Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

Er det bibelsk set rigtigt af en kristen at lægge sin hånd på Bibelen i en retssal og sværge på at han vil sige sandheden?

Det er en personlig afgørelse som den enkelte selv må træffe. (Galaterne 6:5) Der er dog bibelsk set intet at indvende imod at man aflægger ed på at ville sige sandheden i en retssal.

At aflægge ed er en udbredt praksis der går langt tilbage i tiden. Oldtidens grækere hævede for eksempel hånden mod himmelen eller lagde den på et alter når de aflagde ed. Når en romer ville aflægge ed, holdt han en sten i hånden mens han svor: „Hvis jeg med vilje taler usandt, måtte Jupiter da, mens han frelser byen og borgen, kaste alt hvad der er godt, bort fra mig, sådan som jeg gør med denne sten.“ — Cyclopedia of Biblical, Theological, and Ecclesiastical Literature af John McClintock og James Strong, bind VII, side 260.

Sådanne handlinger er vidnesbyrd om menneskenes trang til at anerkende at der findes en guddommelig magt som kan iagttage dem, og som de skal stå til regnskab. Fra de ældste tider har Jehovas sande tilbedere været klar over at han vidste hvad de sagde og gjorde. (Ordsprogene 5:21; 15:3) De aflagde ed for Guds åsyn, så at sige, eller med ham som vidne. Det gjorde for eksempel Boaz, David, Salomon og Zedekias. (Rut 3:13; 2 Samuel 3:35; 1 Kongebog 2:23, 24; Jeremias 38:16) Tilbedere af den sande Gud tillod også at andre tog dem i ed. Det skete for eksempel i tilfældet med Abraham og med Jesus Kristus. — 1 Mosebog 21:22-24; Mattæus 26:63, 64.

En der svor over for Gud, gjorde det ofte samtidig med at han foretog en bestemt gestus. Abram (Abraham) sagde til Sodomas konge: „Jeg løfter hermed min hånd til Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord.“ (1 Mosebog 14:22) En engel som talte til profeten Daniel, „løftede sin højre hånd og sin venstre hånd mod himmelen og svor ved ham som lever evindelig“. (Daniel 12:7) Om Gud selv siges det symbolsk at han løfter sin hånd mens han sværger. — 5 Mosebog 32:40; Esajas 62:8.

Der er bibelsk set intet at indvende imod at aflægge en ed. Men en der er kristen, behøver ikke at gøre det for at bedyre at det han siger, er sandt. Jesus sagde: „Lad blot jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej.“ (Mattæus 5:33-37) Disciplen Jakob sagde noget lignende. Med udtalelsen: „Hold op med at sværge“ advarede han imod at man ’svor’, eller aflagde ed, i forbindelse med noget ganske ligegyldigt. (Jakob 5:12) Hverken Jesus eller Jakob sagde at det var forkert at aflægge ed på at man ville sige sandheden i en retssal.

Hvis en kristen i en retssal bliver bedt om at aflægge ed på at hans vidnesbyrd er sandt, kan han vælge at aflægge en sådan ed. Men hvis hans samvittighed ikke tillader at han gør det, er det muligt at man vil give ham lov til at afgive en erklæring på tro og love om at han ikke lyver. — Galaterne 1:20.

Hvis proceduren i retssalen kræver at man enten løfter hånden eller lægger den på Bibelen når man aflægger en ed, kan den kristne vælge at gøre det med tanke på de bibelske eksempler hvor en ed blev understreget med en gestus. Men vigtigere end denne gestus er at den der aflægger eden, husker at han sværger over for Gud på at han siger sandheden. At aflægge ed er en alvorlig sag. Hvis en der er kristen, føler at han kan og bør besvare et spørgsmål der bliver stillet ham under disse omstændigheder, bør han huske at han under ed har svoret på at ville sige sandheden, noget som det naturligvis påhviler enhver kristen at gøre til alle tider.