Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Er dit håb om Paradiset velfunderet?

Er dit håb om Paradiset velfunderet?

 Er dit håb om Paradiset velfunderet?

„Jeg ved om et menneske der er i samhørighed med Kristus . . . at det blev bortrykket til paradiset.“ — 2 KORINTHER 12:2-4.

1. Hvilke bibelske løfter tiltaler mange?

PARADISET. Kan du huske hvordan du følte det første gang du hørte om Guds løfte om et jordisk paradis? Du husker måske dengang du lærte at de blindes øjne vil blive åbnet og de døves ører blive lukket op, og at ørkenen vil blomstre i frodig skønhed. Eller hvad med profetien om at ulven skal færdes sammen med lammet, og barnet med leoparden? Var det ikke også gribende at læse om at dine kære kan blive oprejst og få liv i Paradiset? — Esajas 11:6; 35:5, 6; Johannes 5:28, 29.

2, 3. (a) Hvorfor kan det siges at vores bibelbaserede håb ikke er grundløst? (b) Hvilket yderligere grundlag for håb har vi?

2 Der er gode grunde til at tro på Bibelens løfter om dette paradis. Blandt andet har vi Jesu ord til den pælfæstede forbryder: „Du skal være med mig i Paradiset.“ (Lukas 23:43) Vi får også denne forsikring: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ Og vi stoler på løftet om at Gud vil tørre vore tårer bort; at døden ikke vil være mere; og at sorg, skrig og smerte vil forsvinde. Det jordiske paradis vil altså blive genoprettet! — 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:4.

3 Noget andet der danner grundlag for håbet om Paradiset, er noget som kristne jorden over har glæde af allerede nu. Hvad er det? Et åndeligt paradis som Gud har oprettet og ført sit folk ind i. Udtrykket „åndeligt paradis“ virker måske abstrakt og svært at forstå, men det er blevet forudsagt at der ville være et sådant paradis, og det eksisterer virkelig.

Et syn af et paradis

4. Hvilket syn nævnes i Andet Korintherbrev 12:2-4, og hvem var det sandsynligvis der havde haft det?

4 Læg i denne forbindelse mærke til hvad apostelen Paulus skrev: „Jeg ved om et menneske der er i samhørighed med Kristus . . . at det blev bortrykket som sådan til den tredje himmel. Ja, jeg ved om et sådant menneske — om det var i legemet eller skilt fra legemet ved jeg ikke, Gud ved det — at det blev bortrykket til paradiset og hørte usigelige ord som det ikke er tilladt et menneske at udtale.“ (2 Korinther 12:2-4) Denne passage følger lige efter nogle vers hvor Paulus forsvarede sin apostelværdighed. Eftersom der i Bibelen ikke omtales nogen anden der har haft denne oplevelse, er det sandsynligt at det var fortælleren, Paulus selv, der havde haft dette syn. Men hvad var det for et ’paradis’ han blev bortrykket til i denne overnaturlige oplevelse? — 2 Korinther 11:5, 23-31.

5. Hvad menes der ikke med den tredje himmel, og hvilken slags paradis må der derfor have været tale om?

Sammenhængen antyder ikke at „den tredje himmel“ henviser til atmosfæren der omgiver vores klode, til det ydre rum eller til et parallelt univers af den type som ifølge nogle astrofysikere findes. I Bibelen bruges tallet tre ofte som symbol på intensitet, eftertryk eller øget styrke. (Prædikeren 4:12; Esajas 6:3; Mattæus 26:34, 75; Åbenbaringen 4:8) Det Paulus så i synet, var således noget ophøjet, noget åndeligt.

6. Hvilken historisk udvikling tydeliggør hvad det var Paulus så?

 6 Meningen bliver tydeligere i lyset af nogle profetier i De Hebraiske Skrifter. Efter at Guds folk i fortiden havde vist sig troløst, besluttede Gud at lade babylonierne komme imod Juda og Jerusalem. Det kulminerede i den ødelæggelse der ifølge den bibelske tidsregning fandt sted i 607 f.v.t. Ifølge profetien ville landet ligge øde i 70 år; derefter ville Gud lade angrende jøder vende tilbage og genoprette den sande tilbedelse. Det skete fra 537 f.v.t. og fremefter. (5 Mosebog 28:15, 62-68; 2 Kongebog 21:10-15; 24:12-16; 25:1-4; Jeremias 29:10-14) Men hvordan gik det med selve landet? I løbet af de 70 år blev det et bosted for sjakaler, et sted med vildtvoksende planter og afsvedne områder. (Jeremias 4:26; 10:22) Men dette løfte gjaldt stadig: „Jehova vil trøste Zion. Han vil trøste alle dets øde steder, og han vil gøre dets ørken som Eden og dets ørkenslette som Jehovas have [eller paradis, Septuaginta].“ — Esajas 51:3; fodnote.

7. Hvad skulle der ske efter de 70 års øde tilstand?

7 Dette skete efter de 70 år. Med Guds velsignelse ændrede forholdene sig til det bedre. Prøv at se følgende for dig: „Ørkenen og det udtørrede land skal glæde sig, og ørkensletten juble og blomstre som krokusen. Den skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. . . . Den halte [springer] som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde. For i ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten. Og den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige jord som vandkilder. På sjakalers bosted — deres hvilested — er der grønt græs med rør og papyrusplanter.“ — Esajas 35:1-7.

Et genrejst og forvandlet folk

8. Hvordan ved vi at Esajas, kapitel 35, fortrinsvis handlede om mennesker?

8 Hvilken forvandling — fra ødemark til paradis! Denne og andre pålidelige profetier viste imidlertid at der også ville ske en forandring med folket, en forandring som kunne sammenlignes med at et øde land blev frugtbart. Hvorfor kan vi sige det? Jo, Esajas fokuserede på dem der blev „løskøbt af Jehova“, som ville vende tilbage til deres land „med glædesråb“ og opnå „glæde og fryd“. (Esajas 35:10) Disse ord sigtede ikke til den  bogstavelige jordbund, men til mennesker. Desuden fremsatte Esajas denne forudsigelse om folket som blev ført tilbage til Zion: „De skal kaldes retfærdigheds vældige træer, Jehovas plantning . . . For som jorden lader sine spirer bryde frem, . . . sådan vil den suveræne Herre Jehova få retfærdighed og lovsang til at spire foran alle nationerne.“ Om Guds folk sagde Esajas også: „Jehova skal til stadighed føre dig . . . , dine knogler vil han styrke; og du skal blive som en vandrig have.“ (Esajas 58:11; 61:3, 11; Jeremias 31:10-12) Ligesom de miljømæssige forhold i det bogstavelige land ville blive forbedret, ville der altså ske ændringer med det genrejste jødiske folk.

9. Hvilket „paradis“ så Paulus, og hvornår blev det til virkelighed?

9 Dette historiske forbillede hjælper os til at forstå hvad Paulus så i synet. Det var noget der ville berøre den kristne menighed, som han kaldte „Guds mark under dyrkning“, og som skulle bære frugt. (1 Korinther 3:9) Hvornår skulle synet få sin opfyldelse? Paulus kaldte det han så, en ’åbenbaring’. Det var altså noget fremtidigt. Han vidste at der efter hans død ville finde et omfattende frafald sted. (2 Korinther 12:1; Apostelgerninger 20:29, 30; 2 Thessaloniker 2:3, 7) Så længe de frafaldne havde fremgang og nærmest overskyggede de sande kristne, kunne de kristne næppe sammenlignes med en frodig have. Der ville dog komme en tid hvor den sande tilbedelse ville blive ophøjet igen. Guds folk ville blive genrejst så ’de retfærdige kunne skinne så klart som solen i deres Faders rige’. (Mattæus 13:24-30, 36-43) Det skete faktisk nogle få år efter at Guds rige var blevet oprettet i himmelen. Og efterhånden som årtierne er gået, er det blevet meget tydeligt at Guds folk glæder sig over et åndeligt paradis som det Paulus forudså i synet.

10, 11. Hvorfor kan vi sige at vi befinder os i et åndeligt paradis, til trods for at vi er ufuldkomne?

10 Som enkeltpersoner er vi naturligvis ufuldkomne, og det overrasker os derfor ikke at der indimellem opstår problemer, ligesom der gjorde blandt de kristne på Paulus’ tid. (1 Korinther 1:10-13; Filipperne 4:2, 3; 2 Thessaloniker 3:6-14) Tænk imidlertid på det åndelige paradis vi nu kan glæde os over. Nogle af os har engang været åndeligt syge, men er nu blevet helbredt. Og vi befinder os ikke længere i en udhungret tilstand, men er blevet åndeligt velnærede. Vi lider ikke nød i et udtørret åndeligt land, men har Guds godkendelse og mærker en sand regn af velsignelser. (Esajas 35:1, 7) Vi er ikke som blindede fanger i åndeligt mørke, men ser frihedens  lys og mærker Guds gunst. Mange der var så godt som døve over for Bibelens profetier, er kommet til at høre og forstå hvad Skrifterne siger. (Esajas 35:5) Millioner af Jehovas Vidner jorden over har for eksempel studeret Daniels profeti, vers for vers. Derefter er de gået i dybden med hvert eneste kapitel i Esajas’ Bog. Er denne forfriskende åndelige føde ikke et vidnesbyrd om at vi befinder os i et åndeligt paradis?

11 Tænk også på hvordan retsindige mennesker fra alle miljøer har forandret deres karaktertræk efterhånden som de har forstået Guds ord og bestræbt sig for at anvende det i deres liv. De har arbejdet på at aflægge dyriske træk som tidligere kendetegnede dem. Måske har du selv gjort dette og opnået bemærkelsesværdige resultater, og det samme har dine brødre og søstre gjort. (Kolossenserne 3:8-14) Når du kommer i en af Jehovas Vidners menigheder, er du derfor sammen med mennesker som er blevet mere fredsommelige og behagelige at omgås. De er sandt nok ikke fuldkomne, men vil næppe kunne beskrives som rovgriske løver eller andre glubske rovdyr. (Esajas 35:9) Hvad er dette fredelige åndelige fællesskab et klart udtryk for? At vi befinder os i en tilstand som vi med rette kan kalde et åndeligt paradis. Dette åndelige paradis er en forsmag på et jordisk paradis som vi vil kunne opleve hvis vi forbliver loyale over for Gud.

12, 13. Hvad må vi gøre for at forblive i det åndelige paradis?

12 Der er dog noget vi ikke må overse. Gud sagde til israelitterne: „I skal holde hele det bud som jeg pålægger dig i dag, for at I kan blive stærke og gå ind og tage det land i besiddelse som I går over for at tage i besiddelse.“ (5 Mosebog 11:8) I Tredje Mosebog 20:22, 24 nævnes det samme land: „I skal overholde alle mine forskrifter og alle mine lovbud og følge dem, for at landet som jeg fører jer til for at I kan bo deri, ikke skal udspy jer. Derfor har jeg sagt til jer: ’I skal tage deres jord i eje, og jeg vil give jer den i eje, et land der flyder med mælk og honning.’“ Ja, forudsætningen for at folket kunne indtage det forjættede land, var et godt forhold til Jehova Gud. Det var på grund af israelitternes ulydighed at Gud tillod babylonierne at besejre dem og føre dem bort fra deres bosted.

13 Vi kan glæde os over mange aspekter ved vores åndelige paradis. Omgivelserne fryder øjnene og beroliger nerverne. Vi har fred med kristne som har arbejdet på at bekæmpe dyriske træk, og som bestræber sig for at være venlige og hjælpsomme. Men at forblive i det åndelige paradis kræver mere end at vi har et godt forhold til hinanden. Det kræver også at vi har et godt forhold til Jehova og gør hans vilje. (Mika 6:8) Vi er frivilligt kommet ind i dette åndelige paradis, men kunne glide bort igen — eller blive udvist — hvis ikke vi arbejder på at bevare vores forhold til Gud.

14. Hvad vil hjælpe os til at forblive i det åndelige paradis?

14 Det er især vigtigt at vi bliver ved med at hente styrke i Guds ord. Læg mærke til billedsproget i Salme 1:1-3: „Lykkelig er den mand der ikke har vandret efter de ugudeliges råd . . . Men til Jehovas lov har han lyst, og i hans lov læser han dæmpet dag og nat. Og han skal blive som et træ, plantet ved strømme af vand, der giver sin frugt til tiden og hvis løv ikke visner; og alt hvad han gør, det lykkes.“ Desuden forsynes det åndelige paradis med åndelig føde i form af bibelske publikationer fra den trofaste og kloge trælleskare. — Mattæus 24:45-47.

Se Paradiset mere og mere klart

15. Hvorfor kom Moses ikke til at føre israelitterne ind i det forjættede land, men hvad fik han at se?

15 Lad os nu se et andet glimt af Paradiset. Efter at israelitterne havde vandret 40 år i ørkenen, førte Moses dem til Moabs sletter, øst  for Jordanfloden. På grund af et fejltrin Moses tidligere havde begået, besluttede Jehova at Moses ikke skulle føre Israel over Jordan. (4 Mosebog 20:7-12; 27:12, 13) Moses bønfaldt Gud: „Lad mig dog drage over og se det gode land som ligger på den anden side af Jordan.“ Moses fik ikke lov at gå ind i landet, men efter at han var steget op på bjerget Pisga og havde skuet ud over de forskellige områder af landet, må det have været tydeligt for ham at det var et ’godt land’. Hvordan forestiller du dig at landet var? — 5 Mosebog 3:25-27.

16, 17. (a) Hvordan adskilte det forjættede land i fortiden sig fra området i nyere tid? (b) Hvorfor har vi grund til at tro at det forjættede land engang var ligesom et paradis?

16 Hvis din forestilling bygger på hvordan størstedelen af dette område har set ud i nyere tid, forestiller du dig måske et solsvedent land med sand og klippeørkener. Men der er grund til at tro at området generelt var meget anderledes på Bibelens tid. I tidsskriftet Scientific American forklarer vand- og jordbundsekspert dr. Walter C. Lowdermilk at jorden i dette område er blevet „ødelagt af tusind års udnyttelse“. Han skriver: „’Ørkenen’ der rykkede ind i det engang så frodige land, var menneskets værk, ikke naturens.“ Hans undersøgelser viser faktisk at „dette land engang har været et frodigt paradis“. Det er tydeligvis menneskers hårdhændede udnyttelse af jorden der har ødelagt dette ’frodige paradis’. *

17 Når vi tænker over hvad vi har læst i Bibelen, vil vi kunne se at dette er en logisk konklusion. Genkald dig hvad Jehova forsikrede sit folk om gennem Moses: „Det land I går over for at tage i besiddelse, er et land med bjerge og sletter. Af regnen fra himmelen drikker det vand; et land som Jehova din Gud har omsorg for.“ — 5 Mosebog 11:8-12.

18. Hvilken forestilling om det forjættede lands naturskønhed har ordene i Esajas 35:2 givet de landflygtige israelitter?

18 Det forjættede land var så frodigt, grønt og smukt at blot omtalen af visse steder ville lede tankerne hen på paradislignende forhold. Det fremgår tydeligt af profetien i Esajas, kapitel 35, som fik en første opfyldelse da israelitterne vendte hjem fra Babylon. Esajas forudsagde: „[Ørkenen] skal visselig blomstre, ja endog juble med fryd og glade råb. Libanons herlighed skal gives den, Karmels og Sarons pragt. De vil komme til at se Jehovas herlighed, vor Guds pragt.“ (Esajas 35:2) Omtalen af Libanon, Karmel og Saron  må have fremmanet et smukt og dejligt billede hos israelitterne.

19, 20. (a) Beskriv hvordan Sarons område så ud i fortiden. (b) Hvad er en af måderne hvorpå vi kan styrke vores håb om Paradiset?

19 Tag for eksempel Saron, som var en kystslette mellem Samarias bjerge og Det Store Hav, eller Middelhavet. (Se foto på side 10). Området var kendt for sin skønhed og frugtbarhed. Da sletten blev vandet af flere strømme, var den ideel til græsning, og i den nordlige ende af sletten var der store egeskove. (1 Krønikebog 27:29; Højsangen 2:1, fodnote; Esajas 65:10) Derfor var Esajas 35:2 en profeti om en genoprettelse og om et land der ville blomstre med pragt og blive som et paradis. Denne profeti pegede også frem til et glædebringende åndeligt paradis, i overensstemmelse med det Paulus senere fik et syn af. Endelig styrker denne profeti i forening med andre vores håb om et jordisk paradis for menneskeheden.

20 Mens vi forbliver i vores åndelige paradis, kan vi øge vores værdsættelse af det og styrke vores håb om et paradis her på jorden. Hvordan? Ved at uddybe vores forståelse af det vi læser i Bibelen. I de bibelske beskrivelser og profetier nævnes der ofte specifikke stednavne. Kunne du tænke dig at få bedre kendskab til hvor stederne lå, og se hvilken tilknytning de havde til andre lokaliteter? I den næste artikel vil vi se på hvordan du med stort udbytte kan få det.

[Fodnote]

^ par. 16 I The Geography of the Bible siger Denis Baly: „Vegetationsmønsteret må have undergået store forandringer siden bibelsk tid“. Hvad er årsagen? „Menneskene havde behov for træ både som brændsel og som byggemateriale, og derfor . . . begyndte de at fælde træerne og således udsætte landet for elementernes rasen. Denne indgriben betød at klimaet . . . gradvis blev hovedårsagen til at miljøet blev ødelagt.“

Husker du?

● Hvilket „paradis“ så Paulus i et syn?

● Hvad var den første opfyldelse af Esajas, kapitel 35, og hvordan er den knyttet til det Paulus så i synet?

● Hvordan kan vi øge vores værdsættelse af det åndelige paradis og styrke vores håb om et jordisk paradis?

[Studiespørgsmål]

[Illustration på side 10]

Sarons Slette, et frugtbart område i det forjættede land

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.

[Illustration på side 12]

Moses så at det var et ’godt land’