Fjerde Mosebog 27:1-23

27  Så trådte Selofkads døtre+ frem. Selofkad var søn af Hefer, søn af Gilead, søn af Makir, søn af Manasse, af Josefs søn Manasses slægter. Hans døtre hed Makla, Noa, Hogla, Milka og Tirsa.  De stillede sig foran Moses, præsten Eleazar, høvdingerne+ og hele forsamlingen ved indgangen til mødeteltet og sagde:  “Vores far døde i ørkenen, men han var ikke med i den gruppe der rottede sig sammen mod Jehova, dem der støttede Kora,+ men han døde på grund af sin egen synd, og han havde ingen sønner.  Hvorfor skulle vores fars navn gå tabt fra hans slægt bare fordi han ikke havde nogen søn? Giv os en ejendom blandt vores fars brødre.”  Moses fremlagde så deres sag for Jehova.+  Jehova sagde til Moses:  “Selofkads døtre har ret. I skal bestemt give dem en arv som ejendom blandt deres fars brødre og overdrage deres fars arv til dem.+  Og sig til israelitterne: ‘Hvis en mand dør uden at have fået en søn, skal I give hans arv videre til hans datter.  Og hvis han ikke har en datter, skal I give hans arv til hans brødre. 10  Og hvis han ikke har nogen brødre, skal I give hans arv til hans fars brødre. 11  Og hvis hans far ikke har nogen brødre, skal I give hans arv til den nærmeste slægtning, og han skal tage den i eje. Denne retsafgørelse skal gælde for israelitterne, sådan som Jehova har befalet Moses.’” 12  Jehova sagde nu til Moses: “Gå op på Abarimbjerget,+ og se ud over det land som jeg vil give israelitterne.+ 13  Når du har set det, vil du også blive samlet til dit folk,*+ ligesom din bror, Aron,+ 14  for da forsamlingen skældte mig ud i Zins ørken, satte I jer op imod min befaling og helligede mig ikke foran dem da jeg gav dem vand.”+ (Det er Meribas vand+ ved Kadesh+ i Zins ørken).+ 15  Så sagde Moses til Jehova: 16  “Jeg beder dig, Jehova, du som er Gud over alle menneskers ånd,* udnævn en mand til at lede folket, 17  en som kan gå i spidsen for dem når de går ud, og når de går ind, og som kan føre dem ud og føre dem ind, så Jehovas folk ikke skal blive som får der ikke har nogen hyrde.” 18  Jehova sagde til Moses: “Hent Josva, Nuns søn, som er en dygtig mand,* og læg din hånd på ham.+ 19  Stil ham foran præsten Eleazar og hele folket og udnævn ham til leder mens de ser på det.+ 20  Du skal give ham noget af din myndighed*+ så hele forsamlingen af israelitter hører på ham.+ 21  Han skal stille sig foran præsten Eleazar, som på hans vegne vil spørge Jehova for at få hans afgørelse ved hjælp af Urim.+ På hans befaling vil de gå ud, og på hans befaling vil de gå ind, han og alle israelitterne med ham, ja, hele folket.” 22  Moses gjorde så som Jehova havde befalet ham. Han hentede Josva og stillede ham foran præsten Eleazar og hele forsamlingen 23  og lagde hænderne på ham og udnævnte ham til leder,+ sådan som Jehova havde sagt gennem Moses.+

Fodnoter

Et poetisk udtryk for døden.
Bogst.: “alt køds ånder”.
Bogst.: “en mand i hvem der er ånd”.
Eller “værdighed”.

Studienoter

Medieindhold