Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et budskab som er både sødt og bittert

Et budskab som er både sødt og bittert

Kapitel 24

Et budskab som er både sødt og bittert

Sjette syn — Åbenbaringen 10:1–11:19

Emne: Den lille skriftrulle; handlinger i templet; der blæses i den syvende trompet

Tiden for opfyldelsen: Fra Jesu indsættelse på tronen i 1914 indtil den store trængsel

1, 2. (a) Hvad har det andet ve medført, og hvornår vil dette ve være afsluttet? (b) Hvem ser Johannes nu stige ned fra himmelen?

DET andet ve har været meget ødelæggende. Det har plaget kristenheden og dens ledere, „en tredjedel af menneskene“, som derved er blevet afsløret som åndeligt døde. (Åbenbaringen 9:15) Efter dette må Johannes have undret sig over hvad det tredje ve mon kunne bringe. Men vent! Det andet ve er endnu ikke forbi — ikke før vi når frem til det der nævnes i Åbenbaringen 11:14. Inden da bliver Johannes vidne til en række begivenheder som han selv kommer til at deltage i. Det begynder med et ærefrygtindgydende syn:

2 „Og jeg så en anden stærk engel stige ned fra himmelen, klædt i en sky, og en regnbue var over hans hoved, og hans ansigt var som solen og hans fødder som ildsøjler.“ — Åbenbaringen 10:1.

3. (a) Hvem er ’den stærke engel’? (b) Hvad betyder regnbuen over hans hoved?

3 Hvem er denne ’stærke engel’? Det er åbenbart den herliggjorte Jesus Kristus i en ny rolle. At engelen er klædt i en usynlighedens sky minder om noget Johannes tidligere har sagt om Jesus: „Se! Han kommer med skyerne, og hvert øje skal se ham, også de der har gennemboret ham.“ (Åbenbaringen 1:7; jævnfør Mattæus 17:2-5.) Regnbuen over hans hoved minder om det syn Johannes tidligere har haft af Jehovas trone, rundt om hvilken der var „en regnbue, ligesom en smaragd at se på“. (Åbenbaringen 4:3; jævnfør Ezekiel 1:28.) Denne regnbue afspejlede den fred og ophøjede ro Guds trone er omgivet af. På samme måde betegner regnbuen over engelens hoved at der er tale om en særlig fredens budbringer, Jehovas forudsagte Fredsfyrste. — Esajas 9:6, 7.

4. Hvad betegner dét (a) at den stærke engels ansigt er „som solen“? (b) at engelens fødder er „som ildsøjler“?

4 Den stærke engels ansigt er „som solen“. I det syn Johannes tidligere har haft af Jesus i Guds tempel, nævnte han at Jesu ansigt var „som solen når den skinner i sin kraft“. (Åbenbaringen 1:16) Som „retfærdighedens sol“ skinner Jesus „med lægedom i sine vinger“ til gavn for dem der frygter Jehovas navn. (Malakias 4:2) Det er ikke blot engelens ansigt der stråler, men også hans fødder, der er „som ildsøjler“. Han står solidt som den Jehova har givet „al myndighed i himmelen og på jorden“. — Mattæus 28:18; Åbenbaringen 1:14, 15.

5. Hvad ser Johannes i den stærke engels hånd?

5 Johannes bemærker videre: „Og han havde i sin hånd en lille skriftrulle der var åbnet. Og han satte sin højre fod på havet og sin venstre på jorden.“ (Åbenbaringen 10:2) Endnu en skriftrulle? Ja, men denne her er ikke forseglet. Sammen med Johannes kan vi forvente snart at få flere spændende åbenbaringer at se. Men først ridses baggrunden op.

6. (a) Hvorfor er det meget passende at Jesu fødder står på jorden og havet? (b) Hvornår fik Salme 8:5-8 sin fulde opfyldelse?

6 Vi vender her tilbage til beskrivelsen af Jesus. Hans ildfødder står på jorden og havet, som han nu udøver fuld myndighed over. Det er som der siges i den profetiske salme: „Du [Jehova] gjorde ham [Jesus] lidt ringere end de gudlignende, ja, du kronede ham med herlighed og pragt. Du satte ham til at herske over dine hænders værk; alt har du lagt under hans fødder: småkvæg og okser, dem alle, og desuden det åbne lands dyr, himmelens fugle og havets fisk, hvad der færdes ad havenes stier.“ (Salme 8:5-8; se også Hebræerbrevet 2:5-9.) Denne salme fik sin fuldstændige opfyldelse i 1914, da Jesus blev indsat som konge i Guds rige og endens tid begyndte. Det Johannes ser i synet, indtræffer altså efter det år. — Salme 110:1-6; Apostelgerninger 2:34-36; Daniel 12:4.

De syv tordener

7. På hvilken måde råber den stærke engel, og hvad betyder hans råb?

7 Idet Johannes interesseret betragter denne stærke engel, afbrydes hans tanker af engelen selv: „Og han råbte med høj røst som når en løve brøler. Og da han råbte, opløftede de syv tordener deres egne røster.“ (Åbenbaringen 10:3) Et så kraftigt råb har givetvis fanget Johannes’ opmærksomhed og bekræftet for ham at Jesus er „løven af Judas stamme“. (Åbenbaringen 5:5) Johannes har også været klar over at Jehova selv undertiden siges at ’brøle’. Jehovas brølen varsler profetisk om det åndelige Israels genindsamling og om Jehovas ødelæggende dags komme. (Hoseas 11:10; Joel 3:14, 16; Amos 1:2; 3:7, 8) Den stærke engels løvebrøl må derfor indvarsle lignende store begivenheder for havet og jorden. Det får de syv tordener til at tale.

8. Hvad er ’de syv tordeners røster’?

8 Johannes har tidligere hørt tordener udgå fra Jehovas trone. (Åbenbaringen 4:5) På Davids tid blev bogstavelig torden undertiden omtalt som „Jehovas stemme“. (Salme 29:3) Da Jehova under Jesu jordiske tjeneste hørligt bekendtgjorde at han havde til hensigt at herliggøre sit navn, lød det for mange som torden. (Johannes 12:28, 29) Det er derfor nærliggende at antage at ’de syv tordeners røster’ er Jehovas egen erklæring af sine hensigter. At der var „syv“ tordener antyder at det Johannes hørte, var fuldstændigt.

9. Hvad befaler en stemme fra himmelen?

9 Men hør! Der lyder endnu en stemme. Den udsteder en befaling der må forekomme Johannes mærkelig: „Og da de syv tordener talte, ville jeg til at skrive; men jeg hørte en stemme fra himmelen sige: ’Forsegl det de syv tordener har sagt, og skriv det ikke ned.’“ (Åbenbaringen 10:4) Johannes må have været ivrig efter at høre og nedskrive disse tordnende budskaber, ligesom Johannesskaren i dag ivrigt har ventet på at Jehova skulle åbenbare sine guddommelige hensigter så de kunne blive publiceret. Men sådanne åbenbaringer kommer først når Jehovas tid er inde. — Lukas 12:42; se også Daniel 12:8, 9.

Den hellige hemmelighed fuldbyrdet

10. Hvem sværger den stærke engel ved, og hvordan lyder den ed han aflægger?

10 I mellemtiden har Jehova en anden opgave til Johannes. Efter at de syv tordener har lydt, taler den stærke engel igen: „Og engelen som jeg så stå på havet og på jorden, løftede sin højre hånd mod himmelen og svor ved Ham som lever i evighedernes evigheder, som har skabt himmelen og det der er i den, og jorden og det der er på den, og havet og det der er i det: ’Der vil ikke længere være nogen tøven.’“ (Åbenbaringen 10:5, 6) Hvem sværger den stærke engel ved? Den herliggjorte Jesus sværger ikke ved sig selv, men ved den højeste Myndighed af alle, Jehova, himmelens og jordens udødelige Skaber. (Esajas 45:12, 18) Med sin ed forsikrer engelen Johannes om at der ikke længere vil være nogen tøven fra Guds side.

11, 12. (a) Hvad menes der med at der ’ikke længere vil være nogen tøven’? (b) Hvad bliver fuldbyrdet?

11 Det græske ord der her er oversat med „tøven“ er chroʹnos, som bogstaveligt betyder „tid“. Nogle har derfor ment at engelens erklæring burde oversættes: „Der vil ikke mere være tid,“ som om tiden som vi kender den, vil høre op. Men ordet chroʹnos står her uden den bestemte artikel. Det betyder derfor ikke tid i almindelighed, men snarere „en tid“ eller „en tidsperiode“. Der vil med andre ord ikke være nogen yderligere tidsperiode (eller nogen tøven) fra Jehovas side. Et græsk udsagnsord der er afledt af chroʹnos forekommer i Hebræerbrevet 10:37, hvor Paulus i et citat fra Habakkuk 2:3, 4 skriver: „Han som kommer ... vil ikke tøve.“

12 ’Ikke længere nogen tøven’ — hvor disse ord dog tiltaler den aldrende Johannesskare i dag! I hvilken henseende vil der ikke være nogen tøven? Johannes fortæller os det: „Men i dagene for den syvende engels røst, når han skal til at blæse i sin trompet, er Guds hellige hemmelighed ifølge den gode nyhed som han forkyndte sine trælle profeterne, virkelig fuldbyrdet.“ (Åbenbaringen 10:7) Jehovas tid er inde til at fuldbyrde sin hellige hemmelighed, at bringe den til en lykkelig, herlig og sejrrig afslutning!

13. Hvori består Guds hellige hemmelighed?

13 Hvori består denne hellige hemmelighed? Den drejer sig om det afkom der oprindelig blev givet løfte om i Eden, og som viste sig i første række at være Jesus Kristus. (1 Mosebog 3:15; 1 Timoteus 3:16) Den handler også om hvilken kvinde det var afkommet skulle stamme fra. (Esajas 54:1; Galaterne 4:26-28) Desuden omfatter den de sekundære medlemmer af afkommet, og det rige som afkommet hersker i. (Lukas 8:10; Efeserne 3:3-9; Kolossenserne 1:26, 27; 2:2; Åbenbaringen 1:5, 6) Den gode nyhed om dette herlige himmelske rige skal forkyndes på hele jorden i endens tid. — Mattæus 24:14.

14. Hvorfor er Guds rige forbundet med det tredje ve?

14 Dette er afgjort den bedste nyhed der findes. Alligevel forbindes Riget i Åbenbaringen 11:14, 15 med det tredje ve. Hvorfor? Fordi der er mennesker som foretrækker Satans tingenes ordning, og for dem er den trompetlignende forkyndelse af den gode nyhed om at den hellige hemmelighed er fuldbyrdet — at Guds messianske rige er oprettet — en dårlig nyhed. (Jævnfør Andet Korintherbrev 2:16.) Den indebærer nemlig at den verdensordning de er så glade for, snart vil blive udslettet. De syv tordeners røster, der udsender sådanne truende stormvarsler, bliver stadig kraftigere og klarere efterhånden som Jehovas store hævndag nærmer sig. — Zefanias 1:14-18.

Den åbne skriftrulle

15. Hvad giver stemmen fra himmelen og den stærke engel Johannes besked på at gøre, og hvordan virker dette på Johannes?

15 Mens Johannes venter på at der blæses i den syvende trompet og Guds hellige hemmelighed fuldbyrdes, får han endnu en opgave: „Og stemmen som jeg hørte fra himmelen taler igen med mig og siger: ’Gå hen og tag den åbne skriftrulle som engelen der står på havet og på jorden, har i hånden.’ Og jeg gik hen til engelen og sagde til ham at han skulle give mig den lille skriftrulle. Og han sagde til mig: ’Tag den og fortær den, og den vil gøre din mave bitter, men i din mund vil den være sød som honning.’ Og jeg tog den lille skriftrulle af engelens hånd og fortærede den, og i min mund var den sød som honning; men da jeg havde spist den blev min mave bitter. Og de siger til mig: ’Du skal igen profetere med henblik på folk og nationer og tungemål og mange konger.’“ — Åbenbaringen 10:8-11.

16. (a) Hvad oplevede profeten Ezekiel som minder om det Johannes kom ud for? (b) Hvorfor smagte den lille skriftrulle sødt i Johannes’ mund, og hvorfor var den bitter at fordøje?

16 Det Johannes her oplever, minder noget om det profeten Ezekiel kom ud for da han var landflygtig i Babylonien. Ezekiel fik også besked på at spise en bogrulle der smagte sødt i hans mund; men da den kom ned i hans mave forpligtede den ham til at forudsige noget bittert for Israels opsætsige hus. (Ezekiel 2:8–3:15) Den åbne skriftrulle som den herliggjorte Jesus Kristus giver Johannes, er på tilsvarende måde et budskab fra Gud. Johannes skal forkynde om „folk og nationer og tungemål og mange konger“. Denne skriftrulle smager ham sødt fordi den kommer fra en guddommelig kilde. (Jævnfør Salme 119:103; Jeremias 15:15, 16.) Men han opdager at den er bitter at fordøje, fordi den — ligesom i Ezekiels tilfælde — forudsiger ubehagelige ting for de opsætsige. — Salme 145:20.

17. (a) Hvem er det der giver Johannes besked på at profetere „igen“, og hvad betyder det? (b) Hvornår skulle det syn Johannes så, gå i opfyldelse?

17 De der giver Johannes besked på at profetere igen, er uden tvivl Jehova Gud og Jesus Kristus. Selv om Johannes er fange på øen Patmos, har han allerede profeteret om folk, nationer, tungemål og konger i form af det han indtil nu har nedskrevet i Åbenbaringens bog. Ordet „igen“ betyder at han må skrive og offentliggøre resten af de ting der skal nedfældes i bogen. Men husk at Johannes her medvirker som deltager i det profetiske syn. Og det han skriver, er en profeti der skal opfyldes efter 1914, når den stærke engel har taget opstilling med den ene fod på jorden og den anden på havet. Hvad betyder denne dramatiske skildring da for Johannesskaren i dag?

Den lille skriftrulle i dag

18. Hvilken interesse viste Johannesskaren for Åbenbaringens bog ved begyndelsen af Herrens dag?

18 Det Johannes ser, er en bemærkelsesværdig forudskildring af de ting som Johannesskarens medlemmer oplevede ved begyndelsen af Herrens dag. Deres forståelse af Jehovas hensigter, herunder betydningen af de syv tordener, var endnu ufuldstændig. Ikke desto mindre nærede de stor interesse for Åbenbaringen, og Charles Taze Russell havde kommenteret mange dele af den. Efter hans død i 1916 blev meget af det han havde skrevet, samlet og udgivet i en bog med titlen Den fuldbyrdede Hemmelighed. Som tiden gik, viste denne bog sig imidlertid at være utilfredsstillende hvad forklaringen af Åbenbaringen angik. Resten af Kristi brødre måtte vente endnu et stykke tid, ja indtil synerne begyndte at gå i opfyldelse, før de kunne få en nøjagtig forståelse af denne inspirerede beretning.

19. (a) Hvordan var Johannesskaren blevet brugt af Jehova Gud allerede inden de syv tordeners røster var fuldt offentliggjort? (b) Hvornår fik Johannesskaren den lille åbne skriftrulle, og hvad betød dette for den?

19 Men ligesom Johannes var de blevet brugt af Jehova allerede inden de syv tordeners røster var fuldt offentliggjort. De havde forkyndt flittigt i 40 år forud for 1914, og de havde kæmpet for at holde sig aktive under den første verdenskrig. De havde vist sig at være dem der, ved Herrens komme, var i færd med at give tjenestefolkene mad i rette tid. (Mattæus 24:45-47) Det var derfor dem der i 1919 fik den lille åbne skriftrulle — det vil sige et åbent budskab at forkynde for menneskene. Ligesom Ezekiel fik de et budskab til en utro organisation — kristenheden — der hævdede at tjene Gud men som i virkeligheden ikke gjorde det. Ligesom Johannes måtte de forkynde mere om „folk og nationer og tungemål og mange konger“.

20. Hvad var dét at Johannes spiste skriftrullen et billede på?

20 At Johannes spiste skriftrullen var et billede på at Jesu brødre tog imod denne opgave. Den blev som en del af dem selv, ja i så høj grad at de nu ligefrem blev identificeret med denne del af Guds inspirerede ord og hentede næring derfra. Men det de skulle forkynde, indeholdt domsbudskaber fra Jehova som mange fandt frastødende. Ja, det omfattede de plager der er forudsagt i Åbenbaringen, kapitel 8. Det var imidlertid sødt for disse oprigtige kristne at kende disse domme og at vide at de igen blev brugt af Jehova til at forkynde dem. — Salme 19:9, 10.

21. (a) Hvordan er budskabet i den lille skriftrulle også blevet sødt for den store skare? (b) Hvorfor er det gode budskab en dårlig nyhed for modstanderne?

21 Som tiden gik, blev budskabet i denne skriftrulle også sødt for „en stor skare ... af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ som viste sig at sukke over de vederstyggeligheder de så i kristenheden. (Åbenbaringen 7:9; Ezekiel 9:4) De forkynder også ihærdigt den gode nyhed, idet de med søde eller vindende ord beskriver de vidunderlige foranstaltninger Jehova har truffet for de kristne der sammenlignes med får. (Salme 37:11, 29; Kolossenserne 4:6) For deres modstandere er dette imidlertid en dårlig nyhed. Hvorfor? Fordi det betyder at den ordning de sætter deres lid til — og som måske oven i købet har givet dem en midlertidig tilfredsstillelse — skal forsvinde. For dem er den gode nyhed et varsel om undergang. — Filipperne 1:27, 28; jævnfør Femte Mosebog 28:15; Andet Korintherbrev 2:15, 16.

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 160]

Johannesskaren og dens medarbejdere forkynder et sødt og bittert budskab for hele menneskeheden