Femte Mosebog 11:1-32

11  I skal elske Jehova jeres Gud+ og altid overholde jeres forpligtelser over for ham og følge hans forskrifter, hans retsafgørelser og hans bud.  I ved at jeg i dag taler til jer, og ikke til jeres sønner, som ikke har oplevet eller kender til at blive retledt af Jehova jeres Gud+ og ikke har set hans storhed,+ hans stærke hånd+ og hans udstrakte arm.  De har ikke set de tegn og gerninger han gjorde i Egypten mod Farao, Egyptens konge, og hele hans land,+  eller det han gjorde mod Egyptens hære, mod Faraos heste og stridsvogne, som blev oversvømmet af Det Røde Havs vandmasser dengang de forfulgte jer og Jehova udryddede dem én gang for alle.*+  De har ikke set hvad han gjorde for* jer i ørkenen indtil I kom hertil,  eller hvad han gjorde med Datan og Abiram, Rubens søn Eliabs sønner, da jorden åbnede sig og opslugte dem og deres husstande og deres telte og alt levende der fulgte dem, for øjnene af hele Israel.+  I har med egne øjne set alle de store gerninger Jehova har gjort.  I skal holde hele det bud som jeg giver jer i dag, så I kan blive stærke og gå over og indtage landet,  og så I kan leve længe+ i det land som Jehova med en ed lovede at give til jeres forfædre og deres efterkommere,*+ et land der flyder med mælk og honning.+ 10  Det land I skal indtage, er ikke som Egypten, som I drog ud fra, hvor man sår sit korn og sørger for overrisling med foden,* som i en køkkenhave. 11  Nej, det land I går over for at indtage, er et land med bjerge og dale.+ Landet får vand at drikke når det regner fra himlen;+ 12  det er et land som Jehova jeres Gud har omsorg for. Jehova jeres Guds øjne hviler altid på det, fra årets begyndelse til årets slutning. 13  Og hvis I nøje vil adlyde mine bud som jeg giver jer i dag, og I elsker Jehova jeres Gud og tjener ham af hele jeres hjerte og hele jeres sjæl,*+ 14  så vil jeg også give jeres land regn til tiden, efterårsregn og forårsregn, og I skal indsamle jeres korn og jeres nye vin og jeres olie.+ 15  Og jeg vil sørge for planter på markerne til jeres kvæg, og I skal spise og blive mætte.+ 16  Pas på at jeres hjerte ikke bliver forført så I begynder at tilbede andre guder og bøje jer for dem.+ 17  For så vil Jehovas vrede flamme op imod jer, og han vil lukke himlen så det ikke regner+ og jorden ikke giver noget udbytte, og I vil hurtigt blive udryddet fra det gode land som Jehova giver jer.+ 18  I skal indprente mine ord i jeres hjerte og jeres sjæl* og binde dem på jeres hånd for at huske dem, og de skal være som et pandebånd på jeres hoved.*+ 19  Lær jeres børn dem ved at tale om dem når I sidder i jeres hus, og når I går på vejen, og når I lægger jer, og når I står op.+ 20  Skriv dem på dørstolperne af jeres hus og på jeres porte, 21  så vil I og jeres børn leve længe+ i det land som Jehova højtideligt lovede at give jeres forfædre,+ lige så længe som himlen er over jorden. 22  Hvis I omhyggeligt overholder og følger hele dette bud som jeg giver jer, ved at elske Jehova jeres Gud,+ vandre på alle hans veje og holde jer til ham,+ 23  så vil Jehova drive alle disse nationer væk foran jer,+ og I skal fortrænge nationer der er større og mere talrige end jer.+ 24  Alle de steder I sætter jeres fod, vil blive jeres.+ Fra ørkenen op til Libanon, fra Floden, Eufrat, til havet mod vest* vil jeres grænse strække sig.+ 25  Ingen vil kunne holde stand mod jer.+ Jehova jeres Gud vil sprede skræk og rædsel for jer i hele landet,+ sådan som han har lovet. 26  Jeg forelægger jer i dag en velsignelse og en forbandelse:+ 27  Velsignelsen får I hvis I adlyder Jehova jeres Guds bud som jeg giver jer i dag,+ 28  og forbandelsen hvis I ikke adlyder Jehova jeres Guds bud+ men forlader den vej som jeg i dag befaler jer at gå på, og I følger guder som I ikke før har kendt. 29  Når Jehova jeres Gud fører jer ind i det land som I skal indtage, skal I udråbe* velsignelsen på Garizims Bjerg og forbandelsen på Ebals Bjerg.+ 30  De bjerge ligger jo på den anden side af Jordanfloden, på vestsiden,* i kanaanæernes land, altså dem der bor i Araba, over for Gilgal, ved Mores store træer.+ 31  For nu går I over Jordan for at indtage det land som Jehova jeres Gud vil give jer.+ Når I har indtaget det og bor i det, 32  skal I omhyggeligt følge alle de bestemmelser og retsafgørelser som jeg forelægger jer i dag.+

Fodnoter

Eller “indtil denne dag”.
Eller “mod”.
Eller “afkom”.
Eller “vander med foden”, dvs. enten ved at træde et møllehjul eller ved med foden at åbne og lukke for vandingskanaler.
Bogst.: “mellem jeres øjne”.
Dvs. Det Store Hav, Middelhavet.
Eller “give”.
Eller “mod solnedgangen”.

Studienoter

Medieindhold