1. Hvat hevur Jehova gjørt í sambandi við hvønn einasta av okkum?

JEHOVA har draget hver eneste af os til sig. (Joh. 6:44) Tænk på hvad det betyder! Jehova har nøje undersøgt jordens milliarder af mennesker, og han har fundet noget dyrebart i lige netop dig, nemlig et hjerte der kunne blive fyldt med kærlighed til ham. (1. Krøn. 28:9) Han kender dig, han forstår dig, og han elsker dig. Er det ikke en opmuntrende tanke?

2. Hvørja mynd brúkti Jesus fyri at vísa, hvussu góður Jehova er við hvønn einasta seyð hjá sær?

² Du betyder meget for Jehova, og det gør dine brødre og søstre i menigheden også. For at illustrere det forhold sammenlignede Jesus sin Far med en hyrde. Hvis et enkelt får ud af en flok på 100 bliver væk, hvad vil hyrden så gøre? Han vil “forlade de 99 i bjergene og gå ud for at lede efter det ene der er faret vild”. Og når hyrden så har fundet det får der var blevet væk, vil han ikke give sig til at skælde ud på det. Han vil bare være glad. Hvad er pointen? Hvert eneste får har stor betydning i Jehovas øjne. Jesus sagde: “Min Far i himlen ønsker ... ikke at en eneste af disse små skal gå tabt.” – Matt. 18:12-14.

3. Hvat fara vit at kanna í hesi greinini?

³ Selvfølgelig ønsker ingen af os at gøre en bror eller søster ked af det eller være årsag til at han eller hun snubler. Hvordan kan vi undgå at det sker? Og hvad kan vi gøre hvis en anden sårer os? De spørgsmål vil vi tage op her i artiklen. Men lad os først se på udtrykket “disse små”, som vi finder i Matthæus, kapitel 18.

4. Hvørji eru ’hesi smáu’?

⁴ De “små” som Jesus taler om, er hans disciple. Uanset  om de er unge eller gamle, er de “som små børn” i den forstand at de er villige til at lære af Jesus. (Matt. 18:3) De har vidt forskellig baggrund og kommer fra mange forskellige kulturer. De er også forskellige i deres personlighed og i deres meninger om mange ting. Men de har alle sammen tro på Jesus. Og han elsker hver eneste af dem højt. – Matt. 18:6; Joh. 1:12.

5. Hvussu ávirkar tað Jehova, viss onkur fær ein av hansara tænarum at snáva?

⁵ Alle “disse små” er dyrebare i Jehovas øjne. For at sætte os ind i hvad han føler, kan vi tænke på de følelser vi har for børn. Vi elsker dem, og vi vil gerne passe på dem, for vi ved at de ikke har samme kræfter, erfaring og viden som voksne. Vi bryder os ikke om at nogen gør andre ondt, uanset hvem det går ud over, men hvis nogen gør et barn fortræd, bliver vi særligt påvirket. Noget lignende gælder Jehova. Han ønsker at beskytte os, og han bliver dybt påvirket, ja, ligefrem vred, hvis nogen gør en af hans tjenere fortræd! – Esa. 63:9; Mark. 9:42.

6. Hvussu meta fólk í heiminum Jesu lærisveinar sambært 1. Korintbrævi 1:26-29?

⁶ På hvilken anden måde kan man sige at Jesus’ disciple er “små”? Jo, hvem er det der bliver regnet for at være store i denne verden? De rige, de berømte og de magtfulde. I sammenligning med dem ser Jesus’ disciple ud til at være ganske små, helt uden betydning. (Læs 1. Korinther 1:26-29). Men sådan betragter Jehova dem ikke.

7. Hvussu vil Jehova, at vit skulu meta okkara brøður og systrar?

⁷ Jehova elsker alle sine tjenere, lige meget om de har tjent ham i mange år eller er helt nye i sandheden. Alle vores brødre og søstre har stor betydning for Jehova, og derfor bør de også have stor betydning for os. Vi må elske “hele brodersamfundet”, ikke bare en del af det. (1. Pet. 2:17) Vi skal være villige til at gøre alt hvad der står i vores magt, for at beskytte vores trosfæller og vise dem omsorg. Hvis vi opdager at vi har såret en anden, kan vi ikke bare afvise det og tænke at den person er for følsom og bare må se at komme over det. Hvorfor kunne en bror eller søster føle sig såret? Nogle har et meget lavt selvværd, måske på grund af den baggrund de har. Andre er nye i sandheden og har endnu ikke lært hvordan de skal forholde sig til andres ufuldkommenheder. Uanset hvordan det er, må vi gøre hvad vi kan for at genoprette det gode forhold. Omvendt kan det også være sådan at en i menigheden meget ofte føler sig såret over noget andre siger eller gør. Så må han forstå at han selv har noget at arbejde på. Det at være nærtagende er en negativ egenskab, og hvis man kommer af med den, vil man selv få større fred, og andre vil også få det bedre.

8. Hvør vanligur hugburður hevði smittað Jesu lærisveinar?

⁸ Hvad var det der fik Jesus til at tale om “disse små”? Hans disciple havde spurgt ham: “Hvem er egentlig størst i himlenes rige?” (Matt. 18:1) Dengang gik mange jøder virkelig meget op i rang og position. En forsker siger: “Mænd levede og døde i jagten på hæder, ære, berømmelse, anerkendelse og respekt.”

9. Hvat máttu Jesu lærisveinar gera?

⁹ Jesus vidste at hans disciple måtte arbejde hårdt for at rive sig løs fra den konkurrenceånd der fyldte så meget i den  jødiske kultur. Han sagde til dem: “Den der er størst iblandt jer, skal blive som den yngste, og den der fører an, som den der tjener.” (Luk. 22:26) Vi opfører os “som den yngste” når vi følger opfordringen: “Betragt andre som nogle der betyder mere end jer selv.” (Flp. 2:3) Jo mere vi arbejder på at få den indstilling, jo mindre risiko er der for at vi får andre til at snuble.

10. Hvørja vegleiðing frá Paulusi mugu vit taka til okkum?

¹⁰ Hver eneste af vores brødre og søstre er bedre end os på et eller andet område. Det vil vi tydeligt kunne se hvis vi fokuserer på deres gode evner og egenskaber. Vi må tage Paulus’ vejledning til korintherne til os: “Hvad gør dig til noget særligt? Ja, hvad har du som du ikke har fået? Og hvis det er noget du har fået, hvorfor roser du så dig selv som om det ikke var en gave du havde fået?” (1. Kor. 4:7) Vi må modstå enhver fristelse til at gøre opmærksom på os selv eller føle at vi betyder mere end andre. Hvis en bror for eksempel er god til at holde foredrag, eller en søster har en særlig evne til at oprette bibelstudier, skal han eller hun være hurtig til at give Jehova æren for det.

11. Hvat kunnu vit læra av líknilsinum hjá Jesusi um ein kong og tænara hansara?

¹¹ Kort efter at Jesus havde advaret sine disciple mod at gøre noget der ville få andre til at snuble, fortalte han en lignelse om en konge og en træl. Trællen havde en stor gæld som han aldrig ville kunne betale – men kongen annullerede gælden. Trællen havde imidlertid en medtræl der skyldte ham et langt mindre beløb. Den gæld nægtede trællen at eftergive. Til sidst kastede kongen den hårdhjertede træl i fængsel. Hvad kan vi lære af det? Jesus sagde: “Min Far i himlen vil behandle hver eneste af jer på samme måde hvis ikke I af hjertet tilgiver jeres bror.” – Matt. 18:21-35.

12. Hvønn gongur tað út yvir, viss vit ikki eru villig at fyrigeva?

¹² Trællens opførsel var ikke bare til skade for ham selv men også for andre. Den var selvfølgelig til skade for den medtræl som han fik “kastet i fængsel indtil han kunne betale hvad han skyldte”. Men den gik ud over endnu flere, for der står: “Da hans medtrælle så hvad der var sket, blev de meget kede af det.” Ja, det vi gør, påvirker andre. Hvem går det ud over hvis en bror gør noget der sårer os, og vi nægter at tilgive ham? For det første vil det være til skade for broren fordi vi måske ignorerer ham eller er uvenlige over for ham. Og for det andet bliver vennerne i menigheden kede af det når de ser at der er ufred mellem os og en anden.

13. Hvat lærir tú av tí, sum ein pionersystir upplivdi?

¹³ Når vi derimod tilgiver vores brødre og søstre, gør vi godt mod både os selv og andre. Det erfarede en pionersøster der hedder Crystal. * Hun blev gang på gang såret af en anden søster i menigheden. Crystal fortæller: “Nogle gange sagde hun noget så hårdt at det stak som en kniv. Når vi skulle i forkyndelsen, kunne jeg ikke engang klare at være i samme bil som hende. Det gik hårdt ud over mit humør og min glæde i tjenesten.” Faktisk følte Crystal at hun havde god grund til at føle sig dårligt behandlet. Men hun gav ikke efter for bitterhed eller selvmedlidenhed. Hun læste en artikel i Vagttårnet for 15. oktober 1999  som hed “Tilgiv af hjertet”, og fulgte ydmygt de bibelske råd der var i artiklen. Hun tilgav den anden søster. Crystal siger: “Nu forstår jeg at vi alle sammen kæmper med at tage den nye personlighed på, og at Jehova tilgiver os frit hver eneste dag. Jeg er blevet befriet for en enorm byrde, og jeg har fundet glæden igen.”

14. (a) Hvat sær tað út til, at Pætur stríddist við sambært Matteus 18:21, 22? (b) Hvat kann hjálpa okkum, um vit halda, at tað er ringt at fyrigeva?

¹⁴ Vi ved godt at vi bør tilgive andre. Men alligevel kan det være svært at gøre det. Sådan havde apostlen Peter måske haft det flere gange. (Læs Matthæus 18:21, 22). Hvad kan hjælpe os hvis vi har svært ved at tilgive? For det første kan vi tænke grundigt over alt det Jehova har tilgivet os for. (Matt. 18:32, 33) Vi har egentlig ikke fortjent at han tilgiver os, men han gør det alligevel helt frit. (Sl. 103:8-10) Samtidig “har vi også pligt til at elske hinanden”. Det er altså ikke frivilligt om vi vil tilgive eller ej – vi skylder vores brødre og søstre at gøre det. (1. Joh. 4:11) For det andet kan vi tænke på alt det gode der kommer ud af at tilgive. Vi kan hjælpe den der har såret os, vi beskytter menighedens fred og enhed, vi værner om vores venskab med Jehova, og vi befrier os selv for en tung byrde. (2. Kor. 2:7; Kol. 3:14) Desuden kan vi bede Jehova om at hjælpe os – det er jo ham der har sagt at vi skal tilgive. Giv ikke Satan lov til at ødelægge det gode forhold mellem dig og dine brødre og søstre. (Ef. 4:26, 27) Vi har brug for Jehovas hjælp for at undgå Satans fælde og bevare freden i menigheden.

15. Hvat mugu vit gera sambært Kolossebrævinum 3:13, viss vit føla okkum særd av onkrum, sum onkur annar hevur gjørt?

¹⁵ Men hvad så hvis en i menigheden har gjort noget som du tager anstød af eller  bliver meget ked af? Hvordan skal du reagere? Gør alt hvad der står i din magt, for at bevare freden. Bed inderligt til Jehova. Bed ham om at velsigne den der har såret dig, og om hjælp til at se hans gode egenskaber – de egenskaber som gør at Jehova elsker ham. (Luk. 6:28) Hvis du ikke kan glemme eller se bort fra det den anden har gjort, og du beslutter at du må henvende dig til ham, så tænk dybt over hvordan du kan formulere dig. Det er altid bedst at gå ud fra at det ikke var med vilje den anden sårede dig. (Matt. 5:23, 24; 1. Kor. 13:7) Lad tvivlen komme ham til gode når du taler med ham. Men hvad så hvis han ikke vil slutte fred med dig? Så “bliv ved med at bære over” med ham. Opgiv ham ikke. (Læs Kolossenserne 3:13). Og som det vigtigste: Begynd ikke at bære nag, for det kan skade dit venskab med Jehova. Lad ikke noget få dig til at snuble. På den måde viser du at du elsker Jehova mere end alt andet. – Sl. 119:165.

16. Hvat hava vit øll skyldu at gera?

¹⁶ Hvor er det skønt at vi kan tjene Jehova i forening – som “én hjord under én hyrde”! (Joh. 10:16) I bogen Organiseret til at gøre Jehovas vilje står der på side 165: “Eftersom du har gavn af denne enhed, er du også forpligtet til at være med til at bevare den.” Derfor må vi gøre en indsats for at “betragte vores brødre og søstre sådan som Jehova betragter dem”, som der videre står. I Jehovas øjne hører vi alle sammen med til “disse små”, som han regner for dyrebare. Er det også sådan du betragter dine brødre og søstre? Jehova lægger mærke til alt det du gør for at hjælpe andre og vise dem omsorg, og han elsker dig for det. – Matt. 10:42.

17. Hvat mugu vit vera avgjørd um?

¹⁷ Vi elsker vores trosfæller! Derfor vil vi under ingen omstændigheder “lægge en snublesten eller en hindring i vejen for en bror”. (Rom. 14:13) Vi betragter vores brødre og søstre som nogle der betyder mere end os selv, og vi vil tilgive dem af hjertet. Samtidig er vi besluttet på at vi ikke vil snuble på grund af noget andre siger eller gør. Vi vil “jage efter det der skaber fred, og det vi kan styrke hinanden med”. – Rom. 14:19.