Ifølge Lukas 18:1-43

18  Så fortalte han dem en lignelse for at vise at de altid skulle bede og ikke give op.+ 2  Han sagde: “I en by var der en dommer som hverken havde frygt for Gud eller respekt for mennesker. 3  I samme by var der også en enke som blev ved med at komme til ham og sige: ‘Skaf mig min ret over for min modpart.’ 4  I et stykke tid ville han ikke, men til sidst sagde han til sig selv: ‘Selvom jeg hverken har frygt for Gud eller respekt for nogen mennesker, 5  vil jeg, fordi denne enke bliver ved med at plage mig, skaffe hende hendes ret så hun ikke bliver ved med at komme og udmatte mig med sit krav.’”+ 6  Så sagde Herren: “Hørte I hvad dommeren sagde til trods for at han var uretfærdig? 7  Vil Gud så ikke skaffe sine udvalgte deres ret, dem som råber til ham dag og nat,+ mens han er tålmodig med dem?+ 8  Jeg siger jer at han hurtigt vil skaffe dem deres ret. Mon Menneskesønnen vil finde en sådan tro på jorden når han kommer?” 9  Han fortalte også følgende lignelse til nogle der stolede på deres egen retfærdighed+ og så ned på andre: 10  “To mænd gik op til templet for at bede. Den ene var farisæer, og den anden skatteopkræver. 11  Farisæeren stillede sig op og begyndte at bede for sig selv: ‘Gud, jeg takker dig fordi jeg ikke er ligesom alle andre – afpressere, uretfærdige, ægteskabsbrydere – eller som denne skatteopkræver.+ 12  Jeg faster to gange om ugen, og jeg giver en tiendedel* af alt hvad jeg får ind.’+ 13  Men skatteopkræveren, som stod et stykke borte, ville ikke engang løfte blikket mod himlen, men blev ved med at slå sig for brystet og sige: ‘Gud, bær over med en synder som mig.’+ 14  Jeg siger jer at denne mand gik mere retfærdig ned til sit hjem end farisæeren.+ For den der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, men den der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.”+ 15  Nu kom folk også til ham med deres små børn for at han skulle lægge hænderne på dem, men da disciplene så det, begyndte de at skælde dem ud.+ 16  Men Jesus kaldte på børnene og sagde: “Lad de små børn komme hen til mig, og prøv ikke at forhindre dem i det, for Guds rige tilhører dem der er som disse børn.+ 17  Det siger jeg jer: Den der ikke tager imod Guds rige ligesom et lille barn, vil slet ikke komme ind i det.”+ 18  Og en af jødernes ledere spurgte ham: “Gode Lærer, hvad skal jeg gøre for at få* evigt liv?”+ 19  Jesus sagde til ham: “Hvorfor kalder du mig god? Der er kun én der er god, og det er Gud.+ 20  Du kender buddene: ‘Begå ikke ægteskabsbrud,+ myrd ikke,+ stjæl ikke,+ afgiv ikke falsk vidneforklaring,+ vis din far og din mor ære.’”+ 21  Så sagde han: “Jeg har holdt dem alle sammen siden jeg var ung.” 22  Da Jesus hørte det, sagde han til ham: “Du mangler stadig en ting: Sælg alt hvad du har, og del overskuddet ud til de fattige, så vil du have værdier i himlene, og kom så og følg mig.”+ 23  Da han hørte det, blev han dybt bedrøvet, for han var meget rig.+ 24  Jesus så på ham og sagde: “Hvor vil det være vanskeligt for dem der har penge, at komme ind i Guds rige!+ 25  Ja, det er faktisk lettere for en kamel at komme igennem øjet i en synål end for en rig at komme ind i Guds rige.”+ 26  De der hørte det, sagde: “Hvem kan så blive frelst?”+ 27  Han sagde: “Det der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.”+ 28  Men Peter sagde: “Hør! Vi har forladt hvad vi havde, og fulgt dig.”+ 29  Han sagde til dem: “Jeg siger jer – der er ikke nogen der har forladt hus eller hustru eller brødre eller forældre eller børn for Guds riges skyld,+ 30  som ikke vil få mange gange mere i denne tid* – og i den kommende verdensordning evigt liv.”+ 31  Så tog han de tolv til side og sagde til dem: “Vi går nu op til Jerusalem, og alt det profeterne+ har nedskrevet om Menneskesønnen, vil blive opfyldt.+ 32  For eksempel vil han blive overgivet til folk fra nationerne,+ og man vil gøre nar af ham,+ og han vil blive mishandlet og spyttet på.+ 33  Og efter at man har pisket ham, vil man dræbe ham,+ men på den tredje dag skal han opstå fra de døde.”+ 34  De fattede dog ikke noget af det, for ordenes betydning var skjult for dem, og de forstod ikke det der blev sagt.+ 35  Da Jesus nu nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede.+ 36  Han hørte mange komme gående forbi, og derfor spurgte han hvad der foregik. 37  Man svarede ham: “Det er Jesus fra Nazaret der kommer forbi.” 38  Så råbte han: “Jesus, Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” 39  De der var foran ham, gav sig til at irettesætte ham og sagde at han skulle tie stille, men han blev bare ved med at råbe: “Davids Søn, vis mig barmhjertighed!” 40  Jesus stoppede op og befalede at man skulle føre manden hen til ham. Da han kom derhen, spurgte Jesus ham: 41  “Hvad ønsker du at jeg skal gøre for dig?” Han sagde: “Herre, lad mig få mit syn igen.” 42  Så sagde Jesus til ham: “Bliv seende igen. Din tro har gjort dig rask.”*+ 43  Og straks fik han sit syn igen, og han begyndte at følge Jesus+ og ophøje Gud. Da folk så det, lovpriste de også Gud.+

Fodnoter

^ Eller “betaler tiende”.
^ Bogst.: “arve”.
^ Eller “her og nu”.
^ Eller “frelst dig; reddet dig”.

Studienoter

lignelser: Eller “illustrationer”. Det græske ord parabole, som bogstaveligt betyder “at stille ved siden af (sammen)”, kan bruges om en sammenligning, et ordsprog eller en illustration. Jesus forklarede ofte noget ved at ‘stille det ved siden af’, eller sammenligne det med, noget der minder om det. (Mr 4:30) Hans lignelser var korte og som regel opdigtede historier som man kunne drage en moralsk eller åndelig lære af.

en lignelse: Eller “en illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.

at de altid skulle bede: Det er kun Lukas der omtaler lignelsen i vers 2-8, og den er endnu et eksempel på at hans evangelium understreger at det er vigtigt at bede. – Lu 1:10, 13; 2:37; 3:21; 6:12; 9:28, 29; 11:1; 18:1-8; 22:39-46; 23:46.

en dommer: Jesus henviser åbenbart til en underretsdommer, måske ved politiretten, der var indsat af romerne. Dommeren i billedet passer tilsyneladende ikke ind i de jødiske forhold, hvor retten skulle bestå af mindst tre dommere. Denne dommer havde heller ingen frygt for Gud eller respekt for mennesker, dvs. han gik ikke op i hvad andre tænkte.

en dommer: Jesus henviser åbenbart til en underretsdommer, måske ved politiretten, der var indsat af romerne. Dommeren i billedet passer tilsyneladende ikke ind i de jødiske forhold, hvor retten skulle bestå af mindst tre dommere. Denne dommer havde heller ingen frygt for Gud eller respekt for mennesker, dvs. han gik ikke op i hvad andre tænkte.

hverken ... respekt for nogen mennesker: I denne sammenhæng betyder det at man ikke lader sig styre af den offentlige mening eller går overdrevet op i hvad andre tænker. – Se studienote til Lu 18:2.

udmatte mig med sit krav: Eller “banke løs på mig til mit endeligt”. Bogst.: “slå mig under [dvs. under øjet] helt til slutningen”. Det græske udsagnsord hypopiazo som bruges her, er blevet defineret som det at “slå i ansigtet; give et blåt øje”. Her bruges det åbenbart i overført betydning om det at nogen konstant irriterer eller fuldstændig udmatter en anden. Nogle bibelkommentatorer mener at ordet indeholder tanken om at ødelægge en andens ry. Udtrykket, som det bruges i denne sammenhæng, beskriver dommerens følelser. Først var han ikke villig til at lytte til enkens bøn om at blive vist retfærdighed, men så følte han sig nødsaget til det fordi hun var så vedholdende. (Lu 18:1-4) Det siges ikke i lignelsen at Gud er som den uretfærdige dommer. Tværtimod bliver Gud sat i kontrast til ham. Hvis denne dommer til sidst gjorde hvad der var rigtigt, hvor meget mere ville Gud så ikke gøre det! Enkens udholdenhed fik den uretfærdige dommer til at skride ind. Guds tjenere må også være vedholdende med hensyn til at bede. Gud, som er retfærdig, vil besvare deres bøn og skaffe dem deres ret. – Lu 18:6, 7.

en sådan tro: Eller “denne tro”. Bogst.: “troen”. Den bestemte artikel foran ordet “tro” på græsk viser at Jesus ikke talte om troen i almindelighed, men om en bestemt slags tro, den tro enken havde i Jesus’ lignelse. (Lu 18:1-8) Det indbefatter troen på bønnens magt og troen på at Gud vil skaffe hans udvalgte deres ret. Jesus besvarede tydeligvis ikke spørgsmålet fordi disciplene selv skulle tænke over hvor stærk deres tro var. Denne lignelse om bøn og tro var særligt aktuel fordi Jesus netop havde beskrevet hvilke prøver hans disciple ville møde. – Lu 17:22-37.

templet: De der gik op til templet for at bede, gik ikke ind i Det Hellige eller Det Allerhelligste, men fik lov til at komme ind i de omkringliggende forgårde. De to jødiske mænd i denne lignelse bliver skildret som nogle der står i en af forgårdene. – Se Tillæg B11.

afpressere: Eller “røvere”. Under det romerske herredømme gjorde mange jødiske skatteopkrævere sig ofte skyldige i afpresning. Deres stilling gav dem gode muligheder for at gøre sig selv rige (og uden tvivl også deres romerske overordnede) på bekostning af folket. De røvede faktisk fra folket. Det var måske det Jesus hentydede til da han i denne lignelse talte om en selvretfærdig farisæer der roste sig selv i en bøn til Gud for at han ikke var en afpresser.

faster to gange om ugen: Ordet faste bliver ikke brugt i Moseloven, men der er almindelig enighed om at befalingen om at folket en gang om året skulle ‘vise at de var bedrøvede over deres synder’ i forbindelse med forsoningsdagen, blandt andet indbefattede faste. (3Mo 16:29, fdn.; 4Mo 29:7, fdn.; Sl 35:13) Senere vandt andre årlige fastedage indpas til minde om nationale katastrofer. Farisæerne havde dog den skik at faste “to gange om ugen”, på den anden og den femte dag i ugen. De ønskede at andre skulle se hvor gudfrygtige de var. (Mt 6:16) Ifølge nogle kilder valgte de at faste på de dage hvor der var marked, for så ville der være mange folk i byen. De fastede også når der blev holdt særlige gudstjenester i synagogerne, og når de lokale domstole trådte i funktion.

bær over med ... mig: Eller “vis barmhjertighed mod mig; vær nådig mod mig”. Det græske ord for udtrykket ’at bære over med’ forekommer kun to gange i De Kristne Græske Skrifter og er forbundet med tanken om soning eller forsoning. I He 2:17 er det gengivet med at “bringe et sonoffer [forsoningsoffer]”.

små børn: Bogst.: “spædbørn”. Det græske ord brefos, som er brugt her, henviser til meget små børn, spædbørn eller endda ufødte børn. (Lu 1:41; 2:12; ApG 7:19; 2Ti 3:15, “spæde barndom”; 1Pe 2:2) Parallelberetningerne i Mt 19:13 og Mr 10:13 bruger paidion, et andet græsk ord som ikke blot anvendes om nyfødte og spædbørn (Mt 2:8; Lu 1:59), men også om Jairus’ 12-årige datter (Mr 5:39-42). Evangelieskribenterne bruger altså forskellige græske ord, og det kan tyde på at der var børn i forskellige aldre til stede ved denne lejlighed, selvom Lukas åbenbart fokuserer på de små børn der var til stede.

ligesom et lille barn: Henviser til at have samme gode egenskaber som små børn har, deriblandt det at være ydmyg, lærevillig, tillidsfuld og lydhør. – Mt 18:5.

ligesom et lille barn: Se studienote til Mr 10:15.

Gode Lærer: Manden brugte åbenbart ordene “Gode Lærer” som en smigrende og formel titel fordi han vidste at de religiøse ledere normalt krævede at man viste dem en sådan ære. Jesus havde ikke noget imod at man brugte de passende betegnelser “Lærer” og “Herre” om ham (Joh 13:13), men han ønskede at al ære skulle gå til hans Far.

Gode Lærer: Se studienote til Mr 10:17.

Jesus ... sagde ... til ham: Jesus så hvor oprigtig en leder manden var, og ifølge Mr 10:21 havde Jesus “kærlighed til ham”. Men Jesus forstod måske at manden måtte være mere selvopofrende for at blive en discipel, så han sagde til ham: Sælg alt hvad du har, og del overskuddet ud til de fattige. I modsætning til Peter og andre som forlod alt for at følge Jesus, kunne denne unge mand ikke skille sig af med det han ejede, for at blive en discipel. – Mt 4:20, 22; Lu 18:23, 28.

lettere for en kamel at komme igennem øjet i en synål: Jesus bruger en hyperbel for at understrege sin pointe. Ligesom en bogstavelig kamel ikke kan komme igennem et øje i en synål, er det umuligt for en rig mand at komme ind i Guds rige hvis han bliver ved med at sætte sin rigdom over sit forhold til Jehova. Jesus mente dog ikke at der slet ikke var nogen velhavende der kunne arve Riget, for han fortsatte med at sige: “Det der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.” (Lu 18:27) Dette er det eneste sted hvor det græske ord belone, der bliver oversat med “synål”, forekommer i De Kristne Græske Skrifter. Det blev nogle gange brugt om en kirurgs synål, mens det græske ord for ‘nål’, rhafis, der findes i parallelberetningerne i Mt 19:24 og Mr 10:25, er afledt af et udsagnsord der betyder “at sy”.

den kommende verdensordning: Eller “den kommende tidsalder”. Det græske ord aion, der har grundbetydningen “tidsalder”, kan henvise til en tingenes ordning eller til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Jesus henviser her til den kommende verdensordning under Guds styre, hvor de trofaste vil opnå evigt liv. – Mr 10:29, 30; se Ordforklaring: “Verdensordning.”

op til Jerusalem: Byen lå omkring 750 m over havets overflade, så mange steder i Bibelen står der at man tog “op til Jerusalem” for at tilbede. (Mr 10:32; Lu 2:22; Joh 2:13; ApG 11:2) Jesus og hans disciple var på vej op fra Jordandalen (se studienote til Mt 19:1), som på det laveste punkt er ca. 400 m under havets overflade. Derfor var der tale om en stigning på omkring 1.000 m for at komme op til Jerusalem.

går nu op til Jerusalem: Se studienote til Mt 20:17.

spytte på ham: At spytte på en, måske i ansigtet, var et udtryk for dyb afsky, fjendskab eller vrede og var ydmygende for den det gik ud over. (4Mo 12:14; 5Mo 25:9) Jesus siger her at han ville blive udsat for en sådan behandling, og det ville opfylde en messiasprofeti: “Jeg skjulte ikke mit ansigt for ydmygelser og spyt.” (Esa 50:6) Der blev spyttet på ham da han var stillet for Sanhedrinet (Mr 14:65), og romerske soldater spyttede på ham efter at han var blevet forhørt af Pilatus (Mr 15:19).

spyttet på: Se studienote til Mr 10:34.

Jeriko: Den første kanaanæiske by V for Jordan som blev indtaget af israelitterne. (4Mo 22:1; Jos 6:1, 24, 25) Med tiden blev denne gamle by forladt, men efter at jøderne var vendt tilbage fra eksil i Babylon, opstod der en anden jødisk by på stedet fordi der fandtes en god vandkilde (Ain es-Sultan). På Jesus’ tid var der blevet bygget en ny romersk by ca. 2 km S for den jødiske by. Det forklarer måske hvorfor der i beretningerne i Matthæus og Markus står om den samme begivenhed at Jesus gik ud af Jeriko (Mt 20:29; Mr 10:46), mens der i Lukas’ beretning står at han nærmede sig Jeriko. Måske helbredte Jesus den blinde mand da han forlod den jødiske by og nærmede sig den romerske by. – Se Tillæg B4 og B10.

en blind mand: I Matthæus’ beretning (20:30) bliver der omtalt to blinde mænd ved denne hændelse. Markus (10:46) og Lukas omtaler kun én blind mand og fokuserer åbenbart på ham der hed Bartimæus, hvis navn kun findes i Markusevangeliet.

Davids søn: Angiver at Jesus er arvingen til pagten om Riget der blev indgået med David, en pagt der skal opfyldes af en i Davids slægtslinje. – 2Sa 7:11-16; Sl 89:3, 4.

David, kongen: Der er nævnt adskillige konger i slægtsregistret, men David er den eneste der bliver benævnt med titlen ‘konge’. Israels kongedømme blev omtalt som “Davids hus”. (1Kg 12:19, 20) Ved at kalde Jesus for “Davids søn” i vers 1 fremhæver Matthæus Riget og viser at Jesus er arvingen til det kongedømme der var givet løfte om i Davidspagten. – 2Sa 7:11-16.

Davids Søn: Ved at tiltale Jesus som “Davids Søn” viser den blinde mand at han åbent anerkender ham som Messias. – Se studienoter til Mt 1:1, 6.

Medieindhold

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Lukas 18
Dansk
Læs Bibelen online
https://assetsnffrgf-a.akamaihd.net/assets/m/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty