Det er realistisk at tro på et jordisk paradis

OP GENNEM historien har millioner af mennesker troet at de på et tidspunkt skulle forlade jorden og komme i himmelen. Nogle har ment at det aldrig har været Skaberens hensigt at jorden skulle være vores permanente bosted. Asketer er gået endnu videre. Mange af dem betragter jorden og alt materielt som noget ondt — en hindring for at opnå virkelig åndelig tilfredshed og et nært forhold til Gud.

De der har fremført sådanne tanker, har enten været uvidende om hvad Gud har sagt om et jordisk paradis eller valgt at ignorere det. I dag er det de færreste der er interesserede i at undersøge hvad Gud har inspireret mænd til at skrive om dette emne i hans ord, Bibelen. (2 Timoteus 3:16, 17) Men vil det ikke være klogere at stole på Guds ord end at gå ud fra menneskers teorier? (Romerne 3:4) Det er ikke alene klogt, men livsvigtigt, for Bibelen advarer os om at en magtfuld, usynlig og ond skabning åndeligt talt har forblindet folk og nu „vildleder hele den beboede jord“. — Åbenbaringen 12:9; 2 Korinther 4:4.

Hvorfor hersker der forvirring?

Modstridende opfattelser af hvad sjælen er, har skabt forvirring om hvad Guds hensigt er med jorden. Mange tror at vi har en udødelig sjæl — noget der er adskilt fra legemet og lever videre når vi dør. Andre er af den opfattelse at menneskets sjæl har eksisteret før legemet blev skabt. Ifølge et opslagsværk mente den græske filosof Platon at sjælen „er indespærret i legemet som en straf for de synder den har begået mens den var i himmelen“. Tilsvarende sagde teologen Origenes fra det tredje århundrede at „sjæle har syndet [i himmelen] før de bliver forenet med et legeme“ og er blevet „fængslet [i et legeme på jorden] som en straf for deres synder“. Og millioner af mennesker tror at jorden blot er et sted hvor de prøves inden de skal i himmelen.

Der er også delte meninger om hvad der sker med sjælen når man dør. Ifølge bogen History of Western Philosophy troede ægypterne at „de dødes sjæle steg ned i underverdenen“. Filosoffer har senere hævdet at de dødes sjæle ikke kommer ned i en mørk underverden, men derimod stiger op til en højere åndeverden. Den græske filosof Sokrates har ifølge et leksikon fremført den tanke at sjælen ved døden „drager til et usynligt område . . . og tilbringer resten af sin eksistens sammen med guderne“.

Hvad siger Bibelen?

Intet sted i Guds inspirerede ord, Bibelen, siges der at mennesker har en udødelig sjæl. Læs for eksempel hvad der står i Første Mosebog 2:7: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ Det er enkelt og ligetil. Da Gud skabte det første menneske, Adam, forsynede han ham ikke med et eller andet immaterielt princip. Nej, Bibelen siger at „mennesket blev en levende sjæl“. Adam havde ikke en iboende sjæl. Han var en sjæl.

Da Jehova skabte jorden og menneskeheden, var det ikke hans tanke at mennesker skulle dø. Guds hensigt var at de skulle leve for evigt under paradisiske forhold på jorden.  Adam døde ene og alene fordi han overtrådte Guds lov. (1 Mosebog 2:8, 15-17; 3:1-6; Esajas 45:18) Blev det første menneske ved sin død overført til en åndeverden? Nej. Mennesket — sjælen Adam — vendte tilbage til det livløse støv han var dannet af. — 1 Mosebog 3:17-19.

Vi har alle arvet synd og død fra vores forfader Adam. (Romerne 5:12) Det betyder at vi, når vi dør, ophører med at eksistere, ligesom Adam gjorde. (Salme 146:3, 4) I ingen af Bibelens 66 bøger bruges ordene „udødelig“ og „evig“ i forbindelse med ordet „sjæl“. Det fremgår derimod tydeligt af Bibelen at sjælen, personen, er dødelig. Sjælen dør. — Prædikeren 9:5, 10; Ezekiel 18:4.

Er alt materielt i sig selv ondt?

Hvordan skal vi da se på tanken om at alt materielt, også selve jorden, er noget ondt? Tilhængerne af manikæismen, en religiøs bevægelse der blev stiftet i Persien i det tredje århundrede af en mand ved navn Mani, havde denne opfattelse. The New Encyclopædia Britannica oplyser: „Manikæismen opstod på grund af den lidelse der uløseligt er forbundet med det at være menneske.“ Mani troede at livet som menneske var noget „unaturligt, ulideligt og helt igennem ondt“. Han mente også at den eneste vej ud af denne „lidelse“ var at sjælen slap ud af legemet, forlod jorden og opnåede åndelig eksistens i en åndeverden.

I modsætning hertil oplyser Bibelen at Gud, da han havde skabt jorden og menneskene, anså „alt hvad han havde frembragt“ for at være „virkelig godt“. (1 Mosebog 1:31) På det tidspunkt var der ikke nogen barriere mellem mennesker og Gud. Adam og Eva havde et nært fællesskab med Jehova, på linje med det forhold det fuldkomne menneske Jesus Kristus havde til sin himmelske Fader. — Mattæus 3:17.

Hvis vores første forældre, Adam og Eva, ikke var slået ind på syndens vej, kunne de for evigt have haft et nært forhold til Jehova Gud på en paradisisk jord. Menneskenes liv begyndte i Paradiset, for Bibelen siger: „Endvidere plantede Jehova Gud en have i Eden, mod øst, og dér satte han mennesket som han havde dannet.“ (1 Mosebog 2:8) Det var også i denne paradisiske have Eva blev skabt.  Hvis Adam og Eva ikke havde syndet, kunne de og deres efterkommere i fællesskab have haft den glæde at gøre hele jorden til et paradis. (1 Mosebog 2:21; 3:23, 24) Det jordiske paradis ville have været menneskehedens hjem for altid.

Hvorfor skal nogle i himmelen?

’Men taler Bibelen ikke om at nogle skal i himmelen?’ spørger du måske. Jo, det gør den. Da Adam havde syndet, besluttede Jehova at oprette et himmelsk rige hvor nogle af Adams efterkommere skulle „herske som konger over jorden“ sammen med Jesus Kristus. (Åbenbaringen 5:10; Romerne 8:17) De ville blive oprejst til udødeligt liv i himmelen. Deres fulde antal er 144.000, og de første der kom til at høre til denne gruppe, var Jesu trofaste disciple i det første århundrede. — Lukas 12:32; 1 Korinther 15:42-44; Åbenbaringen 14:1-5.

Det var dog ikke Guds oprindelige hensigt at mennesker skulle forlade jorden og komme i himmelen. Da Jesus var på jorden, sagde han: „Ingen [er] steget op til himmelen undtagen han som steg ned fra himmelen, Menneskesønnen.“ (Johannes 3:13) Ved hjælp af „Menneskesønnen“, Jesus Kristus, tilvejebragte Gud en løsesum der gør det muligt for dem der viser tro på Jesu offer, at opnå evigt liv. (Romerne 5:8) Men hvor vil de mange millioner der har en sådan tro, få evigt liv?

Guds oprindelige hensigt vil blive gennemført

Selv om Gud har valgt at lade nogle fra menneskeheden tjene som medregenter sammen med Jesus Kristus i det himmelske rige, betyder det ikke at alle gode mennesker kommer i himmelen. Jehova skabte jorden med det formål at den skulle være et paradisisk hjem for menneskeheden. Inden længe vil hans oprindelige hensigt blive gennemført. — Mattæus 6:9, 10.

Under ledelse af Jesus Kristus og hans himmelske medregenter vil der komme til at råde fred og lykke på hele jorden. (Salme 37:9-11) De der befinder sig i Guds erindring, vil blive oprejst, og de vil få et fuldkomment helbred. (Apostelgerninger 24:15) Alle lydige mennesker vil, på grund af deres trofasthed mod Gud, opnå dét som vores første forældre mistede — evigt liv i fuldkommenhed på en paradisisk jord. — Åbenbaringen 21:3, 4.

Jehova vil altid gennemføre hvad han har sat sig for. Gennem sin profet Esajas har han sagt: „Ligesom skylregnen og sneen kommer ned fra himmelen og ikke vender tilbage dertil før den har vædet jorden og fået den til at bære og spire, og givet sæd til den der sår, og brød til den der spiser, sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:10, 11.

Esajas’ Bog i Bibelen giver os en forsmag på hvordan livet vil blive i det jordiske paradis. Ingen indbygger i Paradiset vil sige: „Jeg er syg.“ (Esajas 33:24) Dyrene vil ikke udgøre nogen fare for mennesker. (Esajas 11:6-9) Folk vil bygge smukke huse og selv bo i dem, og de vil dyrke afgrøder og selv få gavn af dem. (Esajas 65:21-25) Gud vil endda „opsluge døden for bestandig, og den suveræne Herre, Jehova, vil tørre tårerne af alle ansigter.“ — Esajas 25:8.

Inden længe vil lydige mennesker komme til at leve under disse vidunderlige forhold. De „vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. (Romerne 8:21) Hvor vil det blive skønt at kunne leve evigt i det lovede paradis her på jorden! (Lukas 23:43) Det er en mulighed der også står åben for dig hvis du sætter dig godt ind i Bibelens lære og viser tro på Jehova Gud og Jesus Kristus. Du kan være forvisset om at der vil komme et jordisk paradis.

[Illustration på side 5]

Adam og Eva var skabt til at leve evigt i et jordisk paradis

 [Illustrationer på side 7]

I det jordiske paradis . . .

. . . vil man bygge huse

. . . vil man plante vingårde

. . . vil man blive velsignet af Jehova

[Kildeangivelse på side 4]

U.S. Fish & Wildlife Service, Washington, D.C./NASA