Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Spørgsmål fra læserne

Spørgsmål fra læserne

 Spørgsmål fra læserne

Hvordan kan man bedrøve Guds hellige ånd når den ikke er en person?

Apostelen Paulus skrev: „Bedrøv ikke Guds hellige ånd.“ (Efeserne 4:30) Nogle mener at disse ord viser at den hellige ånd er en person. „Den trofaste husholder“ har imidlertid i sine publikationer ofte givet bibelske og historiske grunde for at de første kristne ikke betragtede den hellige ånd som en person og en del af en guddom som er ligestillet med den Allerhøjeste i en såkaldt treenighed. * (Lukas 12:42) Så der er ikke grundlag for at tro at Paulus opfattede Guds hellige ånd som en person.

Guds hellige ånd er hans usynlige virksomme kraft. (1 Mosebog 1:2) Jesus skulle døbe „med hellig ånd“, ligesom Johannes døbte med vand. (Lukas 3:16) På pinsedagen i år 33 blev omkring 120 disciple „fyldt med hellig ånd“, som tydeligvis ikke kunne være en person. (Apostelgerninger 1:5, 8; 2:4, 33) Disse salvede modtog et himmelsk håb, og Guds ånd ledede dem til at leve et liv i trofasthed. (Romerne 8:14-17; 2 Korinther 1:22) Den hjalp dem til at bære „åndens frugt“ og til at undgå „kødets gerninger“, som kunne medføre Guds mishag. — Galaterne 5:19-25.

Hvis vi som Guds tjenere har et jordisk håb, er vi ikke blevet salvet med hellig ånd, men vi kan have lige så meget af Guds ånd som de der har et himmelsk håb. Derfor kan vi også bedrøve ånden. Hvordan?

Hvis vi ignorerer bibelsk vejledning som er skrevet under den hellige ånds ledelse, kan vi udvikle en indstilling som kan føre til at vi med vilje synder mod ånden. Derved ville vi miste Guds gunst og ville til sidst gå til grunde. (Mattæus 12:31, 32) Måske har vi endnu ikke gjort os skyldige i en alvorlig synd, men vi kan være slået ind på en vej der leder i en forkert retning, og som til sidst vil føre til at vi handler imod åndens ledelse. På den måde kan vi bedrøve den hellige ånd.

Hvordan kan vi da undgå at bedrøve Guds ånd? Det er meget vigtigt at vi kan beherske vore tanker og handlinger. I Efeserbrevet, kapitel 4, taler apostelen Paulus om at undgå tendensen til at være uærlig i sine udtalelser, at nære vedvarende vrede, at være doven og at bruge et upassende sprog. Hvis vi har iført os „den nye personlighed“, men alligevel forfalder til  handlinger der hører „den gamle personlighed“ til, ville vi gå imod den inspirerede vejledning i Guds ord, Bibelen, og dermed bedrøve den hellige ånd.

I kapitel 5 i Efeserbrevet har vi Paulus’ vejledning om at undgå utugt og urenhed af enhver art, en skammelig adfærd og sjofel skæmten. Det gælder også når vi vælger underholdning. Ved at ignorere denne vejledning kan vi altså også bedrøve Guds hellige ånd. Hvorfor vise interesse for sådanne ting ved at tale om dem, læse om dem og se dem skildret på film, i tv og andre steder?

Man kan også bedrøve ånden på andre måder. Jehovas ånd fremmer enheden i menigheden, men hvis man spreder sladder eller opmuntrer til klikedannelse, er det så ikke at gå imod åndens ledelse? Man ville bedrøve den hellige ånd, ligesom de der var årsag til splittelse i menigheden i Korinth. (1 Korinther 1:10; 3:1-4, 16, 17) Man vil også bedrøve ånden hvis man med vilje undergraver respekten for de tilsynsmænd som under åndens ledelse er indsat til at føre an i menigheden. — Apostelgerninger 20:28; Judas 8.

Det er tydeligvis klogt at tage sin indstilling og sine handlinger op til overvejelse på baggrund af hvad vi véd om den hellige ånds ledelse som den kommer til udtryk i Bibelen og den kristne menighed. Man må også ’bede med hellig ånd’, underlægge sig dens ledelse og altid handle i overensstemmelse med hvad der siges i Guds inspirerede ord. (Judas 20) Lad os træffe en fast beslutning om aldrig at bedrøve ånden, men altid at lade os lede af den til ære for Guds hellige navn, Jehova.

Da Jesus Kristus ville vise hvor vanskeligt det var for en rig at komme ind i Guds rige, sammenlignede han det med at en kamel ville prøve at komme igennem et nåleøje. Tænkte Jesus på en bogstavelig kamel og en bogstavelig synål?

To af de tre steder i Bibelen hvor denne udtalelse af Jesus findes, er identiske. Ifølge Mattæus sagde Jesus: „Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“ (Mattæus 19:24) Og Markus 10:25 siger tilsvarende: „Det er lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.“

Nogle bibelske opslagsværker har den forklaring at det omtalte „nåleøje“ var en lille port i en af Jerusalems store porte. Hvis den store port var lukket om natten, kunne den lille port åbnes, og så kunne kamelen gå igennem den, hævdes det. Er det sådan Jesu udtalelse skal forstås?

Ved en nærmere undersøgelse må svaret være nej. Øjensynlig tænkte Jesus på en rigtig synål. Man har fundet nåle fra den tid både af ben og metal, så det har været almindeligt brugte husholdningsredskaber. Lukas 18:25 fjerner enhver tvivl om hvad Jesus mente, for her gengives Jesu udtalelse på denne måde: „Det er lettere for en kamel at komme igennem en synåls øje end for en rig at komme ind i Guds rige.“

Flere ordbøger bekræfter gengivelsen „synål“, som man finder i Ny Verden-Oversættelsen. Det græske ord for ’nål’ i Mattæus 19:24 og Markus 10:25 (rhafisʹ) kommer  af et udsagnsord der betyder „at sy“, og det græske ord i Lukas 18:25 (beloʹnē) bruges om en kirurgs synål. Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words oplyser: „Den tanke at betegnelsen ’nåleøje’ blev brugt om små porte, synes at være af ret ny dato; der findes intet spor af denne anvendelse i gammel tid. Herren brugte udtrykket for at understrege det menneskeligt umulige, og der er ingen grund til at prøve at svække det vanskelige heri ved at sige at nålen skulle betyde andet og mere end det almindelige redskab.“ — 1981, bind 3, side 106.

Nogle mener at ordet „kamel“ i disse vers burde gengives med „reb“. De græske ord for „reb“ (kaʹmilos) og „kamel“ (kaʹmēlos) ligner hinanden. Men det er det græske ord for „kamel“ og ikke ordet for „reb“ der findes i Mattæus 19:24 i de ældste eksisterende græske håndskrifter til Mattæusevangeliet (Det Sinaitiske, Det Vatikanske nr. 1209 og Det Alexandrinske). Ifølge kirkehistorien har Mattæus oprindelig skrevet sit evangelium på hebraisk og har måske selv oversat det til græsk. Han vidste nøjagtig hvad Jesus sagde, og har derfor brugt det rigtige ord.

Jesus har derfor tænkt på en bogstavelig synål og en bogstavelig kamel. Han brugte dette billede for at understrege at noget er umuligt. Men mente han at det var helt umuligt for en rig mand nogen sinde at komme ind i Riget? Nej, for Jesu udtalelse skulle ikke tages bogstaveligt. Han brugte en hyperbel, en overdrivelse, for at vise at lige så lidt som en bogstavelig kamel kan komme igennem øjet på en synål, lige så lidt kan en rig mand komme ind i Guds rige hvis han bliver ved med at klynge sig til sin rigdom og ikke lader Jehova komme først i sit liv. — Lukas 13:24; 1 Timoteus 6:17-19.

Jesus fremsatte sin udtalelse lige efter at en rig ung mand havde sagt nej til det storslåede privilegium at blive en af Jesu disciple. (Lukas 18:18-24) En der er velhavende, og som har større kærlighed til det han ejer, end til de åndelige goder, kan ikke forvente at opnå evigt liv under Guds rige. Men der var rige som blev disciple af Jesus. (Mattæus 27:57; Lukas 19:2, 9) Så en der er rig, og som samtidig erkender sit åndelige behov og søger hjælp hos Gud, kan blive frelst. — Mattæus 5:3; 19:16-26.

[Fodnote]

^ par. 3 Se brochuren Skal man tro på treenigheden?, udgivet af Jehovas Vidner.