Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vogt dit hjerte!

Vogt dit hjerte!

 Vogt dit hjerte!

„Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes, for derfra udspringer livet.“ — ORDSPROGENE 4:23.

1, 2. Hvorfor må vi vogte vort hjerte?

EN ÆLDRE mand på en af øerne i Caribien kom frem fra sit skjul efter en orkan. Da han betragtede de skader der var sket, så han at et stort træ som i årtier havde stået ved indgangen til hans hus, var væltet. ’Hvordan kan det dog være,’ tænkte han, ’når mindre træer i nærheden er blevet stående?’ Et blik på stubben der var tilbage, gav svaret. Det tilsyneladende urokkelige træ var rådnet op indvendig, og stormen havde blot afsløret forfaldet.

2 Det er meget tragisk når en tilbeder af Jehova som ser ud til at være rodfæstet i den kristne livsform, bukker under for en trosprøve. Bibelen siger med rette at „menneskehjertets tilbøjelighed er ond fra ungdommen af“. (1 Mosebog 8:21) Det betyder at selv et godt hjerte kan forledes til det onde hvis man ikke til stadighed er på vagt. Eftersom intet ufuldkomment menneskes hjerte er immunt over for fordærv, må vi tage denne alvorlige formaning til os: „Vogt dit hjerte mere end alt andet der skal vogtes.“ (Ordsprogene 4:23) Spørgsmålet er derfor: Hvordan kan vi vogte vort symbolske hjerte?

Regelmæssige undersøgelser — en nødvendighed

3, 4. (a) Hvilke spørgsmål kan man stille angående det bogstavelige hjerte? (b) Hvad vil hjælpe os til at ransage vort symbolske hjerte?

3 Hvis du går til lægen for at få en helbredsundersøgelse, vil han sikkert undersøge dit hjerte. Viser din almindelige helbredstilstand, hjertet indbefattet, at du får de næringsstoffer du har behov for? Hvordan er dit blodtryk? Er dit hjerteslag regelmæssigt og tydeligt? Får du nok motion? Er dit hjerte udsat for unødigt stress?

4 Hvis det bogstavelige hjerte har brug for regelmæssigt at blive undersøgt, hvad så med det symbolske hjerte? Det undersøger og ransager Jehova. (1 Krønikebog 29:17) Burde vi så ikke også gøre det? Jo, men hvordan? Ved at stille os selv spørgsmål som: Får mit hjerte tilstrækkelig åndelig næring gennem regelmæssigt studium og mødedeltagelse? (Salme 1:1, 2; Hebræerne 10:24, 25) Ligger Jehovas ord mig så meget på sinde at det bliver som „en brændende ild lukket inde i mine knogler“ og jeg ikke kan lade være med at forkynde Riget og gøre disciple? (Jeremias 20:9; Mattæus 28:19, 20; Romerne 1:15, 16) Føler jeg mig tilskyndet til at kæmpe energisk og deltage i en eller anden form for heltidstjeneste når det er muligt? (Lukas 13:24) Hvilken påvirkning udsætter jeg mit symbolske hjerte for? Søger jeg sammen med andre hvis hjerter er forenede i den sande tilbedelse? (Ordsprogene 13:20; 1 Korinther 15:33) Vi bør være hurtige til at bemærke hvis der er noget i vejen, og så straks gøre noget ved det.

5. Hvilket nyttigt formål kan trosprøver tjene?

5 Vores tro bliver ofte sat på prøve. Det kan give os mulighed for at kontrollere vores hjertetilstand. Til israelitterne som stod på tærskelen til det forjættede land, sagde Moses: „Jehova din Gud lod dig vandre i disse fyrre år i ørkenen for at ydmyge dig og sætte dig på prøve og for at få at vide hvad der boede i dit hjerte, om du ville holde hans bud  eller ej.“ (5 Mosebog 8:2) Bliver vi ikke af og til overraskede over vore egne følelser, ønsker eller reaktioner når vi kommer ud for uventede situationer eller fristelser? De prøvelser Jehova tillader, afslører vore svage sider og giver os mulighed for at styrke dem. (Jakob 1:2-4) Vi må altid under bøn overveje hvordan vi reagerer på de prøver vi kommer ud for.

Hvad vidner vores tale om?

6. Hvad kan det vi vælger at tale om, vise om vort hjerte?

6 Hvordan kan vi finde ud af hvad der gemmer sig i vort hjerte? Jesus sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde forråd; for af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) Det vi almindeligvis taler om, kan give et fingerpeg om hvad vort hjerte er rettet imod. Taler vi som regel om materielle ting og om det vi har opnået eller udrettet i verdslig henseende? Eller drejer vore samtaler sig ofte om åndelige tanker og teokratiske mål? Frem for at tale om andres fejl, dækker vi så kærligt over dem? (Ordsprogene 10:11, 12) Er vi tilbøjelige til at tale meget om andre og det de foretager sig, og kun lidt om åndelige spørgsmål? Kunne det være et tegn på at vi nærer en upassende interesse for deres privatliv? — 1 Peter 4:15.

7. Hvad kan beretningen om Josefs ti brødre lære os om at vogte hjertet?

7 Tænk over hvad der skete i patriarken Jakobs store familie. Jakobs ti ældste sønner „kunne ikke tale fredeligt“ til deres yngre bror Josef. Hvorfor ikke? Fordi de var skinsyge over at han var den søn deres far holdt mest af. Da Josef senere blev velsignet med drømme fra Gud som beviste at han nød hans gunst, fandt de „yderligere grund til at hade ham“. (1 Mosebog 37:4, 5, 11) I deres ondskab solgte de deres bror som træl. For at dække over det de havde gjort, løj de for deres far og fik ham til at tro at Josef var blevet dræbt af et vilddyr. De ti brødre vogtede ikke deres hjerte. Hvis vi har tendens til at kritisere andre, kunne det så være et tegn på at vi er misundelige eller skinsyge? Vi må være på vagt over for det der kommer ud af  vores mund, og være hurtige til at fjerne enhver uret tilbøjelighed.

8. Hvad vil hjælpe os til at ransage vort hjerte hvis vi falder for fristelsen til at sige en usandhed?

8 „Det er umuligt for Gud at lyve,“ men det er det ikke for ufuldkomne mennesker. (Hebræerne 6:18) „Hvert menneske er en løgner,“ klagede salmisten. (Salme 116:11) Selv apostelen Peter løj da han tre gange nægtede at han kendte Jesus. (Mattæus 26:69-75) Vi må naturligvis gøre alt hvad vi kan for at undgå løgn, for Jehova hader „løgnetunge“. (Ordsprogene 6:16-19) Men hvis vi nogen sinde skulle falde for fristelsen til at sige en usandhed, vil det være godt at analysere årsagen til det. Skyldtes det menneskefrygt? Eller frygten for at blive straffet? Måske var det for ikke at tabe ansigt, eller måske gjorde vi det af ren og skær selviskhed? Uanset årsagen vil det være godt at tænke sagen igennem, ydmygt indrømme vores fejl, bede Jehova om tilgivelse og søge hans hjælp til at overvinde vores svaghed. „Menighedens ældste“ vil måske være de bedste til at hjælpe. — Jakob 5:14.

9. Hvad kan vore bønner vise om vort hjerte?

9 Som svar på kong Salomons bøn om visdom og kundskab sagde Jehova: „Fordi det var dette der lå dig på hjerte, og du ikke bad om rigdom, jordisk gods og ære . . ., vil visdommen og lærdommen blive givet dig; også rigdom og jordisk gods og ære vil jeg give dig.“ (2 Krønikebog 1:11, 12) Ud fra det Salomon bad om og ikke bad om, kunne Jehova se hvad der lå Salomon på hjerte. Hvad viser vore bønner til Gud om vort hjerte? Viser vore bønner at vi tørster efter kundskab, visdom og dømmekraft? (Ordsprogene 2:1-6; Mattæus 5:3) Er vort hjerte optaget af Rigets interesser? (Mattæus 6:9, 10) Hvis vore bønner er blevet mekaniske og overfladiske, kunne det være et tegn på at vi må tage os tid til at grunde over Jehovas gerninger. (Salme 103:2) Alle kristne må være vågne for hvad deres bønner vidner om.

Hvad vidner vore handlinger om?

10, 11. (a) Hvor begynder ægteskabsbrud og utugt? (b) Hvad vil hjælpe os til ikke at ’begå ægteskabsbrud i hjertet’?

10 Det er blevet sagt at handlinger siger mere end ord. Ja, vore handlinger siger en masse om hvad vi indeholder. Med hensyn til moral betyder dét at vogte sit hjerte for eksempel mere end blot at undgå utugt og utroskab. I sin bjergprædiken sagde Jesus: „Enhver der bliver ved med at se på en kvinde for at begære hende, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.“ (Mattæus 5:28) Hvordan kan vi — selv i hjertet — undgå at begå ægteskabsbrud?

11 Den trofaste patriark Job er et godt eksempel for kristne mænd og kvinder. I sin daglige færden mødte Job uden tvivl unge kvinder, og han gav dem også en hjælpende hånd hvis de havde brug for det. Men tanken om at vise dem en romantisk opmærksomhed var udelukket. Hvorfor? Fordi han, som den uangribelige mand han var, havde truffet en fast beslutning om ikke at se på en kvinde med begær. „Jeg har sluttet en pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru?“ sagde han. (Job 31:1) Vi skulle slutte en lignende pagt med vore øjne og på den måde vogte vort hjerte.

12. Hvad har Lukas 16:10 at gøre med at vogte hjertet?

12 Guds søn sagde: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget, og den der er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.“ (Lukas 16:10) Ja, vi må tænke over hvordan vi handler i forbindelse med tilsyneladende små ting i hverdagen, selv når vi er inden for hjemmets fire vægge. (Salme 101:2) Når vi sidder derhjemme, ser tv eller er på internettet, retter vi os så efter den bibelske formaning: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten, ting som ikke er passende“?  (Efeserne 5:3, 4) Og hvad med den vold der skildres på tv og i videospil? „Jehova ransager såvel den retfærdige som den ugudelige, og den der elsker vold, ham hader Hans sjæl,“ sagde salmisten. — Salme 11:5.

13. Hvilken advarsel er på sin plads når vi ser på hvad der kommer fra vort hjerte?

13 „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat,“ sagde Jeremias advarende. (Jeremias 17:9) Det forræderiske hjerte kan røbe sig når vi finder på undskyldninger for vore fejl, bagatelliserer vore ufuldkommenheder, bortforklarer alvorlige brist i vores personlighed eller fremhæver vore egne fortrin. Et hjerte der er desperat, kan også være tvedelt — glatte læber der siger ét, og handlinger der siger noget andet. (Salme 12:2; Ordsprogene 23:7) Det er vigtigt at vi er ærlige når vi ransager det der kommer fra vort hjerte.

Er vores øje klart?

14, 15. (a) Hvad vil det sige at øjet er „klart“? (b) Hvordan vil dét at holde øjet klart hjælpe os til at vogte hjertet?

14 „Øjet er legemets lampe,“ sagde Jesus og tilføjede: „Hvis derfor dit øje er klart, vil hele dit legeme være lyst.“ (Mattæus 6:22) Det øje der er klart, er rettet mod et bestemt mål, en bestemt hensigt. Det lader sig ikke distrahere. Ja, vores øje skal være fokuseret, indstillet på, ’Guds rige og hans retfærdighed’. (Mattæus 6:33) Hvad kan der ske med det symbolske hjerte hvis vi ikke holder øjet klart?

15 Der er for eksempel spørgsmålet om at tjene til livets opretholdelse. Det er et krav til kristne at de skal sørge for deres familie. (1 Timoteus 5:8) Men hvad nu hvis vi føler os fristede af ønsket om det nyeste, det bedste og det mest eftertragtede med hensyn til mad, tøj, bolig og andre ting? Kunne det ikke trælbinde vort hjerte og sind så vi bliver halvhjertede i tilbedelsen af Jehova? (Salme 119:113; Romerne 16:18) Hvorfor skulle vi lade os opsluge så meget af vore fysiske behov at livet udelukkende kommer til at dreje sig om familie, forretning og materielle ting? Husk det inspirerede råd: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er  over jer som en snare. For den vil komme over alle dem der bor på hele jordens flade.“ — Lukas 21:34, 35.

16. Hvilket råd gav Jesus angående øjet, og hvorfor?

16 Øjet står i nær forbindelse med sindet og hjertet. Dét øjet er rettet imod, kan øve stor indflydelse på ens tanker, følelser og handlinger. Jesus illustrerede hvor stor magt den visuelle fristelse har: „Hvis nu dit højre øje dér bringer dig til snublen og fald, så riv det ud og kast det fra dig. Det er nemlig bedre for dig at en af dine legemsdele går tabt end at hele dit legeme bliver kastet i Gehenna.“ (Mattæus 5:29) Man må undgå at rette blikket mod noget upassende. For eksempel må man ikke lade øjet dvæle ved noget som er lagt an på at skulle vække forkerte seksuelle lidenskaber og ønsker.

17. Hvordan vil formaningen i Kolossenserbrevet 3:5 hjælpe os til at vogte vort hjerte?

17 Det er selvfølgelig ikke kun gennem synet vi modtager indtryk fra verden omkring os. Andre sanser, såsom føle- og høresansen, spiller også ind, og vi må tage vore forholdsregler med hensyn til de legemsdele som står i forbindelse med disse sanser. Apostelen Paulus gav formaningen: „I skal derfor gøre jeres lemmer som er på jorden, døde med hensyn til utugt, urenhed, seksuel lidenskab, skadeligt begær, og havesygen, som er afgudsdyrkelse.“ — Kolossenserne 3:5.

18. Hvilke forholdsregler bør vi tage i forbindelse med urette tanker?

18 Et uret ønske kan opstå i vort sinds afkroge. Hvis vi dvæler ved et sådant ønske, vil det som regel forstærke det urette begær og påvirke hjertet. „Når så begæret har undfanget, føder det synd.“ (Jakob 1:14, 15) Mange har indrømmet at det er sådan lysten til selvtilfredsstillelse ofte opstår. Det er derfor vigtigt at vi bliver ved med at fylde sindet med gode og rene tanker. (Filipperne 4:8) Og hvis en uret tanke dukker op, må vi gøre alt hvad vi kan for at jage den på flugt.

’Tjen Jehova af et helt hjerte’

19, 20. Hvordan kan vi tjene Jehova af et helt hjerte?

19 I sin alderdom sagde kong David til sin søn: „Min søn Salomon, kend din faders Gud og tjen ham af et helt hjerte og af en glad sjæl; for Jehova undersøger alle hjerter, og enhver tilbøjelighed i tankerne bedømmer han.“ (1 Krønikebog 28:9) Salomon selv bad om „et lydigt hjerte“. (1 Kongebog 3:9) Men han erfarede hvor vanskeligt det er at bevare et sådant hjerte hele livet.

20 Hvis det skal lykkes for os, er det ikke nok at vi får et hjerte der behager Jehova — vi må også vogte dette hjerte. Det kræver at vi lægger os formaningerne fra Guds ord på sinde — ’bevarer dem i vort hjertes indre’. (Ordsprogene 4:20-22) Vi bør også regelmæssigt undersøge og ransage vort hjerte og under bøn tænke over hvad vore ord og handlinger vidner om. Men hvilken værdi har det hvis vi ikke oprigtigt beder Jehova om hjælp til at rette enhver svaghed vi måtte opdage? Det er desuden vigtigt at vi er vågne for hvad vi får ind gennem vore sanser. Er vi det, kan vi være forvissede om at „Guds fred, som overgår al forstand, ved Kristus Jesus [vil] beskytte [vore] hjerter og [vort] sind“. (Filipperne 4:6, 7) Ja, lad os være besluttede på at vogte vort hjerte mere end noget andet og at tjene Jehova af et helt hjerte.

Husker du?

• Hvorfor er det vigtigt at vogte vort hjerte?

• Hvordan kan det hjælpe os til at vogte vort hjerte at analysere det vi siger?

• Hvorfor skal vi holde øjet „klart“?

[Studiespørgsmål]

[Illustrationer på side 23]

Hvad taler vi som regel om i forkyndelsen, ved møderne og derhjemme?

[Illustrationer på side 25]

Et øje der er klart, lader sig ikke distrahere