Det andet brev til Timotheus: Titler som denne var åbenbart ikke en del af grundteksten. Gamle håndskrifter viser at de blev føjet til senere, uden tvivl for at gøre det lettere at identificere brevene. For eksempel indeholder det velkendte håndskrift Codex Sinaiticus fra det fjerde århundrede e.v.t. titlen “Til Timotheus” i slutningen af brevet. Andre tidlige håndskrifter indeholder titlen “Andet til Timotheus”.

en apostel: Se studienote til Ro 1:1.

mit elskede barn: Paulus og Timotheus havde fået et nært forhold. Paulus var ligefrem blevet som en åndelig far for Timotheus. (1Kt 4:17; Flp 2:22) I sit første brev omtaler Paulus ham som “mit sande barn” og “mit barn”. (1Ti 1:2, 18) Da Paulus skrev sit andet brev til Timotheus, havde de tjent sammen i mindst 14 år. Nu fornemmede Paulus at han snart skulle dø, så han betragtede måske dette brev som sine sidste ord til Timotheus. (2Ti 4:6-8) Ved at kalde Timotheus “mit elskede barn” forsikrer han ham om sin kærlighed. – Se studienoter til 1Ti 1:2, 18.

Jeg ønsker dig ufortjent godhed, barmhjertighed og fred: Se studienote til Ro 1:7.

Jeg er taknemmelig over for Gud: Paulus gav udtryk for sin taknemmelighed i begyndelsen af mange af sine breve. (Ro 1:8; 1Kt 1:4; Ef 1:15, 16; Flp 1:3-5; Kol 1:3, 4; 1Ts 1:2, 3; 2Ts 1:3; Flm 4) Nu sidder han fængslet i Rom og forstår at han snart skal dø. (2Ti 4:6-8) Han har mødt voldsom modstand og er blevet forladt af nogle af sine venner. (2Ti 4:10-12, 14-17) Alligevel giver han i indledningen af sit brev udtryk for taknemmelighed, og han er ikke ked af det. Senere i verset nævner han en grund til at han er taknemmelig, nemlig sin ven Timotheus, som han nævner i sine bønner “nat og dag”. Han er særligt taknemmelig på grund af Timotheus’ “oprigtige tro”. – 2Ti 1:5.

Gud, som jeg udfører hellig tjeneste for: Eller “Gud, som jeg tjener (tilbeder)”. Paulus anerkender her det store privilegie han har at tilbede Gud ligesom sine trofaste forfædre, der er fremhævet i De Hebraiske Skrifter. Udtrykket “udfører hellig tjeneste for” kan både henvise til at tilbede Gud under den jødiske ordning og i den kristne menighed. For eksempel gengiver Septuaginta Moses’ opfordring til folket (5Mo 6:13) med det samme græske udsagnsord som Paulus bruger her. I Mt 4:10 citerer Jesus denne passage fra 5Mo da han siger til Satan: “Det er kun [Jehova] du må udføre hellig tjeneste for.” (Se studienote til Mt 4:10; se også 2Mo 3:12; 5Mo 10:12, 20; Jos 22:5; LXX) I sit brev til romerne fremhæver Paulus at et vigtigt aspekt af det at udføre hellig tjeneste for Gud er at forkynde den gode nyhed om Guds Søn. – Se studienote til Ro 1:9.

med ren samvittighed: Paulus er i fængsel som om han var kriminel (2Ti 1:16), men han er overbevist om at han har tjent Jehova trofast med et rent og uselvisk motiv. (Se studienote til 2Ti 1:12). Tidligere skrev han til sine trosfæller i Korinth: “Vi har ikke behandlet nogen af jer uretfærdigt, vi har ikke skadet nogen af jer, vi har ikke udnyttet nogen af jer.” – 2Kt 7:2; se studienoter til Ro 2:15; 1Ti 1:5.

Jeg husker dine tårer: Paulus nævner Timotheus’ tårer – og sine egne – uden at skamme sig. (2Kt 2:4; Flp 3:18) Paulus har måske set Timotheus græde i den tid de samarbejdede om at hjælpe deres trosfæller der var tyngede af problemer eller ramt af tragedier. Måske har Timotheus grædt på grund af de ting Paulus kom ud for. (Ro 12:15; 2Ti 3:10, 11) Det kan også være at Paulus så Timotheus græde sidst de to skiltes. (Se også ApG 20:37, 38). De tårer var et tegn på at Timotheus var en kærlig og empatisk mand.

oprigtige tro: Se studienote til 1Ti 1:5.

din mormor, Lois: Det græske ord mamme, der er gengivet med “mormor”, betyder bare “bedstemor”, men Lois var højst sandsynligt mor til Timotheus’ mor, Eunike. Det ser ud til at familien boede i Lystra. (ApG 16:1-3) Ordet blev brugt af børn for at udtrykke kærlighed til deres bedstemor, i kontrast til det mere formelle ord tethe. Paulus’ ordvalg kan indikere at Timotheus og hans mormor havde et nært forhold. Lois har sandsynligvis hjulpet Eunike med at undervise Timotheus ud fra De Hebraiske Skrifter. – Se studienote til 2Ti 3:15.

din mor, Eunike: Eunike og Lois blev sandsynligvis kristne da Paulus første gang var i Lystra omkring år 47-48. (ApG 14:6) Paulus roser her dem begge for deres “oprigtige tro”. Der er ingen tvivl om at Eunike havde brug for en sådan stærk tro da Timotheus rejste hjemmefra for at følges med Paulus på hans missionsrejser; måske har hun husket på Paulus’ sidste besøg i byen hvor han blev stenet indtil man troede han var død. (ApG 14:19) Lois’ og Eunikes eksempel og gode undervisning har uden tvivl bidraget til Timotheus’ “oprigtige tro” og store åndelige fremskridt. (ApG 16:2; Flp 2:19-22; 1Ti 4:14) Deres eksempel er endnu mere bemærkelsesværdigt med tanke på at Timotheus’ græske far åbenbart ikke delte deres tro. – Se studienoter til ApG 16:1, 3.

holde den flamme der er i dig, ved lige: Med det her ordbillede opfordrer Paulus Timotheus til at blive ved med flittigt at bruge den gave han har fået. Bøjningen af det græske udsagnsord der er oversat med “holde den flamme … ved lige”, indikerer en fortsat handling. En bibelforsker har sagt at det kan betyde “at lade ilden brænde for fuld styrke”. I oldtiden var det almindeligt at have ulmende gløder hos sig så man hurtigt kunne lave ild. Paulus siger ikke at den åndelige gave Timotheus havde fået fra Gud, var som en flamme der var gået ud, og som skulle startes på ny. Nej, den var som brændende kulstykker der kun skulle røres lidt i for at brænde endnu mere intenst.

den gave du fik fra Gud: Ligesom i sit første brev skriver Paulus om den gave Timotheus tidligere havde fået. (Se studienote til 1Ti 4:14). Men der er nogle forskelle på de to steder Paulus skriver om den. Her nævner han at det var ham der lagde hænderne på Timotheus. Han omtaler ikke ældsterådet og heller ikke en profeti, sådan som han gjorde tidligere. Derfor er det usikkert om han taler om den samme lejlighed eller to forskellige. Men uanset hvad indbefatter den gave Paulus her nævner, at Timotheus fik hellig ånd, og at han med den åbenbart fik en bestemt evne som hjalp ham til at udføre sin opgave.

da jeg lagde hænderne på dig: Se studienote til ApG 6:6.

Gud har ikke givet os en ånd der gør os: I den her sammenhæng kan det græske ord for “ånd” (pneuma) henvise til Guds hellige ånd eller til den indstilling der styrer et menneskes tanker. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Måske har Paulus tænkt på begge dele. Betydningen af hans ord kunne gengives sådan her: “Den ånd Gud giver os, giver os ikke en fej indstilling, men en indstilling som er forbundet med kraft, kærlighed og et sundt sind.”

feje: Det græske ord der er gengivet “feje”, henviser til en usund frygt, en svag moral. Sådan en frygt kunne få en kristen til at miste sit mod og forlade den sande tilbedelse.

en ånd som giver os kraft: Med det her udtryk forsikrer Paulus Timotheus om at kristne ikke skal stole på deres eget mod for at overvinde frygt. Gud vil give dem den kraft de har brug for for at udføre deres tjeneste og klare skræmmende problemer og udfordringer. – 2Kt 4:7-10; 12:9, 10; Flp 4:13.

en ånd som giver os … kærlighed: Stærk kærlighed til Jehova er modgiften mod frygt. (1Jo 4:18) Kærlighed får Jesus’ disciple til at sætte andres behov over deres egne. Deres kærlighed er endda så stærk at de er villige til at sætte livet på spil for andres skyld. – Se studienoter til Joh 13:34; Ro 16:4.

en ånd som giver os … et sundt sind: Paulus nævner flere gange det at have et sundt sind. (Ro 12:3; 1Ti 2:9, 15; 3:2 og studienote) Her indikerer Paulus at et sundt sind vil hjælpe kristne til at bevare roen når de står over for farer som ellers kunne få dem til at gå i panik. Et sundt sind hjælper også en kristen til at huske at der ikke er noget der er vigtigere end hans forhold til Jehova. Alle tre egenskaber – kraft, kærlighed og et sundt sind – kommer ikke indefra men fra Gud. Paulus forsikrer Timotheus om at han er godt udrustet til at bruge den gave han har fået, og til at være med til at lide ondt. – 2Ti 1:6, 8.

Du skal derfor ikke skamme dig: Det græske ord der er oversat med “skamme dig”, indeholder tanken om frygt for at blive ydmyget, det at man mangler modet til at stå op for noget. Både i romersk og græsk kultur var det almindeligt at være alt for optaget af skam, ære og andres mening om en. Paulus havde ikke ladet sig påvirke af denne tankegang; han nægtede beslutsomt at skamme sig over at han tjente Jehova. (Se 2Ti 1:12 og studienote). Paulus antyder ikke her at Timotheus skammede sig; han opfordrer blot sin unge ven til aldrig at skamme sig. – Se også Mr 8:38.

et vidne for vores Herre: Det udtryk omfatter det at fortælle andre om at Jesus døde på en torturpæl, en henrettelsesmetode der var designet til at være ydmygende. (Se studienote til 1Kt 1:23). Men Paulus skammede sig ikke over den gode nyhed om Jesus, deriblandt hans ydmygende død. – Ro 1:16.

over mig, der er fange for hans skyld: Der var nogle der skammede sig over at Paulus var i fængsel. Det blev generelt betragtet som ydmygende når man blev lænket, straffet eller fængslet af myndighederne. Men Paulus ville have at Timotheus og andre kristne blev opmuntret og ikke skammede sig fordi han holdt trofast ud under prøvelser. (Flp 1:14) Paulus vidste at de også ville komme ud for sådan nogle prøvelser. – 2Ti 3:12.

fange for hans skyld: Bogst.: “hans fange”. Paulus betragter sig selv som fange for sin herre Jesus Kristus’ skyld, dvs. fange fordi han er discipel af Jesus og forkynder den gode nyhed. Han havde allerede brugt lignende udtryk i nogle af de breve han skrev første gang han sad i fængsel i Rom. (Ef 3:1 og studienote; 4:1; Flm 1, 9) Det andet brev til Timotheus blev skrevet under Paulus’ sidste fængsling i Rom, sandsynligvis omkring år 65. – 2Ti 4:6-8.

Denne godhed viste han os i forbindelse med Kristus Jesus: Paulus henviser til en specifik ufortjent godhed som Jehova havde vist nogle mennesker – et helligt kald til at regere sammen med Jesus i himlen. Jehova havde på forhånd besluttet at adoptere en gruppe af Jesus’ disciple som sønner. Grundlaget for denne ufortjente godhed var Jesus’ løskøbelsesoffer. – Ro 8:15-17; 2Ti 2:10; se studienote til Ef 1:5.

for lang tid siden: Jehovas hensigt med at gøre en gruppe af Jesus’ disciple til regenter sammen med sin Søn i det himmelske rige har forbindelse til profetien i 1Mo 3:15. (Ga 3:16, 29) Jehova åbenbarede den del af sin hensigt kort efter at Adam syndede, flere tusind år før Paulus skrev til Timotheus. Det er derfor Paulus kan sige at den ufortjente godhed blev vist “for lang tid siden”. Nogle oversættelser gengiver udtrykket “for evige tider siden” og giver det indtryk at de ting Paulus taler om, altid har været forudbestemt. Men et leksikon siger om det græske udtryk for “lang tid siden” i den her kontekst at det “har at gøre med en tidsperiode der strækker sig langt tilbage i tiden”. (Se også Ro 16:25; se også studienote til Ro 8:28). Længe før begivenhederne finder sted, fortæller Gud om dem, og der er ingen tvivl om at han vil gennemføre sin hensigt. – Esa 46:10; Ef 1:4.

vores Frelser, Kristus Jesus, er trådt frem: Her forklarer Paulus at den “ufortjente godhed” der er omtalt i vers 9, blev “gjort helt tydelig” ved at Jesus er trådt frem. Jehova sørgede for at den ufortjente godhed blev gjort tydelig, ved at sende sin Søn til jorden som menneske. Det omtales også i Joh 1:14, hvor der står at “Ordet blev kød og boede blandt” mennesker. 1Ti 3:16 (se studienote) taler også om at Jesus “blev gjort kendt som menneske”. Det udtryk henviser til hans liv og tjeneste på jorden, åbenbart fra tidspunktet efter hans dåb i Jordanfloden. Gennem hele sin tjeneste gjorde Jesus det tydeligt for mennesker hvordan de kunne blive frelst for deres synder og få evigt liv. – Mt 1:21; Lu 2:11; 3:6.

Han har kastet lys over liv og uforgængelighed: De Hebraiske Skrifter omtaler de dødes opstandelse og håbet om evigt liv. (Job 14:14, 15; Sl 37:29; Esa 26:19; Da 12:2, 13) Men der er mange ting som De Hebraiske Skrifter ikke kaster lys over. Jesus bliver kaldt “det sande lys som oplyser”. (Joh 1:9) Det er derfor naturligt at det er ham der har “kastet lys over” det håb. Han omtalte sig selv som “livet”, og han lovede at den der troede på hans ord, ville få “evigt liv”. (Joh 5:24; 6:40; 14:6) Jesus har også “kastet lys over liv” ved at forklare at han ville give sit liv som en løsesum for at fjerne døden. (Mt 20:28; Joh 3:16; 5:28, 29; 11:25, 26) Desuden forklarede Jesus at nogle mennesker ville få liv i himlen hvor de skulle herske sammen med ham. (Lu 12:32; Joh 14:2, 3) Og når de får denne himmelske belønning, vil de blive oprejst som uforgængelige. – 1Kt 15:42 og studienote; 1Pe 1:3, 4.

er jeg blevet indsat som forkynder: Se studienote til 1Ti 2:7.

apostel: Se studienote til 1Ti 2:7.

lærer: Se studienote til 1Ti 2:7.

jeg skammer mig ikke: Paulus forstår at han lige nu gennemgår lidelser på grund af sin opgave som forkynder, apostel og lærer. (2Ti 1:11) Hans forfølgere har måske forsøgt at gøre ham skamfuld eller bange for at gøre ham tavs. Men ligesom Jesus, der “udholdt … smerten på en torturpæl og foragtede den skam der var forbundet med det”, var Paulus ikke flov over at blive forfulgt og fængslet for at gøre Jehovas vilje. (He 12:2) Han ønskede heller ikke at Timotheus og andre kristne skulle skamme sig. – Se studienote til 2Ti 1:8; se også studienote til Mt 16:24.

for jeg kender den Gud jeg har fået tro på: Paulus kommer her med den primære grund til at han ikke skammer sig. Han har lært Jehova Gud at kende og fået et nært venskab med ham. (Se studienote til Ga 4:9). Paulus så enhver opgave fra sin kærlige Far som en ære.

det jeg har overgivet til ham: Bogst.: “mit depositum”. Paulus mente sikkert at han havde betroet Gud sit liv. Paulus skulle snart dø, men han var overbevist om at Jehova ville huske hans liv som en trofast tjener indtil den dag hvor han ville oprejse ham. (Ro 8:38, 39) Det græske udtryk for “depositum; overgive” er et juridisk udtryk for noget man giver en anden så han kan passe på det. (Et beslægtet udsagnsord bliver brugt i ApG 14:23 og 20:32 om mennesker der er blevet overgivet til Jehova Gud). Nogle oversættelser siger at det der er blevet “overgivet” i 2Ti 1:12, er noget Paulus er blevet påbudt at beskytte. (Se også 1Ti 6:20 og 2Ti 1:14, hvor Paulus opfordrer Timotheus til at værne om det han har fået betroet). Men sammenhængen indikerer at det der omtales her, er noget Jehova har fået “overgivet” og beskytter.

sunde ord: Det græske udtryk der er oversat med “sunde ord”, er gengivet “sunde vejledning” i 1Ti 6:3. Der forklarer Paulus at den vejledning “kommer fra vores Herre Jesus Kristus”. Udtrykket henviser altså til den sande kristne lære. (Se studienote til 1Ti 6:3). Det Jesus lærte andre, og den måde han var på, var helt i harmoni med resten af Skrifterne, så udtrykket “sunde [eller “gavnlige”] ord” kan i udvidet betydning henvise til den lære der findes i hele Bibelen.

rettesnor: Det græske ord der er gengivet med “rettesnor”, kan også oversættes “mønster”. Det kunne henvise til den skitse som en kunstmaler tegner for at hjælpe ham til at lave det færdige maleri. Rettesnoren af “sunde ord” giver en klar vejledning så en kristen ved hvad Jehova Gud forventer af ham, og kan se de principper der ligger til grund for den kristne lære. Timotheus kunne sammenligne enhver ny tanke med rettesnoren og på den måde undgå at blive ført på vildspor af falske lærere. – Ga 1:7; 2Ti 2:16-18.

den hellige ånd der bor i os: Guds hellige ånd boede i Paulus og Timotheus – og i alle kristne der er salvet med ånd – i den forstand at den virkede på en særlig måde i dem. (Ro 8:11; Ef 3:20) Ånden ville hjælpe dem til at passe godt på de “værdifulde ting” – den kristne lære og den forkyndelse de havde fået betroet. I udvidet forstand hjælper den hellige ånd alle kristne til at udføre deres tjeneste og til at opdyrke “åndens frugt”. – Ga 5:22, 23; ApG 1:8.

skal du passe godt på disse værdifulde ting som du har fået betroet: De værdifulde ting Paulus omtaler her, indbefatter det han nævnte i det foregående vers: de “sunde ord”, altså sandheden fra Skrifterne. I sit første brev til Timotheus skrev Paulus til ham: “Værn om det du har fået betroet.” (1Ti 6:20 og studienote) Paulus opfordrer Timotheus til at passe på det han har fået betroet, ved omhyggeligt at forkynde det sande kristne budskab både inden for og uden for menigheden, og på den måde beskytte budskabet mod falske lærere og frafaldne. (2Ti 4:2, 5) For at kunne det måtte Timotheus støtte sig til Jehovas hellige ånd og hans ord. – 2Ti 3:14-17.

provinsen Asien: Se Ordforklaring: “Asien”.

Lad Herren vise Onesiforos’ husstand barmhjertighed: Paulus beder her om at Jehova må vise “Onesiforos’ husstand” barmhjertighed. Da Onesiforos besøgte Rom, gjorde han en stor indsats for at finde Paulus og viste ham stor venlighed og barmhjertighed. (2Ti 1:17; se studienote til han har ikke skammet sig over at jeg er i lænker i det her vers). Så Paulus’ bøn harmonerer med Jesus’ ord i Bjergprædikenen: “Lykkelige er de barmhjertige, for de vil blive vist barmhjertighed.” (Mt 5:7 og studienote) I både De Hebraiske Skrifter og De Kristne Græske Skrifter beskrives Jehova som en “barmhjertig … Gud” og en Gud hvis “barmhjertighed er stor”. – 2Mo 34:6; Ef 2:4; se også 2Ti 1:18.

Onesiforos’: Denne trofaste bror var et enestående eksempel ved den måde han loyalt og uselvisk støttede Paulus, der roser ham for hvor meget han havde gjort for ham tidligere i Efesos. Det virker sandsynligt at Timotheus kendte ham. Udtrykket “da han [Onesiforos] var i Rom” indikerer at Onesiforos var rejst til Rom, men beretningen siger ikke om det var for at se Paulus, eller om der var en anden grund. (2Ti 1:17, 18) Paulus beder her om at Onesiforos’ husstand må få Guds velsignelse. Da Paulus senere afslutter sit brev, sender han hilsner til Onesiforos. – 2Ti 4:19.

han har ikke skammet sig over at jeg er i lænker: Onesiforos var helt anderledes end de to mænd Paulus har nævnt i det foregående vers. De og andre i provinsen Asien havde forladt Paulus da han havde brug for dem. (2Ti 1:15, 17, 18) Det er muligt at de der besøgte Paulus under hans anden og sidste fængsling, risikerede selv at blive fængslet eller endda slået ihjel. Uanset hvad nægtede Onesiforos at give efter for frygt eller skam. I stedet gav han Paulus ny styrke, ved at besøge ham flere gange for at hjælpe og trøste ham. Udtrykket “lænker” kan være en generel henvisning til Paulus’ fængsling. Men det er sandsynligt at Paulus helt bogstaveligt var i lænker, hvilket har gjort at han satte endnu mere pris på Onesiforos’ hjælp.

ledte han ivrigt efter mig: Da Paulus var i fængsel for anden gang i Rom, gjorde Onesiforos en stor indsats for at finde ham. Der var omkring en million indbyggere i byen, og der var ingen gadenavne eller husnumre. Onesiforos fandt til sidst stedet hvor Paulus var fængslet og ventede på sin retssag. Det har uden tvivl været en stor trøst for Paulus at Onesiforos kom for at hjælpe ham.

Jeg beder om at Herren, Jehova, vil vise ham barmhjertighed: Bogst.: “Må Herren give ham at finde barmhjertighed hos Jehova”. “Herren” i både vers 16 og vers 18 henviser åbenbart til Jehova Gud. (2Ti 1:16 og studienote) Her i vers 18 er Paulus’ formulering lidt usædvanlig. Han beder om at Herren (Jehova) må vise nogen barmhjertighed fra Jehova. Men denne form for repetition findes også i De Hebraiske Skrifter, og den græske Septuaginta følger et lignende mønster. I 1Mo 19:24, for eksempel, står der bogstaveligt på hebraisk “Jehova lod ild og svovl fra Jehova regne ned”, hvilket ganske enkelt betyder ilden og svovlen kom fra Jehova. (Se også Ho 1:6, 7; Zak 10:12). Måske understreger den gentagelse der er her i 2Ti 1:18, at man kan finde barmhjertighed hos Jehova, og at Jehova viser barmhjertighed. – Se Tillæg C3 introduktion; 2Ti 1:18 for en forklaring af hvorfor Guds navn er brugt her.

Du ved selv: Eller muligvis: “Du ved bedre end mig”. Paulus siger at Timotheus udmærket er klar over hvor meget Onesiforos gjorde for Paulus i Efesos. På originalsproget kan udtrykket endda antyde at Timotheus vidste mere om Onesiforos’ gode gerninger i Efesos end Paulus gjorde.