Esajas 63:1-19
63 Hvem er det der kommer fra Edom,+fra Bosra,+ klædt i farvestrålende* klæder,i en prægtig dragt,og som kommer marcherende med vældig styrke?“Det er mig, den der taler i retfærdighed,den der har stor magt til at frelse.”
2 Hvorfor er din dragt rød,og hvorfor er dine klæder som persetræderens?+
3 “Jeg har trådt persekarret helt alene.
Ingen fra folkeslagene var sammen med mig.
Jeg trådte dem ned i min vrede,blev ved med at trampe på dem i min harme.+
Min dragt blev plettet af deres blod,og alle mine klæder er blevet sprøjtet til.
4 I mit hjerte har jeg besluttet mig for hævnens dag,+mine løskøbtes år er kommet.
5 Jeg så mig om, men der var ingen til at hjælpe.
Jeg undrede mig over at ingen tilbød deres støtte.
Men min arm sikrede mig sejren,*+og min vrede støttede mig.
6 Jeg trampede folkeslag ned i min harme;jeg lod dem drikke sig fulde i min vrede+og hældte deres blod ud på jorden.”
7 Jeg vil minde om det Jehova har gjort i sin loyale kærlighed,alle Jehovas prisværdige gerninger,på grund af alt det Jehova har gjort for os,+de mange gode ting han har gjort for Israels husi sin barmhjertighed og sin store loyale kærlighed.
8 Han sagde: “De er virkelig mit folk, sønner der ikke vil vise sig illoyale.”*+Og derfor blev han deres Frelser.+
9 Alt det der smertede dem, smertede ham,+og hans eget personlige sendebud* frelste dem.+
I sin kærlighed og medfølelse løskøbte han dem;+han løftede dem op og bar dem i alle fortidens dage.+
10 Men de gjorde oprør+ og bedrøvede hans hellige ånd.+
Så blev han deres fjende,+og han kæmpede mod dem.+
11 Nu huskede de tilbage på fortiden,på hans tjener Moses’ tid:“Hvor er den der førte dem gennem havet+ sammen med sin hjords hyrder?+Hvor er den der indgav ham sin hellige ånd,+
12 den der lod sin herlige arm støtte Moses’ højre hånd,+den der skilte vandene foran dem+for at skabe sig et evigt navn,+
13 den der lod dem vandre midt gennem de brusende vandmasser,*så de gik uden at snuble,som en hest i det åbne landskab?*
14 Som når husdyr bliver sat på græs i dalen,sådan gav Jehovas ånd dem hvile.”+Ja, sådan ledte du dit folkfor at skabe dig selv et majestætisk* navn.+
15 Se ned fra himlen,se ned fra din ophøjede og herlige* bolig.
Hvor er din brændende iver og din styrke,din inderlige medfølelse*+ og din barmhjertighed?+Det har du holdt tilbage fra mig.
16 Du er vores Far;+selv hvis Abraham ikke ville kendes ved osog Israel ikke ville vide af os,er du, Jehova, vores Far.
“Vores Løskøber fra ældgammel tid” er dit navn.+
17 Hvorfor, Jehova, lader du os* fare vild fra dine veje?Hvorfor lader du vores hjerter blive hårde* så vi ikke frygter dig?+Vend om for dine tjeneres skyld,de stammer som er din ejendom.*+
18 Dit hellige folk ejede landet en kort tid,men vores fjender har nedtrådt din helligdom.+
19 I alt for lang tid har vi været som nogle du ikke herskede over,som nogle der aldrig har været kaldt ved dit navn.
Fodnoter
^ Eller muligvis: “højrøde”.
^ Eller “frelsen”.
^ Eller “falske”.
^ Eller “den engel der var foran hans ansigt”.
^ Eller “det dybe vand”.
^ Eller “ødemarken”.
^ Eller “smukt”.
^ Bogst.: “uroen i dit indre”.
^ Eller “smukke”.
^ Eller “får du os til at”.
^ Bogst.: “gør du vores hjerter hårde”.
^ Eller “arv”.