Ruth 4:1-22

4  Boaz gik nu op til byporten+ og satte sig. Og den løskøber som han havde talt om,+ kom forbi. Så sagde Boaz til ham: “Kom herhen og sæt dig, NN.”* Og han gik derhen og satte sig.  Så kaldte Boaz på ti af byens ældste+ og sagde: “Sæt jer her.” Og de satte sig.  Boaz sagde nu til løskøberen:+ “Noomi, der er vendt hjem fra Moab,+ er nødt til at sælge det jordstykke der tilhørte vores bror Elimelek.+  Så jeg tænkte at jeg ville drøfte det med dig og sige til dig: ‘Køb jordstykket i overværelse af indbyggerne og mit folks ældste.+ Hvis du vil løskøbe det, så gør det. Men hvis du ikke vil løskøbe det, så fortæl mig det, for du har retten til at løskøbe jordstykket, og jeg er den næste i rækken efter dig.’” Han svarede: “Jeg er villig til at løskøbe det.”+  Boaz sagde så: “Den dag du køber marken af Noomi, køber du den også af moabitten Ruth, den afdødes enke, for at den afdødes navn igen skal være knyttet til hans slægts jord.”+  Til det sagde løskøberen: “Jeg kan ikke løskøbe den, for så mindsker jeg måske værdien af det jeg selv ejer.* Løskøb du den med min ret til at løskøbe, for jeg kan ikke gøre det.”  Nu var det førhen skik i Israel at retten til at løskøbe og enhver form for byttehandel blev gjort juridisk gyldig på følgende måde: En mand tog sin sandal af+ og gav den til den anden part. På den måde bekræftede* man en aftale i Israel.  Løskøberen tog derfor sin sandal af da han sagde til Boaz: “Køb du den.”  Så sagde Boaz til de ældste og alle der var til stede: “I dag er I vidner på+ at jeg køber alt det af Noomi der tilhørte Elimelek, og alt det der tilhørte Kiljon og Maklon. 10  Jeg gifter mig også med moabitten Ruth, Maklons enke, for igen at knytte den afdødes navn til hans slægts jord+ så hans brødre og folket i byen ikke glemmer hans navn. I er vidner i dag.”+ 11  Til det sagde alle der var i byporten, og de ældste: “Vi er vidner! Må Jehova lade din hustru* blive som Rakel og som Lea, der begge blev stammødre til Israels folk.+ Vi ønsker dig alt godt i Efrata+ og håber at du vil skabe dig et godt omdømme* i Betlehem.+ 12  Og må de efterkommere som Jehova vil give dig med denne unge kvinde, blive lige så talrige som Peres’ efterkommere,+ ham der var søn af Tamar og Juda.”+ 13  Boaz tog så Ruth hjem til sig, og hun blev hans hustru. Han elskede med hende, og Jehova lod hende blive gravid, og hun fødte en søn. 14  Så sagde kvinderne til Noomi: “Jehova skal lovprises, for han har ikke undladt at give dig en løskøber i dag. Må barnets navn blive gjort kendt i Israel! 15  Han* har givet dig livet igen, og han vil sørge for dig i din alderdom, for han er blevet født af din svigerdatter, der elsker dig,+ og som betyder mere for dig end syv sønner.” 16  Noomi tog drengen og holdt ham ind til sig, og hun passede ham.* 17  Så gav kvinderne i nabolaget ham et navn. De sagde: “Noomi har fået en søn”, og de kaldte ham Obed.+ Han er far til Isaj,+ Davids far. 18  Og dette er slægtslinjen* fra Peres:+ Peres blev far til Hesron,+ 19  Hesron blev far til Ram, Ram blev far til Amminadab,+ 20  Amminadab+ blev far til Nakshon, Nakshon blev far til Salmon, 21  Salmon blev far til Boaz, Boaz blev far til Obed, 22  Obed blev far til Isaj,+ og Isaj blev far til David.+

Fodnoter

Navnet er åbenbart udeladt med vilje.
Bogst.: “ødelægger jeg min egen arvelod”.
Eller “bevidnede”.
Bogst.: “forkynde et navn”.
Bogst.: “den hustru der går ind i dit hus”.
Dvs. Noomis barnebarn.
Eller “blev hans plejemor”.
Bogst.: “generationerne”.

Studienoter

Medieindhold