Femte Mosebog 28:1-68

28  Og hvis I adlyder Jehova jeres Gud og omhyggeligt følger alle hans bud som jeg giver jer i dag, vil Jehova jeres Gud ophøje jer over alle jordens nationer.+  Alle disse velsignelser vil komme over jer og indhente jer+ fordi I adlyder Jehova jeres Gud:  Velsignede vil I være i byen, og velsignede vil I være på marken.+  Velsignede vil jeres børn* være,+ og også jeres jords afgrøder og jeres husdyrs afkom, jeres kalve og lam.+  Velsignede vil jeres kurv+ og jeres dejfad være.+  Velsignede vil I være når I går ind, og velsignede vil I være når I går ud.  Jehova vil sørge for at de fjender der rejser sig imod jer, lider nederlag foran jer.+ De vil komme imod jer fra én retning, men de vil flygte for jer i syv forskellige retninger.+  Jehova vil udtale en velsignelse over jeres forrådshuse+ og over alt hvad I foretager jer, og han vil velsigne jer i det land som Jehova jeres Gud giver jer.  Jehova vil gøre jer til sit hellige folk,+ sådan som han har lovet jer,+ fordi I bliver ved med at holde Jehova jeres Guds bud og vandre på hans veje. 10  Alle folk på jorden skal se at I bærer Jehovas navn,+ og de vil være bange for jer.+ 11  Jehova vil give jer rigeligt med børn, husdyr og frugtbar jord+ i det land som Jehova lovede jeres forfædre at give jer.+ 12  Jehova vil åbne sit gode forrådshus, himlen, for jer og give jeres land regn til tiden+ og velsigne alt hvad I foretager jer. I vil låne ud til mange nationer, men I vil ikke selv have brug for at låne.+ 13  Jehova vil gøre jer til hoved og ikke hale, og I skal være øverst+ og ikke nederst, hvis I bliver ved med at adlyde de bud fra Jehova jeres Gud som jeg i dag befaler jer at holde og følge. 14  I må ikke afvige fra nogen af de bud jeg giver jer i dag, hverken til højre eller til venstre,+ for at følge andre guder og tilbede dem.+ 15  Men hvis I ikke hører efter Jehova jeres Gud ved nøje at følge alle hans bud og forskrifter som jeg giver jer i dag, så vil alle disse forbandelser komme over jer og indhente jer:+ 16  Forbandede vil I være i byen, og forbandede vil I være på marken.+ 17  Forbandede vil jeres kurv+ og jeres dejfad være.+ 18  Forbandede vil jeres børn* være,+ og også jeres jords afgrøder og jeres husdyrs afkom, jeres kalve og lam.+ 19  Forbandede vil I være når I går ind, og forbandede vil I være når I går ud. 20  Jehova vil sende forbandelsen over jer, ja, forvirring og straf i forbindelse med alt hvad I foretager jer, indtil I er blevet tilintetgjort og hurtigt er blevet udslettet, på grund af jeres onde handlinger og fordi I har forladt mig.+ 21  Jehova vil lade sygdom klæbe til jer indtil han har udslettet jer fra det land I skal indtage.+ 22  Jehova vil ramme jer med tuberkulose, brændende feber,+ betændelse, feberhede, sværd,+ afsvedne afgrøder og meldug,+ og alt det skal forfølge jer indtil I er gået til grunde. 23  Himlen over jeres hoved vil blive som kobber, og jorden under jer som jern.+ 24  Jehova vil få det til at regne med sand og støv over jeres land. Fra himlen vil det komme ned over jer indtil I er blevet tilintetgjort. 25  Jehova vil sørge for at I lider nederlag foran jeres fjender.+ I vil komme imod dem fra én retning, men I vil flygte for dem i syv forskellige retninger. Og alle jordens kongeriger vil blive rædselsslagne når de ser hvad der sker med jer.+ 26  Og jeres lig skal blive til føde for alle himlens fugle og jordens dyr uden at nogen skræmmer dem væk.+ 27  Jehova vil ramme jer med Egyptens bylder og med hæmorroider, eksem og udslæt, og I vil ikke kunne blive helbredt for det. 28  Jehova vil slå jer med vanvid, blindhed+ og forvirring.* 29  I skal famle omkring midt på dagen som den blinde famler omkring i mørket,+ og intet af det I foretager jer, vil lykkes. Og I vil hele tiden blive bedraget og udplyndret uden at nogen redder jer.+ 30  I bliver forlovet med en kvinde, men en anden mand vil voldtage hende. I bygger et hus, men I kommer ikke til at bo i det.+ I planter en vingård, men I kommer ikke til at tage den i brug.+ 31  Jeres okse vil blive slagtet for øjnene af jer, men I kommer ikke til at spise noget af den. Jeres æsel vil blive stjålet lige foran jer, og det vender ikke tilbage til jer. Jeres fjender vil tage jeres får, og der vil ikke være nogen der redder jer. 32  Et andet folk vil tage jeres sønner og jeres døtre+ mens I kigger på, og I vil altid længes efter dem, men I vil være magtesløse. 33  Jeres høst og alt hvad I har arbejdet så hårdt med, vil blive spist af et folk I ikke kender,+ og I vil altid blive bedraget og undertrykt. 34  I vil blive drevet til vanvid af det I ser. 35  Jehova vil ramme jer med smertefulde og uhelbredelige bylder på jeres knæ og ben, ja, på hele kroppen, fra top til tå. 36  Jehova vil drive jer og den konge som I sætter over jer, til en nation som I og jeres forfædre ikke har hørt om,+ og der skal I tilbede andre guder, guder af træ og sten.+ 37  Og alle de folk som Jehova fører jer bort til, vil blive chokeret over det der rammer jer, og I vil blive hånet* og latterliggjort af dem.+ 38  I vil så meget korn på marken, men I vil kun høste lidt,+ for græshopper vil fortære det. 39  I vil plante vingårde og dyrke dem, men I kommer ikke til at drikke noget vin eller høste nogen druer,+ for orme vil æde dem. 40  Der vil være oliventræer i hele jeres område, men I kommer ikke til at indgnide jer med olie, for jeres oliven vil falde af. 41  I vil få sønner og døtre, men I vil ikke få lov at beholde dem, for de vil blive ført i fangenskab.+ 42  Insektsværme* vil hærge alle jeres træer og afgrøderne på jeres marker. 43  Udlændingen hos jer vil hæve sig højere og højere op over jer, men I vil synke dybere og dybere. 44  Han vil låne ud til jer, men I kan ikke låne ud til ham.+ Han bliver hoved, og I bliver hale.+ 45  Alle disse forbandelser+ vil komme over jer og forfølge jer og indhente jer indtil I er blevet tilintetgjort,+ fordi I ikke lyttede til Jehova jeres Gud ved at holde hans bud og hans forskrifter som han har givet jer.+ 46  Og de skal blive over jer og jeres efterkommere som et varigt tegn og varsel+ 47  fordi I ikke tjente Jehova jeres Gud med begejstring og af et glad hjerte mens I havde rigeligt af alt.+ 48  Jehova vil sende jeres fjender imod jer, og I skal tjene dem+ mens I er sultne+ og tørstige og dårligt klædte og mangler alt. Han vil lægge et jernåg på jeres nakke indtil han har tilintetgjort jer. 49  Jehova vil føre en nation imod jer fra det fjerne,+ fra jordens ende, en nation der vil slå ned på jer som en ørn,+ og hvis sprog I ikke forstår,+ 50  en nation der har bistre ansigter og ikke tager hensyn til de gamle eller skåner de unge.+ 51  Den vil spise jeres kvægs afkom og jeres markers afgrøder indtil I er blevet tilintetgjort. Den vil ikke efterlade noget korn, ny vin eller olie til jer, og heller ikke nogen af jeres kalve eller får. Den vil fortsætte til den har udryddet jer.+ 52  Den vil belejre jer og lukke jer inde i alle jeres byer* i hele jeres land indtil jeres høje og befæstede mure som I stoler på, styrter sammen. Ja, den vil belejre jer i alle jeres byer i hele det land som Jehova jeres Gud har givet jer.+ 53  Belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for, vil være så hårde at I vil spise jeres egne børn,* kødet af de sønner og døtre+ som Jehova jeres Gud har givet jer. 54  Selv den mest sarte og følsomme mand hos jer vil ikke have medlidenhed med sin bror og sin elskede hustru og de sønner han har tilbage, 55  og han vil ikke lade dem få noget af kødet af de sønner som han selv vil spise. For belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for i jeres byer, vil være så hårde at han ikke har andet.+ 56  Og den sarte og følsomme kvinde hos jer, der aldrig kunne finde på at sætte sin fod på jorden fordi hun er så sart,+ vil ikke vise medlidenhed med sin elskede mand og sin søn og sin datter. 57  Hun vil ikke lade dem få noget af efterbyrden som kommer frem mellem hendes ben, eller noget af kødet af de børn hun føder. Hun vil nemlig spise dem i hemmelighed fordi belejringen og de trængsler jeres fjender udsætter jer for, vil være hårde. 58  Hvis I ikke omhyggeligt følger alle ordene i den Lov der er skrevet i denne bog,+ og ikke frygter jeres Guds herlige og ærefrygtindgydende navn,+ Jehova,+ 59  så vil Jehova sende forfærdelige plager over jer og jeres efterkommere, store og langvarige plager+ og alvorlige og langvarige sygdomme. 60  Han vil lade jer blive ramt af alle de sygdomme som I engang frygtede i Egypten, og I vil ikke kunne slippe af med dem. 61  Jehova vil desuden lade jer blive ramt af enhver sygdom og plage der ikke er skrevet om i denne lovbog, indtil I er tilintetgjort. 62  Selvom I er blevet så talrige som stjernerne på himlen,+ vil der kun være få af jer tilbage+ fordi I ikke lyttede til Jehova jeres Gud. 63  Og ligesom Jehova engang glædede sig over at give jer velstand og gøre jer talrige, sådan vil Jehova glæde sig over at udslette jer og tilintetgøre jer, og I vil blive revet bort fra det land I nu skal indtage. 64  Jehova vil sprede jer blandt alle nationerne, fra den ene ende af jorden til den anden,+ og der skal I tilbede guder af træ og sten, som hverken I eller jeres forfædre har kendt.+ 65  I vil ikke have fred hos de nationer,+ heller ikke noget sted hvor I kan hvile jeres fod. Der vil Jehova i stedet give jer et bekymret hjerte+ og svigtende øjne og en følelse af fortvivlelse.*+ 66  I vil være i livsfare, og I vil være skrækslagne nat og dag, og I ved ikke om I kommer til at overleve. 67  Om morgenen vil I sige: ‘Bare det var aften!’, og om aftenen vil I sige: ‘Bare det var morgen!’ på grund af den rædsel I føler i hjertet, og på grund af det jeres øjne får at se. 68  Og Jehova vil føre jer med skib tilbage til Egypten, en rejse som jeg sagde at I aldrig skulle foretage igen, og der skal I sælge jer selv til jeres fjender som slaver, men der vil ikke være nogen køber.”

Fodnoter

Bogst.: “livmoders frugt”.
Bogst.: “livmoders frugt”.
Eller “forvirring af hjertet”.
Bogst.: “blive en talemåde”.
Eller “Surrende insekter”.
Bogst.: “porte”.
Bogst.: “livmoders frugt”.
Eller “en fortvivlet sjæl”.

Studienoter

Medieindhold