„Fængslet for deres tro“

AF VÅGN-OP!-SKRIBENT I POLEN

ORDENE Arbeit Macht Frei (Arbejde gør fri) står stadig at læse over porten til koncentrationslejren Auschwitz som ligger i det sydlige Polen omkring 60 kilometer fra den tjekkiske grænse. * Men disse ord modsiger i høj grad hvad de fleste der gik gennem denne port, oplevede i årene fra 1940 til 1945. I løbet af disse år dræbte nazisterne over en million mennesker i Auschwitz. Dog var der en gruppe fanger der som enkeltpersoner til hver en tid kunne få deres frihed.

 Hvad var betingelsen for at disse fanger kunne blive frigivet? Hvis en fange som var et af Jehovas Vidner, skrev under på at han eller hun ikke længere ønskede et være et aktivt Jehovas vidne, ville vedkommende blive frigivet. Hvad valgte de fleste at gøre? Historikeren István Deák siger at Vidnerne „lignede de første kristne, der foretrak at blive ædt af løverne frem for at bringe et lille offer på alteret for den romerske kejser“. Et sådant standpunkt fortjener at blive husket, og det er det blevet.

Fra den 21. september 2004 og to måneder frem var der i den største sal på statsmuseet Auschwitz-Birkenau en udstilling der udelukkende handlede om Jehovas Vidner. Det rammende tema for udstillingen var: „Fængslet for deres tro — Jehovas Vidner og nazistyret.“ Udstillingen bestod af 27 historiske plancher som skildrede Jehovas Vidners faste beslutning om at bevare deres kristne neutralitet i nazitiden.

Mange besøgende blev dybt rørt over at læse en kopi af et brev som Deliana Rademakers fra Holland havde sendt til sin familie mens hun var i fængsel. Hun skrev: „Jeg har lovet at ville gøre Jehovas vilje. . . . Vær tapre og frygtløse. Jehova er med os.“ Deliana blev sendt til Auschwitz i 1942, hvor hun døde inden der var gået tre uger.

I alt blev omkring 400 Jehovas Vidner sendt til Auschwitz. Ved åbningen af udstillingen var tre af de overlevende til stede. De fortalte om det de havde været igennem, og besvarede journalisternes spørgsmål. Det var tydeligt at de endnu besad det mod der havde hjulpet dem til at overleve i lejren.

Forskeren Teresa Wontor-Cichy, som arbejder for statsmuseet, har skrevet en bog med titlen Więzieni za wiarę​—Świadkowie Jehowy w KL Auschwitz (Fængslet for deres tro — Jehovas Vidner i koncentrationslejren Auschwitz). I den skriver hun: „Denne lille gruppes standpunkt havde en positiv indvirkning på de andre fanger. De nægtede dagligt at give efter, og det styrkede andre i forvisningen om at det er muligt at forblive principfast uanset hvilke omstændigheder man befinder sig i.“

I virkeligheden er dét at blive fængslet eller slået ihjel ikke noget nyt for disciple af Jesus Kristus. Jesus blev selv arresteret og henrettet for sin tro. (Lukas 22:54; 23:32, 33) En af hans apostle, Jakob, blev også henrettet. Apostelen Peter blev fængslet, og apostelen Paulus blev ved flere lejligheder slået og sat i fængsel. — Apostelgerninger 12:2, 5; 16:22-25; 2 Korinther 11:23.

I 1930’erne og 40’erne var Jehovas Vidner i Europa også fremragende eksempler i tro på Gud. Det er opmuntrende at man i Auschwitz har vist anerkendelse for disse menneskers tro.

[Fodnote]

[Illustration på side 10]

Tre overlevende fra Auschwitz holder en planche med udstillingens tema

[Illustrationer på side 11]

Deliana Rademakers og et brev hun skrev da hun var i fængsel

[Kildeangivelse]

Indsatte fotos: Zdjęcie: Archiwum Państwowego Muzeum Auschwitz-Birkenau

[Kildeangivelse på side 10]

Tårn: Dzięki uprzejmości Państwowego Muzeum Auschwitz-Birkenau