Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvor stærk er din tro?

Hvor stærk er din tro?

Hvor stærk er din tro?

„Det er ved jeres tro I står.“ — 2 KORINTHER 1:24.

1, 2. Hvorfor er tro nødvendig for os, og på hvilke måder kan vi styrke troen?

SOM tjenere for Jehova ved vi at tro er nødvendig. Uden den er det ’umuligt for os at have Guds velbehag’. (Hebræerne 11:6) Det er derfor klogt af os at bede om Guds ånd og om tro, som jo er en del af den gode frugt ånden frembringer. (Lukas 11:13; Galaterne 5:22, 23) Også ved at efterligne den tro vi ser hos medkristne, kan vi forstærke denne egenskab hos os selv. — 2 Timoteus 1:5; Hebræerne 13:7.

Selve det at vi trofast bliver ved med at følge den vej Guds ord har anvist alle kristne, vil styrke troen hos os. Det vil desuden øge vores tro at vi læser i Bibelen hver dag og flittigt bruger de hjælpemidler „den trofaste husholder“ har givet os. (Lukas 12:42-44; Josua 1:7, 8) Vi opmuntrer hinanden ved vores tro når vi overværer de kristne møder og stævner. (Romerne 1:11, 12; Hebræerne 10:24, 25) Og troen bliver yderligere styrket når vi udtrykker den over for andre i forkyndelsen. — Salme 145:10-13; Romerne 10:11-15.

3. Hvilken hjælp i forbindelse med troen kan vi få fra kærlige kristne ældste?

Den bibelske vejledning og opmuntring vi får af kærlige kristne ældste, hjælper os også til at opbygge vores tro. Den kommer fra brødre der arbejder i samme ånd som apostelen Paulus, der skrev til korintherne: „Vi er medarbejdere på jeres glæde, for det er ved jeres tro I står.“ (2 Korinther 1:23, 24) En anden oversættelse siger det sådan: „Troen er I støtte nok i . . . jeg er bare en Medhjælper, som skal hjælpe Jer til at blive glade.“ (Schindler) Ja, den retfærdige lever som følge af sin tro, og naturligvis kan ingen andre tro på vores vegne eller gøre os loyale og uangribelige. Hvad det angår, må ’enhver bære sin egen ansvarsbyrde’. — Galaterne 3:11; 6:5.

4. Hvordan kan bibelske beretninger om trofaste tjenere for Gud styrke vores tro?

Bibelen har utallige beretninger om mennesker der viste tro. Vi husker måske hvordan de klarede sig i ganske usædvanlige situationer, men hvad med den tro de måtte vise dag efter dag, måske i et helt langt liv? Lad os se på hvordan nogle af dem viste tro under forhold der kan minde om vore. Det kan medvirke til at styrke vores egen tro.

Hvordan troen giver os mod

5. Hvilket bibelsk eksempel viser at troen kan give styrke til modigt at forkynde Guds ord?

Troen giver os mod til at forkynde Guds ord. Enok forkyndte modigt at Gud ville eksekvere sin dom. „Se!“ sagde han, „Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ord som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“ (Judas 14, 15) Ord af den slags har helt sikkert givet Enoks ugudelige modstandere lyst til at skaffe ham af vejen. Men han forkyndte uforfærdet og i tro, og vi læser at Gud ’tog ham’, lod ham sove ind i døden, åbenbart for at skåne ham for en voldsom død. (1 Mosebog 5:24; Hebræerne 11:5) Den slags kommer vi ikke ud for, men Jehova lytter til vores bøn og sætter os i stand til at tale hans ord med tro og mod. — Apostelgerninger 4:24-31.

6. Hvad satte Noas gudgivne tro og mod ham i stand til at gøre?

„Ved tro byggede Noa . . . en ark til redning for sin husstand.“ (Hebræerne 11:7; 1 Mosebog 6:13-22) Noa var samtidig „en forkynder af retfærdighed“ som modigt lod Guds advarsel lyde over for datidens folk. (2 Peter 2:5) Disse folk hånede sikkert budskabet om at der ville komme en vandflod. Også i dag svarer nogle med hån når vi peger på de bibelske vidnesbyrd om at denne tingenes ordning snart vil blive fjernet. (2 Peter 3:3-12) Men i kraft af vores gudgivne tro og mod kan vi alligevel, ligesom Enok og Noa, bringe budskabet ud.

Troen fremmer tålmodigheden

7. Hvordan viste Abraham og andre både tro og tålmodighed?

Vi har brug for både tro og tålmodighed, især nu mens vi venter på den onde ordnings afslutning. Den gudfrygtige patriark Abraham er en af dem der ’gennem tro og tålmodighed vil arve løfterne’. (Hebræerne 6:11, 12) I tro forlod han byen Ur med alle dens bekvemmeligheder og kom til at bo som fremmed i et land Gud havde lovet ham. Isak og Jakob var arvinger til det samme løfte som han. Men „i tro døde alle disse, skønt de ikke havde erfaret opfyldelsen af løfterne“. Og i tro ’tragtede de efter et fædreland der hører himmelen til’. Som belønning har Gud „gjort en by rede til dem“. (Hebræerne 11:8-16) Ja, Abraham, Isak og Jakob ventede tålmodigt — sammen med deres gudfrygtige hustruer — på Guds himmelske rige, under hvis styre de vil få en opstandelse til liv på jorden.

8. På trods af hvad viste Abraham, Isak og Jakob tro og tålmodig udholdenhed?

Abraham, Isak og Jakob mistede ikke troen. De kom ikke til at underlægge sig det forjættede land, og de kom ikke til at se alle nationer velsigne sig ved Abrahams afkom. (1 Mosebog 15:5-7; 22:15-18) Efter deres levetid skulle der gå mange hundrede år inden ’den by som Gud gjorde rede’, blev en realitet, men disse mænd viste tro og tålmodig udholdenhed hele deres liv. Vi har mindst lige så stor grund til at gøre dette, for nu er Messiasriget oprettet og hersker fra himmelen. — Salme 42:5, 11; 43:5.

Troen giver os noget højere at stræbe mod

9. Hvilken betydning har troen for de mål og idealer man stræber mod?

De trofaste patriarker tillagde sig aldrig kana’anæernes lave moral, for de stræbte mod højere idealer og mål. Sådan er det også for os. Troen giver os noget højere at stræbe mod, åndelige mål som beskytter os mod at blive assimileret i den verden der er i den ondes, Satan Djævelens, magt. — 1 Johannes 2:15-17; 5:19.

10. Hvordan ved vi at Josef stræbte mod mål der er mere værd end dét at blive fremtrædende i denne verden?

10 Jakobs søn Josef fik, ved Guds ledelse, stillingen som øverste fødevareadministrator i Ægypten. Men Josef havde ikke som mål at blive en stor mand i denne verden. I tro på at Jehova ville opfylde sine løfter, sagde den 110 år gamle Josef til sine brødre: „Jeg er ved at dø, men Gud vil visselig vende sin opmærksomhed mod jer og føre jer op fra dette land til det land som han tilsvor Abraham, Isak og Jakob.“ Derefter bad Josef om at blive begravet i det forjættede land. Da han døde, blev han balsameret og lagt i en kiste i Ægypten. Men da israelitterne blev udfriet af fangenskabet i Ægypten, sørgede profeten Moses for at „Josefs ben“ blev taget med til det forjættede land og begravet der. (1 Mosebog 50:22-26; 2 Mosebog 13:19) En tro som Josefs vil tilskynde os til at stræbe mod mål der er langt mere værd end dét at blive fremtrædende i denne verden. — 1 Korinther 7:29-31.

11. Hvordan viste Moses at de mål han stræbte mod, var åndelige?

11 Moses „valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd“ han kunne have fået som et veluddannet medlem af Ægyptens kongefamilie. (Hebræerne 11:23-26; Apostelgerninger 7:20-22) Det betød at han måtte sige farvel til verdslig prestige og måske til at blive begravet med pomp og pragt i en kiste med overdådig pynt. Men hvilken værdi havde alt dette i sammenligning med dét at blive ’den sande Guds mand’, profet for Jehova, bibelskribent og mellemmand ved Lovpagtens indgåelse? (Ezra 3:2) Hvad med dig? Er det prestige og fremgang i denne verden du ønsker, eller har troen givet dig mål der er åndelige og derfor af langt højere værdi?

Troen giver os et rigt liv

12. Hvordan gav troen Rahab et helt nyt liv?

12 Troen giver os ikke kun de bedste mål at stræbe mod, men også et rigt liv. Rahab i Jeriko kan ikke have fundet sit liv som prostitueret særlig meningsfyldt. Men sikke en forandring der skete da hun viste sin tro! Hun blev „erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at hun havde taget gæstfrit imod sendebudene og sendt dem bort ad en anden vej“ sådan at de slap væk fra deres kana’anæiske fjender. (Jakob 2:24-26) Rahab forstod at Jehova er den sande Gud, og hun viste sin tro ved at holde op med at leve som prostitueret. (Josua 2:9-11; Hebræerne 11:30, 31) Hun giftede sig ikke med en af de vantro kana’anæere, men med en mand der tjente Jehova. (5 Mosebog 7:3, 4; 1 Korinther 7:39) Rahab fik den store forret at blive stammoder til Messias. (1 Krønikebog 2:3-15; Rut 4:20-22; Mattæus 1:5, 6) Som yderligere løn vil hun få en opstandelse til liv i paradiset på jorden. Blandt dem som får denne belønning, vil der også være andre der har sagt farvel til et umoralsk liv.

13. Hvordan syndede David i forbindelse med Batseba, men hvilken indstilling viste han?

13 Rahab fulgte øjensynlig den rette kurs efter at hun havde taget afstand fra sit liv som prostitueret. Der er dog andre som har begået alvorlige synder efter længe at have været indviede til Gud. Kong David begik umoralitet med Batseba, fik hendes mand dræbt i krigen og tog hende derefter til hustru. (2 Samuel 11:1-27) Da han angrede under dyb sorg, bønfaldt han Jehova: „Tag ikke din hellige ånd fra mig.“ Og David mistede ikke Guds ånd. Han havde en fast tro på at Jehova, i sin barmhjertighed, ikke ville ’ringeagte et hjerte der var sønderbrudt og knust’ af synd. (Salme 51:11, 17; 103:10-14) På grund af deres tro fik både David og Batseba deres løn; de fik en plads i den slægtslinje der førte frem til Messias. — 1 Krønikebog 3:5; Mattæus 1:6, 16; Lukas 3:23, 31.

Bekræftelse af troen

14. Hvilken bekræftelse modtog Gideon, og hvad kan vi lære af denne beretning i forbindelse med vores tro?

14 Skønt vi vandrer i tro, vil vi undertiden gerne føle os bekræftet i at Gud hjælper os. Sådan var det for dommeren Gideon, en af dem der „ved tro nedkæmpede riger“. (Hebræerne 11:32, 33) Da midjanitterne og deres forbundsfæller oversvømmede Israel, kom Guds ånd over Gideon. Nu ville Gideon meget gerne være sikker på at Jehova var med ham, så han bad om en bekræftelse. Det skulle ske ved en prøve. Han lod en uldpels ligge ude på en tærskeplads natten over. Ved den første del af prøven faldt der dug på pelsen, mens jorden udenom var tør. Ved den anden del af prøven, næste nat, gik det lige omvendt. Nu var Gideon forvisset om Jehovas ledelse, og i tro drog han ud og slog Israels fjender. (Dommerne 6:33-40; 7:19-25) Hvis vi føler behov for at være sikre når vi står over for en beslutning, betyder det ikke at vi mangler tro. Nej, når vi rådfører os med Bibelen og med bibelsk litteratur og beder om Guds ånd før vi træffer en beslutning, er det netop et udtryk for vores tro. — Romerne 8:26, 27.

15. Hvordan kan det hjælpe os at tænke over Baraks tro?

15 Dommeren Barak blev bestyrket i sin tro ved at modtage opmuntring og tilskyndelse. Profetinden Debora ansporede ham til at tage initiativet så israelitterne kunne blive befriet for undertrykkelse under kana’anæerkongen Jabin. I tro og med fuld forvisning om at Gud var med ham, gik Barak i spidsen for 10.000 dårligt udrustede mænd og vandt over Jabins langt større styrke, som Sisera stod i spidsen for. Debora og Baraks sang er et smukt minde over sejren. (Dommerne 4:1–5:31) Efter at Debora havde opmuntret Barak til at skride til handling som den der af Gud var sat i spidsen for Israel, blev han en af de tjenere for Gud der i tro „jog fremmedes hære på flugt“. (Hebræerne 11:34) Hvis vi står over for en svær opgave i vores tjeneste for Jehova og tøver med at tage udfordringen op, kan det styrke os at tænke på hvordan Gud velsignede Barak da han i tro gik i gang med at gøre det han skulle.

Troen fremmer freden

16. Hvordan viste Abraham et godt eksempel med hensyn til at søge fred?

16 Ligesom troen kan hjælpe os til at klare svære opgaver i tjenesten for Gud, kan den også fremme vores fred og sindsro. Abraham lod sin nevø Lot, der var yngre end ham, vælge de bedste græsgange dengang der opstod strid mellem deres kvæghyrder og det blev nødvendigt for dem at skilles. (1 Mosebog 13:7-12) Abraham må have søgt Guds hjælp og bedt til ham i tro for at få dette problem løst. Han satte ikke sine egne interesser først, men fik afgjort sagen i fred. Hvis vi skulle få en uoverensstemmelse med en kristen broder, lad os da bede i tro og ’søge fred’, mens vi husker på Abrahams eksempel i at være kærlig og storsindet. — 1 Peter 3:10-12.

17. Hvoraf kan vi slutte at uoverensstemmelsen mellem Paulus, Barnabas og Markus blev overvundet på fredelig vis?

17 Læg mærke til hvordan det fremmer freden når man i tro anvender de kristne principper. Da Paulus skulle af sted på sin anden missionsrejse, sagde Barnabas ja til hans forslag om at de skulle besøge de menigheder på Cypern og i Lilleasien hvor de havde været før. Barnabas ville imidlertid gerne have sin fætter Markus med. Det var Paulus ikke indstillet på, for Markus havde forladt dem da de var i Pamfylien sammen. „Det kom til et skarpt opgør,“ og resultatet blev at de rejste hver til sit. Barnabas tog Markus med til Cypern, mens Paulus valgte Silas som rejsefælle og „rejste gennem Syrien og Kilikien og styrkede menighederne“. (Apostelgerninger 15:36-41) Men uoverensstemmelsen må siden være blevet overvundet, for Markus var sammen med Paulus i Rom, og apostelen talte positivt om ham. (Kolossenserne 4:10; Filemon 23, 24) Da Paulus var i Rom som fange omkring år 65 e.v.t., skrev han endda til Timoteus: „Tag Markus og bring ham med dig, for han er nyttig for mig og kan gøre tjeneste.“ (2 Timoteus 4:11) Paulus har uden tvivl bedt til Gud angående sit forhold til Barnabas og Markus, og troens bøn har givet ham den ro i sindet som er forbundet med „Guds fred“. — Filipperne 4:6, 7.

18. Hvordan er uoverensstemmelserne mellem Evodia og Syntyke efter al sandsynlighed endt?

18 Vi er alle ufuldkomne og „fejler alle mange gange“. (Jakob 3:2) Da der opstod uoverensstemmelser mellem to kristne kvinder, skrev Paulus til dem: „Evodia tilskynder jeg og Syntyke tilskynder jeg til at være enige i Herren. . . . Bliv ved med at hjælpe disse kvinder som har kæmpet skulder ved skulder med mig i forbindelse med den gode nyhed.“ (Filipperne 4:1-3) De to gudfrygtige kvinder har efter al sandsynlighed løst deres problem på fredelig vis ved at følge en vejledning som den vi finder i Mattæus 5:23, 24. Også i dag kan vi fremme den indbyrdes fred ved, i tro på Gud, at gøre brug af Bibelens principper.

Troen sætter os i stand til at holde ud

19. Hvilken prøvelse fik ikke lov til at ødelægge Isaks og Rebekkas tro?

19 Tro hjælper os også til at holde ud under svære forhold. Nogle er nedtrykte fordi et døbt familiemedlem er gået imod Guds bud ved at gifte sig med en ikketroende. (1 Korinther 7:39) For Isak og Rebekka var det en sorg da deres søn Esau giftede sig med kvinder der ikke tilbad Jehova. De hetitiske hustruer blev „årsag til en bitter ånd“ hos dem, så Rebekka til sidst sagde: „Jeg er kommet til at føle lede ved mit liv på grund af Hets døtre. Hvis Jakob nogen sinde tager sig en hustru af Hets døtre som disse, af landets døtre, til hvad nytte er da livet for mig?“ (1 Mosebog 26:34, 35; 27:46) Denne prøvelse fik dog aldrig lov til at ødelægge Isaks og Rebekkas tro. Måtte vi også bevare en stærk tro hvis vi kommer ud for forhold der er en prøvelse for os.

20. Hvordan var No’omi og Rut eksempler i tro?

20 No’omi var en aldrende enke fra Juda. Hun vidste at visse kvinder af Judas stamme ville få sønner der blev forfædre til Messias. Men da hendes egne sønner var døde barnløse og hun ikke selv kunne få børn længere, så der ikke ud til at være nogen mulighed for at hun kunne indgå i den linje der ville føre frem til Messias. Imidlertid blev hendes svigerdatter Rut, der også var enke, gift med Boaz. Med ham fik hun en søn, og på den måde blev hun stammoder til Jesus, den lovede Messias! (1 Mosebog 49:10, 33; Rut 1:3-5; 4:13-22; Mattæus 1:1, 5) No’omis og Ruts tro og udholdenhed bar dem gennem modgang og førte til glæde for dem. Den glæde kan vi også opleve hvis vi med tro trodser vore trængsler.

21. Hvad gør troen for os, og hvad bør vi være besluttede på?

21 Ingen af os ved hvad dagen i morgen vil bringe; men når vi har tro, vil vi kunne møde enhver udfordring. Troen giver os mod. Den hjælper os til at være tålmodige. Den giver os et rigt liv og de højeste mål at stræbe mod. Den indvirker positivt på vort forhold til andre, og den kan bære os igennem modgang. Måtte vi derfor høre til ’dem som har tro, så vores sjæl bevares i live’. (Hebræerne 10:39) Lad os, til ære for Jehova, holde fast ved vor stærke tro. Det kan vi gøre i kraft af den styrke som vor kærlige Gud giver os.

Hvad vil du svare?

• Hvilke bibelske beviser er der for at troen kan give os mod?

• Hvordan kan vi sige at troen giver os et rigt liv?

• Hvordan virker troen fremmende på freden?

• Hvilke beviser er der for at troen hjælper os til at holde ud under svære forhold?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 16]

Troen gav Noa og Enok mod til at forkynde Jehovas budskaber

[Illustrationer på side 17]

Troen får os til, ligesom Moses, at stræbe mod åndelige mål

[Illustrationer på side 18]

Barak, Debora og Gideon blev bekræftet i deres tro på at Gud var med dem