Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Venskab med klassekammerater — Hvor skal jeg trække grænsen?

Venskab med klassekammerater — Hvor skal jeg trække grænsen?

 Unge spørger:

Venskab med klassekammerater — Hvor skal jeg trække grænsen?

„I skolen plejede de andre i klassen at snakke om hvor sjovt de havde haft det sammen i weekenden. Jeg følte mig udenfor.“ — Michelle. *

„Når jeg så nogle henne i skolen stå i en klynge og snakke, tænkte jeg ofte: ’Wow, de er virkelig gode venner. Bare jeg var med.’“ — Joe.

„Jeg havde ingen problemer med at få venner i skolen. Det var let nok. Det var dét der var problemet.“ — Maria.

DU ER sammen med dine skolekammerater en stor del af dagen. I kæmper ofte med de samme udfordringer og frustrationer og har mange fælles mål. På nogle områder kan det virke som om du har mere tilfælles med dem end du har med dine forældre, dine søskende og dine medkristne. Det er derfor ikke så sært at du føler dig tiltrukket af dem. Er det forkert at gøre dem til sine venner? Er der noget man skal passe på? Hvor skal man trække grænsen?

Man har brug for venner

Alle har brug for venner — nogle de kan hygge sig med når det går godt, og betro sig til når det går dårligt. Jesus havde venner, og han kunne lide at være sammen med dem. (Johannes 15:15) Umiddelbart inden Jesus skulle dø på marterpælen, var han sammen med sin nære ven Johannes, ’den discipel han [især] elskede’. (Johannes 19:25-27; 21:20) Du har brug for den slags venner — nogle der vil følge dig i tykt og tyndt. Et bibelsk ordsprog lyder: „En ven viser kærlighed til hver en tid og er en broder som er født med henblik på trængselen.“ — Ordsprogene 17:17.

Du føler måske at du har fundet en sådan ven i skolen, en klassekammerat du svinger godt med. I har måske nogle fælles interesser og snakker godt sammen. Vedkommende er ganske vist ikke et af Jehovas Vidner, men for dig at se er han eller hun ikke ligefrem ’dårligt selskab’. (1 Korinther 15:33) Det er rigtigt at nogle unge har gode principper selvom de ikke er Jehovas Vidner. (Romerne 2:14, 15) Men betyder det at man skal gøre dem til sine nære venner?

 Kristne er ikke asociale

Nu er det naturligvis ikke sådan at kristne undgår folk der ikke tror det samme som de selv tror. De ønsker at adlyde befalingen om at ’gøre disciple af folk af alle nationerne’, og derfor taler de med mænd og kvinder fra alle racer, religioner og kulturer. (Mattæus 28:19) Kristne er ikke asociale. De er heller ikke reserverede over for naboer, arbejdskammerater eller skolekammerater. De er oprigtigt interesseret i andre.

Apostelen Paulus var et enestående eksempel på dette. Han kunne tale med „alle slags mennesker“, også selvom de havde en anden tro end han selv havde. Paulus gjorde det ikke for at blive nær ven med dem. Han sagde: „Alt gør jeg for den gode nyheds skyld, for at kunne have del i den sammen med andre.“ — 1 Korinther 9:22, 23.

Du kan følge hans eksempel. Vær åben over for dine jævnaldrende. Tal med dem. Dine skolekammerater søger måske svar på nogle af de spørgsmål som du allerede har fået svar på gennem Bibelen. Læg mærke til hvad en kristen pige ved navn Janet oplevede. Hun og hendes klassekammerater blev bedt om at skrive nogle få ord om de andre elever i klassen, og bagefter kunne eleverne hver især læse hvad de andre havde skrevet om dem. På en af sedlerne til Janet stod der: „Det virker som om du altid er glad. Vil du ikke nok fortælle os hvorfor?“

Denne lille oplevelse viser at det ikke er udelukket at nogle af dine klassekammerater gerne vil høre om din tro. Det vil helt sikkert være en fordel for dig at være venlig over for dem. Og det vil uden tvivl give dig mulighed for at forklare hvad du tror på. Lad dine klassekammerater fortælle om deres synspunkter, og vær oprigtigt interesseret i det de siger. Den erfaring du får når du kommunikerer med dine jævnaldrende, vil være meget værdifuld hvis du en dag  kommer ud på arbejdsmarkedet og står over for tilsvarende situationer. Både i skolen og på arbejdspladsen vil en venlig opførsel gøre dig til „en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle forhold“. — Titus 2:10.

„I ulige åg“

Der er selvfølgelig forskel på at være venlig over for en klassekammerat og at være en klassekammerats nære ven. Paulus skrev: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende.“ (2 Korinther 6:14) For at være nær ven med en anden må man have de samme værdier og mål som vedkommende. Og det er simpelt hen ikke muligt hvis der er tale om en person der ikke har den samme tro eller lever efter de samme bibelske principper som en selv. Hvis man lader sig spænde i ulige åg med en klassekammerat som ikke er et af Jehovas Vidner, kan man let blive involveret i noget forkert eller få ødelagt sine gode vaner.

Det lærte Maria af bitter erfaring. Hendes udadvendthed gjorde det nemt for hende at få venner, men hun havde svært ved at se hvor hun skulle trække grænsen. „Jeg kunne godt lide at være populær både blandt pigerne og drengene,“ indrømmer hun. „Men det resulterede i at jeg sank dybere og dybere ned i denne verdens kviksand.“

Du synes måske, ligesom Maria, at det er svært at finde ud af hvornår et venskab med en som ikke tror det samme som du selv tror, er ved at blive for nært. Men du kan beskytte dig mod skuffelser ved at trække klare grænser for hvem du bare vil have som bekendte, og hvem du vil have som nære venner. Hvordan kan du gøre det?

Hvordan man vælger gode venner

Som nævnt tidligere havde Jesus flere nære venner mens han var her på jorden. Jesus fik disse venner ved at leve et retskaffent liv og tale om åndelige ting. De der accepterede hans lære og levevis, søgte at blive venner med ham. (Johannes 15:14) Det Jesus sagde, gjorde for eksempel så stort indtryk på fire unge mænd at „de forlod alt og fulgte ham“. Disse mænd — Peter, Andreas, Jakob og Johannes — blev Jesu nære venner. — Lukas 5:1-11; Mattæus 4:18-22.

Jesu handlemåde og det han talte om, viste tydeligt at han tog sin tro alvorligt, og at han ikke lod sig rokke i sit standpunkt. De der ikke accepterede ham som han var, trak sig tilbage, og Jesus lod dem gå. — Johannes 6:60-66.

For eksempel var der en ung mand som Jesus fik stor sympati for på grund af hans oprigtighed. Bibelen siger: „Jesus så på ham og fattede kærlighed til ham.“ Men da manden fandt ud af hvad Jesus forventede af sine venner, „gik han . . . bort“. Manden var øjensynlig et godt menneske — Jesus havde jo ’fattet kærlighed til ham’. Men Jesus forventede mere af sine venner. (Markus 10:17-22; Mattæus 19:16-22) Gør du også det?

Måske kommer du rigtig godt ud af det med en fra skolen. Men spørg dig selv: ’Er han eller hun villig til at følge Jesu lære? Ønsker han eller hun at lære noget om Jehova, ham som Jesus sagde vi skulle tilbede?’ (Mattæus 4:10) Når du snakker med dine klassekammerater og selv lever efter Bibelens normer, vil du få et klart svar på disse spørgsmål.

Det er fint nok at du har et godt forhold til dine klassekammerater, ligesom Jesus havde et godt forhold til mange forskellige mennesker. Men Jesus sikrede sig at hans nære venner var nogle som elskede hans himmelske Fader, Jehova. Du kan gøre det samme. ’Bevar din adfærd god’ i skolen, og fortæl taktfuldt andre om din tro. Og, frem for alt, sørg for at vælge de rigtige venner. — 1 Peter 2:12.

NOGET AT TÆNKE OVER

▪ Hvilke farer er der ved at være sammen med ikketroende klassekammerater i fritiden? Er det klogt?

▪ Føler du, efter at have læst denne artikel, at dit forhold til en af dine klassekammerat er blevet for nært? Hvad kan du da gøre ved det?

[Fodnote]

^ par. 3 Nogle af navnene er ændret.

[Ramme/illustrationer på side 18]

Hvordan får jeg virkelige venner?

Denne videofilm, som er udgivet af Jehovas Vidner, indeholder interviews med unge fra USA, Italien, Frankrig og Spanien. Den fås på 36 sprog.

[Illustration på side 18]

Nogle af dine klassekammerater er måske nysgerrige efter at høre om din tro