1, 2. (a) Hvad skal vi gøre for at blive frelst? (b) Hvad kan hjælpe os til at blive på vejen til frelse?

NÅR vi bliver Jesu disciple, begiver vi os ud på en rejse. Denne rejse kan føre til at vi får evigt liv enten i himlen eller på jorden. Jesus sagde: “Det er den der har holdt ud til enden [enden på hans liv eller enden på denne onde verden] der bliver frelst.” (Matt. 24:13) Ja, hvis vi fortsætter med at være trofaste, har vi mulighed for at blive frelst. Men vi må passe på at vi ikke undervejs bliver distraherede eller farer vild. (1 Joh. 2:15-17) Hvordan kan vi holde kursen på vores rejse?

² Vores forbillede, Jesus, viste os vejen. Hans “rejse” er nedskrevet i Bibelen. Når vi undersøger Jesu liv, finder vi ud af hvordan han er. Vi vil få tro på ham og kærlighed til ham. (Læs 1 Peter 1:8, 9). Apostlen Peter sagde at Jesus efterlod os et forbillede så vi kunne følge lige i hans fodspor. (1 Pet. 2:21) Hvis vi nøje går i hans fodspor, vil vi nå målet for rejsen  – nemlig at blive frelst. * I den foregående artikel var vi inde på hvordan vi kan efterligne Jesu ydmyghed og inderlige medfølelse. Lad os nu se på hvordan vi kan følge i hans fodspor ved at vise mod og dømmekraft.

3. (a) Hvad er mod? (b) Hvordan får vi mod?

³ Egenskaben mod er en form for tillid der kan styrke os og holde os oppe. Mod er blevet beskrevet som det at “holde ud trods modgang”, at “forsvare det der er rigtigt” og at “reagere med værdighed og tro i vanskelige situationer”. Mod går hånd i hånd med gudsfrygt, håb og kærlighed. Hvordan det? Gudsfrygt giver os mod til at overvinde menneskefrygt. (1 Sam. 11:7; Ordsp. 29:25) Et håb der er virkeligt for os, er en hjælp til at se bag om de nuværende prøvelser og se fremtiden i møde med tillid. (Sl. 27:14) Selvopofrende kærlighed får os til at vise mod, også selvom det indebærer en stor risiko for os selv. (Joh. 15:13) Når vi stoler på Gud og går i hans søns fodspor, får vi det nødvendige mod. – Sl. 28:7.

4. Hvordan viste Jesus mod i templet “midt iblandt lærerne”? (Se indledningsbilledet).

⁴ Selv som 12-årig forsvarede Jesus modigt det der var rigtigt. Læg mærke til hvad der skete da Jesus befandt sig “i templet, hvor han sad midt iblandt lærerne”. (Læs Lukas 2:41-47). Disse lærere var ikke blot godt kendt med Moseloven, men også med menneskeskabte overleveringer som undergravede Loven. Men det afskrækkede ikke Jesus fra at sige noget – han “stillede dem spørgsmål”. Han har helt sikkert ikke stillet de spørgsmål som en nysgerrig dreng normalt ville stille. Vi kan forestille os hvordan Jesus fik disse lærde mænd til at spidse ører med sine tankevækkende spørgsmål. Og hvis lærerne prøvede at bringe Jesus ud af fatning ved at stille ham nogle omstridte spørgsmål, lykkedes det ikke for dem. Ja, alle der lyttede, deriblandt lærerne, var “slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar” – svar der uden tvivl understregede sandheden i Guds ord.

5. Hvordan viste Jesus mod i sin tjeneste?

⁵ Jesus viste mod på forskellige måder i sin tjeneste. Han afslørede modigt de religiøse ledere fordi de vildledte folk med deres falske lære. (Matt. 23:13-36) Han stod fast over for verdens fordærvende indflydelse. (Joh. 16:33) Han fortsatte med at forkynde trods pres fra sine modstandere. (Joh. 5:15-18; 7:14) To gange rensede han templet ved frygtløst at jage alle dem ud der vanhelligede tilbedelsen. – Matt. 21:12, 13; Joh. 2:14-17.

6. Hvordan viste Jesus mod den sidste dag i sit jordiske liv?

⁶ Det er trosstyrkende at se hvordan Jesus viste mod når han led ondt. Tænk over det store mod han udviste den sidste dag i sit jordiske liv. Han vidste at en kæde af begivenheder ville blive sat i gang af den der ville forråde ham. Alligevel sagde Jesus til Judas ved påskemåltidet: “Det du gør, gør det hurtigere.” (Joh. 13:21-27) I Getsemane Have fortalte Jesus frygtløst hvem han var til de soldater der kom for at arrestere ham. Hans liv var i fare, men alligevel forsvarede han sine disciple. (Joh. 18:1-8) Da han blev forhørt i Sanhedrinet, bekræftede han modigt at han både var Messias og Guds søn, selvom han vidste at  ypperstepræsten var ude på at finde en undskyldning for at få ham dræbt. (Mark. 14:60-65) Jesus holdt urokkeligt fast ved sin uangribelighed lige til han døde på en marterpæl. Inden han udåndede, udbrød han: “Det er tilendebragt!” – Joh. 19:28-30.

7. I unge, hvordan har I det med at bære Guds navn, og hvordan kan I vise mod?

⁷ Hvordan kan vi efterligne Jesu mod? I skolen. I unge viser mod når I fortæller at I er Jehovas Vidner, selvom det kan betyde at I bliver drillet af jeres klassekammerater eller andre. I viser dermed at I er stolte over at bære Jehovas navn. (Læs Salme 86:12). Det kan være at nogle prøver at få jer til at tro på evolution som et faktum. Men I har gode grunde til at være overbeviste om at det Bibelen siger om skabelsen, er sandt. I kan bruge brochuren Fem gode spørgsmål om livets oprindelse for at kunne give et overbevisende svar til dem “som kræver jer til regnskab for det håb der er i jer”. (1 Pet. 3:15) Det vil give jer stor tilfredshed at vide at I har forsvaret sandheden i Guds ord.

8. Hvilke grunde har vi til at forkynde med frimodighed?

⁸ I forkyndelsen. Det er nødvendigt at vi som sande kristne bliver ved med at “tale frimodigt i tillid til Jehova”. (Apg. 14:3) Hvilke grunde har vi til at tale med frimodighed, eller mod? Vi er overbeviste om at vi forkynder sandheden, for det vi siger, er baseret på Bibelen. (Joh. 17:17) Vi ved at “vi er Guds medarbejdere”, og at vi får hjælp gennem den hellige ånd. (1 Kor. 3:9; Apg. 4:31) Desuden forstår vi at ved at være flittige i forkyndelsen viser vi at vi elsker Jehova og vores næste. (Matt. 22:37-39) Når vi har mod, kan vi slet ikke lade være med at forkynde. Vi er besluttede på at afsløre de religiøse løgne der har forblindet folk så de ikke kan se sandhedens lys. (2 Kor. 4:4) Og vi vil fortsætte med at forkynde den gode nyhed trods ligegyldighed, latterliggørelse eller modstand. – 1 Thess. 2:1, 2.

9. Hvordan kan vi vise mod når vi rammes af ondt?

⁹ Når vi rammes af ondt. Tillid til Gud giver os den tro og det mod der skal til for at klare modgang. Når en vi elsker, dør, sørger vi, men vi mister ikke håbet. Vi henvender os tillidsfuldt til “al trøsts Gud” for at få styrke. (2 Kor. 1:3, 4; 1 Thess. 4:13) Hvis vi bliver alvorligt syge eller kommer til skade, lider vi, men vi går ikke på kompromis med vores tro. Vi afviser enhver behandling der går imod Bibelens principper. (Apg. 15:28, 29) Hvis vi bliver nedtrykte, vil vores hjerte måske fordømme os, men fordi vi har tillid til Gud, som ‘er nær hos dem med sønderbrudt hjerte’, giver vi ikke op. * – 1 Joh. 3:19, 20; Sl. 34:18.

10. Hvad er dømmekraft, og hvordan taler og handler en sand kristen der har dømmekraft?

¹⁰ Dømmekraft er evnen til at vurdere korrekt – til at skelne mellem rigtigt og forkert og derefter vælge det rigtige. (Hebr. 5:14) Et opslagsværk definerer dømmekraft som “evnen til at træffe gode beslutninger i åndelige spørgsmål”. En sand kristen der har dømmekraft, taler og handler på en måde der behager Gud. Han vælger ord der opmuntrer frem for ord der sårer. (Ordsp. 11:12, 13)  Han er “sen til vrede”. (Ordsp. 14:29) Han “går lige frem” ved at holde den rigtige kurs på sin rejse gennem livet. (Ordsp. 15:21) Hvordan kan vi opnå dømmekraft? Ved at studere Guds ord og leve efter det vi lærer. (Ordsp. 2:1-5, 10, 11) Det er især lærerigt at studere Jesu eksempel, da intet andet menneske har haft så god en dømmekraft som Jesus.

11. Hvordan viste Jesus dømmekraft i alt hvad han sagde?

¹¹ Jesus viste dømmekraft i alt hvad han sagde og gjorde. Når han talte med andre. Når Jesus forkyndte den gode nyhed, viste han god dømmekraft ved at vælge “vindende ord” der forbløffede dem der lyttede til ham. (Luk. 4:22; Matt. 7:28) Han lod ofte Guds ord tale for sig, og han læste, citerede eller henviste til lige netop de skriftsteder der understregede hans pointe. (Matt. 4:4, 7, 10; 12:1-5; Luk. 4:16-21) Jesus forklarede også Skrifterne, og det på en sådan måde at han nåede sine tilhøreres hjerte. Da han efter sin opstandelse talte til to af sine disciple på vej til Emmaus, “fortolkede han for dem det der i alle Skrifterne handlede om ham”. Disciplene sagde senere: “Brændte vore hjerter ikke ... mens han åbnede Skrifterne helt for os?” – Luk. 24:27, 32.

12, 13. Hvilke eksempler viser at Jesus var sen til vrede, og at han var rimelig?

¹² I sin væremåde og indstilling. Dømmekraft hjalp Jesus til at kunne beherske sig og gjorde at han var “sen til vrede”. (Ordsp. 16:32) Han havde “et mildt sind”. (Matt. 11:29) Han var altid tålmodig med sine disciple selvom de begik fejl. (Mark. 14:34-38; Luk. 22:24-27) Selv når Jesus blev behandlet uretfærdigt, forholdt han sig rolig. – 1 Pet. 2:23.

¹³ Dømmekraft gjorde det også muligt for Jesus at være rimelig. Han så ikke blot på Lovens bogstav, men forstod ånden bag Loven og handlede derefter. Tænk for eksempel over beretningen i Markus 5:25-34. (Læs). En kvinde med konstante blødninger banede sig vej gennem folkeskaren, rørte ved Jesu klædning og blev helbredt. Ifølge Moseloven var hun uren, så hun burde ikke have rørt ved nogen. (3 Mos. 15:25-27) Men Jesus irettesatte hende ikke for at røre ved hans klædning, for han var klar over at ‘det der var vigtigere i loven’, indbefattede “ret og barmhjertighed”. (Matt. 23:23) I stedet sagde han kærligt: “Datter, din tro har gjort dig rask. Gå med fred, og vær ved godt helbred efter din alvorlige lidelse.” Hvor er det rørende at se hvordan Jesu dømmekraft fik ham til at vise en sådan kærlighed.

14. Hvad valgte Jesus at gøre med sit liv, og hvad gjorde det muligt for ham at blive på vejen?

¹⁴ Ved at blive på vejen. Jesus viste dømmekraft ved at vælge den rigtige livsvej og fortsætte med at gå på den. Det var hans livsgerning at være fuldstændig optaget af at forkynde den gode nyhed. (Luk. 4:43) Jesus kunne blive på vejen fordi han tog beslutninger der gjorde det muligt for ham at koncentrere sig om forkyndelsen og sørge for at den blev fuldført på bedste måde. Jesus valgte klogeligt en enkel livsstil så han kunne udnytte sin tid og energi i forkyndelsen. (Luk. 9:58) Han var opmærksom på behovet for at oplære andre så de kunne fortsætte arbejdet efter hans død. (Luk. 10:1-12; Joh. 14:12) Han lovede sine disciple at han ville være med dem i dette arbejde “indtil afslutningen på tingenes ordning”. – Matt. 28:19, 20.

15. Hvordan kan vi vise dømmekraft når vi taler med andre?

¹⁵ Der er også en anden måde vi kan efterligne Jesus på. Når vi taler med andre. Når vi taler med vores trosfæller, bruger vi ord der opbygger, frem for ord der nedbryder. (Ef. 4:29) Når vi forkynder for andre om Guds rige, krydrer vi vores ord “med salt”. (Kol. 4:6) Vi prøver at finde ud af hvilke behov og interesser den besøgte har og vælger vores ord ud fra det. Vi husker at når vi taler med ynde, åbner det døre – og hjerter. Og når vi fortæller andre om vores tro, prøver vi at lade Bibelen tale for os. Vi henviser derfor til den som en autoritet og læser op fra den når som helst det er muligt. Vi erkender at Bibelens budskab er langt mere magtfuldt end noget som helst vi selv kunne sige. – Hebr. 4:12.

16, 17. (a) Hvordan kan vi vise at vi er langsomme til vrede og rimelige? (b) Hvordan kan vi blive ved med at fokusere på vores tjeneste?

¹⁶ I vores væremåde og indstilling. Dømmekraft sætter os i stand til at styre vores temperament og gør os ‘langsomme til vrede’. (Jak. 1:19) Når andre fornærmer os, prøver vi at finde ud af hvad der ligger bag deres ord og handlinger. Det kan hjælpe os til at få vores vrede til at forsvinde som dug for solen så vi “bærer over med andres overtrædelse”. (Ordsp. 19:11) Dømmekraft hjælper os også til at være rimelige. Vi forsøger derfor at være realistiske i vores forventninger til vores trosfæller og husker at de måske står over for nogle udfordringer vi ikke fuldt ud forstår. Vi er villige til at lytte til deres mening, og når det er passende, giver vi dem ret i deres synspunkt. – Fil. 4:5.

¹⁷ I vores liv. Som Jesu disciple erkender vi at der ikke er noget større privilegium end at være med til at forkynde den gode nyhed. Vi holder os på den rette vej ved at tage beslutninger der gør det muligt for os at blive ved med at fokusere på vores tjeneste. Vi vælger at sætte de åndelige ting på førstepladsen, og vi lever et enkelt liv for at kunne gøre vores yderste i det livsvigtige forkyndelsesarbejde inden afslutningen kommer. – Matt. 6:33; 24:14.

18. Hvordan kan vi blive på vejen til frelse, og hvad er du besluttet på?

¹⁸ Har det ikke været skønt at reflektere over nogle af Jesu tiltalende egenskaber? Tænk over hvor meget du vil få ud af at undersøge andre af hans egenskaber, og hvordan vi i højere grad kan lære at efterligne ham. Lad os derfor være besluttede på at gå lige i hans fodspor. Gør vi det, vil vi holde kursen på vores rejse og dermed blive på vejen til frelse, og vi vil komme nærmere til Jehova, som Jesus efterlignede til fuldkommenhed.