Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Omsorg for de ældre — et kristent ansvar

Omsorg for de ældre — et kristent ansvar

 Omsorg for de ældre — et kristent ansvar

„Til jeres alderdom er jeg den samme; og til hårene gråner er det mig der bærer byrden.“ — ESAJAS 46:4.

1, 2. Hvilken forskel er der på den omsorg vor himmelske Fader kan vise os, og den omsorg forældre kan vise deres børn?

KÆRLIGE forældre tager sig af deres børn fra de er spæde og helt til de er blevet voksne. Ja, selv når børnene har stiftet deres egen familie, bliver forældrene ved med at støtte dem og vise dem kærlig omsorg.

2 Der er grænser for hvad mennesker kan gøre for deres børn, men vor himmelske Fader er altid i stand til at støtte sine trofaste tjenere og vise dem kærlig omsorg. Til sit udvalgte folk i fortiden sagde Jehova: „Til jeres alderdom er jeg den samme; og til hårene gråner er det mig der bærer byrden.“ (Esajas 46:4) Er det ikke en vidunderlig forsikring til ældre kristne? Jehova svigter ikke dem der forbliver loyale mod ham. Han har tværtimod lovet at holde dem oppe, støtte og lede dem gennem hele deres liv, også i alderdommen. — Salme 48:14.

3. Hvad vil vi se nærmere på i denne artikel?

3 Hvordan kan vi efterligne Jehovas kærlige omsorg for de ældre? (Efeserne 5:1, 2) Lad os se på hvad børn, menighedens tilsynsmænd og alle andre kristne kan gøre for at dække behovet hos de ældre i det verdensomspændende brodersamfund.

Børns ansvar

4. Hvilket ansvar har kristne børn over for deres forældre?

4 „Ær din fader og moder.“ (Efeserne 6:2; 2 Mosebog 20:12) Med dette enkle, men  væsentlige citat fra De Hebraiske Skrifter mindede apostelen Paulus børn om det ansvar de har over for deres forældre. Men hvilken forbindelse er der mellem disse ord og det at vise omsorg for de ældre? Det fremgår af et opmuntrende eksempel fra den førkristne tid.

5. (a) Hvordan kan vi vide at Josef ikke havde glemt det ansvar han havde for sin far? (b) Hvad indebærer det at ære sine forældre, og hvordan var Josef et godt eksempel på dette område?

5 Gennem mere end 20 år havde Josef ingen kontakt med sin gamle far, patriarken Jakob. Men det var ikke fordi Josef ikke holdt af sin far, for da han over for sine brødre afslørede hvem han var, spurgte han dem: „Lever min fader endnu?“ (1 Mosebog 43:7, 27; 45:3) På det tidspunkt var Kana’ans land hærget af en hungersnød. Josef sendte derfor bud til sin far og sagde: „Kom ned til mig. Tøv ikke. Og du skal bo i Gosens land og være mig nær . . . Og jeg skal forsyne dig med føde dér.“ (1 Mosebog 45:9-11; 47:12) Ja, det at vise aldrende forældre ære indebærer at man værner om dem og sørger for dem materielt når de ikke længere er i stand til at klare sig selv. (1 Samuel 22:1-4; Johannes 19:25-27) Josef påtog sig med glæde dette ansvar.

6. Hvordan viste Josef sin far ægte kærlighed, og hvordan kan vi efterligne ham?

6 Med Jehovas velsignelse var Josef blevet en af Ægyptens rigeste og mægtigste mænd. (1 Mosebog 41:40) Men han følte ikke at han var for betydningsfuld eller havde for travlt til at ære sin 130-årige far. Da Josef hørte at Jakob (Israel) var på vej, „lod [han] spænde for sin vogn og tog op for at møde sin fader Israel i Gosen. Da han viste sig for ham, faldt han ham straks om halsen og græd længe ved hans skulder.“ (1 Mosebog 46:28, 29) Denne velkomst var ikke bare et ydre tegn på respekt. Josef elskede sin aldrende far højt og skammede sig ikke over at vise det. Hvis vi har forældre der er oppe i årene, giver vi så udtryk for vores kærlighed til dem på en lige så åben og hjertelig måde?

7. Hvorfor ville Jakob gerne begraves i Kana’an?

7 Jakob bevarede en stærk hengivenhed for Jehova lige til sin død. (Hebræerne 11:21) På grund af sin tro på Guds løfter bad han om at blive begravet i Kana’an, og Josef viste sin far ære ved at opfylde hans ønske selvom det var besværligt og meget dyrt for ham. — 1 Mosebog 47:29-31; 50:7-14.

8. (a) Hvad er den vigtigste grund til at vi viser omsorg for vore aldrende forældre? (b) Hvad gjorde en heltidstjener for at tage sig af sine aldrende forældre? (Se rammen på side 17).

8 Hvad var det der fik Josef til at vise sin far omsorg? Kærlighed og en følelse af at stå i gæld til sin far, der havde givet ham livet og opdraget ham, spillede naturligvis ind. Men Josef ønskede uden tvivl også at glæde Jehova. Det samme bør være vores ønske. Paulus skrev: „Hvis en enke har børn eller børnebørn, så lad disse først lære at vise gudhengivenhed over for deres egen husstand og fortsat at betale et passende vederlag til deres forældre og bedsteforældre, for dette er velbehageligt i Guds øjne.“ (1 Timoteus 5:4)  Ja, kærlighed til Jehova og ærefrygt for ham vil få os til at vise omsorg for aldrende forældre, uanset hvilke udfordringer det indebærer. *

Hvordan ældste kan vise interesse

9. Hvem har Jehova udnævnt til hyrder for hjorden, deriblandt de ældre?

9 Da Jakob nærmede sig slutningen af sit lange liv, omtalte han Jehova som „den sande Gud, der som en hyrde har ledet mig i hele min tilværelse indtil denne dag“. (1 Mosebog 48:15) I dag leder Jehova sine jordiske tjenere ved hjælp af kristne tilsynsmænd, eller ældste, der virker under ledelse af hans søn, „overhyrden“ Jesus Kristus. (1 Peter 5:2-4) Hvordan kan tilsynsmændene efterligne Jehova og vise omsorg for hjordens ældre medlemmer?

10. Hvad er der blevet gjort for at yde materiel hjælp til ældre kristne? (Se rammen på side 19).

10 Kort efter at den kristne menighed var blevet oprettet, udnævnte apostlene ’syv mænd . . . som havde godt vidnesbyrd og var fulde af ånd og visdom’, til at føre tilsyn med „den daglige uddeling“ af mad til nødlidende kristne enker. (Apostelgerninger 6:1-6) Senere skrev Paulus til tilsynsmanden Timoteus at han skulle sætte eksemplariske enker på listen over dem der var berettiget til materiel hjælp. (1 Timoteus 5:3, 9, 10) På samme måde vil tilsynsmænd i vore dages menigheder med glæde koordinere den praktiske hjælp der ydes til ældre kristne som har behov for det. Men omsorg for trofaste ældre indbefatter mere.

11. Hvad sagde Jesus om den fattige enke der gav et lille bidrag?

11 Ved slutningen af sin jordiske tjeneste satte Jesus sig i templet og „gav sig til at betragte hvordan folkemængden lagde penge i bidragsbøsserne“. Her var der én der fangede hans opmærksomhed. I beretningen siges der: „Nu kom der en fattig enke og lagde to småmønter i af meget ringe værdi.“ Jesus kaldte sine disciple til sig og sagde til dem: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne fattige enke lagde mere i end alle de andre som lagde penge i bidragsbøsserne; for de lagde alle i af deres overflod, men hun lagde i af sin armod alt hvad hun havde, alle sine midler at leve af.“ (Markus 12:41-44) Den reelle værdi af enkens bidrag var meget lille, men Jesus vidste hvor stor pris hans himmelske Fader sætter på et sådant helhjertet udtryk  for hengivenhed. Uanset hvor gammel den fattige enke har været, overså Jesus ikke hvad hun gjorde.

12. Hvordan kan de ældste vise værdsættelse af det ældre kristne gør?

12 Ligesom Jesus vil kristne tilsynsmænd heller ikke overse hvad de ældre gør for at fremme den sande tilbedelse. Tilsynsmændene har grund til at rose de ældre for at de er med i forkyndelsen, deltager i møderne, har en positiv indflydelse på menigheden og viser udholdenhed. Nogle opmuntrende ord der kommer fra hjertet, kan hjælpe de ældre til at finde glæde ved deres hellige tjeneste i stedet for at miste modet ved at sammenligne sig med andre kristne eller ved at tænke på hvad de selv var i stand til før i tiden. — Galaterne 6:4.

13. Hvordan kan de ældste drage nytte af de ældres erfaring og evner?

13 De ældste kan også vise værdsættelse af ældre kristne ved at drage nytte af deres værdifulde erfaring og evner. Ældre der er gode eksempler, kan måske nu og da bruges i demonstrationer eller interviews. „Tilhørerne retter sig op i sædet og lytter når jeg interviewer en ældre broder eller søster som har opdraget børn i sandheden,“ fortæller en ældste. De ældste i en anden menighed fortæller at en 71-årig pionersøster har hjulpet flere forkyndere til at deltage regelmæssigt i tjenesten. Hun tilskynder dem også til at huske „det grundlæggende“, som for eksempel at læse i Bibelen og tage dagsteksten og at grunde over det de læser.

14. Hvordan viste et ældsteråd værdsættelse af en ældre medældste?

14 Menighedens ældste værdsætter desuden det som deres medældste der er kommet op i årene, kan bidrage med. José, der er i halvfjerdserne og har været ældste i årtier, gennemgik for nylig en stor operation. Da han vidste at der ville gå lang tid før han blev rask, overvejede han at træde tilbage som præsiderende tilsynsmand. „De andre ældstes reaktion overraskede mig,“ fortæller José. „I stedet for at gå ind på mit forslag spurgte de mig hvilken praktisk hjælp jeg  havde brug for så jeg stadig kunne passe mine opgaver.“ Med hjælp fra en yngre ældste kunne José fortsat glæde sig over at tjene som præsiderende tilsynsmand, og det har været til velsignelse for menigheden. En ældste fra samme menighed siger: „Brødrene er meget glade for Josés arbejde som ældste. De elsker og respekterer ham på grund af hans erfaring og stærke tro. Han beriger vores menighed.“

Vis omsorg for hinanden

15. Hvorfor skal alle kristne interessere sig for hvordan de ældre i menigheden har det?

15 Det er ikke kun menighedens tilsynsmænd og dem der har aldrende forældre, der skal interessere sig for de ældre. Paulus sammenlignede den kristne menighed med et menneskelegeme og skrev: „Gud har sammensat legemet således at der vises mere ære til den del som er ringere stillet, så der ikke bliver splid i legemet, men så lemmerne har den samme omsorg for hinanden.“ (1 Korinther 12:24, 25) I en anden oversættelse er det gengivet på denne måde: „Legemets enkelte Dele [skal] til deres fælles Vel . . . have Omsorg for hinanden.“ (Erikke Rosenørn-Lehn) For at den kristne menighed kan fungere harmonisk, må vi hver især interessere os for hvordan vore trosfæller, deriblandt de ældre, har det. — Galaterne 6:2.

16. Hvordan kan vi vise interesse for de ældre når vi overværer de kristne møder?

16 Ved de kristne møder har vi god lejlighed til at vise interesse for de ældre. (Filipperne 2:4; Hebræerne 10:24, 25) Tager vi os tid til at tale med dem? Det kan være aktuelt at spørge til deres helbred, men måske kunne vi også give dem „en eller anden åndelig gave“, for eksempel ved at fortælle en opmuntrende oplevelse eller nævne en bibelsk tanke. Da nogle ældre går dårligt, vil det være hensynsfuldt af os at gå hen til dem i stedet for at forvente at de kommer hen til os. Hvis de hører dårligt, kan det være nødvendigt at vi taler langsomt og udtaler ordene tydeligt. Og hvis vi skal „opmuntres ved hinandens tro“, må vi lytte opmærksomt til hvad den ældre broder eller søster siger. — Romerne 1:11, 12.

17. Hvordan kan vi vise omsorg for ældre kristne der ikke er i stand til at forlade deres hjem?

17 Hvad nu hvis nogle af de ældre ikke er i stand til at overvære de kristne møder? Ifølge Jakob 1:27 er det vores pligt at „se til faderløse og enker i deres trængsel“. Det græske udsagnsord der er gengivet med ’at se til’, kan også betyde „at besøge“. (Apostelgerninger  15:36) Og de ældre er meget glade for at få besøg. Da Paulus var fange i Rom omkring år 65, var han „en ældre mand“, og han var så godt som alene. Han længtes efter at se sin medarbejder Timoteus og skrev til ham: „Gør dit yderste for snart at komme til mig.“ (Filemon 9; 2 Timoteus 1:3, 4; 4:9) De ældre i vore menigheder i dag er naturligvis ikke fanger i bogstavelig forstand, men nogle er bundet til hjemmet på grund af helbredsproblemer. De spørger måske: ’Kommer du ikke snart og besøger mig?’ Gør vi det?

18. Hvorfor er det af stor betydning at vi besøger de ældre?

18 Vi må aldrig undervurdere betydningen af at besøge åndelige brødre og søstre der er kommet op i årene. Da en kristen mand ved navn Onesiforus var i Rom, ledte han efter Paulus og fandt ham, og derefter gav han ham ’ofte friske kræfter’. (2 Timoteus 1:16, 17) „Jeg elsker at være sammen med nogle der er yngre,“ siger en ældre søster. „Det jeg allerbedst kan lide, er at de behandler mig som en del af deres familie. Det gør mig så glad.“ En anden ældre kristen siger: „Jeg værdsætter det virkelig når én sender mig et kort, ringer til mig og snakker et par minutter eller kigger ind. Det virker som et frisk pust.“

Jehova belønner dem der viser omsorg

19. Hvilke velsignelser er forbundet med at vise de ældre omsorg?

19 Det er forbundet med mange velsignelser at vise omsorg for de ældre. Alene det at være sammen med dem og lære af deres kundskab og erfaring er et privilegium i sig selv. De der tager sig af dem, mærker den lykke man opnår ved at give. De føler glæde ved at udrette noget gavnligt, og de får fred i sindet fordi de påtager sig deres bibelske ansvar. (Apostelgerninger 20:35) Desuden behøver de der viser de ældre omsorg, ikke at frygte at de selv vil blive ensomme og forladte når de bliver gamle. Guds ord indeholder denne forsikring: „Den gavmilde sjæl bliver selv fed, og den der giver rigeligt at drikke, vil også få rigeligt at drikke.“ — Ordsprogene 11:25.

20, 21. Hvordan betragter Jehova dem der viser omsorg for de ældre, og hvad bør vi være besluttede på?

20 Jehova belønner gudfrygtige børn, tilsynsmænd og andre kristne som uselvisk tager sig af deres ældre trosfæller. Den indstilling de viser, stemmer med ordsproget: „Den der viser den ringe sin gunst låner ud til Jehova, og Han vil gengælde ham efter fortjeneste.“ (Ordsprogene 19:17) Hvis kærlighed får os til at hjælpe den ringe og fattige, betragter Gud det som noget der er lånt ud til ham, og han vil betale tilbage ved at udøse velsignelser over os. Han vil også belønne os hvis vi viser kærlig omsorg for ældre trosfæller, hvoraf mange er ’fattige hvad verden angår, men rige i tro’. — Jakob 2:5.

21 Gud betaler gavmildt tilbage. Lønnen består blandt andet i evigt liv. Langt de fleste af Jehovas tjenere vil opnå evigt liv i et paradis på jorden hvor virkningerne af den nedarvede synd vil blive fjernet og de trofaste ældre vil få ungdommens kræfter tilbage. (Åbenbaringen 21:3-5) Mens vi venter på at det sker, lad os da fortsat påtage os vores kristne ansvar for at vise omsorg for de ældre.

[Fodnote]

^ par. 8 Praktiske forslag til hvordan man kan vise omsorg for aldrende forældre, findes i Vågn op! for 8. februar 1994, side 3-10.

Spørgsmål til repetition

● Hvordan kan vi ære vore aldrende forældre?

● Hvordan kan de ældste vise at de værdsætter ældre brødre og søstre?

● Hvordan kan vi hver især vise oprigtig interesse for de ældre?

● Hvilke velsignelser medfører det at vise omsorg for ældre kristne?

[Studiespørgsmål]

[Ramme på side 17]

Hans forældre fik behov for hjælp

Philip tjente som frivillig byggearbejder i Liberia i 1999 da han hørte at hans far var blevet alvorligt syg. Da han var overbevist om at hans mor ikke kunne klare situationen på egen hånd, besluttede han at tage hjem for at sørge for at hans far fik lægehjælp.

„Det var ikke let at rejse hjem, men jeg følte at jeg først og fremmest havde pligt til at tage mig af mine forældre,“ fortæller Philip. I løbet af de næste tre år sørgede han for at hans forældre blev flyttet til en mere passende bolig, og med lokale trosfællers hjælp indrettede han huset efter sin fars særlige behov.

Philips mor er nu bedre i stand til at tage sig af sin mand under hans alvorlige sygdom. For nylig kunne Philip tage imod en indbydelse til at arbejde som frivillig på Jehovas Vidners afdelingskontor i Makedonien.

[Ramme på side 19]

De har ikke ignoreret hendes behov

Da en 85-årig kristen kvinde i Australien ved navn Ada fik så dårligt et helbred at hun ikke længere var i stand til at forlade sit hjem, sørgede menighedens ældste for at hun fik hjælp. De sørgede for at en gruppe trosfæller kunne tage sig af hende. Brødrene og søstrene var glade for at kunne hjælpe med at gøre rent, vaske tøj, lave mad og købe ind for Ada.

Denne ordning begyndte for næsten ti år siden. Indtil nu har over 30 brødre og søstre hjulpet til. De besøger hende stadig, læser bibelske bøger og blade højt for hende, fortæller om den åndelige fremgang brødrene og søstrene i menigheden gør, og beder regelmæssigt sammen med hende.

En lokal ældste siger: „De der hjælper Ada, betragter det som en forret. I årenes løb er mange blevet opmuntret af hendes trofaste tjeneste, og det ville være utænkeligt for dem at ignorere hendes behov.“

[Illustration på side 16]

Viser vi åbent og hjerteligt hvor højt vi elsker vore aldrende forældre?

[Illustration på side 18]

Alle menighedens medlemmer kan vise ældre trosfæller kærlighed