Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

„Timen er kommet“

„Timen er kommet“

 „Timen er kommet“

„Hans time var kommet til at gå bort fra denne verden til Faderen.“ — JOHANNES 13:1.

1. Hvilke spekulationer summer Jerusalem af da påsken nærmer sig i år 33, og hvorfor?

VED sin dåb i år 29 slog Jesus ind på den vej der ville føre til „timen“ for hans død, opstandelse og herliggørelse. Det er nu foråret 33. Der er kun gået nogle få uger siden den jødiske højesteret, Sanhedrinet, lagde råd op om at slå Jesus ihjel. Jesus har hørt om deres plan, måske gennem Nikodemus, et medlem af Sanhedrinet der er ham venligt stemt, og har derfor forladt Jerusalem og er taget til området på den anden side af Jordanfloden. Da påskehøjtiden nærmer sig, tager mange fra landet til Jerusalem, og byen summer af spekulationer om Jesus. „Hvad mener I?“ spørger folk hinanden. „At han slet ikke kommer til højtiden?“ De øverste præster og farisæerne har øget spændingen ved at give ordre til at enhver der ser Jesus, skal fortælle dem hvor han er. — Johannes 11:47-57.

2. Hvad gør Maria som skaber strid, og hvordan viser Jesu forsvar for hende at han ved at „hans time“ er kommet?

2 Den 8. nisan, seks dage før  påsken, befinder Jesus sig igen i nærheden af Jerusalem. Han kommer til Betania — den by hvor hans nære venner Marta, Maria og Lazarus bor, og som ligger cirka 3 kilometer uden for Jerusalem. Det er fredag aften, og Jesus tilbringer sabbatten her. Da Maria den følgende aften salver ham med en kostbar, vellugtende olie, protesterer disciplene. Jesus svarer: „Lad hende være, så hun kan overholde dette med henblik på dagen for min begravelse. For I har altid de fattige hos jer, men mig vil I ikke altid have.“ (Johannes 12:1-8; Mattæus 26:6-13) Jesus ved at ’hans time er kommet til at gå bort fra denne verden til Faderen’. (Johannes 13:1) Om fem dage skal han „give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange“. (Markus 10:45) Denne bevidsthed om at tiden er kort, afspejler sig i alt hvad Jesus gør og siger — et godt eksempel for os, der med længsel venter på afslutningen for denne tingenes ordning! Læg mærke til hvad der sker allerede den følgende dag.

Dagen for Jesu indtog i Jerusalem

3. (a) Hvordan drager Jesus ind i Jerusalem søndag den 9. nisan, og hvordan reagerer de fleste af dem der er til stede? (b) Hvad svarer Jesus de farisæere der klager over folkemængdens opførsel?

3 Søndag den 9. nisan rider Jesus ind i Jerusalem. Da han nærmer sig byen — ridende på et æselføl som en opfyldelse af Zakarias 9:9 — breder de fleste af dem der har samlet sig om ham, deres yderklæder ud på vejen, mens andre hugger grene af træerne og spreder dem ud. „Velsignet er den der kommer som kongen i Jehovas navn!“ råber de. Nogle farisæere i folkemængden vil have Jesus til at irettesætte sine disciple, men Jesus svarer: „Jeg siger jer: Hvis disse tav, ville stenene råbe.“ — Lukas 19:38-40; Mattæus 21:6-9.

4. Hvorfor er Jerusalem i oprør da Jesus drager ind i byen?

4 Blot nogle få uger tidligere har mange i folkemængden set Jesus oprejse Lazarus. Nu bliver de ved med at fortælle andre om dette mirakel. Da Jesus kommer ind i Jerusalem, er hele byen derfor i oprør. „Hvem er denne mand?“ spørger folk. Og folkeskarerne bliver ved med at sige: „Det er profeten Jesus, fra Nazaret i Galilæa!“ Da farisæerne ser hvad der sker, jamrer de: „Verden er løbet efter ham.“ — Mattæus 21:10, 11; Johannes 12:17-19.

5. Hvad sker der da Jesus går ind i templet?

5 Som Jesus, den store Lærer, plejer når han besøger Jerusalem, går han ind i templet for at undervise. Her kommer de blinde og de halte hen til ham, og han helbreder dem. Da de øverste præster og de skriftlærde ser det og hører drengene i templet råbe: „Frels dog Davids søn!“ bliver de vrede. „Hører du hvad de siger?“ protesterer de. „Ja,“ svarer Jesus. „Har I aldrig læst dette: ’Af spædes og diendes mund har du beredt dig lovprisning’?“ Mens Jesus fortsætter med at undervise, betragter han nøje hvad der foregår i templet. — Mattæus 21:15, 16; Markus 11:11.

6. Hvordan adskiller det Jesus gør nu, sig fra det han har gjort tidligere, og hvorfor?

 6 Jesus griber situationen an på en helt anden måde nu end han gjorde et halvt år tidligere. Da han dengang kom til Jerusalem for at fejre løvhyttefesten, skete det ikke åbenlyst, men hemmeligt. (Johannes 7:10) Og han sørgede altid for at undslippe når hans liv var truet. Nu drager han åbenlyst ind i byen selv om der er udstedt ordre til at pågribe ham! Tidligere plejede han heller ikke at omtale sig selv som Messias. (Esajas 42:2; Markus 1:40-44) Han ønskede ingen højrøstet opmærksomhed omkring sin person eller at fordrejede rygter om ham skulle gå fra mund til mund. Nu hylder folkeskarerne ham åbenlyst som Konge og Frelser — Messias — og han afviser de religiøse lederes anmodning om at få dem til at tie! Hvad skyldes denne forandring? At „timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggøres,“ som Jesus erklærer den følgende dag. — Johannes 12:23.

Handlekraft — og livreddende undervisning

7, 8. Hvordan minder det Jesus gør den 10. nisan år 33, om det han gjorde i templet under påsken i år 30?

7 Da Jesus ankommer til templet mandag den 10. nisan, handler han i overensstemmelse med det han har set den foregående eftermiddag. Han begynder at ’jage dem ud der sælger og køber i templet, og han vælter pengevekslernes borde og duesælgernes bænke; og han tillader ikke nogen at bære noget redskab gennem templet’. Han fordømmer overtræderne med ordene: „Står der ikke skrevet: ’Mit hus skal kaldes et bedehus for alle nationerne’? Men I har gjort det til en røverhule.“ — Markus 11:15-17.

8 Dette minder om det Jesus gjorde tre år tidligere da han besøgte templet under påsken i år 30. Den fordømmelse han udtaler, er dog langt skarpere denne gang. Nu omtaler han de handlende i templet som røvere. (Lukas 19:45, 46; Johannes 2:13-16) De er røvere i den forstand at de forlanger urimelige priser for de offerdyr som nogle er nødt til at købe her. Da de øverste præster, de skriftlærde og folkets førende mænd hører om hvad Jesus gør, søger de igen at få ham slået ihjel. De ved imidlertid ikke hvordan de skal få ham ryddet af vejen, for folkemængden, der er slået af forbavselse over hans lære, bliver ved med at hænge ved ham for at høre ham. — Markus 11:18; Lukas 19:47, 48.

9. Hvad lærer Jesus sine tilhørere i templet, og hvilken indbydelse giver han dem?

9 Da Jesus fortsætter med at undervise i templet,  siger han: „Timen er kommet da Menneskesønnen skal herliggøres.“ Ja, han ved at der kun er nogle få dage af hans jordiske liv tilbage. Efter at have beskrevet hvordan en hvedekerne må dø for at kunne bære frugt — hvilket svarer til at han selv må dø for at blive det middel der vil videregive evigt liv til andre — giver Jesus sine tilhørere en indbydelse. Han siger: „Hvis nogen vil tjene mig, så lad ham følge mig, og hvor jeg er, dér vil min tjener også være. Hvis nogen vil tjene mig, vil Faderen ære ham.“ — Johannes 12:23-26.

10. Hvordan ser Jesus på den pinefulde død der venter ham?

10 Med tanke på den pinefulde død han skal lide om blot fire dage, fortsætter Jesus: „Nu er min sjæl stærkt foruroliget, og hvad skal jeg sige? Fader, red mig ud af denne time.“ Men det der venter Jesus, kan ikke undgås. „Dog, det er derfor jeg er kommet til denne time,“ siger Jesus. Ja, Jesus accepterer alt hvad Gud har forordnet. Han er besluttet på at lade sig lede af Guds vilje i alt, også med hensyn til at han skal ofre sit liv. (Johannes 12:27) Han satte et enestående eksempel for os ved at underlægge sig Guds vilje i alt!

11. Hvad forklarer Jesus den skare der netop har hørt en stemme fra himmelen?

11 Jesus er dybt bekymret for hvordan hans død vil berøre hans Faders omdømme. Han beder derfor: „Fader, herliggør dit navn.“ Til stor forbavselse for folkemængden der er samlet i templet, lyder en stemme fra himmelen som siger: „Jeg har herliggjort det og vil igen herliggøre det.“ Den store Lærer benytter denne lejlighed til at forklare folk hvorfor stemmen lød, hvilke følger hans død vil få, og hvorfor de må vise tro. (Johannes 12:28-36) De to sidste dage har været meget travle for Jesus. Men endnu en afgørende dag ligger forude.

En dag med fordømmelser

12. Hvordan forsøger de religiøse ledere at fange Jesus i ord tirsdag den 11. nisan, og med hvilket resultat?

12 Tirsdag den 11. nisan går Jesus igen ind i templet for at undervise. Hans tilhørere er ham fjendtligt stemt. Med henvisning til det Jesus har gjort dagen før, spørger de øverste præster og folkets ældste ham: „Med hvilken bemyndigelse gør du disse ting? Og hvem har givet dig denne bemyndigelse?“ Som en mesterlig lærer bringer han dem til tavshed med sit svar og fremholder derefter tre livfulde billedtaler — to om en vingård og en om en bryllupsfest — der afslører hvor onde hans modstandere i virkeligheden er. De religiøse ledere bliver vrede over det de hører, og søger at pågribe ham. Men de er bange for folkeskarerne, der regner Jesus for en profet. Derfor forsøger de at forlede ham til at sige noget som de kan få ham arresteret  for. Jesu svar bringer dem til tavshed. — Mattæus 21:23–22:46.

13. Hvilket råd giver Jesus sine tilhørere angående de skriftlærde og farisæerne?

13 Eftersom de skriftlærde og farisæerne hævder at undervise i Guds lov, giver Jesus nu sine tilhørere denne tilskyndelse: „Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger, for de siger det nok, men gør det ikke.“ (Mattæus 23:1-3) Det er en magtfuld, offentlig fordømmelse! Men Jesus er ikke færdig med at fremsætte fordømmelser. Det er hans sidste dag i templet, og han fremsætter frimodigt en række afsløringer — den ene efter den anden som tordenbrag under et uvejr.

14, 15. Hvilke sviende fordømmelser af de skriftlærde og farisæerne fremsætter Jesus?

14 „Ve jer, skriftlærde og farisæere, hyklere!“ siger Jesus seks gange. Han forklarer at de er hyklere fordi de lukker himlenes rige for folk og ikke tillader dem der er på vej ind, at gå ind. Disse hyklere rejser over havet og det tørre land for at gøre en enkelt til proselyt, blot for at gøre ham til et emne for evig tilintetgørelse. De lægger stor vægt på at betale tiende, men forsømmer „det der er vigtigere i loven“. I realiteten ’renser de det udvendige af bægeret og fadet, men indvendig er de fulde af rov og umådeholdenhed’ i den forstand at deres indre råddenskab er skjult bag en from facade. De er også villige til at bygge gravsteder til profeterne og udsmykke dem for at gøre opmærksom på deres egne velgerninger, skønt de er „sønner af dem der myrdede profeterne“. — Mattæus 23:13-15, 23-31.

15 Jesus fordømmer sine modstanderes manglende sans for åndelige værdier og siger: „Ve jer, blinde vejledere.“ Ved at lægge større vægt på guldet i templet end på de åndelige værdier der findes ved dette tilbedelsessted, afslører de deres moralske blindhed. Jesus fortsætter nu med sin stærkeste fordømmelse. „Slanger, giftslangeyngel, hvordan skal I kunne flygte fra Gehennas dom?“ siger han. Ja, Jesus fortæller dem at de vil lide evig tilintetgørelse på grund af deres onde levevis. (Mattæus 23:16-22, 33) Lad os være lige så modige når vi forkynder budskabet om Riget, selv når vi må afsløre falsk religion.

16. Hvilken betydningsfuld profeti fremsætter Jesus for sine disciple mens de sidder på Oliebjerget?

16 Jesus forlader nu templet. I den aftagende eftermiddagssol går han og hans apostle op på Oliebjerget. Mens de sidder der, fremsætter Jesus profetien om templets ødelæggelse og tegnet på sin nærværelse og afslutningen på tingenes ordning. Betydningen af disse profetiske ord rækker frem til vor tid. Samme aften siger Jesus også til sine disciple: „I ved at om to dage er det påske, og så skal Menneskesønnen overgives til at pælfæstes.“ — Mattæus 24:1-14; 26:1, 2.

Jesus elsker sine egne „lige til det sidste“

17. (a) Hvilken lektion giver Jesus de 12 under fejringen af påsken den 14. nisan? (b) Hvilken højtid indstifter Jesus efter at have sendt Judas Iskariot bort?

17 De to næste dage — den 12. og den 13. nisan — viser Jesus sig ikke åbenlyst i templet. De religiøse ledere søger at slå ham ihjel, og han ønsker ikke at noget skal forhindre ham i at fejre påsken sammen med sine apostle. Den 14. nisan begynder ved solnedgang om torsdagen. Det er den sidste dag af Jesu liv som menneske. Den aften er Jesus og hans apostle samlet i et hus i Jerusalem hvor der er truffet forberedelser til at de kan fejre påsken. På et tidspunkt under måltidet giver han de 12 en lektion i ydmyghed ved at vaske deres fødder. Judas Iskariot — der er gået med til at forråde sin herre for 30 sølvstykker, prisen for en træl ifølge Moseloven — bliver sendt bort, hvorefter Jesus indstifter højtiden til minde om sin død. — 2 Mosebog 21:32; Mattæus 26:14, 15, 26-29; Johannes 13:2-30.

18. Hvad lærer Jesus yderligere sine 11 trofaste apostle, og hvordan forbereder han dem på at han snart må forlade dem?

18 Efter indstiftelsen af mindehøjtiden begynder apostlene at skændes heftigt om hvem  af dem der er den største. I stedet for at skælde dem ud forklarer Jesus dem tålmodigt hvor stor værdi det har at betjene andre. Fordi han værdsætter at de er blevet hos ham i hans prøvelser, indgår han en personlig pagt med dem om et rige. (Lukas 22:24-30) Jesus giver dem også det bud at de skal elske hinanden ligesom han har elsket dem. (Johannes 13:34) Mens de stadig er i værelset ovenpå, forbereder Jesus dem kærligt på at han snart må forlade dem. Han forsikrer dem om at han er deres ven, tilskynder dem til at udvise tro og lover dem den hellige ånds hjælp. (Johannes 14:1-17; 15:15) Før de forlader huset, beder Jesus indtrængende til sin Fader med ordene: „Fader, timen er kommet; herliggør din søn, for at Sønnen kan herliggøre dig.“ Jesus har forberedt apostlene på at han må forlade dem, og han viste tydeligt at han ’elskede dem lige til det sidste’. — Johannes 13:1; 17:1.

19. Hvorfor er Jesus i dødsangst i Getsemane Have?

19 Klokken er måske langt over midnat da Jesus og hans 11 trofaste apostle når frem til Getsemane Have. Her er han ofte kommet med sine disciple. (Johannes 18:1, 2) Om få timer må Jesus dø som en foragtelig forbryder. Bevidstheden om dette og om den forsmædelse det kan bringe over hans Fader, giver ham en så intens følelse af dødsangst at hans sved bliver som bloddråber der falder på jorden. (Lukas 22:41-44) „Timen er kommet!“ siger Jesus til apostlene. „Se! Den der forråder mig er kommet nær.“ Endnu mens han taler, kommer Judas Iskariot, og sammen med ham en skare med fakler, lamper og våben. De er kommet for at anholde Jesus. Han gør ikke modstand. „Hvordan ville Skrifterne så blive opfyldt, som siger at det nødvendigvis må ske på denne måde?“ forklarer han. — Markus 14:41-43; Mattæus 26:48-54.

Menneskesønnen herliggøres

20. (a) Hvilke grusomheder bliver Jesus udsat for efter at han er blevet anholdt? (b) Hvorfor råber Jesus: „Det er tilendebragt!“ få øjeblikke før han dør?

20 Efter at Jesus er blevet anholdt, bliver han anklaget af falske vidner, kendt skyldig af fordomsfulde dommere, dømt af Pontius Pilatus, spottet af præster og folkeskarer og latterliggjort og torteret af soldater. (Markus 14:53-65; 15:1, 15; Johannes 19:1-3) Ved middagstid om fredagen nagles Jesus til en marterpæl og udsættes for ulidelige smerter da pælen rejses op, eftersom kroppens vægt nærmest hviler på naglerne. (Johannes 19:17, 18) Omkring klokken tre om eftermiddagen råber Jesus: „Det er tilendebragt!“ Ja, han har fuldført alt det han kom til jorden for at gøre. Idet han betror sin ånd i Guds hænder, bøjer han hovedet og dør. (Johannes 19:28, 30; Mattæus 27:45, 46; Lukas 23:46) På tredjedagen derefter oprejser Jehova sin søn. (Markus 16:1-6) Fyrre dage efter sin opstandelse stiger Jesus op til himmelen og bliver herliggjort. — Johannes 17:5; Apostelgerninger 1:3, 9-12; Filipperne 2:8-11.

21. Hvordan kan vi efterligne Jesus?

21 Hvordan kan vi ’følge lige i Jesu fodspor’? (1 Peter 2:21) Ved ligesom han at kæmpe energisk i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple og ved frimodigt og frygtløst at tale Guds ord. (Mattæus 24:14; 28:19, 20; Apostelgerninger 4:29-31; Filipperne 1:14) Lad os aldrig glemme hvor langt fremme vi er på tidens strøm, eller forsømme at anspore hinanden til kærlighed og gode gerninger. (Markus 13:28-33; Hebræerne 10:24, 25) Måtte alt hvad vi gør, være ledet af Jehova Guds vilje og af bevidstheden om at vi lever i „endens tid“. — Daniel 12:4.

Hvad vil du svare?

● Hvordan berørte det Jesu afsluttende tjeneste i templet i Jerusalem at han vidste at han snart måtte dø?

● Hvad viser at Jesus ’elskede sine egne lige til det sidste’?

● Hvad viser begivenhederne i de sidste få timer af Jesu liv om ham?

● Hvordan kan vi efterligne Kristus Jesus i vores tjeneste?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 18]

Jesus ’elskede dem lige til det sidste’