ Eller “kom derhen”.
^ Eller “Væk med ham!; Skaf ham af vejen!”.
^ Eller “dolkmænd”. Bogst.: “sikariere”.

Studienoter

på venstre side: Eller “til bagbord”. Skibet var på vej østpå mod Tyrus og sejlede forbi den sydvestlige del af Cypern. På sin første rejse som missionær omkring ni år tidligere havde Paulus sammen med Barnabas og Markus på Cypern mødt troldmanden Elymas, som modarbejdede deres forkyndelse. (ApG 13:4-12) At se Cypern igen og tænke over hvad han havde oplevet på øen, kan have opmuntret Paulus og styrket ham til det der lå forude.

evangelieforkynderen: Betydningen af det græske ord euaggelistes, der er oversat med “evangelieforkynderen”, er “en forkynder af den gode nyhed”. (Se studienote til Mt 4:23). Alle kristne er forpligtet til at forkynde den gode nyhed (Mt 24:14; 28:19, 20; ApG 5:42; 8:4; Ro 10:9, 10), men sammenhængen i de tre vers hvor dette græske ord forekommer, viser at “evangelieforkynder” kan bruges i en særlig betydning (ApG 21:8; Ef 4:11 fdn.; 2Ti 4:5 fdn.). For eksempel kan det bruges når en person tager ud til steder hvor der ikke er blevet forkyndt før, og her kan det græske ord oversættes med “missionær”. Efter Pinsedagen førte Filip an i forkyndelsen i byen Samaria med gode resultater. Han blev også ledet af en engel til at forkynde den gode nyhed om Kristus for den etiopiske eunuk, som han også døbte. Filip blev derefter ledet af ånden til at forkynde i Ashdod og alle byerne på vej til Cæsarea. (ApG 8:5, 12, 14, 26-40) Omkring 20 år senere ved de begivenheder der omtales i ApG 21:8, bliver Filip stadig omtalt som “evangelieforkynderen”.

ugifte døtre: Bogst.: “døtre, jomfruer”. I Bibelen er det græske ord parthenos ofte oversat med “jomfru”, og det bruges om en der aldrig har haft et seksuelt forhold, og det kan anvendes om både mænd og kvinder som er single. (Mt 25:1-12; Lu 1:27; 1Kt 7:25, 36-38) I denne sammenhæng understreger det græske ord tanken om at Filips fire døtre aldrig havde været gift.

profeterede: Profeten Joel forudsagde at både mænd og kvinder ville profetere. (Joe 2:28, 29) Ordene på originalsprogene der er oversat med “at profetere”, indeholder grundtanken om at bekendtgøre et budskab fra en guddommelig kilde; de indeholder ikke nødvendigvis tanken om at forudsige hvad der vil ske i fremtiden. (Se studienote til ApG 2:17). Mens alle i menigheden kan tale om opfyldelsen af de profetier der er nedskrevet i Guds ord, var den profeteren der nævnes i 1Kt 12:4, 10, blandt de mirakuløse gaver som blev tildelt nogle gennem den hellige ånd i den nyligt oprettede kristne menighed. Nogle af dem der havde fået den mirakuløse gave at profetere, var i stand til at forudsige fremtidige begivenheder – en af dem var Agabos. (ApG 11:27, 28) De kvinder som Jehova havde valgt at give denne gave, har uden tvivl vist deres dybe respekt for ham ved at blive ved med at følge ledelsens princip og villigt samarbejde med og støtte de mandlige medlemmer af menigheden. – 1Kt 11:3-5.

prøver at få mig til at vakle i min beslutning: Eller “prøver at gøre mit hjerte svagt”. Det græske udsagnsord der er brugt her, betyder bogstaveligt “at knuse; at slå i stykker”. Her bruges det billedligt sammen med det græske ord for “hjerte”.

Jehovas vilje: Når det græske ord for “vilje” (thelema) bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter, er det ofte i forbindelse med Guds vilje. (Mt 7:21; 12:50; Mr 3:35; Ro 12:2; 1Kt 1:1; He 10:36; 1Pe 2:15; 4:2; 1Jo 2:17) I Septuaginta bliver det græske ord thelema oftest brugt til at oversætte hebraiske udtryk for Guds vilje eller behag, og det findes i passager hvor Guds navn forekommer i den oprindelige hebraiske tekst. (Sl 40:8, 9 [39:9, 10, LXX]; 103:21 [102:21, LXX]; 143:9-11 [142:9-11, LXX]; Esa 44:24, 28; Jer 9:24 [9:23, LXX]; Mal 1:10) Jesus gav udtryk for en lignende tanke da han ifølge Mt 26:42 bad til sin Far: “Lad din vilje ske.” – Se Tillæg C3 introduktion; ApG 21:14.

Jakob: Refererer sandsynligvis til Jesus’ halvbror, den Jakob som nævnes i ApG 12:17; 15:13. – Se studienoter til Mt 13:55; ApG 12:17; 15:13.

og alle de ældste: Se studienoter til ApG 15:2; 16:4. Ingen af apostlene er nævnt i forbindelse med dette møde i år 56. Bibelen forklarer ikke hvorfor. Historikeren Eusebios (født omkring år 260 e.v.t.) skrev om tiden op til Jerusalems ødelæggelse: “De øvrige Apostle blev Paa mange Maader efterstræbt paa Livet. De blev fordrevet fra Judæa, og de drog paa Rejse for at lære og forkynde blandt alle Hedningerne, udrustet med Kraft fra Kristus.” (The Ecclesiastical History, III. bog, V, v. 2) Eusebios’ ord er rigtignok ikke inspireret, men de stemmer godt overens med det Bibelen siger. Peter var for eksempel i Babylon, langt fra Jerusalem, i år 62. (1Pe 5:13) Jesus’ bror Jakob var dog stadig i Jerusalem, og han var sandsynligvis ordstyrer ved dette møde hvor “alle de ældste var til stede” sammen med Paulus.

tusind: Bogst.: “myriader; titusinder”. Det græske ord henviser bogstaveligt til en forsamling på 10.000, en myriade, men det kan også bruges om et meget stort ikke nærmere angivet antal.

forlade: Det græske navneord apostasia der bruges her, kommer af udsagnsordet afistemi, der bogstaveligt betyder “at stille sig borte fra”, og kan afhængigt af sammenhængen oversættes med “at trække sig tilbage fra; at holde sig fra”. (ApG 19:9; 2Ti 2:19) Navneordet indeholder tanken om at “svigte; forlade; falde fra; gøre oprør”. Det bruges to gange i De Kristne Græske Skrifter, her og i 2Ts 2:3. På klassisk græsk blev navneordet brugt om politisk frafald, og udsagnsordet bruges tydeligvis også i den betydning i ApG 5:37, hvor der siges at Judas fra Galilæa “fik folk til at følge sig” (apestese, en form af afistemi). Septuaginta bruger udsagnsordet i 1Mo 14:4 netop i forbindelse med et politisk oprør, og navneordet apostasia bruges i Jos 22:22; 2Kr 29:19 og Jer 2:19 som en gengivelse af de hebraiske udtryk for “oprør” og “troløshed”. I De Kristne Græske Skrifter bruges navneordet apostasia i forbindelse med religiøst frafald, at man forlader den sande tilbedelse og sin tjeneste for Gud og tager afstand fra det man tidligere har bekendt sig til, og fuldstændigt opgiver sin tidligere tro og sine tidligere principper.

der er kvalt: Se studienote til ApG 15:20.

seksuel umoral: Se studienote til ApG 15:20.

kommandanten: Det græske ord chiliarchos (chiliark) betyder “anfører for tusind mand”, dvs. soldater. Det henviser til en romersk kommandant, også kaldet en militærtribun. (Se studienote til Joh 18:12). Omkring år 56 var Claudius Lysias kommandant for garnisonen i Jerusalem. (ApG 23:22, 26) Som vi kan læse i Apostlenes Gerninger, kapitel 21-24, reddede han Paulus fra den ophidsede folkemængde og fra de stridende medlemmer af Sanhedrinet, og han skrev et forklarende brev til statholderen Felix da Paulus hemmeligt blev ført til Cæsarea.

officerer: Eller “centurioner”. En centurion var en befalingsmand med kommando over ca. 100 soldater i den romerske hær.

soldaternes kvarter: Dvs. en kaserne for de romerske tropper beliggende i Antoniaborgen i Jerusalem. Man havde udsyn over hele tempelområdet fra Antoniaborgen, der lå på det nordvestlige hjørne af tempelområdet. Den lå tilsyneladende der hvor Nehemias tidligere byggede “borgen ved templet”, der omtales i Nehemias 2:8. Herodes den Store udførte et omfattende og dyrt restaureringsarbejde på den og udvidede dens fæstningsværker. Til ære for den romerske hærfører Marcus Antonius gav Herodes den navnet Antonia. Før Herodes’ tid fungerede borgen hovedsageligt som en beskyttelse mod angreb fra N. Senere blev den først og fremmest brugt til at holde jøderne under kontrol og overvåge hvad der foregik på tempelområdet, hvortil der var en direkte adgangsvej fra borgen. (Josefus, Jewish Antiquities, XV, 424 [xi, 7]) Den romerske garnison kunne derfor hurtigt være til stede i området omkring templet, hvilket sandsynligvis var det der skete da nogle soldater reddede Paulus fra en vred folkemængde. – ApG 21:31, 32; se Tillæg B11 for at se hvor Antoniaborgen lå.

hebraisk: Se studienote til Joh 5:2.

Medieindhold

Evangelieforkynderen Filips tjeneste
Evangelieforkynderen Filips tjeneste

I Bibelen kan man læse om den flittige tjeneste “evangelieforkynderen Filip” udførte. (ApG 21:8) Han var en af de “syv mænd” med “et godt omdømme” der uddelte mad til de græsktalende og hebraisktalende disciple i Jerusalem. (ApG 6:1-6) Efter Stefanus’ død, da “alle undtagen apostlene blev spredt”, tog Filip til Samaria, hvor han forkyndte den gode nyhed og udførte mirakler. (ApG 8:1, 4-7) Senere ledte Jehovas engel Filip til en ørkenvej der gik fra Jerusalem til Gaza. (ApG 8:26) På den vej mødte Filip en etiopisk eunuk og forkyndte den gode nyhed for ham. (ApG 8:27-38) Ført af Jehovas ånd (ApG 8:39) fortsatte Filip med at forkynde og rejste fra Ashdod gennem andre byer i nærheden af kysten indtil han nåede til Cæsarea. (ApG 8:40) Flere år senere besøgte Lukas og Paulus Filip i Cæsarea. På det tidspunkt havde Filip “fire ugifte døtre der profeterede”. – ApG 21:8, 9.

1. Jerusalem: Udfører administrativt arbejde. – ApG 6:5

2. Samaria: Forkynder den gode nyhed. – ApG 8:5

3. Ørkenvej til Gaza: Forklarer Skrifterne for en etiopisk eunuk og døber ham. – ApG 8:26-39

4. Kystområdet: Forkynder den gode nyhed i alle byerne. – ApG 8:40

5. Cæsarea: Filip byder Paulus velkommen i sit hjem. – ApG 21:8, 9

“Skillemuren”
“Skillemuren”

Da Paulus skrev til de kristne i Efesos om enhed i menigheden, sammenlignede han Moseloven med den mur der adskilte jøder og ikkejøder. (Ef 2:14) Paulus kan have hentydet til den mur der afspærrede den indre forgård i templet i Jerusalem i det første århundrede. Den lave mur, som blev kaldt Soreg, markerede grænsen for hvor langt ikkejøderne måtte gå, og det ville medføre dødsstraf at passere muren. På et tidspunkt blev Paulus overfaldet i templet fordi jøderne anklagede ham for at have taget ikkejøder fra Efesos med ind på den anden side af muren. (ApG 21:26-31) Se videoen her for at finde ud af hvad Paulus kan have tænkt på da han skrev om “skillemuren”.

Romersk vej i Tarsus
Romersk vej i Tarsus

Tarsus, den by Saulus (senere apostlen Paulus) blev født i, var den vigtigste by i Kilikien, en provins i det sydøstlige hjørne af Lilleasien, der i dag er en del af Tyrkiet. (ApG 9:11; 22:3) Tarsus var en stor og rig handelsby der var strategisk placeret ved en vigtig handelsrute over land fra Ø mod V gennem Taurusbjergene og De Kilikiske Porte (en smal kløft med en vej der skar sig gennem klippen, og hvor der var plads til vognkørsel). Byen havde også en havn der forbandt Kydnosfloden med Middelhavet. Tarsus var center for græsk kultur og havde et stort samfund af jøder. Dette foto viser nogle af de ruiner der er tilbage i nutidsbyen af samme navn, og som ligger omkring 16 km fra det sted hvor Kydnosfloden munder ud i Middelhavet. I løbet af byens historie har flere berømte personer besøgt Tarsus, deriblandt Marcus Antonius, Kleopatra, Julius Cæsar og en del kejsere. Den romerske politiker og forfatter Cicero opholdt sig i perioder i Tarsus mens han var statholder i Kilikien fra 51 til 50 f.v.t. I det første århundrede e.v.t. var Tarsus kendt for sine mange højere læreanstalter, og ifølge den græske geograf Strabon overgik byen både Athen og Alexandria på dette område. Med god grund beskrev Paulus byen som “en ikke ukendt by”. – ApG 21:39.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Apostlenes Gerninger 21
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty